Kunstgræsbaner skyder miljøet til hjørne

19. maj 2020
Gennem en årrække er der blevet anlagt flere og flere kunstgræsbaner i Danmark, til glæde for rigtig mange fodboldspillere, som nu kan spille året rundt. Men der er en bagside af medaljen. Beviserne for, at disse baner har en skadelig effekt på miljøet bliver flere og flere. Der udledes mikroplastik til det omgivende miljø og kemikalier til grundvandet. Kan vi forsvare fortsat at anlægge disse baner, når det tilsyneladende er på bekostning af miljøet?

Debatindlæg bragt i Politiken den 19. maj 2020 af Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Kemikalier og Cirkulær Økonomi fra Rådet for Grøn Omstilling

I Danmark har vi rigtig mange fodboldglade mennesker. Og det er både blandt børn, unge og gamle, piger og drenge og på tværs af nationaliteter, at sporten hitter. Det medfører naturligvis også en efterspørgsel på baner, ikke mindst baner der kan bruges året rundt. Derfor er det også gået rigtig stærkt, efter man i starten af 00’erne for alvor fik øjnene op for de kunstige græstæpper i Danmark. I dag er der over 350 kunstgræsbaner til 11-mands-fodbold i Danmark og desuden et stort antal 7-mandsbaner samt de såkaldte multibaner.

Desværre er der kommet skår i glæden. Undersøgelser af det omkringliggende miljø peger i stadig højere grad på, at der udvaskes skadelige kemikalier fra banerne, ligesom der spredes mikroplastik i miljøet. Så kan det overhovedet forsvares, at der fortsat anlægges kunstgræsbaner med den type belægning, der forurener allermest – en gummi-belægning, der stammer fra oparbejdede dæk? Erfaringer fra Norge viser, at der udledes helt op til 1,9 tons mikroplastik per år, og dette er vel at mærke per bane.

Hvorfor er det overhovedet lovligt at anlægge kunstgræsbaner med mikroplast-belægning, når Danmark allerede har forbudt anvendelser af mikroplastik, hvor udledningen til miljøet var estimeret til at være langt mindre? Her tænker jeg på mikroplastik tilsat kosmetik og plejeprodukter. Og det skal understreges, at jeg bestemt er tilhænger af dette forbud, jeg savner bare i den grad, at bremsen bliver hakket i alle de steder, hvor man alt for sent har opdaget, at mikroplastik bruges uhensigtsmæssigt og ender i miljøet. Særligt når der faktisk findes mere miljøvenlige alternativer at fylde på banerne. Vejledninger fra miljøstyrelsen omkring brugen af kunstgræsbaner er ikke tilstrækkeligt, når selvsamme styrelse anerkender, at der er problemer med både skadelige kemikalier og mikroplastik.

Nu er fodbolddanmark endelig ved at åbne op og der kommer gang i banerne igen. Og det er godt! Det er bare ikke så godt, at kunstgræsbanerne har en virkelig negativ miljøeffekt. Det kan og skal der gøres noget ved“, udtaler Lone Mikkelsen

Jeg taler ikke for, at kunstgræsbaner skal forbydes. De skal blot anlægges på en måde, hvor det kan dokumenteres, at de ikke har en miljøskadelig effekt. Og det er tilsyneladende muligt.

Jeg ser frem til, at vores miljøminister hiver det røde kort op af lommen.

For yderligere information:

Lone Mikkelsen

Seniorrådgiver, Kemikalier og cirkulær økonomi

(+45) 3318 1934
lone@rgo.dk