Af Helene Chéret

Når kulden banker på, tænder borgerne i Harndrup for deres fyr i kælderen eller bryggerset. De fleste brænder gas af, andre olie eller træpiller. For her i det nordfynske langt fra det centrale fjernvarmeanlæg er der lange udsigter til at kunne blive koblet på. Det fortæller Elisabeth Tejlmand, der har boet i byen siden 2002 med sin mand og to børn, og som til dagligt er kommunikationskonsulent.

”Vi har fået at vide af kommunen og to lokale fjernvarmeselskaber, at udbygningen med fjernvarme ikke bliver mulig hos os før 2030, og at vi derfor må finde på noget andet. Og det har vi så gjort,” siger Elisabeth Tejlmand, der er medlem af byens lokaludvalg.

Siden 2021 har hun sammen med en lille gruppe andre borgere i byen arbejdet for at finde en måde, hvorpå byen kan skrotte alle fossile fyr og i stedet varme boligerne op med vedvarende energi. For hende handler det især om byens fremtid. 

”Vi har en Brugs, store foreninger og institutioner, men hvor længe varer det uden fremtidssikret varmeforsyning?” siger hun og fortsætter: 

“Unge mennesker er interesserede i klimaet, og hvis vi laver tiltag, der nedsætter vores CO2-udledning, kan det gøre byen attraktiv over for unge huskøbere. Det kan give flere appetit til at engagere sig i at lave lokal energiforsyning, måske udvide med en vindmølle eller solpaneler og bruge overskudsvarme fra lokale virksomheder. Der er mange muligheder. Håbet er, at vi om fem år kan være stjernestolte over at have en varmeforsyning, der er klimavenlig og billig, og at vi kan tiltrække nye folk til byen,” siger hun. 

Krig, sikkerhed og energipriser

Det hele startede med et borgermøde, hvor lokaludvalget ville samle alle folks forskellige ideer, håb og drømme for området. Blandt de 80 fremmødte nævnte en person landsbyens fremtidige varmeforsyning. Hvordan skulle den se ud? Det emne var der flere, der gerne ville gå videre med, heriblandt Elisabeth Tejlmand, der meldte sig til varmegruppen under lokaludvalget.

Alt imens gruppen arbejdede videre med emnet i den lille by, udspillede der sig en voldsom begivenhed på den internationale scene; Rusland gik ind i Ukraine. Nu lå krig, sikkerhed, forsyningssikkerhed og energipriser mange på sinde, også i Harndrup. Da varmegruppen afholdt deres næste borgermøde, kom der 90 bekymrede borgere.

”På mødet er der den her følelse af, at man ikke kan styre sine udgifter. Samtidig kom den politiske udmelding fra Mette Frederiksen om, at al naturgas skal udfases. Og det sætter yderligere fut i interessen for, hvad det er, som vi egentlig går og nørder med i den der lille arbejdsgruppe,” siger Elisabeth Tejlmand. 

De får først kontakt med en rådgiver fra Region Syddanmark, som hjælper dem med at finde ud af, hvad mulighederne er for at lave en kollektiv varmeforsyning. Her begynder de at se på konceptet termonet. De kortlægger hvilke huse og type af opvarmning, der er i området og vurderer at kunne konvertere 300 husstande, der i dag opvarmes på naturgas og olie. De opretter foreningen ’Fjeldsted-Harndrup Nærvarme’, og rækker ud til områdets indbyggere. 136 mennesker tilkendegiver, at de gerne vil kobles på et termonet og køber en andel. Derefter får de hjælp af Middelfart Kommune, som gennem EU-midler har mulighed for at finansiere et projektforslag. Arbejdsgruppen går sammen med et ingeniørfirma og udvikler en plan, der i dag ligger klar. 

Nærvarmeprojektet skal dække tre små landsbyer Fjelsted, Harndrup og Fjellerup. Varmen skal først og fremmest komme fra jorden. De vil lægge rør ned i vejene, grønne fællesarealer og marker. Rørene skal så lede varmen hen i husene og varmes yderligere op med varmepumper sat op i hvert hus og videre ud i radiatorerne. Derudover vil de gerne lave en aftale med energiudvikleren European Energy, der har planer om at opstille en stor solcellepark i nærheden, så de kan blive medejere af det og få grøn strøm til området.

Nærvarmeprojektet er et stort projekt medgiver Elisabeth Tejlmand. Det er sat til 45 mio. kr. Så et spørgsmål trænger sig på: Ville det så ikke være nemmere, hvis alle blot købte deres egen individuelle luft til luft varmepumpe? 

”Jo, for dem, der har råd. Men hvis du ser på, hvem der bor herude, så er det langt fra alle, der har råd til en varmepumpe til 150.000 kr., eller som kan låne pengene i banken. Og de færreste kan gøre det igen om 15 år, hvor den så skal skiftes ud med en ny. I vores by bor f.eks. dagplejemoren, lastbilchaufførerne, folk i servicefagene og pensionister. Mange bor også til leje, og udlejeren har ingen interesse i at energirenovere huset eller at udskifte fyret med en varmepumpe. Derfor giver det god ræson at lave en fælles varmeforsyning til alle borgerne.”

Virksomheder, der smutter 

I Danmark planlægges der en del store solcelleparker, som energiudviklere og landmænd går sammen om at etablere. Nogle steder skaber det frustration og modstand i lokalbefolkningen. Den modvilje kan Elisabeth Tejlmand godt sætte sig ind. 

”For mig repræsenterer solcelleanlæg en ansvarlig måde at bruge jordens ressourcer på. Og det kan man jo kun føle stolthed over. Men jeg forstår den frustration, der opstår, når der kommer en virksomhed og tjener en hulens masse penge uden at interessere sig for lokalsamfundet, og smutter igen,” siger hun og fortsætter: 

”Her i landsbysamfundene har man jo nydt godt af gennem tiden, når gårdene og andelsbevægelsen har klaret sig godt. De har været engagerede i deres nærområder, fordi deres barn gik i skole her. De sponsorerede til idrætsforeningen og var en del af lokalområdet. Sådan forholder det sig ikke med de anlæg, der bare dumper ned fra oven, er ejet af nogen langt væk fra og bliver måske endda videresolgt til nogen, der bor endnu længere væk. De er fuldstændigt dekoblet nærområdet.”

Derfor er Elisabeth Tejlmand glad for, at European Energy i deres solcelleprojekt på Nordfyn har åbnet op for muligvis at levere strøm til nærvarmeprojektet og for medejerskab, for så kan lokalområdet måske gå sammen om at købe en andel og lave en fond, hvorfra de kan udlodde midler hvert år til lokal udvikling. Det er, hvad Elisabeth Tejlmand håber på.

Næste skridt

Spørgsmålet er, hvad der nu kommer til at ske med nærvarmeprojektet. For selv om Elisabeth Tejlmand og hendes medspillere i projektet ønsker at komme i mål, har de indset, at det ikke kan ske ved ren frivillig kraft. 

”Vi har brugt mange aftener og weekender på projektet. Men vi er jo også bare almindelige mennesker med et almindeligt arbejde og familie. Og nu er der brug for professionelle folk med de rigtige kompetencer. Gelsted Fjernvarme vil gerne sørge for selve driften af projektet. Men hvem vil drive selve det at anlægge nærvarmen, og hvem vil hjælpe med at finansiere? Det er stadig uvist. Lige nu ligger vores projektplan hos Middelfart Kommune,” siger hun.

En af de ubesvarede spørgsmål, som de landsbyer, der overvejer termonet, venter på svar om, vedrører lovgivning. Kan termonet anses som kollektiv varme i varmeforsyningsloven? Hvis ja, kan man nemlig ansøge om en kommunegaranti, når man optager et lån i banken. Det vil betyde, at man kan få lånet til en lavere rentere og med en garanti om, at hvis det slår fejl, så griber staten dig. Foreningen eller projektejerne løber ikke risikoen selv. Her venter man på svar fra Klima- og energiministeriet, der er ved at undersøge sagen. 

”Det vil betyde meget, hvis det kan høre under kategorien kollektiv varme. For så vil det være nemmere at finde en virksomhed, der vil stå i spidsen for projektet,” siger hun.  

Vinteren er på trapperne

Forrige vinter var hård for mange, da energiudgifterne eksploderede. Det gjaldt også for Elisabeth Thejlmand, der på det tidspunkt boede i et hus med gasfyr.

”Vi røg op på 24.000 i varmeudgifter, og vi brugte endda vores brændeovn. Den havde vi faktisk ikke brugt meget i mange år, men sidste vinter kørte den. Det var lidt et valg mellem at fryse og samtidig skåne klimaet, eller det modsatte. Så det var lidt ubehageligt. Men vores økonomi kunne klare det. Sådan er det ikke for alle,” siger hun og mindes de mange historier om folk, der sidste år var ramt af høje energiregninger – nogle flyttede fra deres hus og over i campingvogne og telte, fordi de ikke kunne betale gasregningerne. 

Elisabeth Tejlmand og hendes familie var ikke presset på den måde sidste år. Men huset, de boede i, var gammelt og utæt, og de trængte til mere plads og have. Derfor valgte de i sensommeren at flytte over i et andet hus i samme by, nu med varmepumpe. 

”Varmepumpen var allerede installeret. Men så snart nærvarmeprojektet kører, kobler vi os selvfølgelig på, så vi kan blive en del af det,” siger hun og fortsætter: 

”Vores område har fundament for at blive selvforsynende med energi. Hvis alle olie-gas-landsbyer kunne blive det, så ville det betyde noget for CO2-reduktion og forsyningssikkerheden. Det må da også betyde noget i det store klimaregnskab.” 

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.

---

Fakta om projektet Fjeldsted-Harndrup Nærvarme

Antal forbrugere: 309

Anlægsinvestering: 45 millioner 

CO2 reduktion: 15.000 tons CO2 ækvivalenter årligt

Tidshorisont: 5 år

Opvarmningstyper i dag: 768 husstande med enten olie, naturgas eller træpiller ifølge BBR.