Vi besøger Torsten Wetche en sen eftermiddag i juni. Byger har afløst tøvende solskin dagen igennem, men solen bryder frem og følger os trofast, da vi begiver os på markvandring rundt på Torstens i alt 270 hektar landbrug. Heraf udgør engarealer ca. 40 ha, der er 45 ha skov. De resterende 185 ha er under plov, hvoraf 45 ha dyrkes til salgsafgrøder og 140 ha dyrkes til eget foderforbrug.

Hvis Hvanstrup blev drevet som et specialiseret økologisk malkebrug, kunne der være 250 malkekøer plus opdræt, og der kunne produceres mælk og kød til hvad der energimæssigt svarer til 1.200 menneskers årlige behov. Men Torsten valgte en anden tilgang. På Hvanstrup er malkebruget kombineret med produktion af grøntsager til konsum, og der er balance i antallet af køer i forhold til at kunne gøde jorden og være selvforsynende med foder fra græsmarkerne. Derfor er der kun 100-120 malkekøer plus opdræt, men samlet set kan ejendommen producere føde til 3.500 menneskers behov.

Landbrug i pagt med naturen

På vores markvandring går vi bl.a. gennem engarealer, hvor unge dyr går og græsser. Der er blevet plantet skov gennem mange generationer, hvilket Torsten har stor glæde af nu. Nogle af markerne har Torsten ladet springe i skov, så køerne går i skovarealer. Da vi passerer en lille bæk, tager Torsten glas frem og byder os på koldt vand direkte fra bækken, og det er en overraskelse, for i Danmark kan man ikke drikke overfladevand. Vandet kommer fra kilder i mosen, og kan sagtens drikkes, da der er drevet økologisk landbrug på gården siden 1997.

”Vi har valgt økologien. Og her er det smart at have kløvergræs på omkring 20-30 procent af arealet, for det giver et sundt sædskifte. Og efter min mening er den bedste og mest naturlige måde at udnytte kløvergræsset at lade køerne æde det. Jeg ser koen som det mest klimavenlige husdyr, hvis den kun spiser græs der især kommer fra vedvarende engarealer, hvor der ikke ellers er nogen fødevareproduktion.” Torsten Wetche

Torsten blev færdiguddannet fra landbohøjskolen i 1996, hvorefter han vendte hjem til gården og arbejdede for sin far. Fra omlægningen til økologi i 1997 ejede de gården i fællesskab indtil Torsten overtog det hele i 2005. Torstens familie har ejet Hvanstrup siden 1851 gennem 5 generationer, og for Torsten er tanken om at give noget bedre videre til næste generation central. Han ser mere sig selv som en der varetager jorden, end at han ejer den. Samtidig arbejder han for at drive et landbrug i pagt med naturen. Han havde længe gået med idéen om at producere græsmælk, så han greb chancen da dagligvarekæden COOP viste interesse for at lancere produktet. Det er Thise Mejeri som aftager mælken fra Hvanstrup. Mejeriet forhandler flere typer specialmælk, og deriblandt altså også Thise Græsmælk.

Køer på græs

På Hvanstrup går køerne ude det meste af året. I 2018 var det fra midten af april til starten af november. Torsten bruger stribeafgræsning, hvor indhegningen gradvist flyttes. Så tvinges køerne til at spise både gammelt og nyt græs, fordi det kraftige, unge græs kan være hårdt for koens mave. Omkring 1/3 af græsset trampes ned, hvilket er godt for humusopbygningen i jorden. Derudover fodres køerne med høstet græs på stald. Når det er tid til malkning, drives køerne ind i malkestalden, hvorefter de kommer tilbage på græs. Hvanstrup producerer omkring 400.000 liter mælk om året, og køerne yder mellem 10-25 liter hen over sæsonen.

Køerne kælver alle i sommerhalvåret og kalvene bliver hos moderen i 4-5 dage. Tidligere har kalvene gået ude i engarealerne hos ammetanter, der tog sig af 3 kalve, men det gav problemer. De små kalve blev ofte skubbet væk og sultede eller fik lungebetændelse, og kalvene blev vilde, fordi de ikke var i berøring med mennesker. I stedet går kalvene nu sammen i små grupper og fodres med mælk. Landbrugskonsulenter anbefaler kraftfoder til kalve, men på Hvanstrup klarer de sig fint uden. Samtlige kalve forbliver på Hvanstrup, og når de er ca. 2 år, kælver kvierne og tyrekalvene slagtes.

Mere græs for klimaet?

Torsten er også optaget af klimaspørgsmålet, og han har fået lavet flere klimaregnskaber på bedriften. Kulstofoptaget fra flerårige græsarealer står centralt i reduktionen af drivhusgasudledninger på Hvanstrup. Torsten arbejder løbende med at sænke gårdens klimaaftryk, bl.a. ved hjælp af skovrejsning. Han ser ikke det intensive, højeffektive landbrug som løsningen på landbrugets klimaudfordring, for selv om klimaaftrykket per produkt falder, skaber det stort pres på naturen. Han mener, at man bør tænke i helheder, og at klimabidrag skulle regnes per energienhed produceret på bedriften, frem for på det enkelte produkt.

Torsten bruger gerne vendingen ”feed no food”, der betyder at man ikke skal fodre dyr med afgrøder, der kunne have været menneskeføde. Det handler om at få mest muligt ud af den gratis energikilde som solen er, og derfor skal man undgå de store energitab, der kan være i husdyrproduktionen. På vedvarende engarealer, hvor det ikke er muligt at dyrke fødevarer, giver det rigtig god mening at have køer på græs.

Et mere holistisk landbrug

På Hvanstrup dyrkes der kløvergræs på omkring 30% af arealet, og efter 2-3 år med kløvergræs kan der dyrkes kartofler uden at tilføre gødning, fordi jorden har rigeligt med næringsstoffer fra kløvergræsset. Samtidig renser kløvergræsset jorden for rodukrudt. Han er skarp fortaler for et mere holistisk landbrug, der ikke er afhængig af avancerede teknologiske løsninger som opsamling af methan og ammoniak i lukkede staldsystemer og kunstig regulering af drøvtyggerfunktionen. Derfor er han heller ikke fortaler for bioraffinering af græs. For Torsten er den naturlige løsning at spise flere planter og have færre landbrugsdyr, som til gengæld produceres bæredygtigt. Man kunne spørge om det ikke ville være endnu bedre kun at producere plantebaserede fødevarer til konsum, men det mener Torsten ikke. Især på engarealerne giver det rigtig god mening at have køerne gående, for så kan man have en skånsom fødevareproduktion i et område, der ikke kan dyrkes. Uden animalsk produktion kunne man også få udfordringer med at gøde jorden og der ville ikke være fødevareproduktion på kløvergræsarealerne, som ellers fungerer rigtig godt i det økologiske sædskifte. Man behøver ikke at afskaffe husdyrproduktionen, men man kan reducere det til et niveau, hvor det spiller optimalt sammen med den plantebaserede produktion. I takt med at fødevareproduktionen bliver mere plantebaseret vil der også blive meget mere plads til natur.

Udover klimaspørgsmålet har Hvanstrup også oplevet andre fordele ved den nuværende produktionsform. Der er balance i næringsstoftilførslen til jorden, og gården modtager tilskud for lav kvælstoftilførsel for alle de tilskudsberettigede arealer. Det er godt for vandmiljøet. Derudover er dyrene sunde. Køerne kælver alle om sommeren, og det er mange år siden Torsten har oplevet, at hans kalve fik lungebetændelse. Han bruger ikke forebyggende antibiotika, da det har vist sig unødvendigt og samtidigt er ulovligt i økologisk produktion. Generelt oplever han ingen af de sundhedsproblemer, som er udbredte i det intensive landbrug.

Det kan godt betale sig

Det går også godt med salget af græsmælken, og Torsten fortæller at endnu en landmand skal til at producere græsmælk til Thise Mejeri. For Torsten hænger det fint sammen økonomisk. Det er ikke en guldgrube, men så længe han har råd til at aflønne de 5 ansatte og får ordentlige forhold for ham selv og familien er han tilfreds. De ansatte har forskellig landbrugsfaglig baggrund og hjælper generelt med malkning og andet arbejde med dyrene.

Der er ikke nogen egentlig direkte konkurrence til Thise Græsmælk inden for Danmarks grænser. Der findes udenlandske landbrug fx i Irland og New Zealand, der har lignende koncepter, men det forhandles ikke i Danmark. I Danmark er der produkter, der brandes på baggrund af at køerne kommer på græs og altså ikke står i en stald altid. Torsten fortæller, at det egentlig er tragisk at tænke på, hvor mange køer der aldrig kommer ud på græs – der er endda landmænd, der mener, at køerne helst vil være indenfor på stald. Men selvom det er positivt med initiativer, der får flere køer på græs, mener Torsten alligevel, at han leverer et produkt, der adskiller sig meget fra de potentielle konkurrenter i Danmark.

”Som landmand har man jorden til låns. Hvanstrup er en slægtsgård, og jeg har stor glæde af den skov, min oldefar har plantet. Jeg har også plantet skov og prøver på at passe på jorden og naturen, så jeg kan give det videre i god stand.” Torsten Wetche

Torsten ville egentlig også gerne sælge Græskød, men indtil videre har der ikke været interesse fra detailhandlen, så det kød der produceres på Hvanstrup sælges som almindeligt, økologisk oksekød. Torsten er tilfreds med den måde, hans landbrug ser ud i dag, men der er også idéer for fremtiden. Han nævner æglæggende høns og økologiske svin som muligheder.

Ingen af hans børn har vist interesse for at overtage gården, så han håber at kunne finde et landmandspar, der vil samarbejde om at drive gården videre.

Hen mod slutningen af vores markvandring kommer vi forbi de sortbrogede malkekøer, der roligt går og tygger drøv i solskinnet, på en græsmark i nærheden af malkestalden. De kigger nysgerrigt på os, men vender hurtigt opmærksomheden tilbage mod det saftige, grønne kløvergræs, der omgiver dem.