Artiklen er bragt for 92-gruppen den 1. december 2020 af Annika Lund Gade, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og medforfatter på rapporten ’Fra Foder til Føde‘

I 2030 skal vi i Danmark have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 % sammenlignet med 1990. Landbruget står for en stor del af de danske drivhusgasudledninger – næsten en tredjedel. Størstedelen af landbrugets drivhusgasudledninger stammer direkte fra produktionen af husdyr eller indirekte fra produktionen af foder til husdyr. Derudover er husdyrproduktionen medvirkende til flere andre miljøproblemer som udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, luftforurening med ammoniak, forurening med pesticider og tilbagegangen i biodiversiteten. 

Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren fremlagde i marts 2020 deres bud på, hvordan man kunne reducere drivhusgasudledningen fra det danske landbrug. Der fremlægges bl.a. en række forslag til, hvordan man kan reducere udledningerne fra husdyrhold og husdyrgødning – men disse omhandler alle brug af nye teknologier og forholder sig ikke på noget tidspunkt til antallet af husdyr i Danmark, der ligger langt over hvad der kan kaldes bæredygtigt. Det er en væsentlig mangel. Samtidig forholder partnerskabet sig kun overfladisk til plantebaserede fødevarer, og ser ikke den store vækst og det kæmpe potentiale, der er heri.

Ifølge internationale markedsundersøgelser vil markedet for plantebaserede fødevarer globalt stige med tocifrede vækstrater over de næste 10 år. I Danmark er salget af forarbejdede vegetariske og veganske produkter de seneste år vokset med mellem 30 og 40 % om året. Samtidig ser man en kraftig stigning i antallet af danskere, der spiser overvejende vegetarisk. Der er et kæmpe markedspotentiale i plantebaserede fødevarer. Hvis vi i Danmark sætter fokus på at blive de bedste i verden til at producere højkvalitets plantebaserede fødevarer, venter der os potentielt et kæmpe eksporteventyr, der kan sammenlignes med vindmølleeventyret. For Danmark har helt bestemt den særlige kombination af landbrugsfaglig ekspertise, forskningskompetencer, ingrediensvirksomheder mv., der kan få det til at lykkes. Men det kræver politisk vilje og handling. 

Vores fælles forslag omfatter både tiltag til at fremme produktionen af plantebaserede proteiner i Danmark, frigivelse af landbrugsjord til miljø- og klimaforbedrende formål og forandringer i forbruget af plantebaserede fødevarer. Hvis Danmark skal være frontløber inden for plantebaseret fødevareproduktion, er der nemlig behov for et stærkt hjemmemarked og opbakning fra befolkningen. Samtidig vil en reduktion af det danske forbrug af animalske fødevarer til fordel for de plantebaserede reducere drivhusgasudledningerne forbundet med danskernes forbrug og samtidig resultere i store sundhedsgevinster fra kostforandringer, hvilket også vil afspejle sig i økonomiske besparelser i sundhedssektoren. 

Men frem for alt er det nødvendigt, at regeringen sætter sig for bordenden i udviklingen af en national handlingsplan for omstillingen fra foder til føde. Hvis vi ikke gør noget som nation, vil vi sakke bagud og fremtidens fødevarer vil blive udviklet og produceret i udlandet.  

De 18 forslag

1. Klimaafgifter, der fremmer klimavenlige produkter
2. Styrkelse af plantebaserede kompetencer i ministerier og styrelser
3. Investering i forskning og udvikling af planteproteiner
4. Uddannelse og rådgivning af landmænd om planteproteiner
5. Klimasmarte støtteordninger til landbruget
6. Eksportfremme af plantebaserede produkter
7. Målrettede tiltag for at reducere den animalske produktion
8. Frigivelse af arealer anvendt til foder i Danmark
9. Udtagning af lavbundsjorder
10. Mere skov i Danmark
11. Reduktion af importeret foder og mere dansk proteinfoder
12. Mere økologi i den animalske produktion
13. Lavere afgifter på – eller tilskud til – frugt og grønt
14. Fremme grøn mad i offentlige køkkener
15. Kompetenceløft til professionelle
16. Klimavenlige kostråd
17. Styrke maddannelsen i folkeskolen
18. Civilsamfundspulje til fremme af grønnere kost

Samt de 4 finansieringsforslag

1. Sundhedsøkonomiske gevinster
2. Omprioritering af landbrugsstøtte, forskningsmidler og udviklingsmidler
3. Afgifter på klimabelastende fødevarer
4. Besparelser på udgifterne til konsekvenserne af fremtidige risici