Metan-reduktioner i landbruget er afgørende for at leve op til Paris-aftalen
Flammen, der kan holde liv i 1,5-grader-målet, er et fokus på den potente, men kortlivede drivhusgas metan. Reduktioner af metan har nemlig en markant hurtigere effekt på global opvarmning end reduktioner af CO2-udledninger, skriver dagens debattører.
Lige nu er verdens ledere igen til COP-møde, denne gang i Baku, for at gøre status på verdens drivhusgasudledninger og diskutere nye tiltag, der adresserer den nuværende klimakrise.
Den nyeste rapport fra FN’s Miljøprogram danner et ubehageligt bagtæppe for mødet. Den viser nemlig, at der er risiko for, at vi inden for få år kan vinke farvel til chancen for at holde den globale temperaturstigning inden for 1,5 grader-målet. Hurtige og effektive reduktioner i drivhusgasudledningerne er vigtigere end nogensinde. Og her kommer metan ind i billedet.
Metan er en kortlivet, men yderst potent drivhusgas, der står for omkring en tredjedel af den globale opvarmning. Et ton metan varmer planeten cirka 30 gange mere end et ton CO2 over 100 år, men hele 80 gange mere over 20 år.
Årsagen til denne forskel er metans korte levetid i atmosfæren på 12 til 15 år. Vi kan derfor meget hurtigt opnå klimagevinster ved at reducere vores metan-udledninger, der primært stammer fra landbruget, og derefter affalds- og energisektorerne. Metan-reduktioner er altså den mest effektive strategi til at holde målet om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader i live.
Danmark bør være foregangsland
Til COP26 i Glasgow satte EU og USA fokus på metan i deres lancering af the Global Methane Pledge (GMP). GMP er et løfte om at reducere de globale metan-udledninger med 30 procent i 2030 i forhold til 2020, hvilket 158 lande, herunder Danmark, har skrevet under på. De nuværende fremskrivninger viser dog, at vi globalt er meget langt fra at leve op til det løfte.
Danmark kan og bør være foregangsland og vise, at det kan lade sig gøre at reducere metan-udledningerne betydeligt. Vi har allerede taget skridt i den rigtige retning, blandt andet ved bedre håndtering af husdyrgødning, for eksempel via kravet om hyppig udslusning af gylle, øget bioforgasning og ny regulering af metan-lækager fra biogasanlæg.
Fremskrivninger viser dog, at vi med de nuværende politiske tiltag er langt fra målet. Ifølge en opgørelse lavet af Rådet for Grøn Omstilling ser Danmark med de nuværende politiske tiltag ud til at reducere metan-udledningerne med 10 til 15 procent i 2030 i forhold til 2020. Der er altså behov for langt mere handling, hvis vi skal opfylde løftet om 30 procent reduktion i 2030.
Den animalske landbrugsproduktion er den helt store udleder af metan
I 2023 stod landbruget for hele 80 procent af de danske metan-udledninger. Udledningerne kommer fra den animalske produktion, nemlig fra husdyrenes fordøjelsesprocesser og fra husdyrgødning. Vi kan derfor ikke komme udenom, at tiltag i landbrugssektoren er afgørende for at reducere metan-udledningerne nok til, at vi lever op til Paris-aftalen og det globale metan-løfte.
Et oplagt virkemiddel er en klimaafgift på landbruget, der fører til mere planteproduktion og færre produktionsdyr – og dermed mindre metan. Den grønne trepart har desværre valgt at indrette afgiften, så man holder hånden under en stor animalsk produktion langt ud i fremtiden, ved blandt andet at prioritere teknologier som pyrolyse og fodertilsætningsstoffer frem for en reel transformation af vores fødevaresystem.
En strukturel omstilling af det danske landbrug og fødevaresystem er afgørende for at leve op til Paris-aftalen og det globale metan-løfte. Rådet for Grøn Omstilling har sammen med en række andre grønne organisationer vist, at den samlede drivhusgasudledning fra landbruget kan reduceres med hele 78 procent, via blandt andet en reduktion af antallet af husdyr og dermed metan-udledninger.
Den transformation vil være at vise vejen fremad for de øvrige 158 underskrivere af metan-løftet.
Metan-reduktioner er den hurtige vej til markante effekter på den globale opvarmning
Hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, er drivhusgasreduktioner de næste 20 til 30 år essentielle.
Derfor er metan-reduktioner den hurtigste vej til at indfri både Paris-aftalen og det globale metan-løfte. Det betyder, at vi ikke er i mål endnu, selv med indførelsen af Trepartens klimaafgift for landbruget.
Tværtimod skal vi have skærpet fokus på at sikre omlægning fra animalsk til plantebaseret fødevareproduktion. Det vil begrænse metan-udledningerne og dermed også begrænse Danmarks bidrag til den globale opvarmning betydeligt.
Dette debatindlæg er skrevet af Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og Lærke Kjærbye-Thygesen, juniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling og er blevet bragt i Klimamonitor den 21. november 2024
Kontakt:
Lærke Kjærbye-Thygesen
Juniorkonsulent
laerke@rgo.dk