Danmark er i dag et af de lande i Europa, der genererer mest affald per husstand. Regeringen bør følge op på FN’s nyligt overståede klimatopmøde – og det store fokus på plastik – og udarbejde en ambitiøs og konkret plan for forebyggelse fremover.

FN’S klimatopmøde i New York er netop overstået. Danmark har været en hel delegation afsted med Mette Frederiksen, Dan Jørgensen og Lea Wermelin i spidsen.

De er forhåbentligt vendt hjem med en endnu bedre forståelse for vekselvirkningen mellem klimaudfordringerne og det globale overforbrug af plastik, der truer vores havmiljø og fastholder os i forbruget af fossile brændsler og udslip af klimagasser.

Det må og skal stoppes, og Danmark har meget at vinde ved at gå forrest i den kamp. Omstillingen til cirkulær økonomi er en væsentlig løftestang til at nå regeringens nationale mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det er således glædeligt, at Mette Frederiksen for nylig har bebudet både højere afgift på plastik og et forbud mod uddeling af gratisposer.

Det er et skridt på vejen.

I forlængelse deraf har vi grønne ngo-‘ er på plastområdet netop sendt fælles anbefalinger til miljø-og klimaministrene samt Folketingets miljø-og fødevareudvalg.

Den forrige regerings plastikhandlingsplan var mest en hensigtserklæring.

Nu skal den følges op med effektive virkemidler og konkrete initiativer.

Der skal sættes gang i en systemisk omstilling fra et lineært til et cirkulært økonomisk marked. Vi skal ikke bare erstatte plastik med andre materialer, men både reducere vores direkte forbrug og flytte vores forbrug fra engangsmaterialer til noget, der kan recirkuleres i genbrugsog genanvendelsessystemer.

Regeringen bør som det første udarbejde en national plan for forebyggelse og minimering af plastikaffald. Lige nu er vi blandt de lande i Europa, der genererer mest affald per husstand, og det kan vi som grønt foregangsland ikke være tilfredse med. Planen skal derfor indeholde ambitiøse mål for reduktion af både plastikaffald og plastikforbrug, da disse to ting hænger uløseligt sammen.

EU har allerede formuleret mål om, at hvert enkelt land skal genanvende 65 procent af sit husholdningsaffald i 2030, og samtidig har de stillet krav om, at hvert enkelt medlemsland reducerer sit forbrug af takeawayemballage. Særligt kravet om reduktion er essentielt at efterleve, da det for det første betyder, at vi helt overordnet vil bruge færre miljøbelastende ressourcer, og for det andet, at det bliver nemmere at nå målene for genanvendelse, idet der vil være en mindre mængde at genanvende af.

Derfor mener vi, at Danmark bør sætte som mål at reducere forbruget af plastikemballage og takeawaybeholdere med 50 procent i 2025 og 80 procent af samme produkter i 2030.

For at opnå de mål skal vi tænke i helt nye forretningsmodeller, hvor abonnementsservices, deleordninger og pant er en markant større del af løsningskataloget.

Der er god inspiration at hente fra andre initiativer, for eksempel den tyske by Freiburg, der har udviklet ordningen The Freiburg Cup. Det er ganske simpelt.

Restauranter og caféer udleverer den samme type genbrugelige takeawaykop mod et depositum. Koppen kan derefter tilbageleveres i alle de butikker, der er en del af ordningen. Det er en måde at gøre indhug i de 2,8 milliarder takeawaykopper, som Tyskland bruger årligt.

For at drive omstillingen anbefaler vi kloge afgifter. Unødvendige produkter og emballager samt materialer, der er vanskelige at genbruge eller genanvende, skal pålægges høje afgifter, mens produkter og emballage, der fremmer målene for reduktion og genanvendelse, pålægges lavere afgifter.

Det vil dels fremme design af plastikprodukter og -emballager, der belaster vores miljø og klima mindst muligt, og dels vil afgiften afkræve, at langt flere virksomheder tager stilling til deres emballage som en del af affaldsstrømmen.

Samtidig vil sådan et afgiftssystem være en udvikling, der spiller ind i EU’s kommende udvidede producentansvar for plastikemballage i 2025.

Men det nytter ikke noget at designe til højeste kvalitet, hvis produkterne alligevel ender i naturen eller i et klimabelastende forbrændingsanlæg.

Som forbruger skal man være sikker på, at emballagen til de produkter, man hiver ned fra hylderne, er tænkt ind i et system, hvor ressourceværdikæden hænger sammen. Kun derved opnår vi reelt mere genbrug og genanvendelse.

For at alle ovenstående løsninger kan komme ud og virke effektivt til gavn for både samfundsøkonomi og klima, er det essentielt, at kommunernes affaldsindsamling bliver harmoniseret.

Der er brug for, at regler for design, producentansvar og oparbejdelse af plastik bliver ensrettet fra centralt hold, så det hele netop spiller ind i et cirkulært system.

Omstillingen til cirkulær økonomi, herunder reduktion af forbrug, er således et afgørende punkt for at nå de globale klimamål og regeringens nationale mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Der har aldrig været større fokus på plastik, natur og klima. Det er nu, vi skal rykke i kampen mod plastikforurening, og vi står klar til at hjælpe med de løsninger, der kan indfri ambitionerne.

Danmark bør sætte som mål at reducere forbruget af plastikemballage og takeawaybeholdere med 50 pct. i 2025 og 80 pct. i 2030.

Debatindlæg bragt i Politiken den 27. september 2019
Af Malene Møhl, Sine Beuse Fauerby, Anne Aittomaki, og Christian Ege, hhv. Fra WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)