Der er indkaldt til politiske forhandlinger om revision af Klimaloven, og der skal sættes et 2035-mål for Danmarks territoriale CO2-udledninger. Men desværre dækker de territoriale udledninger kun udledninger, som sker inden for Danmarks grænser. Derfor er det afgørende, at vi samtidig begynder at adressere de forbrugsudledninger, som hidtil har været en blind vinkel i dansk klimapolitik. Hvis man måler på de forbrugsbaserede CO2-udledninger, som omfatter alle udledninger forbundet med danskernes forbrugsmønstre, uanset hvor i verden udledningerne finder sted, så er det svært at få øje på det grønne foregangsland, som Klimaloven ellers foreskriver, at Danmark skal være.

Argumentet mod et forbrugsbaseret klimamål er ofte, at vi har svært ved at påvirke udledningerne uden for Danmark, og at der ikke er politiske redskaber til at adressere dem. Men cirkulær økonomi er ét redskab, som både kan være med til at nedbringe de forbrugsbaserede CO2-udledninger og samtidig bidrage til styrket konkurrenceevne og resiliens i en geopolitisk usikker verden.

I fællesskab har vi derfor udarbejdet et katalog for affaldsforebyggelse og cirkularitet med en lang række konkrete initiativer, som også kan bidrage til at nedbringe de forbrugsbaserede CO2-udledninger. Kataloget bunder i en stærk forståelse af cirkularitet, hvor det første og vigtigste princip er at forebygge affald og forurening. Vi vil her fremhæve enkelte initiativer, som er et oplagt sted at starte i forhold til at nedbringe de forbrugsbaserede CO2-udledninger, og præsentere en række konservative skøn over effekterne.

Holdbarhed og genbrug
Ifølge CONCITO stammer 18 procent af Danmarks forbrugsbaserede udledninger fra den offentlige sektor. Derfor er der meget at komme efter, hvis man retter blikket mod de offentlige indkøb på over 400 milliarder kroner årligt.

Klimarådet peger også på offentlige indkøb som et oplagt redskab til at nedbringe de forbrugsbaserede klimaudledninger og bemærker, at regeringens manglende fokus på området står i kontrast til regeringsgrundlagets løfte om at nedbringe klimaaftrykket fra offentlige indkøb.
Derfor foreslår vi, at offentlige indkøb som standard bør efterspørge kvalitetsprodukter med lang levetid og garantiperioder, tilbagetagningsordninger, reparationsservices samt garanti for tilgængeligheden af reservedele og opgraderinger, hvor relevant.

Genbrug bør endvidere være indeholdt i alle udbud for kontrakter, hvor der findes genbrugsløsninger, og stat, kommune og regioner bør etablere materialebanker, så brugte møbler og andet inventar kan cirkulere og få nyt liv. Skifter vi til kvalitetsvarer med 30 procents længere levetid i statens indkøb af for eksempel møbler og it-udstyr, vil der være mindre nyindkøb. Alene her ligger en besparelse på omkring 90.000 ton CO2-ækvivalenter (CO2e) årligt i forhold til den indkøbte mængde i 2023. Det svarer til cirka tre procent af klimaaftrykket fra statens indkøb, og andelen vil stige, hvis vi samtidig stiller krav om genbrug og reparation. Tager vi kommuner og regioner med, bliver potentialet meget større.

Derudover kan de offentlige køkkener, med over en million måltider om dagen, spille en nøglerolle i den grønne omstilling af danskernes madvaner, hvis der opstilles klare politiske mål for klima og bæredygtighed. CONCITO foreslår blandt andet et nyt klimamål på maks. et kilo CO2e per kilo indkøbt råvare i 2050, med et pejlemærke for at nå under 1,5 kilo CO2e pr. kilo allerede i 2030. At nå ned under et kilo CO2e pr. kilo indkøbt råvare vil i nogle tilfælde betyde reduktioner på 40-70 procent af det nuværende klimaaftryk.

Følger vi forslaget, kan de offentlige køkkener alene nedbringe udledningerne med omkring 83.000 ton CO2e om året frem mod 2030 og cirka 142.000 ton CO2e årligt derefter. Det er et forsigtigt skøn, og de reelle gevinster kan være betydeligt større.

For at nå klimamålene kræves en markant indsats med mere plantebaseret mad, mindre madspild, lokale råvarer i sæson samt bedre data og værktøjer til at måle klimaaftryk. Et udspil udarbejdet af Kost-og Ernæringsforbundet, Tænketanken Frej og CONCITO, fremhæver en række løftestænger såsom opdaterede og gennemsigtige udbudsaftaler, reduktionsmål for madspild og klimabelastning, efteruddannelse af ernæringsprofessionelle og en stærkere inddragelse af køkkenernes faglighed i beslutninger om madens indhold og kvalitet.

Vi skal bevare og renovere
Byggeri og vedligeholdelse af private boliger udgør ifølge CONCITO ni procent af de forbrugsbaserede udledninger. Det omfatter ikke offentlige byggerier og anlægsprojekter, som er omfattet i kategorien offentlig sektor.

Nybyggeri og renovering af bygninger i Danmark udføres i høj grad med materialer produceret i udlandet, som dermed ikke tæller med i de territoriale opgørelser. Vi har dog gode muligheder for i Danmark at regulere klimaudledningen forbundet med vores byggerier. Her foreslår vi blandt andet, at der indføres ’bevar eller forklar’-krav i bygningsreglementet, så nedrivning af vores eksisterende bygningsmasse kun finder sted i de tilfælde, hvor det kan begrundes ud fra sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager. Hvis vi indfører et ’bevar eller forklar’-krav og dermed kan undgå nedrivning af 50 procent af de bygninger, der rives ned blot for at bygge nyt til samme formål, sparer vi mindst 44.000 ton CO2e om året. I praksis vil gevinsten være markant større, fordi kravet ikke alene forlænger levetiden på eksisterende bygninger, men også kan dæmpe behovet for nybyggeri: Flere kvadratmeter vil blive renoveret og transformeret i stedet for at blive revet ned og opført på ny.

’Brug og smid væk’-kulturen
Ting som tøj, sko og elektronik udgør cirka ti procent af danskernes forbrugsbaserede CO2-udledninger. Vi skal derfor væk fra ’brug og smid væk’-kulturen, hvor vi konstant køber nyt, og i stedet blive bedre til at købe produkter i god kvalitet, med lang levetid, købe brugt og få det repareret, hvis det går i stykker. Hvis vi for eksempel halverer vores forbrug af tekstiler, kan vi spare omkring 1.000.000 ton CO2e om året og samtidig skære i de enorme mængder af tekstilaffald, der følger vores forbrug. Men det kræver politisk regulering, som gør det grønnere valg til det nemme valg og blandt andet gør det nemmere og billigere at få repareret vores produkter.

Det betyder blandt andet, at vi ikke konstant skal bombarderes med reklamer på sociale medier, som opfordrer os til at købe nyt. En britisk undersøgelse har vist, at 32 procent af briternes forbrugsbaserede CO2-udledninger kan tilskrives reklamer, som får os til at købe ting, som vi ellers ikke ville have købt. Et muligt tiltag kan blandt andet være et forbud mod reklamer for fast fashion, ligesom det er på vej i Frankrig, og at begrænse influencerbaseret markedsføring. Et pejlemærke for de forbrugsbaserede CO2-udledninger bør også følges op med en national strategi og handleplan som blandt andet har fokus på cirkularitet.

Klimarådet har i forbindelse med regeringens klimaprogram kritiseret regeringen for ikke selv at fremlægge tiltag, »der eksplicit har til hensigt at reducere de forbrugsbaserede udledninger«.
Vi indgår derfor gerne i dialog om virkemidlerne til at nedbringe disse udledninger.

Dette debatindlæg blev bragt i Information den 3/12 2025.

Afsendere: Mette Hoffgaard Ranfelt, Sebastian Jung-Wederking, Lone Mikkelsen, Malene Høj Mortensen og Michael Søgaard Jørgensen – Repræsentanter for henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening, Brancheforeningen Cirkulær, Rådet for Grøn Omstilling, Plastic Change og IDAs selskab for Teknologivurdering.