Debatindlæg bragt i Altinget den 4. juni 2020 af Lone Mikkelsen, Rådet for Grøn Omstilling, Pernille Haagen Larsen, WWF Verdensnaturfonden, Anne Aittomaki, Plastic Change og Therese Nissen, Danmarks Naturfredningsforening

Skal CD’er, konfektæsker og kaffekapsler i småt brændbart, eller skal materialerne genanvendes? Svaret bør jo være indlysende, men det er det ikke i det forslag til nye retningslinjer om emballage, som myndighederne netop nu har i høring.

Ikke alene er forslaget noget rod, men det fastholder også Danmark i et alt andet end bæredygtigt spor. Vi anbefaler derfor, at forslaget trækkes tilbage og skrives om. 

Forslaget til en ny bekendtgørelse om visse emballager er nemlig ikke alene behæftet med en uhensigtsmæssig forvirring over begrebet ’nyttiggørelse’, men også så stor usikkerhed, at det vil blive en hæmsko for den grønne omstilling videre frem.

Stor forskel på begreber

Folkene bag bekendtgørelsen begår desværre den fejl at bruge “nyttiggørelse” som samlet betegnelse for alt inden for genbrug, genanvendelse og energiudnyttelse, og det kan få særdeles uhensigtsmæssige konsekvenser.

“Det er ekstremt uambitiøst, at de nationale mål kun omhandler genanvendelse og nyttiggørelse af emballageaffald” siger Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling

Ved genbrug bruges den kasserede emballage igen i samme form og oftest til samme formål, mens ved genanvendelse omdannes emballagen til et helt nyt eller til et tilsvarende produkt i en proces, der blandt andet kræver en stor mængde energi. Sidst i hierarkiet kommer så energiudnyttelse, som egentlig bare betyder forbrænding.

Dermed bliver det tydeligt, at der bruges mange flere ressourcer på at genanvende i forhold til at genbruge, som oftest blot kræver en vaskeproces, og ved forbrænding går ressourcerne faktisk op i røg.

Derfor er det helt afgørende at prioritere genbrug over genanvendelse og genanvendelse over energiudnyttelse.

Bekymrende læsning

Generelt lader bekendtgørelsen alle døre stå åbne i en tid, hvor der er betydeligt behov for en tydelig retning for Danmarks fremtidige affaldssystem, og de åbne døre risikerer at underminere regeringens grønne profil, herunder ønsket om at fremme den cirkulære økonomis infrastruktur. 

Det må snart stå fuldstændigt klart, at forbrænding af emballager med henblik på at producere energi må og skal være den absolut sidste udvej som produkt i affaldsleddet ud over deponi. 

Derfor er det bekymrende læsning, når det fremgår af teksten, at man arbejder med “nyttiggørelse af emballage i form af energiudnyttelse”. For det betyder reelt, at man vil fortsætte afbrændingen af emballager. Selvom der er bred enighed om, at afbrænding af affald hører en sort fortid til, ses hverken CD’er, engangsbestik, kaffekapsler eller printerpatroner som produkter, der kan genanvendes, selvom der faktisk er firmaer, som har metoder til at genanvende for eksempel CD’er. 

Den fortsatte afbrænding af affald er desuden i direkte modstrid med plastpagten, som miljøministeren på vegne af Danmark lige har underskrevet på eget initiativ i samarbejde med Holland og Frankrig, der blandt andet sigter efter at udfase netop forbrændingsanlæg.

Regeringens Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi anbefaler desuden, at 90 procent af alt affald skal genanvendes i 2030, og at overkapacitet til affaldsforbrænding er en udfordring for genanvendelse. Der er altså ingen fremtid i småt brændbart, da både tanke og praksis om at brænde af hører til i fortiden. 

Direkte modstrid med EU-direktiver

Udover at bekendtgørelsen roder rundt i begreberne og er i direkte modstrid med både Plastpagten og Klimapartnerskabet, så vil den også komme i karambolage med EU-direktiver om plast og cirkulær økonomi.

Her tænker vi særligt på engangsplastdirektivet, der sigter efter en reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning; direktivet om udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald og ikke mindst EU-Kommissionens nyligt vedtagne handlingsplan for cirkulær økonomi, som i høj grad prioriterer reduktion og genbrug.

Den nye EU-handlingsplan er en af de vigtigste byggesten i Europas nye dagsorden for bæredygtig vækst. Ingen steder i bekendtgørelsens “målsætninger for genanvendelse” fremgår det, at disse EU-direktiver og handlingsplaner skal implementeres i Danmark – selvom dele af for eksempel engangsplastdirektivet skal være implementeret allerede i juli 2021.

Engangsplastdirektivet stiller ellers tids- og mængdespecifikke krav til både reduktion af engangsplast og genbrug af plastemballage. Alligevel har bekendtgørelsen ikke nogen nationale målsætninger for hverken reduktion eller genbrug. 

Mangler nationale mål

Overordnet savner bekendtgørelsen nationale målsætninger for affaldsforebyggende tiltag. Det kunne for eksempel være konkrete genbrugsmål, hvor de sekundære ressourcer bruges igen, før de bliver til affald. Dette ville underbygge affaldshierarkiet, der netop foreskriver, at genbrug altid bør prioriteres højere end genanvendelse og energiudnyttelse.

Derfor er det også ekstremt uambitiøst, at de nationale mål kun omhandler genanvendelse og nyttiggørelse af emballageaffald, og at et af dem er defineret som: “mindst 90 vægtprocent af det samlede emballageaffald produceret i Danmark skal nyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse”. Det kan ikke forsvares hverken fagligt eller i forhold til EU-krav. 

Vi opfordrer derfor Miljøstyrelsen og Miljøministeriet til at samle alle aktørerne (digitalt) til en dialog om en bedre udformning af bekendtgørelsen. Der bør indgås en dialog mellem aktørerne om, hvordan den eksisterende udgave kan omformuleres, så udformningen understøtter nuværende og kommende EU-direktiver og handlingsplaner, så det både er til gavn for de danske virksomheder og har det rigtige miljømæssige sigte.

Vi kan konstatere, at hvis det nye regelsæt skal understøtte den klare politiske målsætning om grøn omstilling og maksimal genbrug og genanvendelse, så er det ikke sket med det nuværende forslag til ny bekendtgørelse om visse emballager, der således – i vores optik – mest hører til i restaffaldet.