Biobrændstoffer fremstillet af afgrøder, som kunne være brugt til madvarer eller dyrefoder, kaldes 1. generations biobrændstoffer. De råvarer, som bruges til at lave biobrændstoffer til vores biler, kan ikke samtidig bruges som madvarer og foder, og derfor opstår der et behov for nye marker til at dyrke fødevarer.

Det er især i troperne, at der inddrages nye dyrkningsarealer. Når vi i Danmark vælger at dyrke raps til biodiesel, er der i sidste ende en stor risiko for, at der ryddes regnskov for at gøre plads til nye marker i Sydamerika eller Sydøstasien. Resultatet er, at mange af de biobrændstoffer, som dyrkes på marker i Danmark og Europa, har en meget høj indirekte klimabelastning (de mørkeblå og orange søjler i figur 1). Det kaldes i fagsprog ”direkte eller indirekte ændringer i arealanvendelsen”, også kendt som LUC eller ILUC, hvilket er kort for (indirect) land use change. Ofte er den samlede klimabelastning fra især biodiesel endda større end for fossil diesel.

Affaldsbaserede biobrændstoffer har mindre klimabelastning, men mængden er begrænset

Der findes også biobrændstoffer med gavnlige klimaeffekter. Det er ofte, når brændstofferne er fremstillet af affaldsprodukter. Disse kaldes 2. generations eller avancerede biobrændstoffer, og de kan være en fornuftig overgangsløsning i sektorer, som er svære at elektrificere, fx langdistance sø- og luftfart. Vejtransporten bør derimod elektrificeres, da det er det billigste og mest energieffektive.

Der er imidlertid også udfordringer med 2. generations biobrændstoffer. Fx er det ofte en gråzone, hvornår et produkt er affald eller en ressource, som kan udnyttes bedre i andre industrier, og globalt set findes der ikke nok 2. generations biobrændstoffer til at omstille sø- og luftfarten. Disse sektorer bør derfor i højere grad omstilles med grønne power-to-x brændstoffer.

Aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten

Folketinget har tidligere vedtaget at udfase de mest klimabelastende biobrændstoffer. Det er bare ikke blevet til lovgivning endnu. I 2020 vedtog den daværende socialdemokratiske regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale om grøn omstilling af vejtransporten. Heraf fremgår det, at 1. generations biobrændstoffer løbende skal udfases og ”at nationale ILUC-værdier eller lignende, der tager højde for globale effekter ved produktionen af biobrændstoffer, skal indgå i den nationale regulering af biobrændstoffer hurtigst muligt og ikke senere end fra tidspunktet, hvor fortrængningskravet hæves i 2025”.

SVM-regeringen har i april 2023 lagt op til at øge brugen af biobrændstoffer og fortsætte brugen af de mest klimaskadelige biobrændstoffer – stik imod den tidligere folketingsbeslutning fra 2020. Læs mere her rgo.dk