Her er tre greb, der kan sætte fart på opsætningen af landvind­møller og solceller i Danmark

22. januar 2024
Der skal fart på opsætning af landvindmøller og solceller i Danmark, og til det kan energiministeren og regeringen med fordel benytte sig af de tre greb, som 'Alliancen vedvarende energi – sammen om grøn strøm på land’ foreslår.

Alt for meget tid bliver i dag brugt på, at gode grønne projekter sendes frem og tilbage i årevis mellem statslige myndigheder, kommuner og klagenævn. Det fordyrer omstillingen unødigt og sænker farten på den grønne omstilling.

“Alliancen vedvarende energi – sammen om grøn strøm på land” foreslår derfor en grøn sagsbehandlingsgaranti, hvor det maksimalt skal tage et år at få en afgørelse på et projekt om opførelsen af vind eller solenergi på land.

Den grønne omstilling står i usikre tider med høje omkostninger og stor konkurrence, samtidigt med at verdens lande ved COP28 bekræftede hinanden i behovet for at tredoble verdens vedvarende energi inden 2030. Målet er vigtigt, for uden kan vi ikke få grøn strøm i elbilerne, i vores varme og til fremtidens grønne brændstoffer.

Her er landvindmøller og solceller et afgørende redskab, fordi de kan bygges hurtigt og er relativt billigere end andre teknologier. Men det går alt for langsomt i Danmark i dag.

For lang behandlingstid
Syd for grænsen ser vi bevis på, at det kan gå meget hurtigere. Mens Danmark tog flere landvindmøller ned i 2023, end der blev sat op, fik Tyskland installeret 1,6 GW ny landvind i første halvår af 2023, hvilket var en stigning på 35 pct. i forhold til samme periode i 2022.

Det skete ved at smidiggøre godkendelsesprocesserne og ved at give vedvarende energi en forrang i planlægningen. Nu går de videre med at reducere trinene i godkendelsesprocedurerne.

I Danmark er billedet et andet. I dag er der ansøgninger på næsten 5 GW landvind, der ligger til behandling i det kommunale Danmark. Der er dog stor forskel på, hvordan ansøgningerne behandles i kommunerne, så der er ca. 98 forskellige måder at ansøge om et projekt om mere grøn strøm på.

Tre greb
Der er heldigvis steder, hvor det lykkes. I Thyborøn Sydhavn er det lykkedes Lemvig Kommune at gennemføre tilladelsesprocessen på 264 dage. Men kan vi også få sagsbehandlingen ned på 12 måneder i resten af Danmark? Det mener vi, og her vil vi pege på tre greb.

For det første skal der være en klar vejledning i uklare miljøregler, der i dag kaster ansøgninger mellem kommuner, myndigheder og klagenævn.

Vedvarende energi og naturbeskyttelse er ikke hinandens modsætninger, men ingen af delene hjælpes af, at reglerne om miljøvurderinger er så komplicerede, at forskellige forvaltninger ikke er enige om fortolkningen. Klare og specifikke vejledninger vil gøre det nemmere både for kommunerne og udviklerne, da det vil fjerne forvirring og mindske de fejl.

For det andet skal kommunerne understøttes i sagsbehandlingen. I mange tilfælde er det ikke manglen på viljen, men hænder til sagsbehandlingen, der mangler.

Det er særligt en udfordring for geografisk store, men befolkningsmæssigt små kommuner. Hvis den vedvarende energi på land skal firdobles, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet, kræver det, at mange flere ansøgninger behandles. Opgaven skal opprioriteres i kommunerne, og måske skal staten endda hjælpe til.

Med den nyligt indgåede aftale om energiparker hjælper staten kommunerne med sagsbehandlingen. Men hvorfor kun sætte farten op inden for energiparkerne, når der ligger ansøgninger for næsten 5 GW landvind på kommunale skriveborde? Lad det allerede nedsatte rejsehold for vedvarende energi hjælpe med konkret sagsbehandling.

For det tredje skal klageprocesserne effektiviseres. Hvis der klages over en enkelt arts levevilkår ved opførelsen af vedvarende energi, skal det selvfølgelig behandles i klagesystemet. Men det er uholdbart, at hele vurderingen af miljøkonsekvenserne startes forfra.

Hvis et projekt har været i høring én gang, skal en klage over én del af ansøgningen ikke betyde, at projektet skal i fuld genbehandling. Det er spild af kræfter og tid.

Med disse tre greb tror vi på en hurtigere opsætning af vind og sol i Danmark, så vi igen kan iføre os den grønne førertrøje. Og som alle gode nytårsforsætter: Kom tidligt i gang og hold fast i målet om at stramme op på bureaukratiet.

På den måde kan 2024 blive et vendepunkt for opsætningen af vedvarende energi i Danmark.

Debatindlægget er bragt i Børsen Bæredygtig d. 22. januar 2024 og skrevet af Jens Dahlstrøm Iversen, Rådet for Grøn Omstilling, Camilla Holbech, Green Power Denmark, Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer, Ulrich Bang, Dansk Erhverv, Anders Frandsen, Dansk Skovforening, Morten Dyrholm, Vestas, Ulf Lund, Norlys, Anders Dolmer, BeGreen, Joachim Steenstrup, Eurowind Energy, Thomas Beck Sørensen, European Energy, Andreas Nøhr Vestergaard, Momentum Energy Projects, Nicolai Zarganis, Andel og Jacob Bundgaard, NRGI.

For mere information

Jens Dahlstrøm Iversen

Seniorrådgiver, Energi

(+45) 3318 1932
jens@rgo.dk