Advisory Board
Rådet for Grøn Omstillings Advisory Board samler klimaambitiøse frontløbervirksomheder, organisationer og eksperter i et forum for dialog, videndeling og erfaringsudveksling
Formålet med Rådet for Grøn Omstillings Advisory Board er at skabe et forum for levende og inspirerende dialog, hvor dyb faglig viden og erfaringer bringes i spil. Et forum, hvor der arbejdes med de vigtigste grønne dagsordener, udforskes muligheder for udvikling på tværs af værdikæder i den grønne omstilling – og for Rådet for Grøn Omstillings videre arbejde.
Forperson for det grønne Advisory Board er Marianna Lubanski, som bl.a. har arbejdet med etablering af Copenhagen Cleantech Cluster, skalering af grønne startups i Silicon Valley og matchmaking mellem forskningsverdenen og grønne frontløbervirksomheder.
“Det er kun gennem samarbejde og dialog, at vi forandrer og løser noget. Derfor er det så vigtigt, at vi får samlet folk omkring bordet og får skabt et nysgerrigt og inkluderende rum, hvor vi kan få ny viden, nye erkendelser, åbner op og derfra kan komme videre,” siger hun i en artikel på rgo.dk.
Deltagerne i Advisory Boardet tæller blandt andet Velux, Coop, Better Energy, European Energy, Innargi, Hjørring Kommune, Lederne og Center for Bæredygtige Hospitaler, der er medlemmer af Rådet for Grøn Omstilling, og det forventes at vokse i løbet af 2024.
Læs mere her.
Medlemmer pr. 1/9 2024
• Marianna Lubanski, forperson for Advisory Board, udpeget af bestyrelsen
•Jette Bredahl-Jacobsen, professor, Kbh. Universitet
• Stiig Markager, professor, Aarhus Universitet
• Sebastian Mernild, professor, Syddansk Universitet
• Adrian Lema, afdelingschef, Danmarks Nationale Center for Klimaplanlægning, DMI
• Kristian Syberg, lektor, Roskilde Universitet
• Harpa Birgisdottir, professor, Aalborg Universitet
• Peter O Bach, konsulent og energiekspert
• Susanne Krawack, mobilitetsplanlægger
• Sune Tobias Grollov, chef for public affairs, Velux
• Asbjørn Haugstrup, Chief External Relations Officer, Innargi
• Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet, COOP
• Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, Better Energy
• Heidi Robdrup, politisk direktør, Ledernes Hovedorganisation
• Mathias Aarup Berg, head of regulation affairs, European Energy
• Lotte Vang, klimachef, Hjørring kommune
• Maria Gaden, udviklingschef i Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland
• Lisbeth Jakobsen, funktionschef, Andel
• Birgitte Boesen, udpeget af bestyrelsen
• Bo Asmus Kjeldgaard, udpeget af bestyrelsen
For mere information om Advisory Board kontakt direktør Bjarke Møller.