Debatindlæg bragt i Fyens Stiftstidende den 5. august 2020 af Annika Lund Gade, projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling og Lykke Valentin Kristiansen, næstformand, Verdens Skove

Men der er udbredte negative konsekvenser ved det store danske forbrug af træbiomasse, som det er svært at vende det blinde øje mod. Alle, der har brændt en træknude af i en brændeovn, kan bevidne, at der kommer røg ud af skorstenen, og træafbrænding udleder umiddelbart mere CO2 pr. MWh end selv kul. Dansk afbrænding af biomasse sendte i 2017 15,6 mio. ton CO2 ud i atmosfæren. Så bliver der ganske vist genplantet træer, men der går mange år, før de optager CO2 i fuldt omfang.

Efterspørgslen efter træ til energi har skabt øget incitament for at støvsuge danske skove for det træ, der ikke kan bruges til tømmer – det man kalder restprodukter, f.eks. tyndingstræ, ammetræer og toppe. En større del af disse restprodukter bør blive i skoven som stående og liggende dødt ved, som mange arter af biller og insekter er afhængige af. Der skal især efterlades flere større stammer, som man ellers kan være fristet til at køre igennem en flishugger for hurtig profit. Mængden af dødt ved i de danske produktionsskove er stadig kritisk lav – på trods af den lille stigning.

Samtidig bør man efterstræbe en meget kort afskrivningstid på flisværket, så man i Odense har mulighed for at overgå til bedre, forbrændingsfri teknologier frem mod 2030.

Vi er rigtig glade for de mange innovative og fremsynede teknologier, der indgår i Fjernvarme Fyns planer. Vi forstår også, at afsætningen af trærestprodukter til energi kan give skovejeren en indtjening og dermed potentielt virke som tilskyndelse til pleje af skovarealer i de mange årtier, det tager, før man kan høste gavntræet.

Træ er en vigtig ressource i den grønne omstilling, da den kan fortrænge fossile materialer i byggeriet, og vi støtter mere reelt bæredygtig dansk skovdrift i samspil med mere urørt natur. Men trærestprodukterne er også en vigtig ressource i den cirkulære bioøkonomi, hvor man i stigende grad skal prioritere anvendelsen af træ til de formål, der har højest værdi og som forlænger træressourcens levetid og kulstoflagring mest muligt.

Afbrænding af træ til energi er det absolut nederste trin, og derfor vil andre anvendelser af restprodukter til fx byggematerialer, kemikalieindustrien og avancerede brændsler til fly og skibstrafik snart lægge beslag på denne begrænsede ressource – til fordel for skovejerne, der så vil få en højere pris for deres restprodukt.

Nye biomasseværker af den størrelse, som Fjernvarme Fyn planlægger, afskrives over 20-40 år, hvilket er meget lang tid i forhold til den hastighed, hvormed vi skal omstille det danske samfund. Derfor er opfordringen fra Rådet for Grøn Omstilling og Verdens Skove til Fjernvarme Fyn, at selskabet begrænser sit biomasseanlæg mest muligt, så man stadig understøtter en ansvarlig skovdrift i lokalområdet, men i det mindste undgår import.

Samtidig bør man efterstræbe en meget kort afskrivningstid på flisværket, så man i Odense har mulighed for at overgå til bedre, forbrændingsfri teknologier frem mod 2030. I takt med udviklingen af anvendelser af trærestprodukter med højere værdi kan man gradvis flytte ressourcen til disse nye industrier. En sådan løsning vil være til gavn for både klimaet og skovene.