Mere liv i havet vil dø, hvis vi udsætter den bæredygtige indsats

29. august 2022
Når Landbrug & Fødevarer vil udskyde indsatsen mod næringsstofudledning i havet, fordi de videnskabelige modeller er "ringe", risikerer økosystemet at kollapse, mens vi venter. Det skriver Rådet for Grøn Omstillings landbrugspolitisk rådgiver, Niklas Sjøbeck Jørgensen, i et debatindlæg.

I disse dage rapporteres der om massiv algevækst rundt omkring i landet. Sydfyn, sydlige Lillebælt og Østersøen er ramt af kraftigt iltsvind – og det ser kun ud til, at iltsvindet vil forværres som efteråret indtræder. Økosystemerne og livet i havet er med andre ord meget presset, og det skyldes i høj grad næringsstofudledning, hvoraf den største del kommer fra landbruget. Heldigvis kan vi afhjælpe presset, og jo mere og hurtigere vi sænker næringsstofudledningen, desto hurtigere finder havets økosystemer igen en balance. Det er derfor ærgerligt, at Landbrug & Fødevarer igen vil udskyde indsatserne med kritik af de videnskabelige modeller, der beregner et mere bæredygtigt niveau af næringsstofudledning til havet. I en artikel bragt i Altinget den 19. august, retter Marie Østergaard kritik mod reduktionskravene for kvælstof, baseret på det, der fremstilles som ringe modeller. Vi mener i Rådet for Grøn Omstilling ikke at kritikken er berettiget. Landbrugsorganisationen har dog helt ret i, at der også kan sættes ind andre steder end overfor kvælstof. Her vil vi pege på fosforindsatser til havområder, der udeblev fra de nye vandområdeplaner. Desuden er vi enige i, at lokale analyser en rigtig god vej frem.  

Nogle af de bedste modeller i verden 
Vi er i Danmark nogle af de allerbedste i verden til at modellere næringsstofudledning og påvirkning på havet. Modelleringer vil aldrig være perfekte, men forskerholdet bag vurderer, at det faglige grundlag er så solidt, at man sagtens kan arbejde med de reduktionsbehov, der er beregnet. Men det har ikke været nok til at handle. Der er i landbrugsaftale og vandområdeplaner indskrevet en såkaldt ”second opinion”, en vurdering og eventuel justering af modellerne, i 2023, der samtidigt udsætter en del af de nødvendige indsatser for næringsstoffer. Det er godt at blive bedre til at modellere, hvilket forskerne hele tiden gør. Men vi må ikke udskyde indsatserne til anden, tredje, eller fjerde vurdering indtil man har modeller uden usikkerheder og udsving. Det får vi ikke, og med den tilgang opnår vi blot at tilstanden forværres, økosystemerne kollapser og havets liv forsvinder som tiden går, mens vi bliver bedre til at beregne. Behovet for store reduktioner kommer aldrig til at forsvinde med øget beregningspræcision. 

Marie Østergaard hævder også, at betydningen af vores nabolandes udledninger overvurderes, hvorfor vi skal reducere mere. Men nabolandenes udledninger er beregnet ud fra præmissen om, at de vil efterleve den fælles handlingsplan for Østersøen og EU’s NEC-direktiv for bl.a. kvælstofemissioner, samt at alle landene gennemfører indsatserne i deres gældende vandområdeplaner. Dette er langt, langt fra tilfældet – vi har heller ikke i Danmark formået at leve op til NEC-direktivet, om end vi er tæt på, og havde vi nået i mål med de gældende vandområdeplaner, havde reduktionsbehovet nu været markant lavere. Vores nabolandes udledninger er samlet set langt højere, end det der er modelleret med – hvilket betyder, at reduktionsbehovet faktisk er noget større, end det man arbejder med. Det er med andre ord en fælles opgave, og endnu et argument for at nå de fastsatte reduktionsmål. 

Lokale vurderinger og faktorer udover kvælstof er vigtige 
Rådet for Grøn Omstilling er enige med Landbrug & Fødevarer i at man også må arbejde lokalt for at finde de bedste løsninger – herunder hvornår på året kvælstofudledning finder sted. Modelberegningerne giver en målsætning at arbejde med, og man må lokalt vurdere hvilke initiativer, der bedst bringer et kystvandsområde i mål. Der er på den måde intet til hinder for, at man kan arbejde lokalt og sæsonbetonet med at forbedre vandmiljøet, selvom modellerne beskriver et mål for udledning på årsbasis. Eksempelvis er fosforberegninger medtaget i modellerne, men mangler i høj grad en indsats i de politisk besluttede vandområdeplaner. I særligt fjordene kan fosfor spille en stor rolle – foruden at næringsstoffet er afgørende for søernes tilstand. Men man har i vandområdeplanerne kun fundet syv tons reduktioner af fosfor ud af et mål om 110 tons. Den resterende mængde skal først findes efter ”second opinion”. Igen udsættes handling, mens tilstanden forværres. Samspillet mellem fosfor og kvælstof er vigtigt for mange kystvandsområder, og her er der i modelberegningerne udarbejdet fagligt grundlag for at arbejde med begge. Der skal, som Landbrug & Fødevarer er inde på, ikke kun arbejdes med kvælstof. Andre presfaktorer som mangel på stenrev og ophobning af kemikalier i sedimentet udgør nogle andre og store problemer, men det essentielle i denne sammenhæng er at gøre noget ved næringsstofferne. Man kan have nok så mange stenrev, men hvis algerne fortsat dominerer, vil livet i stenrevene mistrives. 

Hermed en appel til, at vi får gang i indsatserne nu, så vi hurtigst muligt når reduktionsmålene fra de marine modeller – og så får vi med tiden mere præcise beregninger. Vi står med et fagligt solidt grundlag – et af de bedste i verden – så der er ikke grund til at udsætte. 

For yderligere information:

Niklas Sjøbeck Jørgensen

Rådgiver, Fødevarer og bioressourcer

(+45) 3318 1945
niklas@rgo.dk