USA presser Danmark og Europa til energispild midt i Hormuz-krisen
Danmark har som et af få lande i Europa ambitiøst og rettidigt implementeret lovgivning, EU's Metanregulering, der begrænser lækager og udledninger af den ekstremt klimaskadelige drivhusgas metan og effektivt reducerer energispild. Danmark er dermed et forbillede for hele Europa. Men et massivt pres mod lovgivningen har nu resulteret i, at denne indsats står til at gå tabt, med store konsekvenser for både forsyningssikkerhed, energipriser og den globale opvarmning til følge.
"Det er bekymrende, at dele af Europa ligger under for amerikansk pres for at få slækket på en regulering, der dels gør os mindre afhængige af oliestater og dels mindsker vores gasbehov og holder priserne nede ved at mindske sjusk og spild", siger Britt Dam, energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Midt i geopolitiske uroligheder, der truer energiforsyningen og driver olie- og gaspriserne op verden over, strammer Trump-administrationen nu skruen og kobler Europas adgang til gunstige LNG-vilkår direkte sammen med krav om, at EU ikke ændrer handelsaftalen mellem de to parter. Samtidig øger USA presset for at svække EU's Metanregulering (EUMR), der netop sætter krav til bl.a. detektion og reparation af lækager i energisektoren, herunder for import fra lande som USA. De bakkes op af visse medlemslande og store dele af olie- og gasindustrien, der under påstande om at EUMR truer forsyningssikkerheden, kræver deregulering og udsættelse.
Adskillige analyser understreger imidlertid, at sammenkoblingen mellem udrulningen af EUMR og truslen mod forsyningssikkerhed er en fejlslutning. Senest har det Internationale Energiagentur (IEA), i en netop udgivet rapport, understreget at håndtering af metanudledninger kan styrke energisikkerheden midt i krisen. IEA's estimater viser, at velkendte reduktionstiltag kan frigive op til 200 mia. m³ naturgas årligt – svarende til næsten det dobbelte af den LNG-volumen, der er gået tabt fra Hormuz-krisen indtil videre. Heraf kan omkring 15 mia. m³ frigives hurtigt med direkte effekt på markedet på kort sigt.
Presset for at svække reguleringen ligner derfor endnu en trussel fra USA, der går imod Danmarks og Europas interesser. Presset er eskaleret op mod udgivelsen af Kommissionens længe ventede guidelines, der er afgørende for ambitiøs og harmoniseret implementering af EUMR på tværs af medlemslande. Et lækket udkast vedr. sanktioner og bøder, som Rådet for Grøn Omstilling har fået adgang til, indikerer at amerikanerne får sin vilje. Danmark kan derfor i praksis blive tvunget til at tilbagerulle sin eksisterende lovgivning for sanktioner og bøder. Denne udgør et afgørende redskab til håndhævelse, og Kommissionen har bedt den danske Energistyrelse præsentere sin model for Kommissionen og øvrige medlemslande ved et tidligere ekspertgruppemøde. Disse møder har til formål at udveksle erfaringer landene imellem, og den danske model er da også blevet fremhævet som best in class i en komparativ analyse foretaget af Ecologic.
Danmark har vist at implementering er mulig i praksis, og bør stå som model for Kommissionens videre arbejde. Det lækkede dokument fortæller imidlertid en anden, skræmmende historie. Det giver medlemslande uhørt bred fleksibilitet til at udsætte eller suspendere sanktioner med henvisning til energisikkerhed. Samtidig er kriterierne uklare og ikke tidsbegrænsede, og håndhævelsen af lovgivningen kan således i praksis blive sat ud af spil på ubestemt tid. Dermed er der alvorlig risiko for at harmoniseringen mellem landene bliver til et race-towards-the-bottom, med alvorlige konsekvenser for netop energisikkerhed, prisstabilitet og klima.
Med Danmarks ambitiøse metanlovgivning, og med danskeren Energikomissær Dan Jørgensen for bordenden ved metanreguleringens udrulning – der som daværende dansk klimaminister var en af kræfterne bag den globale målsætning for metanreduktioner – er der brug for at Danmark endnu engang træder i karakter for at forsvare sine egne og Europas interesser mod amerikanske trusler og pres.
