Debatindlæg bragt i Altinget, 29. august 2019, Af Claus Ekman, Direktør, Det Økologiske Råd.

Inden vi begynder at overveje, hvordan vi kommer i mål med 70 procents reduktion af drivhusgasudledningen, bør vi blive enige om, hvad formålet egentlig er.

Det vil nemlig være afgørende for, hvordan opgaven løses.

Er formålet at ramme 70 procents reduktioner i vores territoriale udledninger i forhold til 1990-niveauet ud fra de opgørelsesmetoder, som vi anvender i EU med de undtagelser og særregler, som det indebærer?

Eller er formålet at igangsætte omstilling af det danske samfund, der er konsistent med Paris-aftalens ambitioner?

Jeg er ikke tvivl om, at vælgerne, der stemte regeringen til magten, vil pege på det sidstnævnte af de to formål.

70 procent er ikke et endemål

De 70 procent er, hvad videnskaben tilsiger, hvis vi skal bidrage med vores rimelige del af Paris-aftalen. Det er en konkret målsætning, men også er en politisk vision for et bæredygtigt samfund, og det bør være styrende for, hvordan det implementeres.

Målsætningen må derfor ikke blive til en bureaukratisk målstreg, som kan opfyldes med kreditter og kvoter, som har begrænset effekt i den virkelige verden eller med outsourcing af dele af produktionserhvervene for den sags skyld.

Det er en målsætning, men bestemt ikke endemålet, og derfor er det også nødvendigt, at klimapolitikken har et længere sigte og forholder sig til udfordringen efter 2030.

Hver enkelt af de 70 procent skal være reelle klimareducerende tiltag i Danmark. Ellers parkeres udfordringerne blot til årene efter 2030 til skade for både klimaet og den vision, det hele handler om.

Der er allerede gode forslag på bordet

Løsninger, der kan bringe os til 60 til 65 procents reduktion, er allerede blevet præsenteret.

Et pænt udvalg af Folketingets partier har fremlagt gennemarbejdede og realistiske klimaplaner med masser af gode tiltag, der bringer os godt op mod de 70 procent.

Det handler blandt andet om massiv udbygning med vedvarende energi, øget fokus på energieffektivisering, elektrificering, fleksibelt forbrug, lagring og kobling mellem el og varme og transportsektoren. Om udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, mere træ i byggeriet, reduktioner af udslip fra landbruget ved hjælp af moderne teknologier.

Om effektivisering og omstilling af de industrielle processer. Om en visionær transportpolitik med incitamenter, der får folk op på cyklen, ind i toget, bussen og elbilerne. Om øgede forskningsbudgetter.

Tiltag, som skal have fuld skrue de kommende år. Både gennem krav, puljer, oplysning og omlægning af afgifter og tilskud.

Virkemidler har konsekvenser for økonomien

Men hvordan når vi de sidste procent op til de 70? Det er en myte, at vi ikke har virkemidlerne, der kan bringe os helt til de 70 procent. Det har vi.

Og de økonomiske konsekvenser er mindre end en procent af BNP, hvis man spørger økonomerne.

Men med de kendte virkemidler vil det dog have større konsekvenser for visse dele af økonomien. Det må vi være ærlige om.

Det positive er, at vi heldigvis har over ti år til at finde den bedste vej til målet, og det behøver ikke at blive så ubehageligt, som mange får det til at lyde.

For eksempel er det muligt at omlægge landbruget i en langt mere klimavenlig retning, uden at det truer fremtiden for sektoren.

70 procent kan virke skræmmende

Hvis vi kigger ti år tilbage, er der sket mange ting, som vi dengang ville have kaldt fremtidsmusik.

Der er brancher, der er blevet løbet over ende af teknologiudviklingen, og der er store trends i befolkningen, som har haft enorm betydning for store dele af økonomien.

Den grønne omstilling, som allerede er i gang, skal speedes gevaldigt op, men historien viser, at vi kan skabe kæmpe forandringer, også positive, inden for ganske få år.

Det kræver innovation, både teknologisk og regulatorisk, og det kræver inspiration.

Vi skal inspirere hinanden til at skabe forandringerne, både gennem nye produktionsformer, men ligeså vigtigt gennem nye forbrugsmønstre. Vi skal inspirere til at se mulighederne og det positive i visionen.

Måske er den største udfordring de negative fortællinger om de 70 procent, som skræmmer befolkningen og skygger for det positive i visionen om et bæredygtigt samfund.