Vi er fem danske miljøorganisationer med én kerneopgave: at sikre natur og miljø for de kommende generationer. Det står mildest talt skidt til med den opgave. Udledningen af klimagasser og den fortsatte støtte til fossil energi er yderst alarmerende. Havet lider af overfiskeri og kemisk forurening. Kødforbruget driver kvælstofforurening af havet. Grundvandet fyldes med mere og mere kemi, og vi brænder biomasse af i ustyrlige mængder. Produktionen af engangsplastik og fast fashion-tekstiler vokser år for år. Vi flyver og kører privatbil som aldrig før.

Det er svært at finde lyspunkterne og på tide, at vi tager et mere grundlæggende opgør med de demokratiske strukturer, der svækker miljøbevægelsen. Vi har et bud på, hvordan vi kan ændre på magtbalancen i dansk miljøpolitik, så vores folkelige mandat får den gennemslagskraft, det fortjener.

To afgørende analyser om det danske demokrati har set dagens lys, Magtudredningen 2.0 og Magtkortlægningen 2024. Begge analyser peger på store strukturelle udfordringer i vores demokrati.
Forskningsleder Michael Bang Petersen står i spidsen for Folketingets Magtudredning 2.0. I de første konklusioner betoner han, at der er en direkte sammenhæng mellem økonomiske muskler og adgang til at præge politikdannelsen i Danmark. Penge kan ifølge ham veksles til indflydelse på lovgivningen. Han peger på, at der i Danmark opstået et lag af lobbyvirksomheder og PA-bureauer, der fungerer som bro mellem erhvervslivet og politikerne i Danmark. Industrien kan med sine budgetter aktivere dette lag, men vi grønne kan ikke være med. Det anser vi for at være et alvorligt demokratisk problem, der forsinker eller i værste fald forhindrer grønne løsninger.

Oven i Magtudredningen 2.0 har Magtkortlægningen 2024, udarbejdet af A4 Medier, set dagens lys. Her fokuseres på netværk som adgang til magten, og de 100 mest magtfulde mennesker i Danmark kortlægges, herunder magteliten på det grønne område. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er personer fra erhvervslivet igen dominerende med kun to personer fra de grønne organisationer repræsenteret. For eksempel er store udledere af klimagasser, såsom landbruget og cementproducenten Aalborg Portland, stærkt repræsenteret på listen over magteliten i Danmark. Det samme gælder Dansk Industri og Dansk Erhverv. Med forskernes ord er industrien kraftigt overrepræsenteret og får dermed afgørende indflydelse på de politiske beslutningsprocesser.

I praksis betyder to analyser, at vi grønne organisationer sjældent har afgørende indflydelse på lovgivningen i Danmark. Et godt eksempel på, hvordan magten udspiller sig, er, da den forrige regering skulle udfolde klimaloven af 2019. Her nedsatte regeringen de såkaldte klimapartnerskaber, primært med en række industrier i spidsen, herunder Aalborg Portland, Danish Crown, Letbek (plastikvirksomhed) og SAS. Virksomheder med stærke netværk og økonomiske muskler til at købe adgang via lobbyorganisationer. Deres magtfulde position og økonomiske muskler betød, at regeringen lod dem lede implementeringen af en klimalov, der i høj grad påvirkede dem selv. Regeringen lod ræven vogte høns; miljø- og klimaorganisationerne sad på anden række eller udenfor.

Sammen med forskerne sidder de grønne organisationer inde med store mængder viden om, hvordan vi bør omstille samfundet. Viden, som ikke når frem til de afgørende politiske beslutningsprocesser. Et er klart: Industrien har sat sig på magten. Det er tydeligt, efter at vi har set de første resultater af den kommende Magtudredning 2.0 og Magtkortlægningen 2024. Spørgsmålet er, hvordan vi forandrer vores demokrati, så miljøet får en reel stemme.

Hvis vi grønne organisationer for alvor skal løfte det folkelige mandat, vi har opnået, skal vi udligne forskellene i magtbalancen mellem industri- og miljøorganisationerne. Det kræver transparens og finansiering. I Danmark har vi en, i europæisk sammenhæng, meget lukket lobbyisme. Åbne registre over lobbyvirksomheden i Danmark vil automatisk starte en sund diskussion om, hvem der sidder på magten i Danmark.

Vores rammevilkår skal ændres, så vi har kræfterne til for alvor at blande os i magtens top og bære de mange løsninger, vi hver især sidder inde med, ind til landets politikere. Helt ind i de afgørende beslutningsprocesser. Her er direkte støtte til miljøorganisationernes arbejde med politisk interessevaretagelse en forudsætning. Det økonomiske råderum levner plads til, at Folketinget beslutter, at de grønne organisationers politiske arbejde skal prioriteres og understøttes økonomisk.

Også danske fonde kan være med til at løfte den opgave. Kun hvis vi tager debatten og et opgør med det demokratiske benspænd, vores demokrati fejlagtigt har skabt, kan vi på fair vis udgøre en ligeværdig part i spillet om, hvilke løsninger politikerne vælger. Det vil være et direkte svar på den demokratiske skævvridning, Magtudredningen 2.0 og Magtkortlægningen 2024 blotlægger.

Vi håber, at danske partier vil gå til valg på, at vi grønne skal mere på banen. Vores klima og miljø er nødlidende. Det er i samfundets interesse, at industrien møder et langt mere kvalificeret modspil, i forhold til hvilke løsninger der bedst imødegår klimaudfordringerne. Løsninger, der vil skabe grønne forretningsmodeller og føre til rent drikkevand, et rent hav, mere vild skovnatur og mindre plastikforbrug og forurening. I dag er spillepladen besat af industriens spillere. Det forhindrer os direkte i at udføre vores arbejde på demokratisk vis.

Dette debatindlæg er bragt i Politiken 4. juli 2025 og er skrevet af:

Bjarke MøllerDirektør, Rådet for Grøn Omstilling, Frederik R. SandbySekretariatsleder, Klimabevægelsen i Danmark, Esther Michelsen KjeldahlMedstifter, Fossilfri Fremtid, Henrik Beha PedersenStifter, leder af bestyrelsen, Plastic Change, Nanna Jochumsen og Jakob KronikCo-generalsekretærer, Verdens Skove