Om Helene Chéret

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Helene Chéret has created 120 blog entries.

Vi har hænderne i fremtidens jord: Her er vores anbefalinger til et balanceret landbrug

Hvis Danmark skal spille en rolle i det globale kapløb om fremtidens fødevarer, skal vi turde lytte til andre end dem, vi plejer. Vi har brug for at supplere de store spilleres holdninger med erfaringer fra dem, der allerede har hænderne i den nye jord: De virksomheder og aktører, der skaber vækst, men gør det på planetens præmisser og med den viden, der skal til for at skabe fremtidens jordbrug og fødevarer.

Vi har etableret det grønne vækstteam (grøntvækstteam.nu) med medlemmer fra en generation af jordbrugere, der nægter at acceptere, at vækst skal ske på bekostning af vores planet. Vi er de landmænd, der allerede driver det regenerative brug. Vi er investorerne, der tør kanalisere kapital ind i en sundere jord. Og vi er de iværksættere, der skaber de plantebaserede fødevarer, som verden efterspørger. Vi er ikke blot en modpol til det etablerede, men en levende invitation til at tænke bredere og modigere. Vi er dem, der gør det grønne valg både lækkert, nemt og økonomisk muligt.

En fundamental transformation

Danmark har fået en ny og grøn regering. Vi håber, at den vil vise det politiske mod, det kræver at prioritere nye løsninger, som tager flere faktorer med i regnestykket, når vi taler om vækst. Vækst skal aldrig ske på bekostning af fjordene og havet, der dør af iltsvind, eller af vores sundhed, der trues af pesticider og nitrat i drikkevand og fødevarer. Vi vil gerne bidrage med ni anbefalinger, der viser, hvordan regeringen kan sætte en ny retning for robust vækst.

Der skal mere end småjusteringer til at flytte et helt erhverv. Det kræver en fundamental transformation. Vi skal blandt andet turde lade de offentlige indkøb diktere retningen for den grønne omstilling. Vi skal fjerne momsen på det, vi vil have mere af – det økologiske. Vi skal omlægge støtten, så det bliver en økonomisk gevinst at producere proteiner direkte til mennesker frem for at bruge jorden til at dyrke foder til dyr. Hvis vi tør prioritere de nye løsninger og se på det store regnestykke, kan Danmark blive et globalt udstillingsvindue for en fremtid uden pesticider.

En bredere koalition for dansk succes

En meningsfuld vækstplan for fremtidens fødevaresystem kræver en bred koalition. Det handler om at give plads til de entreprenører og iværksættere, der går forrest med nye metoder, og de investorer, der tør satse på det, som er langsigtet og holdbart for planeten. Vi opfordrer regeringen til at lade sig inspirere af vores anbefalinger. Danmark har før vist, at vi kan transformere hele brancher og blive verdensmestre – det gjorde vi med vindenergi, og vi kan gøre det igen med fødevarer. Lad os sammen sikre en vækstvision, der ikke blot forvalter fortiden, men aktivt skaber fremtiden.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Børsen den 14/9 2026.

Afsendere: Dyrenes Beskyttelse, Dansk Vegetarisk Forening, Dansk Økojord, Økologisk Ungdomsbevægelse, Tempty Foods, Plantebranchen, Andelsgaarde, Øm Klostergaard, Madland, Rådet for Grøn Omstilling og Organic Plant Protein.

Læs mere om anbefalingerne her.

By |2026-09-16T11:54:00+01:0016. september 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Vi har hænderne i fremtidens jord: Her er vores anbefalinger til et balanceret landbrug
Læs mere

Folk bag forskningsprojekt: Landskabet kan ikke forandres uden folkelig opbakning og lokalt medejerskab

Med de nuværende politiske målsætninger står landskabet, som vi kender det, over for de største forandringer i generationer. Hvis vi skal lykkes, kræver det et opgør med forestillingen om, at borgere primært er nogen, der skal informeres og høres. Sammen udgør borgere en vigtig, men overset forandringskraft – hvis vi stopper op og ser, hvordan vi kan deltage.

I et land, hvor omkring 60 procent af arealet er dyrket, og 80 procent af jorden er privatejet, kan landskabet ikke forandres uden folkelig opbakning og lokalt medejerskab. Og i øjeblikket går det langsomt med de frivillige omlægninger. Landskabsomlægninger er derfor også en demokratisk og kulturel opgave.

En kulturforandring

Det seneste folketingsvalg markerede en bevægelse væk fra den fælles forestilling om at være et landbrugsland, men Danmark er fortsat et kulturlandskab. Landskabet formes af den måde, som vi bruger, forbruger og forvalter jorden på. Med andre ord kræver landskabsforandringer også en kulturforandring. Vi har derfor lige så meget brug for nye positive fælles forestillinger om, hvordan vi skal leve i, med og af fremtidens landskaber.

Tillad os derfor at plante en forestilling her, for rundt om i hele landet er lokale allerede i fuld gang med at skabe fremtidens landskaber sammen. I Alling i Midtjylland har borgere på få år omlagt mere end 70 hektar landbrugsjord til natur. Projektet skaber biodiversitet, beskytter Gudenåens vandmiljø og har samtidig skabt nye fællesskaber gennem blandt andet en naturcamp for børn.

Og i landsbyen Halkær i Nordjylland har beboerne etableret en landsbyfælled, som beskytter deres vandboring, og samtidig lægger grund til en fælles køkkenhave, der leverer grøntsager til den lokale kro, skaber arbejde til regenerative landmænd og nye oplevelser for skolehaver.

Fælles grund

I initiativet Skovgro arbejder lokale både i Holbæk og på Odsherred på at omdanne landbrugsjord til skov for at sikre rent grundvand, øge biodiversitet og binde CO2. Samtidig udforsker de gennem kunstneriske tiltag vores forhold til naturen – blandt andet i en ny lærende grundvandspark sammen med Holbæk Kommune, Fors og Dansk Økojord. Og i Øm ved Lejre er man ved at etablere en folkefælled, hvor lokale inviteres til at omlægge et stort nyt område til natur i samarbejde med regenerative landmænd fra Godis Grønt og jordforvalteren Vanaheimr, som står bag Øm Klostergaard.

Fælles for projekterne er, at mennesker investerer tid, energi og omsorg i lokale løsninger. Ikke fordi nogen har bedt dem om det, men fordi de ønsker at tage ansvar for landskabet og deres fælles fremtid. De genopfinder på hver deres måde fællederne og finder fælles grund i forandringerne.

Forskning viser, at et meget stort flertal af danskere – 91 procent – ønsker mere klimavenlig adfærd og klimahandling. Men det er kun et fåtal af os – 35 procent – som tror på, at flertallet faktisk er villige til at bidrage. Det er en kæmpe barriere for reel fælles handling, når vi ikke tror, at andre vil med. Klimarådet peger samtidig på behovet for stærkere lokale fællesskaber, mere reel borgerinddragelse og større fokus på, hvad der skaber lokal opbakning til omstillingen – herunder medejerskab og deltagelse.

Bureaukrati bremser

Det er fuldstændigt afgørende erkendelser. For hvis naturgenopretning alene opleves som noget, der gennemføres oppefra, risikerer det at skabe modstand, polarisering og mistillid, hvor der ellers var velvilje. De borgerdrevne projekter viser derimod, at reel deltagelse kan gøre omstillingen til en drivkraft for fællesskaber og lokal udvikling. Problemet er, at vores systemer sjældent understøtter borgernes drivkraft.

Borgerinddragelse er for ofte reduceret til høringer, hvor de store beslutninger allerede er truffet. Borgere inviteres til at kommentere, men sjældent til at deltage og tage ansvar. Samtidig møder lokale initiativer – som Alling Naturpark, Skovgro, Halkær Landsbyfælled og Øm Folkefælled – et omfattende bureaukrati, uklare regler og skæve eller utilstrækkelige støtteordninger. Det sætter ofte en bremse for projekterne, selvom de møder stor samarbejdsvillighed i de respektive kommuner. Det er paradoksalt, når kommuner flere steder samtidig kæmper med at engagere lokale lodsejere og skabe lokalt samarbejde.

En superkraft

Men vores nuværende system er ikke indrettet til at understøtte borgernes initiativer. Det betyder, at det ofte kun er de mest ressourcestærke fællesskaber, som lykkes med at få deres idéer til at gro. Det er ulykkeligt. Især når regeringen samtidig efterspørger stærkere lokalsamfund, mere demokratisk ejerskab og nye former for deltagelse.

Derfor har vi brug for at gøre det lettere at etablere borgerdrevne projekter gennem enkle adgangsveje til rådgivning, støtteordninger og organisatorisk bistand. Vi har brug for nye samarbejdsmodeller og planlægningsprocesser, der bevæger sig fra en høringslogik til en samarbejdslogik. Og vi har brug for politisk mod til at anerkende borgernes initiativ som en superkraft frem for et forstyrrende element.

Der er mange borgere, der gerne vil tage medansvar, hvis vi tør skabe gode politiske rammer for dem og tro på, at fremtidens landskaber gror bedst på fælles grund.

Demokratisk ulighed

I regeringsgrundlaget fremhæves det, at omstillingen af landbruget skal komme lokalsamfund til gavn, demokratisk medejerskab til energiprojekter og ambitioner om bedre adgang til natur. Det er positive ambitioner. Så hvorfor ikke udvide tanken om demokratisk medbestemmelse til også at omfatte jorden, som vi står på? For hvis vi samtidig vil styrke det demokratiske engagement, så er det ikke nok blot at forsøge at sikre adgang, hvis der ikke er medbestemmelse.

Ejerskabet til jorden samles fortsat på stadig færre hænder og under stadig større bedrifter. Dermed løsrives ejerskabet til jorden fra lokalsamfundene, hvilket for alvor svækker den nærdemokratiske dialog, medbestemmelse og adgangen til naturen. Det er en enorm demokratisk ulighed, som omlægningerne rummer en enestående historisk chance for at være med til at udligne.

Samtidig med tabet af lokalt ejerskab svinder befolkningen i landdistrikterne. Kulturelt risikerer vi derfor at miste jordforbindelsen – den kultur og de fællesskaber, der historisk gav næring til livet på landet. Her kan borgerdrevne initiativer bidrage med at opdyrke nye forbindelser mellem natur og kultur, mellem mennesker og mellem mennesker og steder.

De kan styrke landdistrikterne og gøre dem mere attraktive ved at skabe nye mødesteder, naturområder, fællesskaber og mere lokal kultur. Det er ikke kun nye kulturlandskaber, vi skal opdyrke, men fælles forestillinger om en helt ny landskabskultur.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget 11/9 2026. Det er skrevet i forbindelse med projektet Folkefælleder.

Afsenderne: 

Anton Bech Jørgensen, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet,
Peter Søndergaard, på vegne af Halkær Landsbyfælled
Lotte Rømer Grove, på vegne af Skovgro
Casper Just, på vegne af Alling Naturpark
Henrik Bruun, på vegne af Øm Folkefælled
Lone Søderkvist Kristensen, professor i det åbne lands planlægning, Københavns universitet
Ellen Braae, professor i Landskabsarkitektur, Københavns universitet
August Herman, på vegne af Øm Klostergård og Vanaheimr
Helene Chéret, redaktør og seniorrådgiver Rådet for Grøn Omstilling

By |2026-09-16T08:58:35+01:0016. september 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Folk bag forskningsprojekt: Landskabet kan ikke forandres uden folkelig opbakning og lokalt medejerskab
Læs mere

Stor kortlægning af PFAS i byggeriet på vej

Projektet ’Fra kortlægning til handling: PFAS i byggevarer’ samler Rådet for Grøn Omstilling, Henning Larsen Architects, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og TRE – Trap, Rose & Ekblad i et samarbejde, der skal kortlægge PFAS i langt flere byggevarer end hidtil og samtidig udvikle konkrete løsninger, som byggeriets aktører kan bruge i praksis.

PFAS er en meget stor gruppe kemikalier, som forbindes med alvorlige konsekvenser for miljø og sundhed. Samtidig gør stofferne det vanskeligere at genbruge og genanvende byggematerialer – en central udfordring i den grønne omstilling af byggeriet.

Lone Hjorth Mikkelsen, ph.d. og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

“Vi har allerede enorme udfordringer med skadelige kemikalier i bygninger og byggeaffald fra fortidens materialevalg og mangelfulde regulering. Så længe vi tillader PFAS i nye byggevarer, efterlader vi os endnu et uoverskueligt kemikalieproblem i vores byggeri. Hvis vi skal lykkes med en cirkulær omstilling, er vi nødt til at vide, hvor stofferne findes, og få dem udfaset, før problemet vokser sig endnu større.”

Projektet bygger videre på et tidligere kortlægningsprojekt, der viste, at PFAS findes i flere forskellige typer byggevarer, og ofte uden at det fremgår af produktinformationen. Det betyder, at bygherrer, arkitekter, rådgivere og entreprenører i dag kan have svært ved at vide, om de bygger med materialer, der indeholder de problematiske stoffer.

Martha Lewis, Head of Materials, Henning Larsen Architects:

”Byggevarer er i dag ikke omfattet af krav om fuld deklaration af kemisk indhold. Derfor kan PFAS være til stede i produkter, uden at det fremgår af datablade eller produktinformation. Dette skaber store udfordringer ift. at vælge de mest fornuftige materialer i sit byggeri”.

Målet med projektet er både at skabe ny viden om, hvor PFAS forekommer, og at gøre det lettere for byggeriets aktører at vælge alternativer. Samtidig inviterer vi til en konstruktiv dialog med alle interesserede parter. Den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond står bag den samlede bevilling på 2,4 mio. kr. til projektet.

I EU arbejdes der på en omfattende begrænsning af PFAS, og byggevarer forventes at blive blandt de produktområder, der bliver omfattet. Tidshorisonten kan dog være lang, og udfaldet er fortsat uvist. Branchen har brug for viden om, hvilke produkter der indeholder PFAS, hvordan stofferne kan identificeres, og hvilke alternativer der findes.

Anna-Mette Monnelly, Bæredygtighedsspecialist, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører:

”Vi oplever en stigende efterspørgsel fra bygherrer, der ønsker at undgå problematiske kemikalier i deres byggerier. Men det er svært at træffe de rigtige valg, når PFAS sjældent fremgår af produktinformationen. Projektet skal gøre det lettere at omsætte ambitioner til konkrete materialevalg”.

Ud over laboratorieanalyser omfatter projektet også interviews og cases fra byggeriets aktører. Erfaringerne skal bruges til at belyse de barrierer, virksomheder møder, når de forsøger at undgå PFAS, og til at udvikle anbefalinger, der kan gøre omstillingen lettere. Projektet skal samtidig skabe større forståelse for de analysemetoder, der anvendes til at identificere PFAS. Der findes op mod 12.000 forskellige PFAS-stoffer, og de kan ikke alle påvises med de samme metoder.

Maria Ekblad, Partner i TRE – Trap, Rose & Ekblad:

”PFAS er ikke ét stof, men en stor gruppe af tusindvis af forskellige kemikalier. Hvis byggeriet skal kunne udfase PFAS, skal vi først kunne dokumentere, hvor stofferne findes. Projektet vil derfor undersøge en bred vifte af byggevarer for at kortlægge, hvilke PFAS-forbindelser der findes i byggevarerne, og i hvilke koncentrationer. Samtidig vil projektet afdække de tilgængelige PFAS-analysemetoder og muligheder.“

Projektets resultater bliver offentligt tilgængelige og skal give både myndigheder, producenter og byggeriets øvrige aktører et stærkere grundlag for at udfase PFAS og fremme et mere cirkulært byggeri.

Fakta

  • Den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond står bag den samlede bevilling på 2,4 mio. kr. til projektet Fra kortlægning til handling: PFAS i byggevarer.
  • Projektet gennemføres af Rådet for Grøn Omstilling, Henning Larsen Architects, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og TRE – Trap, Rose & Ekblad og løber frem til november 2027.
  • Projektet bygger videre på et tidligere projektsamarbejde, hvor PFAS blev fundet i flere typer byggevarer.
  • Resultaterne offentliggøres løbende og skal hjælpe byggebranchen med at identificere og udfase PFAS ligesom det skal klæde politikerne på til at skabe bedre regulering. Bl.a. vil PFAS-cirklen fra et tidligere kortlægningsprojekt blive opdateret og formidlet.
By |2026-09-10T08:00:13+01:0010. september 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Stor kortlægning af PFAS i byggeriet på vej
Læs mere

Kære medier, flyt nu blikket fra Christiansborg og derhen, hvor forandringen sker

Medierne flyder helt naturligt over med små og store analyser af den nye regering, ligesom (meget) små og store rygter fra Marienborg blev til politiske historier i de 70 dage, hvor vi ventede på en regering. Enhver nyhedsredaktion har været på den anden ende, lige siden den nye regering så ud til at blive en realitet. Og det er forståeligt, for vores politikere sidder med det endelige ansvar for, hvordan vi forvalter vores samfund. Befolkningen har krav på at vide, hvad deres stemmer bliver til i virkeligheden.

Men selvom magtens centrum har det med at tiltrække opmærksomhed fra både journalister og alle andre, så er det ikke her vi skal lede efter kimen til stor samfundsforandring. Ser vi tilbage på de sidste 100 års store demokratiske bevægelser som andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen har de det til fælles, at de startede med mennesker, der rejste sig op og krævede en større indflydelse på det samfund, de er en del af. At vi nu har en regering, der vil fremme et mere skånsomt landbrug og sikre hensynet til dyrevelfærd skete i kølvandet på lang tids debat og afsløringer om drikkevand forurenet med nitrat og pesticider og sager om svinebønder, der overtræder dyrevelfærdsloven, støttet op af kampagner fra de grønne organisationer.

Det nye regeringsgrundlag indeholder vigtige ord og intentioner og er dermed et vigtigt skridt på vejen mod den transformation af samfundet, vi står overfor. Klima- og biodiversitetskrisen kalder på helt nye måder at være mennesker i verden, hvis vi skal leve i balance med de økosystemer, vi har brugt de sidste mange år på at rykke ud af balance. Men for at kunne bevæge os derhen, er der brug for, at vi kan se den fremtid for os, og den opgave løfter medierne ikke i tilstrækkelig grad.

Danskerne vil have ambitiøs klimahandling

Forskere har sagt det i årevis, og for nyligt blev det cementeret i en analyse af danskernes klimaholdninger fra Klimarådet. Størstedelen af danskerne er bekymrede for klimakrisen – og ønsker at trække landet og de politiske beslutninger i en mere fair og grøn retning. I analysen kommer Klimarådet med en række anbefalinger til politikerne – men flere af de anbefalinger er mindst lige så relevante for landets medier.

Mediedanmark sidder tungt på den offentlige samtale – uanset om de vil være ved det eller ej. Så når Klimarådet skriver en anbefaling til politikerne om, at de skal blive bedre til at kommunikere samlende fortællinger om fremtiden, der også rummer håb og fællesskab, så er det ikke kun politikernes opgave. Den opgave ligger også hos dem med de største talerør og de dygtigste fortællere – landets medier. Ikke som en erstatning af magtkritisk og undersøgende journalistik (naturligvis), men som et supplement.

Mennesker, der har hænderne i mulden

Der er masser af historier at fortælle, men de kræver, at man vender blikket væk fra magtens centrum. Vi ser i disse år en mobilisering af mennesker, der insisterer på at tage del i transformationen af vores landskaber og samfund. Tænk hvis flere journalister – også på de store landsdækkende medier – prioriterede kræfter på de historier, fulgte udviklingen og så nærmere på de lovmæssige og bureaukratiske forhindringer, der spænder ben. Mange steder i landet går folk sammen, engagerer sig og afprøver nye former for ejerskab, samarbejde og adgang til natur og jord.

Tag for eksempel foreningen Skovgro, hvor borgere eksperimenterer med at købe landbrugsjord og lave det om til skov med høj biodiversitet. I Holbæk er projektet med til at sikre en del af borgernes drikkevand, da jorden, der engang blev sprøjtet, ligger ved en drikkevandsboring. Folkene bag Skovgro bruger deres fritid på at sætte sig ind i regler omkring drikkevand og landbrugsjord med et brændende ønske om at blive en del af den omlægning af arealer, der skal til for at passe på vores natur, miljø og sundhed.

Eller tag turen til landsbyen Skårup på Fyn, som sammen med Svendborg Kommune, en godsejer og et forsyningsselskab har stablet et energifællesskab på benene. Her producerer de og deler vedvarende energi, der bliver leveret af vindmøller i nærheden, solceller på taget af Kultur- og Idrætscenteret og el-ladestandere. For borgerne i projektet giver det mening at være medejere og involveret i energiproduktionen, frem for kun at være tilskuer til de større energiparker, der lander i lokalområdet.

En omstilling, der samler frem for at splitte

Uanset om danskere engagerer sig i omstilling inden for energi, naturgenopretning eller jordbrug, så har vi brug for at høre mere om deres bestræbelser. Først og fremmest kan deres erfaringer inspirere andre til at selv at gå i gang med andre projekter i deres nærområde. Men historierne viser også nye måder at skabe forandring, som kan skubbe på den omstilling, der skal ske i samspil og med inddragelse af lokalbefolkningen. På den store klinge kan det også være kimen til at løse en af de markante udfordringer, som politikerne på Christiansborg, men også i EU, står overfor, nemlig at omstille samfundet på en måde, der samler frem for at splitte og skabe polarisering. En anden anbefaling fra Klimrådets seneste analyse er netop, at der skal være meget mere inddragelse – borgerne skal med ind i maskinrummet.

Vi har brugt de sidste par år på at undersøge, hvordan man kan lave klimajournalistik, der skaber håb og handlekraft. Sammen med bæredygtighedspsykologen Simon Elsborg Nygaard har vi taget vores viden om journalistik og hans viden om bæredygtighedspsykologi og blandet det godt sammen. Resultatet kan findes i en række praktiske anbefalinger, vi netop har udgivet. Og den måske vigtigste pointe handler netop om, at vi har brug for historier om mennesker, der tager samfundsforandring i deres egne hænder. Fordi forskning i psykologi viser, at vores adfærd ikke forandres gennem information om tingenes tilstand alene. Faktisk i meget lille grad. Tværtimod forandres den gennem vores sociale netværk. Gennem vores handlinger. Når vi først tager et skridt i en mere bæredygtig retning, forandres vores holdning til klima og omstilling.

Derfor har vi brug for historier om den enorme forandringskraft, der ligger i de fællesskaber, der allerede vokser i hele landet. Vi har brug for fortællinger om kollektiv forandring i lokalsamfundene, om mennesker, der trækker deres arbejdspladser, håndboldklubber, bolig- og grundejerforeninger og hele samfundet i en grøn retning. Mennesker og fællesskaber som den nye regeringen bør gøre deres ypperste for at understøtte. De historier skal vi se mange flere af.

For det må være en af de fornemmeste opgaver som journalist at sikre en nuanceret oplyst samtale om den samfundstransformation, vi står overfor, som Connie Hedegaard også skriver i forordet til publikationen:

Politikerne skal sørge for mål, rammer og for at det ka’ betål’ sig at handle til det fælles langsigtede bedste. Men for at de folkevalgte kan løfte dén vanskelige opgave, fordres accept hos de mennesker, de repræsenterer. At skabe fundamentet for en oplyst befolkning har altid været mediernes fornemste opgave. Det var det også, da vi stod over for corona-pandemien. Det var og er det, når det gælder Ukraine og den sikkerhedspolitiske situation i verden. Og klima er ingen undtagelse. Derfor må det i dette 21. århundrede være en helt naturlig opgave for medierne at bidrage til at informere om løsninger og handlinger, at skabe klimaformidling der kan motivere til handling.

Denne kronik er skrevet af Sofie Hviid fra Klimajournalisterne og Helene Chéret fra Rådet for Grøn Omstilling, og den er bragt i Jyllands-Posten den 17. juni 2026.

Foto: Skovgro

By |2026-06-25T10:16:05+01:0018. juni 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Kære medier, flyt nu blikket fra Christiansborg og derhen, hvor forandringen sker
Læs mere

Bred alliance advarer: EU-forslag risikerer at svække beskyttelsen af dansk miljø, drikkevand og sundhed

Et kommende forslag fra Europa-Kommissionen om fødevare- og fodersikkerhed risikerer markant at svække EU’s pesticidregler. Det advarer en bred kreds af danske organisationer i et nyt fælles brev til regeringen.

Organisationerne vurderer, at forslaget kan få vidtrækkende konsekvenser for folkesundheden, forbrugersikkerheden, naturen og beskyttelsen af det danske drikkevand, som har været et centralt emne under den danske valgkamp.

“Dette forslag er ikke en forenkling, men en svækkelse af EU’s pesticidlovgivning, og det begrænser Danmarks mulighed for at reagere på ny viden. Det er et skridt i den forkerte retning, både for miljø, sundheden og for vores drikkevand,” siger Emilie Ellesøe, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Kan fastholde farlige pesticider på markedet

Organisationerne advarer om, at forslaget vil svække centrale elementer i EU’s pesticidregulering ved at:

  • pesticider i praksis kan godkendes uden tidsbegrænsning
  • fjerne kravet om løbende revurdering af pesticiders aktivstoffer
  • begrænse medlemsstaternes mulighed for at inddrage ny viden
  • pesticider med dokumenterede risici kan forblive på markedet i længere tid
  • bruge uklare definitioner og udvide undtagelser

Konsekvenser for miljø, drikkevand og forbrugere

Samlet set vurderes forslaget at svække forsigtighedsprincippet og reducere beskyttelsen af miljø, grundvand og folkesundhed.

”Vi er nødt til at ty til et forsigtighedsprincip og forebygge, at flere sprøjtemidler, nitrat og andre forureningskilder finder vej til vores drikkevand” siger Jesper Fisker, Administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse

Den manglende revurdering og begrænsning af ny viden kan betyde, at skadelige stoffer forbliver i miljøet længere og øger risikoen for forurening af jord og grundvand. Organisationerne advarer om, at forslaget går imod EU’s egne mål om at reducere pesticidforbruget og beskytte vandmiljøet.

“Det vil være en katastrofe for beskyttelsen af det grundvand, vi indvinder til at drikke, ikke at kunne forbyde sprøjtemidler og kemikalier. Godkendelsesordningen er på ingen måde en garanti, fordi ny viden og mere forfinede teknikker konstant ændrer status vedr. de stoffer, man anvender. Alene sidste år forbød staten 33 pesticider, der viste sig at gå i grundvandet, men som ellers havde været gennem godkendelsessystemet,” siger Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA, vandselskabernes brancheorganisation.

Samtidig kritiseres det, at forslaget fastholder en dobbeltstandard, hvor pesticidrester, der ikke er tilladt i EU, fortsat kan forekomme i importerede fødevarer.

Opfordrer regeringen til at sige fra

Organisationerne opfordrer regeringen til klart at modsætte sig de dele af forslaget, der svækker pesticidlovgivningen, når det behandles i EU, og i stedet at arbejde for stærkere lovgivning og bæredygtige alternativer som økologi og agroøkologi.

Bag brevet står organisationerne Rådet for Grøn Omstilling, Danske Vandværker, Forbrugerrådet Tænk, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen Regenerativt Jordbrug, Frie Bønder – Levende Land, Greenpeace, Økologisk Landsforening, DANVA, Dansk Ornitologisk Forening og WWF Verdensnaturfonden.

Brevet er sendt til de fungerende Miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke (S), Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), Indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V) og Europaminister Marie Bjerre (V).

Brevet kan læses her.

Kontakt 

Emilie Ellesøe Nielsen

Rådgiver, Fødevarer og bioressourcer

+45 41114142
emilie@rgo.dk

eller

Christian Ege

Seniorkonsulent, Fødevarer og bioressourcer

+45 2858 0698
christian@rgo.dk

By |2026-06-01T12:48:07+01:001. juni 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Bred alliance advarer: EU-forslag risikerer at svække beskyttelsen af dansk miljø, drikkevand og sundhed
Læs mere

21 grønne organisationer kræver natur- og biodiversitetslov

Vi står i en global biodiversitetskrise, hvor vi mister arter i et tempo, der ikke tidligere er set i menneskets historie. Over 1.900 arter er truede og risikerer at forsvinde fra Danmark, og trods årtiers indsats er udviklingen endnu ikke vendt.

Hovedårsagen til naturens dårlige tilstand på land er, at naturen mangler plads, fordi vi anvender en for stor andel af landarealet til intensivt landbrug, skovbrug og øvrige menneskelige aktiviteter.  I havet er naturen truet af bl.a. bundslæbende fiskeri, næringsstofudledning og mange andre aktiviteter, der ødelægger havets økosystemer. Der er konsensus blandt biodiversitetsforskere om, at løsningen er at afsætte plads til naturen, hvor den er effektivt beskyttet og forvaltet.

Den nuværende regering lovede en natur- og biodiversitetslov i sit regeringsgrundlag. En lov, der ligesom klimaloven, skulle sætte mål for, hvor stor en andel af Danmark land- og havareal, der skulle være beskyttet og strengt beskyttet natur. Men denne lov er desværre ikke kommet.

Derfor er 21 grønne organisationer nu gået sammen om et fælles opråb til politikerne om, at en biodiversitetslov fortsat er en afgørende vigtig opgave for en kommende regering:

Giv Naturen Lov – En biodiversitetslov. Vi ønsker en biodiversitetslov, som skal standse tabet af arter, sikre bedre beskyttelse af naturen og give den vilde natur mere plads.

Vi har derfor tre vigtige krav til biodiversitetsloven: 

  1. Loven skal sikre 30 % beskyttet natur på land og på havet. Beskyttet natur skal være naturområder, hvor naturen er reelt beskyttet mod trusler mod biodiversiteten. I beskyttet natur kan der fx ikke være intensivt landbrug, skovbrug og fiskeri med bundtrawl.
  1. Loven skal sikre 10 % strengt beskyttet natur på land og på havet. Det vil sige, at en tredjedel af den beskyttede natur skal være strengt beskyttet. Strengt beskyttet natur skal være store sammenhængende naturområder, hvor vild natur genoprettes. Her har naturen førsteret over andre interesser, men med nye muligheder for fantastiske naturoplevelser.
  2. Biodiversitetsrådet skal sikres i loven. Rådets opgaver skal være løbende at vurdere regeringens indsats og målopfyldelse.

Afsendere: 

  1. Danmarks Naturfredningsforening
  1. WWF
  1. Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark
  1. Verdens Skove
  1. Rådet for grøn omstilling
  1. Greenpeace
  1. Vild med Vilje
  1. Arternes Forening
  1. Danmarks Vilde Natur
  1. De unge biodiversitetsambassadører
  1. FLOR
  1. Plan Bi
  1. Natur & Ungdom
  1. Klimabevægelsen
  1. Lepidopterologisk Forening
  1. Dansk Pattedyrforening
  1. Dansk Naturgræsning
  1. Dansk Botanisk Forening
  1. Biologiforbundet
  1. Den grønne ungdomsbevægelse
  1. Entomologisk Forening
By |2026-03-11T12:37:13+01:0011. marts 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til 21 grønne organisationer kræver natur- og biodiversitetslov
Læs mere

Løsning i sigte for forurenede havnebyer: Sæt strøm til færgerne

Aarhus–Sjællands Odde, Hirtshals–Larvik og Hirtshals–Kristiansand. Disse tre ruter er med på listen over de 50 mest klimatunge færgeruter i Europa. Samtidig ligger danske færger samlet set på en tiendeplads blandt Europas største CO₂-udledende færger. Og som følge af det, er forureningen med de skadelige svovloxider (SOx) høj i flere danske kystbyer.

Nu viser en ny analyse fra Transport & Environment at løsningen er lige foran os: et skifte fra diesel til elektricitet.

“Elektrificering af færgeruter er en af de hurtigste måder at reducere CO₂-udledninger fra søtransporten på, samtidig med at luftkvaliteten forbedres for lokale borgere. Batteriteknologien er klar. Med de rette politiske tiltag og investeringer i ladeinfrastruktur i havnene kan Danmark accelerere omstillingen og gøre mange færgeruter emissionsfri inden for det næste årti,” siger Katerina Davidova, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Elektrificering er især lovende på korte færgeruter under 100 km, som udgør en stor del af den europæiske færgetrafik. Færger er en central del af Europas transportnetværk og transporterer omkring 400 millioner passagerer hvert år samt forbinder øer og kystområder med fastlandet. Men de fleste færger sejler stadig på dieselmotorer og bidrager dermed til både klimaforandringer og luftforurening. I havne som Barcelona, Dublin og Napoli står færger for mere giftig luftforurening end alle byernes biler tilsammen.

For Danmark, der har mere end 60 færgeruter, som forbinder landets øer og skaber forbindelse til nabolande, udgør elektrificering af færger en stor mulighed for at reducere både luftforurening og klimaaftryk. Og det giver mening at tænke det ind fra start. En dansk færge i gennemsnit holder 27 år. Flere er allerede i gang. Udover en række mindre færger er Molslinjen ved at få bygget tre elfærger til ruter på Kattegat. Scandlines har en elfærge sejlende mellem Rødbyhavn fra Lolland til Puttgarden. Og Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg drives også på el.

Høje niveauer af svovloxider i Aarhus, Frederikshavn og Rønne

Dieselfærger udleder forurenende stoffer som kvælstofoxider (NOx), svovloxider (SOx) og partikler. Elektrificering af færger kan markant reducere luftforureningen i danske havnebyer som Rønne, Aarhus, Frederikshavn, Sjællands Odde og Spodsbjerg på Langeland, hvor færger sejler hyppigt og ofte tæt på boligområder. Disse fem danske havne med intensiv færgetrafik har de højeste koncentrationer af SOx-udledninger, ofte højere end udledningerne fra vejtrafik i de pågældende byer.

Korte og hyppige færgeruter, som er almindelige i Østersøen og Nordsøen, egner sig særligt godt til elektrificering, fordi færgerne kan oplade hurtigt, mens passagerer og køretøjer går ombord. Danmark står desuden godt takket være en stærk produktion af vedvarende energi, eksisterende erfaring med elfærger og et tæt netværk af korte færgeruter, der forbinder øer som Bornholm, Samsø og Ærø.

Politisk handling er afgørende for tempoet i omstillingen. I øjeblikket er det ikke batterierne, der er den største hindring for elektrificering – det er ladeinfrastrukturen i havnene. Udfordringen er dog langt fra uoverkommelig. De fleste havne vil kun have behov for relativt små ladere på under 5 MW for at understøtte drift af elfærger.

Ud over investeringer i højkapacitets-ladeinfrastruktur i danske havne vil en revision af eltariffer og omkostninger til nettilslutning for færgeoperatører kunne skabe yderligere incitament til elektrificering. Endelig vil brug af offentlige udbudsregler til at prioritere nul-emissionsfartøjer ved fornyelse af den aldrende færgeflåde kunne fremskynde hele udviklingen.

By |2026-03-10T09:25:31+01:0010. marts 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Løsning i sigte for forurenede havnebyer: Sæt strøm til færgerne
Læs mere

Til den nye regering: Vores fælles fremtid er grøn, elektrisk og i balance

For at skabe forandring, skal man kunne forestille sig fremtiden. For os i Rådet for Grøn Omstilling er vores fælles fremtid grøn, elektrisk, og hvor der er balance mellem mennesker, natur og miljø. Forneden kan du se, hvordan vi når derhen ved at fokusere på fire afgørende områder.

De senere år har vi i Danmark været igennem en rutsjebanetur på klima- og miljøområdet. Vi har både set fremgang, tilbagegang og stilstand. I nogle tilfælde har politikerne handlet aktivt og fået ting gennemført, mens andre sager og beslutninger har trukket os langt tilbage. Derfor skal de tre ord klima, miljø og biodiversitet løftes helt ind midt i politikernes synsfelt på ny. Vi skal handle nu – sammen – og det skal vi af flere årsager: for klimaet, miljøet, naturen og biodiversitet og dermed også vores sundhed, økonomi, sammenhængskraft og sikkerhed. Det kan også siges kortere: for vores egen skyld, vores børn og børnebørn.

Det meste af det, vi peger på, er allerede bevist kan få stor effekt for vores samfund. Nu har vi brug for de rette politikere og samarbejde til at få det til at ske. De næste fire år vil gøre en stor forskel.

De grønneste hilsner

Rådet for Grøn Omstilling

Fire fokusområder på vejen mod en fælles grøn fremtid

Rent drikkevand og et sundt hav

Hvis vi ønsker at kunne tappe rent drikkevand fra hanen og få livet tilbage i vores hav, skal vi tage fat i et specielt ømt punkt for vores samfund: vores forbrug af kemikalier. Stoffer som PFAS har været en slags vidunderkemikalie, som har gjort vores køkkengrej lettere at vaske op, tøjet mere tørt og industriprocesser nemmere at køre. Men kemikalierne har desværre en alvorlig bagside. Studie på studie viser, at de skader vores sundhed og miljø, og de finder vej til alle afkroge af vores samfund: drikkevand, havmiljø, afgrøder, husdyr og vores blod. Nu skal fælles kræfter sættes ind på at lukke for hanen, forbyde de skadelige kemikalier, alternativer skal udvikles, og der skal renses og ryddes op.

Mad til mennesker med respekt for naturen

Landbruget skal genfinde balancen, så der produceres fødevarer af god kvalitet til mennesker og med respekt for natur, klima og miljø. Vi skal høste erfaringer fra dem, der allerede tager fat. De landmænd, der omlægger til økologi og arbejder for at mindske deres klimaaftryk. De unge, der går sammen om at producere fødevarer på en måde, der tager hensyn til vandmiljø, biodiversitet, jorden og dyrenes ve og vel. Aftalen om Grøn trepart skal mindske en del af kvælstof-udledningen til vandmiljøet og få landbrugets CO2-aftryk længere ned. Men vi skal også have et landbrug fri for skadelige pesticider, og som producerer mere plantebaseret mad og har færre køer, svin og fjerkræ. Det gavner vores miljø, klima og sundhed.

Grøn transport på vejene

Kan du forestille dig at gå inde i en by uden larm fra bilmotorer og røg og lugt fra udluftningsrørene? Vejen derhen afhænger af, at vi får flere elbiler og -busser ude på vejene, mens de fossile må stille træskoene. Desværre trækker mange kræfter i bilbranchen den modsatte vej i EU. Samtidig er der brug for en indsats for at få lastbiler og færger over på el, og udvikle mere grønt brændstof til store skibe og fly. Selvkørende teknologi har et stort potentiale og kan sænke antallet af biler på vejene. En omstilling af transportsektoren vil gøre en stor forskel for sundhed, miljø og klima, for i dag står sektoren for mere end en fjerdedel af klimabelastningen i Danmark og EU.

Ren energi – et fælles projekt

For at bremse klimaforandringerne, beskytte vores miljø, øge biodiversitet og sikre en renere luft skal det være helt slut med de fossile brændsler. Vi må holde inde med at hente kul, olie og gas op af jorden og brænde biomasse af i varmeværkerne. I stedet skal vi hente al vores energi fra sol, vind, vand og jordvarme. Og vi skal spare på energien og bruge den mere effektivt. Den gode nyhed er, at vi har teknologierne til at basere vores samfund på vedvarende energi, men det skal rulles ud, og det skal gøres på en måde, der giver mening − også for lokalsamfundene. Den grønne omstilling lykkes først fuldt ud, når den forankres og bliver et fælles projekt.

By |2026-06-11T09:02:00+01:004. marts 2026|Kommentar|Kommentarer lukket til Til den nye regering: Vores fælles fremtid er grøn, elektrisk og i balance
Læs mere

Julehilsner fra Rådet for Grøn Omstilling

Juleferien nærmer sig, og et år med mange begivenheder, fremskridt og forhindringer på vejen mod et grønnere samfund går på hæld. Vi siger tusinde tak til alle jer, der støtter os, vores samarbejdspartnere og til de mange mennesker, der har deltaget og bidraget til vores arrangementer. Jeres involvering og grønne gejst gør en stor forskal for vores arbejde for klima og miljø i Danmark og på internationalt plan.

Sekretariatet har lukket mellem jul og nytår.

Vi ses i det nye år

Mange hilsner

Rådet for Grøn Omstilling

Ps: Hvis du gik glip af en konference eller et webinar, så har vi samlet hovedpointer og videooptagelser fra et udpluk af arrangementerne her:

Opsamlinger fra arrangementer i 2025

EU’s planer for PFAS og Danmarks rolle

Webinar med fokus på EU’s kommende PFAS restriktionsforslag – et af de mest omfattende kemikalieindgreb i historien. Spørgsmålet er, om EU’s tempo og overgangsperioder er tilstrækkelige, og om Danmark bør gå foran med national regulering på særlige produktområder. Læs mere.

Metan-reduktioner: Vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger?

På trods af globale løfter om at reducere udledningerne af drivhusgassen metan stiger koncentrationerne stadigvæk. Heldigvis har vi mange knapper at skrue på – både i landbruget og i energisektoren, og Danmark bør vise vejen frem. Opsamling fra konference på Christiansborg. Læs mere.

Slaget om solcelleparkerne – webinar med fokus på årsager og løsninger

Frustrationer over energiparker og andre klimaindsatser ser ud til at vokse i Europa. På dette webinar så vi nærmere på modstand i EU, men også på løsninger. For hvordan kan man forme omstillingen, så den giver god mening for lokalsamfundene rundt om i landene? Læs mere. Læs

Pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet − Danmark i front med EU-formandskabet 2025

Pesticider påvirker menneskers sundhed, økosystemer og biodiversitet. Alligevel bliver halvdelen af vores areal sprøjtet hvert år. Der er behov for erkendelse af problemets alvor, mere regulering og mere vidensdeling – også på tværs af EU. Konference på Christiansborg. Læs mere.

By |2026-01-14T13:22:51+01:0010. december 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Julehilsner fra Rådet for Grøn Omstilling
Læs mere

Vores forbrug er den blinde vinkel i klimapolitikken

Der er indkaldt til politiske forhandlinger om revision af Klimaloven, og der skal sættes et 2035-mål for Danmarks territoriale CO2-udledninger. Men desværre dækker de territoriale udledninger kun udledninger, som sker inden for Danmarks grænser. Derfor er det afgørende, at vi samtidig begynder at adressere de forbrugsudledninger, som hidtil har været en blind vinkel i dansk klimapolitik. Hvis man måler på de forbrugsbaserede CO2-udledninger, som omfatter alle udledninger forbundet med danskernes forbrugsmønstre, uanset hvor i verden udledningerne finder sted, så er det svært at få øje på det grønne foregangsland, som Klimaloven ellers foreskriver, at Danmark skal være.

Argumentet mod et forbrugsbaseret klimamål er ofte, at vi har svært ved at påvirke udledningerne uden for Danmark, og at der ikke er politiske redskaber til at adressere dem. Men cirkulær økonomi er ét redskab, som både kan være med til at nedbringe de forbrugsbaserede CO2-udledninger og samtidig bidrage til styrket konkurrenceevne og resiliens i en geopolitisk usikker verden.

I fællesskab har vi derfor udarbejdet et katalog for affaldsforebyggelse og cirkularitet med en lang række konkrete initiativer, som også kan bidrage til at nedbringe de forbrugsbaserede CO2-udledninger. Kataloget bunder i en stærk forståelse af cirkularitet, hvor det første og vigtigste princip er at forebygge affald og forurening. Vi vil her fremhæve enkelte initiativer, som er et oplagt sted at starte i forhold til at nedbringe de forbrugsbaserede CO2-udledninger, og præsentere en række konservative skøn over effekterne.

Holdbarhed og genbrug
Ifølge CONCITO stammer 18 procent af Danmarks forbrugsbaserede udledninger fra den offentlige sektor. Derfor er der meget at komme efter, hvis man retter blikket mod de offentlige indkøb på over 400 milliarder kroner årligt.

Klimarådet peger også på offentlige indkøb som et oplagt redskab til at nedbringe de forbrugsbaserede klimaudledninger og bemærker, at regeringens manglende fokus på området står i kontrast til regeringsgrundlagets løfte om at nedbringe klimaaftrykket fra offentlige indkøb.
Derfor foreslår vi, at offentlige indkøb som standard bør efterspørge kvalitetsprodukter med lang levetid og garantiperioder, tilbagetagningsordninger, reparationsservices samt garanti for tilgængeligheden af reservedele og opgraderinger, hvor relevant.

Genbrug bør endvidere være indeholdt i alle udbud for kontrakter, hvor der findes genbrugsløsninger, og stat, kommune og regioner bør etablere materialebanker, så brugte møbler og andet inventar kan cirkulere og få nyt liv. Skifter vi til kvalitetsvarer med 30 procents længere levetid i statens indkøb af for eksempel møbler og it-udstyr, vil der være mindre nyindkøb. Alene her ligger en besparelse på omkring 90.000 ton CO2-ækvivalenter (CO2e) årligt i forhold til den indkøbte mængde i 2023. Det svarer til cirka tre procent af klimaaftrykket fra statens indkøb, og andelen vil stige, hvis vi samtidig stiller krav om genbrug og reparation. Tager vi kommuner og regioner med, bliver potentialet meget større.

Derudover kan de offentlige køkkener, med over en million måltider om dagen, spille en nøglerolle i den grønne omstilling af danskernes madvaner, hvis der opstilles klare politiske mål for klima og bæredygtighed. CONCITO foreslår blandt andet et nyt klimamål på maks. et kilo CO2e per kilo indkøbt råvare i 2050, med et pejlemærke for at nå under 1,5 kilo CO2e pr. kilo allerede i 2030. At nå ned under et kilo CO2e pr. kilo indkøbt råvare vil i nogle tilfælde betyde reduktioner på 40-70 procent af det nuværende klimaaftryk.

Følger vi forslaget, kan de offentlige køkkener alene nedbringe udledningerne med omkring 83.000 ton CO2e om året frem mod 2030 og cirka 142.000 ton CO2e årligt derefter. Det er et forsigtigt skøn, og de reelle gevinster kan være betydeligt større.

For at nå klimamålene kræves en markant indsats med mere plantebaseret mad, mindre madspild, lokale råvarer i sæson samt bedre data og værktøjer til at måle klimaaftryk. Et udspil udarbejdet af Kost-og Ernæringsforbundet, Tænketanken Frej og CONCITO, fremhæver en række løftestænger såsom opdaterede og gennemsigtige udbudsaftaler, reduktionsmål for madspild og klimabelastning, efteruddannelse af ernæringsprofessionelle og en stærkere inddragelse af køkkenernes faglighed i beslutninger om madens indhold og kvalitet.

Vi skal bevare og renovere
Byggeri og vedligeholdelse af private boliger udgør ifølge CONCITO ni procent af de forbrugsbaserede udledninger. Det omfatter ikke offentlige byggerier og anlægsprojekter, som er omfattet i kategorien offentlig sektor.

Nybyggeri og renovering af bygninger i Danmark udføres i høj grad med materialer produceret i udlandet, som dermed ikke tæller med i de territoriale opgørelser. Vi har dog gode muligheder for i Danmark at regulere klimaudledningen forbundet med vores byggerier. Her foreslår vi blandt andet, at der indføres ’bevar eller forklar’-krav i bygningsreglementet, så nedrivning af vores eksisterende bygningsmasse kun finder sted i de tilfælde, hvor det kan begrundes ud fra sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager. Hvis vi indfører et ’bevar eller forklar’-krav og dermed kan undgå nedrivning af 50 procent af de bygninger, der rives ned blot for at bygge nyt til samme formål, sparer vi mindst 44.000 ton CO2e om året. I praksis vil gevinsten være markant større, fordi kravet ikke alene forlænger levetiden på eksisterende bygninger, men også kan dæmpe behovet for nybyggeri: Flere kvadratmeter vil blive renoveret og transformeret i stedet for at blive revet ned og opført på ny.

’Brug og smid væk’-kulturen
Ting som tøj, sko og elektronik udgør cirka ti procent af danskernes forbrugsbaserede CO2-udledninger. Vi skal derfor væk fra ’brug og smid væk’-kulturen, hvor vi konstant køber nyt, og i stedet blive bedre til at købe produkter i god kvalitet, med lang levetid, købe brugt og få det repareret, hvis det går i stykker. Hvis vi for eksempel halverer vores forbrug af tekstiler, kan vi spare omkring 1.000.000 ton CO2e om året og samtidig skære i de enorme mængder af tekstilaffald, der følger vores forbrug. Men det kræver politisk regulering, som gør det grønnere valg til det nemme valg og blandt andet gør det nemmere og billigere at få repareret vores produkter.

Det betyder blandt andet, at vi ikke konstant skal bombarderes med reklamer på sociale medier, som opfordrer os til at købe nyt. En britisk undersøgelse har vist, at 32 procent af briternes forbrugsbaserede CO2-udledninger kan tilskrives reklamer, som får os til at købe ting, som vi ellers ikke ville have købt. Et muligt tiltag kan blandt andet være et forbud mod reklamer for fast fashion, ligesom det er på vej i Frankrig, og at begrænse influencerbaseret markedsføring. Et pejlemærke for de forbrugsbaserede CO2-udledninger bør også følges op med en national strategi og handleplan som blandt andet har fokus på cirkularitet.

Klimarådet har i forbindelse med regeringens klimaprogram kritiseret regeringen for ikke selv at fremlægge tiltag, »der eksplicit har til hensigt at reducere de forbrugsbaserede udledninger«.
Vi indgår derfor gerne i dialog om virkemidlerne til at nedbringe disse udledninger.

Dette debatindlæg blev bragt i Information den 3/12 2025.

Afsendere: Mette Hoffgaard Ranfelt, Sebastian Jung-Wederking, Lone Mikkelsen, Malene Høj Mortensen og Michael Søgaard Jørgensen – Repræsentanter for henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening, Brancheforeningen Cirkulær, Rådet for Grøn Omstilling, Plastic Change og IDAs selskab for Teknologivurdering.

By |2025-12-03T10:08:35+01:003. december 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Vores forbrug er den blinde vinkel i klimapolitikken
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top