Mission: Mikroplast

15. september 2020
Mikroplastik. Det er overalt, fra midt ude i verdenshavene til helt ind i din krop, og det bliver ved med at være et støt voksende problem for naturen og os mennesker. Det er tid til, at vi handler nu.

Drag med os på vores mission mod mikroplastik, hvor du her får alt, hvad du har brug for at vide, og bliv klogere på, hvordan vi sammen kan lykkes med denne mission.

Hvad er mikroplast?

Mikroplastik er små plastikpartikler, der måler under 5 mm. i størrelse og ofte helt ned til et par mikrometer.

Mikroplastik udledes og spildes i forskellige etaper og på forskellige tidspunkter i plastikkens levetid:

  • Produktion af plastik som materiale
  • Slid og spild i produktionen
  • Slid og spild i forbruget

Hvordan påvirker mikroplastik vores sundhed, hav, natur og klima?

Videnskaben har i årevis forsket i mikroplastikforurening, og hvilke konsekvenser det har for vores sundhed, dyreliv, hav og økosystemer. Selvom videnskaben ikke kan give det fulde billede af omfanget, så ved vi nu nok til, at vi skal holde os til forsigtighedsprincippet, og sætte alt ind for at stoppe mikroplastikforurening – for vi har ikke tid til at vente, da vi ikke ved, hvornår det er for sent.

  1. Menneskers sundhed: Vi kender ikke virkningerne af mikroplastik på menneskers sundhed fuldt ud. Dog ved vi, at vi hverdag udsætter vores kroppe for en betragtelig mængdemikroplastik via de produkter vi omgiver os med og defødevarer, vi indtager
  2. Klima: Når plastik i sidste ende nedbrydes i vores miljø mikroplasik, afgiver det bl.a. CO₂ og methan, og plastikforureningen bidrager derfor også direkte til de menneskeskabte klimaforandringer. Mikroplastik hæmmer vækstbetingelserne for visse algetyper, som har en vigtig rolle i kulstofkredsløbet og i at fjerne CO₂ fra atmosfæren. Mikroplastik kan potentielt påvirke indlandsisens evne til at reflektere sollyset, og få den til at smelte hurtigere.
  3. Økosystemer: Mikroplastik er småt, og kan nemt forveksles med mad af fisk og andre havdyr. Mikroplastik findes i størstedelen af havets liv, og mange dyr dør eller er på anden vis tydeligt negativt påvirket af mikroplastik. Mikroplastik er også fundet i andre dyr, såsom fugle og skildpadder, og nogle gange er deres maver fyldt af plastik til et punkt, hvor der ikke længere er plads til mad.

For yderligere information:

Lone Mikkelsen

Seniorrådgiver, Kemikalier og cirkulær økonomi (på barsel)

(+45) 3318 1934
lone@rgo.dk

Læs vores pressemeddelelse her:

Læs mere om Rådet for Grøn Omstillings arbejde med plastik: