Pyrolysesats er at sælge skindet før bjørnen er skudt

Det er positivt at regeringen har lyttet til bekymringerne om biokuls miljøpåvirkning og usikkerheden om klimaeffekten af pyrolyse. Men kæden hopper af for mig, når regeringen lægger op til at begynde udbringning af biokul før man har svarene på de undersøgelser der er sat i gang,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Vi ved ikke, hvad der kan være af miljøfarlige stoffer i biokul, vi ved ikke hvad klimaeffekten er, eller hvad biokul vil have af langsigtede konsekvenser for vores miljø og den mad der dyrkes på markerne. Alligevel regner man med at vi skal udbringe biokul fra 2027. Det hænger ikke sammen,” siger Trine Langhede.

Klimapotentiale ved pyrolyse

Hvis udbygningen af pyrolysesektoren følger den historiske udvikling vi så fra biogassektoren, så er klimapotentialet fra pyrolyse kun 0,1 mio. ton CO2 i 2030. Altså en tredjedel af de drivhusgasreduktioner pyrolyse ifølge den grønne trepart skal levere for at nå landbrugets klimamål i 2030.

Det bliver dyrt for samfundet og vores landmænd, hvis pyrolyse ikke lykkes. Først fra 2027 ved vi, hvad klimaeffekten er af pyrolyse. Hvis landbruget først skal ændre kurs i 2027, bliver det en dyr og besværlig omgang for vores landmænd, hvis de skal nå klimamålene for 2030. Vi snyder i virkeligheden landmændene ved at satse for tidligt på pyrolyse,” udtaler Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Importeret træ skal ikke i pyrolyseanlæg

I strategien fremhæves et stort potentiale i importeret træ til pyrolyse. Danmark importerer i forvejen store mænger træ til vores energisystem, hvilket går ud over eksportlandets klimaregnskab, når de fælder skov for os. Strategien antager indirekte, at eksportlandene vil acceptere, at vi smører klimaregningen fra dansk pyrolyse over på dem, mens vi tager fordelene.

Importeret træ hører på ingen måde hjemme i et pyrolyseanlæg. Det er naivt at regne med, at andre lande vil sælge store mængder træ til gevinst i Danmarks klimaregnskab, mens eksportlandene vil miste et kulstoflager i deres regnskab. Det giver ikke mening at gøre opfyldelsen af vores klimamål afhængig af, at andre lande vil sælge os deres træ,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

I pyrolysestrategien har regeringen desuden regnet med, at dansk træ, der ville have været brændt er ’gratis’ i klimaregnskabet. Derfor ser regnestykket kunstigt godt ud. Men det er at snyde klimaet. Pyrolyse og biokul vil kun gavne klimaet, når der samlet sikres lavere udledninger af CO2 til atmosfæren. Det sikrer Klimaministeriets regnemetode ikke,” siger Trine Langhede.

Langsigtet potentiale

Rådet for Grøn Omstilling er ikke afvisende for, at pyrolyse på sigt kan være en fornuftig klimateknologi, når miljøhensyn og klimaeffekt er undersøgt grundigt. Men det er nødvendigt at være realistisk med, hvad der kan nås inden 2030.

Selvom lagringen af CO2 i biokul kan blive i jorden i mange århundreder, er der en risiko for, at vi bruger pyrolyse som en løsning for at nå de kortsigtede klimamål, uden at overveje de langsigtede konsekvenser. Vi risikerer med andre ord at sælge skindet før bjørnen er skudt,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

By |2024-10-09T10:11:54+01:007. oktober 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Pyrolysesats er at sælge skindet før bjørnen er skudt

Alvorligt iltsvind kræver højere politisk ambition

Ny rapport fra Aarhus Universitet konkluderer at september bød på det værste iltsvind i 22 år – det næststørste nogensinde målt. Et havareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen var ramt af iltsvind, hvilket er markant større end sidste år. Området med kraftigt iltsvind svarede til størrelsen på Lolland-Falster. Der blev observeret iltniveauer så lave at giftig svovlbrinte frigives fra havbunden. Døde fisk og bunddyr blev observeret flere steder.

Det er tydeligt, at vores havmiljø er i dyb krise. Alvorligt iltsvind spreder sig år for år, og det understreger, hvor vigtigt det er at tage havmiljøet alvorligt. Uden markante kvælstofreduktioner fra landbruget får vi ikke sunde og robuste marine økosystemer,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Regeringen kan lempe kvælstofkrav

Samtidig har Finansministeriets seneste rapport om kvælstofindsatsen vakt bekymring ved at foreslå mulige lempelser i indsatsen mod kvælstofudledninger – stik imod forskeres anbefalinger og den situation, vi nu ser i havet. Rapporten har præsenteret tre scenarier, hvoraf to lemper kvælstofindsatsen for en række vandområder, bl.a. Vejle Fjord, Sydfynske Øhav, Lille- og Storebælt. Kvælstofindsatsen fjernes tilmed helt for Bornholm og Djursland Øst i det ene af de to scenarier. Det sidste scenarie er ifølge danske forskere det, der stemmer bedst overens med virkeligheden og er baseret på det fagligt mest korrekte grundlag.

Det er helt afmarcheret, at man overvejer at gå imod forskernes klare anbefalinger og reducere indsatsen mod kvælstofforurening, når vi står over for så alvorlige miljøproblemer. Iltsvindet er et håndgribeligt tegn på, at man ikke kan tillade sig at gøre mindre – tværtimod må politikerne hæve ambitionen” fastslår Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Det bør handle om havet

På baggrund af EUs Vandrammedirektiv skal vi have sænket kvælstofudledninger tilstrækkeligt i alle danske kystvandområder senest i 2027. Der skal derfor meldes en plan ind til Europa-Kommissionen for, hvordan vi i Danmark vil nå i mål. Når man slækker på kvælstofkravene ved at pille ved de ellers robuste modeller, der beregner kvælstofindsatsbehovet, bliver det nemmere at nå i mål i et regneark. Men havmiljøet får det ikke bedre af den grund.

Når regeringen lægger op til skrivebordsøvelser for at få mindre ambitiøse målsætninger virker det til, at det i højere grad handler om at gøre så lidt som muligt, uden at EU kommer efter os. Det er ikke godt nok. Havmiljøindsatsen bør handle om et godt og sundt havmiljø – ikke om minimumsimplementering” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Reguleringsniveau af kvælstof bør hæves i Treparten

De igangværende politiske forhandlinger om Trepartsaftalen, som blandt andet indebærer en stor økonomisk pakke til udtagning af landbrugsjord, skal ses i lyset af den aktuelle iltsvindsrapport. Rådet for Grøn Omstilling understreger, at økonomiske incitamenter til frivillige aftaler om udtagning af jord er vigtige, men at de ikke er nok. Der skal samtidig indføres regulering, der sikrer, at hvis ikke lodsejerne gør brug af de frivillige ordninger, så rammes de af målrettet og generel regulering op til et niveau, der sikrer de nødvendige kvælstofreduktioner.

Der er brug for at det langt tydeligere fremgår af Treparten, at hvis udtagningen ikke når i mål i 2027, så kommer der regulering – både målrettet og generel – helt op til et niveau, som sikrer havmiljøet. Det vil sætte skub i de store frivillige aftaler, der allerede er på bordet.” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

By |2024-10-09T12:05:19+01:004. oktober 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Alvorligt iltsvind kræver højere politisk ambition

Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit

Vores nære fremtid kan blive helt fri for fossile brændsler. Vi kan skabe et samfund med renere luft, grønnere byer, mindre støj, mindre forurening – et samfund, hvor vi lever indenfor planetære grænser. Og vi kan få det til at ske allerede i 2040.

Rådet for Grøn Omstilling har i en ny rapport opstillet et transformationsscenarie for Danmark, der præsenterer et realistisk og økonomisk ansvarligt bud på, hvordan Danmark kan udfase den fossile energi i alle dele af samfundet. I rapporten anbefaler RGO, at Danmark nidobler sin produktion af sol- og vindenergi frem mod 2040, og laver en meget hurtigere elektrificering af vejtransporten, af varmeforsyningen og af industrien. Samlet set er det billigere for samfundet end, hvis man holder fast i den langsommere omstilling, som regeringen lægger op til i sin klimapolitik. Alene i vejtransporten kan en hurtig elektrificering spare omkring 7,1 mia. kr. i 2040.

”Hvis vi ændrer den måde, vi forbruger og producerer energi på, vil det rent samfundsøkonomisk være en overskudsforretning. Vi undgår samtidig langt større klimaregninger i fremtiden, fremmer biodiversiteten og mindsker forurening, vi ellers vil skulle rydde op efter,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Rapporten tager fat i store udfordringer, der ofte bliver overset eller udeladt i dansk klimapolitik: Afbrænding af store mængder fast træbiomasse til bl.a. el og varme, udledningerne fra den internationale luft- og skibsfart og den indlejrede CO2.

”Danmark skal tage ansvar for hele vores forbrug og aftryk på det globale klima. Regner man godt efter, er vores samfund i høj grad baseret på fossile brændsler. Vi har ofte malet os grønnere, end vi er,” siger Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling.

Fossil energi findes i alle kroge af vores moderne liv, og rapporten har kortlagt hele Danmarks energiforbrug i alle sektorer. Den moderne fødevareproduktion med billige fødevarer drives af maskiner, kemi og kunstgødning og dermed af fossile brændsler. Lige så afhænger er transporten, byggepladserne, kontorerne, internettet, telefonnettet, vand- og varmeforsyningen af energi. Også i vores indkøbsvarer er der indlejret energi. Rapporten viser f.eks., at der er brugt 655 dieselolie til at fremstiller de fødevarer, som en dansker spiser hvert år.

I det nationale klima- og energiregnskab tælles Danmarks internationale transport normalt ikke med, men hvis man kigger på hele den danske økonomi og medregner vores internationale transport er 68 pct. af det samlede energiforbrug stadig fossilt. Kun 13 pct. af energiforbruget er elektrificeret, og Danmarks fossile forbrug øget med 63 pct. siden 1968. I dag stammer blot 13 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug fra rene vedvarende energikilder som sol, vind, varmepumper, vandkraft og geotermi. Rapporten anslår, at Danmark allerhøjest er kommet en sjettedel af vejen med den grønne omstilling væk fra fossile brændsler.

Vi har brug for energiens trepart og en ny plan

Rapportens scenarie er opstillet for at give beslutningstagere et bedre og mere præcist værktøj at navigere ud fra. Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er der nu brug for at samle virksomheder, kommuner, ngo’er, forskere og andre vigtige aktører, så de kan udvikle en plan for, hvordan vi når målet om et CO2-neutralt og fossilfrit energisystem. På samme måde som regeringens grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det haster, fordi fossil energi skader klimaet, forurener luften og sprænger flere af de planetære grænser. Samtidig bliver adgangen til billig, ren og tilstrækkelig energi en afgørende forudsætning for fremtidens konkurrencekraft. Og vi skal gøre os fri af vores afhængighed af Rusland og andre olie- og gasstater. Alt i alt er det den eneste farbare vej at tage,” siger Bjarke Møller.

Rapporten viser en klar plan for et energisystem indenfor de planetære grænser. Nu er det tid til politisk handling.

Om rapporten ’Ren energi – indenfor planetære grænser i 2040’

Rapportens scenarie bygger på grundige beregninger udført af EA Energianalyse på Balmorel-modellen. Rapporten er samtidig blevet udarbejdet med løbende input fra faglige eksperter og fra otte grønne frontløbervirksomheder. Den bliver lanceret på konferencen ’Energi indenfor planetære grænser’ mandag den 30. september på Det ny teater i København.

Find mere info på denne side: https://rgo.dk/energi-inden-for-planetaere-graenser/

By |2024-09-30T07:03:39+01:0030. september 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit

Ny beregning: Danmark kan spare penge på at udfase alle fossilbiler inden 2040

En ny beregning foretaget af EA energianalyse for Rådet for Grøn Omstilling viser, at en hurtigere overgang til grøn vejtransport vil samlet spare det danske samfund for 7,1 mia. kr i 2040.

Danmark og EU bruger energi på en måde, der overskrider flere planetære grænser. Ifølge en ny rapport ’Ren energi – indenfor planetære grænser i 2040’ fra Rådet for Grøn Omstilling, som offentliggøres på mandag den 30. september 2024, er transportsektoren stadig meget afhængig f fossil energi primært i form af olie.

Rapporten understreger behovet for fuld elektrificering af vejtransporten og en hurtigere udfasning af fossilbiler for at opnå et energisystem inden for de planetære grænser i 2040. Og den viser, at det faktisk vil være billigere for samfundet og husholdningerne at accelerere den grønne omstilling.

For at komme i mål i 2040 er der brug for at salget af fossilbiler stort set stoppes over de næste par år. Første halvår 2024 udgjorde elbiler 65% af nysalget hos husholdningerne Danmark.

“Overgangen fra forbrændingsmotor til elmotor i vejtransporten er et stort skift, men har mange stor fordele. Det muliggør at vi hurtigt kan få vedvarende energi ind i sektoren, samtidig med at det er en meget markant energieffektivisering, der samtidig markant mindsker luft- og støjforurening i byerne”, udtaler Jeppe Juul, transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling.

Selvom el-køretøjer oftest er dyrere i indkøb vil de i stigende grad være billigere at køre i samlet set. Dette gælder i særdeleshed for køretøjer, der kører langt som f el-lastbiler.

By |2024-09-27T13:18:32+01:0027. september 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ny beregning: Danmark kan spare penge på at udfase alle fossilbiler inden 2040

Ny beregning: Danmark kan spare penge på at udfase olie-, gasfyr og træbiomasse hurtigere

Danmark og EU bruger energi på en måde, der overskrider flere planetære grænser. Ifølge en ny rapport ’Ren energi – indenfor planetære grænser i 2040’ fra Rådet for Grøn Omstilling, som offentliggøres på mandag den 30. september 2024, er varmeforsyningen i Danmark og resten af Europa stadig stærkt afhængig af afbrænding af fossile brændsler og træbiomasse.

Rapporten understreger behovet for fuld elektrificering af varmesektoren og en hurtigere udfasning af træbiomasse for at opnå et energisystem inden for de planetære grænser i 2040. Og den viser, at det faktisk vil være billigere for samfundet og husholdningerne at accelerere den grønne omstilling af varmesektoren.

Beregninger viser, at forbrugerne kan opnå lavere varmeregninger frem til 2040, hvis fjernvarmen skifter fra træbiomasse og naturgas til varmepumper og elkedler. I dette scenarie vil varmepumper dække omkring 2/5 af varmebehovet i danske husholdninger.

“Varmepumper er ikke bare mere energieffektive end de traditionelle opvarmningsmetoder. De er nøglen til at nedbringe CO2-udledningerne. Samlet set vil husholdningerne få en positiv gevinst på ca. 900 mio. kr. i 2040, hvis vi erstatter træbiomassen og de fossile brændsler med eldrevne løsninger,” udtaler Julie Bangsgaard Abrahams, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

“Vi er nødt til at indse, at vores nuværende brug af fossil energi og træbiomasse er uholdbar. Udfasningen af olie- og gasfyr er en kritisk nødvendighed, og kan relativt hurtigt udskiftes med varmepumper eller fjernvarme, hvis lovgivningen fordrer det,” siger hun.

Over 3,5 mio. tons træpiller og skovflis bliver importeret årligt til Danmark. Dette beslaglægger store skovarealer, som kunne have fungeret som CO2-lagre, eller træet kunne være nyttiggjort i produkter som møbler, nye trækonstruktioner i byggeri, træemballage, bioøkonomiske produkter mm. Derudover har vi stadig hundrede tusinder olie- og gasfyr.

Varmepumper er 3-5 gange så energieffektive som gasfyr eller kraftvarmeværker, der laver varme ved at brænde fast træbiomasse af. Danmarks årlige afbrænding af træbiomasse fører til en straksudledning på over 15 mio. tons drivhusgasser, og Rådet for Grøn Omstilling anbefaler derfor, at der bør indføres en afgift på al den biomasse, der afbrændes.

Samtidig opfordrer RGO til, at man udfaser statsstøtten til at fremstille el på biomassefyrede kraftværker og ikke støtter CO2-fangst på disse anlæg.

Om rapporten

Rapporten ‘Ren energi – indenfor planetære grænser i 2040’ præsenterer en gennemgribende analyse af det danske og europæiske energisystem og giver konkrete løsninger til, hvordan vi opnår et energisystem inden for de planetære grænser i 2040. Rapporten offentliggøres den 30. september 2024.

By |2024-10-02T12:33:34+01:0026. september 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ny beregning: Danmark kan spare penge på at udfase olie-, gasfyr og træbiomasse hurtigere

Finansministeriet lægger op til potentiel slækkelse af kvælstofmål

Det er vigtigt at lytte til Danmarks førende forskere, når det handler om at få nedbragt kvælstofudledningen til vores hårdt pressede havmiljø. Men hvis man følger Finansministeriets nye rapport, risikerer vi at ende med et lavere, men mindre retvisende, reduktionsbehov for kvælstofudledning.

”Det er afgørende, at politikerne lytter til den danske forskergruppe bag kvælstofmålene og holder fast i den fagligt bedste tilgang”, siger seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter:

”Vores nødstedte hav har brug for markante kvælstofreduktioner fra særligt landbruget. Kun det kan sikre, at vi faktisk opnår god økologisk tilstand i havet – og ikke blot på papiret. Når reduktionsbehovet forsvinder ved at gå tilbage til ringere metoder, så er der én taber – og det er havet,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Finansministeriets nye og dybdegående rapport om vandmiljøet er kulminationen på et tre-årigt forløb under navnet Second Opinion. Forløbet har med hjælp fra eksterne eksperter genbesøgt beregningerne bag de nødvendige kvælstofreduktioner. De eksterne eksperter slog tidligere fast, at beregningerne grundlæggende er eksemplariske, og at det der mangler, er handling. Den endelige rapport danner nu grundlag for en politisk beslutning om hvilken faglig tilgang man ønsker, og dermed hvor meget kvælstof vi skal reducere.

”Det er dybt problematisk at man har udskudt handling i tre år og så ender med en rapport der lægger op til, at politikerne kan vælge en fagligt set dårligere tilgang, der udvander indsatsen med at reducere kvælstofudledningen fra landbruget. De danske forskere bag udregningerne peger entydigt på, at det er en helt forkert vej at gå. Det er på tide, at det handler om Danmarks havmiljø og ikke om talgymnastik”, siger Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter: “Vi står i en situation, hvor det danske havmiljø er under enormt pres: 95 pct. af vores kystvandsområder er ikke i god økologisk tilstand, som de skal være ifølge EU senest i 2027”.

Sidste år oplevede de danske farvande det værste iltsvind i 21 år og efteråret i år kan igen byde på omfattende iltsvind. Fjorde og kystvandområder har mudrede havbunde og fisk og ålegræs er mange steder forsvundet. Det er den tilstand, der skal vendes, hvilket vi også er forpligtet til ifølge EUs Vandrammedirektiv.

Scenarier nedjusterer indsatsen – på papiret
Rapporten præsenterer tre scenarier som oplæg til en politisk beslutning. Scenarie 1 er i tråd med den danske forskergruppes anbefalinger. Scenarie 2 og 3 tager udgangspunkt i en fagligt ældre og mindre retvisende tilgang til at beregne målværdier for klorofyl i vandområderne. Denne ældre tilgang anvendes dog også af nabolandene Sverige og Tyskland.

Scenarie 2 og 3 vil således betyde at kvælstofindsatsbehovet fjernes eller reduceres betydeligt i en række vandområder. Berørte vandområder er bl.a. Lillebælt, Storebælt, Bornholm, Djursland Øst, Vejle Fjord, Sydfynske Øhav. Områder som er tydeligt påvirket af kvælstofudledninger og er langt fra god tilstand. Beregningsmetoderne i scenarie 2 og 3 og den egentlige tilstand i havet hænger derfor ikke sammen.

”Danmark bør gå foran i internationalt samarbejde og sørge for, at de fagligt bedste tilgange også anvendes i andre lande så byrdefordelingen for kvælstofreduktioner bliver retvisende. Det ville gavne havmiljøet,” Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Nødvendigt at hæve miljømål, hvis vi vil have et godt havmiljø
Politikerne har tidligere i vandmiljøplanerne besluttet at beregne kvælstofreduktioner ud fra at kun 50 pct. af vandområderne statistisk set vil opnå god økologisk tilstand. Rådet for Grøn Omstilling peger på, at en alternativ tilgang der tidligere har været præsenteret af den danske forskergruppe, kan stille større sikkerhed for at vi faktisk får god tilstand i havet. Det vil dog kræve betydeligt større reduktioner af kvælstof.

“Vi kan ikke acceptere, at vi kun når målet i halvdelen af vores vandområder. Alle vandområder skal have god tilstand – også ifølge EU. Det ville være en mere fremsynet at lave hele omstillingen nu, så vi ikke står om flere år med fortsat dårlig tilstand og konkluderer at vi nu alligevel skal gøre mere – alt imens havet lider” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter:

“Vi har ikke råd til flere udsættelser eller halve løsninger. Det er på tide, at vi sætter handling bag ordene og tager det ansvar, der kræves for at sikre fremtidens havmiljø. Jo mere vi reducerer kvælstofudledningen nu, desto hurtigere kan vi genskabe balancen i vores økosystemer og sikre et sundt og rent vandmiljø.”

Rådet for Grøn Omstilling har siddet med i følgegruppen til Second Opinion og givet kommentarer til et godt forløb med gode faglige diskussioner. Læs mere om Second Opinion her.

Find vores bemærkninger til afsluttende rapport for Second Opinion her.

Foto: Troels Lange/Syddansk Universitet

By |2024-09-25T13:29:56+01:0025. september 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Finansministeriet lægger op til potentiel slækkelse af kvælstofmål

Cirkulært byggeri kræver politisk handling

Cirkulært byggeri rummer store potentialer for klima, økonomi og ressourceforbrug, men udviklingen går langsomt. En ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling kortlægger barrierer og muligheder i dansk lovgivning, og kommer med bud på, hvilke lovændringer og politiske tiltag, der kan bidrage til at accelerere omstillingen af cirkulært byggeri i Danmark

Byggeriet står for en betydelig del af Danmarks CO2-aftryk og ressourceforbrug, men ifølge en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling går omstillingen til cirkulære løsninger meget langsomt. Rapporten ”Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling” kortlægger barrierer og muligheder i den danske lovgivning for at fremme cirkulært byggeri, og formålet er at bidrage til en konstruktiv dialog mellem aktører i byggebranchen og det politiske system om, hvordan vi i Danmark bedst skaber de nødvendige rammer for et mere cirkulært byggeri.

Til trods for, at cirkulært byggeri rummer store potentialer for både klima, ressourceforbrug og økonomi, har den cirkulære omstil­ling af byggeriet ikke for alvor fået luft under vingerne i Danmark. Omstillingen er kompleks og kræver en tværgående indsats på tværs af byggeriets aktører, men ifølge direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, kræver det også et grundigt kig på den lovgivning, der i dag regulerer byggebranchen:

Vi har talt om cirkulært byggeri i mange år. Vi ved, at det én af de veje vi skal gå, hvis vi skal realisere vores klimamålsætninger og fremtidssikre byggebranchen til en fremtid, hvor alle økonomiske aktiviteter skal agere inden for de planetære grænser. Men der er i dag desværre barrierer i lovgivningen, som trækker i den forkerte retning. Og som systematisk ikke forholder sig til cirkularitet og ressourceforbrug i byggeriet”.

Konkrete politiske tiltag
Rapporten identificerer en række langsigtede og større politiske beslutninger, som er afgørende, hvis dansk byggeri skal blive en global cirkulær frontløber frem mod 2030. Men også en række konkrete politiske tiltag, som kan implementeres her og nu. Dette inkluderer revidering af bygningsreglementet for at fremme cirkularitet og indførelse af skærpede krav til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

Rapporten dykker også ned i ni konkrete benspænd, hvor der i dag er uforløst potentiale i lovgivningen i forhold til at drive den cirkulære omstilling. Områder, hvor der kan være et behov for at fjerne eksisterende lovgivningsmæssige barrierer. Den nuværende lovgivning forholder sig nemlig ikke systematisk til cirkularitet og ressourceforbrug.

Ikke kun et klimaspørgsmål
Det er ikke alene klimaet, der vinder ved, at byggeriet i Danmark bliver mere cirkulært. Der er også en række vigtige sidegevinster, man politisk kan have øje for, når det kommer til at fremme et mere cirkulært byggeri. Det kan styrke den danske byggebranches konkurrencekraft, det kan give nye potentialer for jobskabelse, forbedre Danmarks forsyningssikkerhed og være en vigtig løftestang til at løfte vores sundhed og livskvalitet i det byggede miljø.

Bjarke Møller konkluderer: “Danmark har potentialet til at blive et grønt foregangsland inden for cirkulært byggeri. Men det kræver, at vi gennemgår og justerer lovgivningen med cirkulære briller, så man får fjernet de lovgivningsmæssige barrierer og grebet de muligheder, der kan bidrage til at få byggebranchen ind på rette reduktionsspor – både i forhold til klimaaftryk og ressourceforbrug”.

Om rapporten

Rapporten er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling med finansiering fra den filantropiske forening Realdania.

Rapporten bliver lanceret på konferencen ‘Cirkulært byggeri − Fra tanke til politisk handling’ onsdag den 18. september fra klokken 13.30-16.00 på Vartov i København K, hvor politikere og aktører i byggebranchen stiller skarpt på, hvordan vi kan gå fra cirkulære visioner til konkret praksis.

find et resumé af rapporten her.

By |2024-09-18T10:54:57+01:0018. september 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Cirkulært byggeri kræver politisk handling

Trepartsaftalen sikrer naturen og havet, men fejler ved at fastholde problematisk animalsk produktion

Trepartsaftalen er et vigtigt skridt i en grønnere retning og i Rådet for Grøn Omstilling anerkender vi, at det har været en stor opgave at lande en fælles aftale om et Grønt Danmark.

“Forhandlingerne har bestemt ikke været en nem opgave, og vi er glade for at erfare, at Treparten har haft et bredt fokus. Aftalen leverer på kvælstof og natur med en ny arealfond samt en langt mere håndfast kvælstofregulering, der tilsammen ser ud til at kunne sikre, at vi når vores kvælstofmål i 2027 – det er meget positivt. Desværre halter CO2-afgiften så tilsvarende bagefter, da bundfradraget på 60 % og store teknologitilskud fastholder den nuværende intensive animalske produktionsform,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling havde også gerne set et øget tempo og et større incitament til at omlægge til mere plantebaseret mad til mennesker.

“Vi har brug for en hurtigere indfasning og at man giver et kraftigt incitament til ændringer i, hvad vi producerer – den såkaldte strukturelle omlægning. Det betyder, at miljø- og klimabelastende animalsk produktion skal omlægges til naturarealer eller til plantebaseret produktion. Vi får via den nye arealfond udtaget 390.000 hektar jord svarende til 15 % af landbrugsarealet, men incitamentet til at bevæge sig væk fra animalsk produktion udebliver i denne aftale,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Derudover stiller Rådet for Grøn Omstilling sig kritisk over for aftalens store fokus på teknologiske virkemidler.

“Bundfradraget vil give landmændene incitament til at bruge flere teknologiske virkemidler i stedet for helt at omstille produktionen væk fra miljø- og klimabelastende animalsk produktion. Derfor bør man se på om bundfradraget kan nedjusteres og udfases – det vil give incitament til at skifte fra animalsk produktion til planteproduktion,” siger Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

“Det er vigtigt, at de teknologier der investeres i, som en del af aftalen, har en klimaeffekt, og ikke får negative konsekvenser for miljø, klima eller dyrevelfærd. For eksempel viser vores beregninger, at klimaeffekten er meget afhængig af, hvilken biomasse, der bruges til at lave biokul, og at der kan gå over 40 år før pyrolyse får en positiv klimaeffekt. Derfor er det uholdbart, at aftalen tager udgangspunkt i, at pyrolyse kan bidrage væsentligt til at indfri Danmarks klimamål allerede i 2030 og frem mod 2045. Desuden er det enormt afgørende, at vi ikke er urealistiske med, hvilken biomasse der bruges til at lave biokul, da vi skal bruge biomasse til mange ting i fremtiden,” afslutter Trine Langhede.

By |2024-06-27T10:01:26+01:0025. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Trepartsaftalen sikrer naturen og havet, men fejler ved at fastholde problematisk animalsk produktion

Grønne NGO’er: Danske pensionsselskaber bør droppe nye investeringer i intensiv animalsk fødevareproduktion

Den intensive animalske fødevareproduktion er en af de største årsager til global afskovning, vandforurening og CO2-udledning. Derfor er en omstilling af vores fødevareproduktion nødvendig for at indfri målsætninger for klimaet og biodiversiteten. I den omstilling har de danske pensionsselskaber en gylden mulighed for at bidrage positivt til en fødevareproduktion, der imødegår de udfordringer. Det kan de gøre ved at omlægge investeringer fra den intensive animalske fødevareproduktion til plantebaseret fødevareproduktion.

I den netop udgivne rapport ”Hjælp biodiversitet og klima gennem plantebaserede investeringer”, der er udarbejdet af Dansk Vegetarisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Klimabevægelsen, har organisationerne gennemført en omfattende benchmarking af de ti største danske pensionsselskaber. På syv parametre har man analyseret selskabernes nuværende indsatser på fødevareområdet.

Rapporten viser, at pensionsselskaberne stadig har lang vej igen med hensyn til at bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Området fylder ikke meget hos selskaberne, da det udgør en lille del af de samlede investeringer. Til trods for dette har selskaberne samlet set flere milliarder investeret i fødevaresektoren. Og da selskaberne har så relativt få midler investeret, bør det også være relativt enkelt at lave omstillingen.

“Med rapportens resultater står det klart, at pensionsselskaberne har en unik mulighed for at afhjælpe de miljøkonsekvenser, det animalske landbrug fører med sig, samtidig med at de selv får pluspoint på deres miljøregnskaber. Ved at omlægge deres investeringer kan selskaberne nå meget tættere på deres egne ambitioner for at hjælpe biodiversiteten,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Som en guide til den omstilling indeholder rapporten ti konkrete anbefalinger, såsom:

– Stop for nye investeringer i intensiv animalsk produktion.

– Brug aktivt ejerskab til at skubbe i en plantebaseret retning.

– Invester direkte i plantebaserede fødevareproduktioner.

“Vi sparer op til pension for at sikre en god fremtid for os selv og kommende generationer. Men pensionsselskabernes investeringer i industriel dyreproduktion truer i dag den fremtid. Det er lidt en no-brainer at pensionsselskaberne burde bruge vores penge til at fremme en mere plantebaseret og grøn fødevareproduktion, til gavn for os alle,” siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.

Fødevareområdet på agendaen 

Rapporten når også frem til, at der er forskel på selskabernes indsatser på fødevareområdet. Syv ud af ti selskaber anerkender, at animalsk fødevareproduktion har negativ indflydelse på klima og biodiversitet. Alligevel er det kun et enkelt selskab, der har frasolgt animalske fødevareselskaber grundet forbindelser til skovrydning.

Men den indsats er ikke nok. Derfor er formålet med rapportens anbefalinger, at fremme investeringer i en mere plantebaseret retning til stor gavn for biodiversiteten, klimaet og dyrevelfærden.

“Det er glædeligt, at der for første gang er undersøgt, hvor langt pensionsselskaberne er med at understøtte udviklingen for større biodiversitet og bedre dyreliv. En omstilling af investeringer fra udnyttelse af industridyr til at fremme de plantebaserede alternativer kræver penge og kapital, hvor pensionsselskaberne kan bidrage aktivt. Vi anbefaler at pensionskasserne søger viden og erfaring om gode dyreliv i produktionen. De ti anbefalinger i denne rapport vil være et godt udgangspunkt til den proces. Mange selskaber har også kunder, som i fremtiden vil stille langt skarpere krav end de investeringer, som mange selskaber foretager i fødevareproduktionen,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

De seneste år har pensionsselskaberne fået et større fokus på biodiversiteten. Her kan de vinde meget ved at bidrage til en omstilling af fødevareproduktionen.

“Dansk landbrug og fødevareproduktion overskrider i dag flere af de planetære grænser. Ved at investere i en større plantebaseret produktion og virksomheder, der arbejder med plantemad og alternative proteiner, kan vi forbedre fødevareproduktionens påvirkning af flere af de planetære grænser på en gang, for eksempel tab af biodiversitet, ferskvand og arealanvendelse. Derfor er det også vigtigt, at vores pensionsselskaber kommer på banen og tør investere i det plantebaserede,” siger Trine Langhede, rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Benchmarking af pensionsselskaberne 

Dataindsamlingen til benchmarkingen omfatter spørgeskemaer sendt til pensionsselskaberne, dialogmøder med fem af selskaberne samt analyser af blandt andet årsrapporter og ESG-rapporter. Selskaberne blev vurderet på syv parametre, herunder investeringer i plantebaseret produktion, aktivt ejerskab og eksklusion af animalske fødevareproducenter.

Afsenderne af denne pressemeddelelse er: 

Dansk Vegetarisk Forening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling

By |2024-06-28T08:36:20+01:0012. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Grønne NGO’er: Danske pensionsselskaber bør droppe nye investeringer i intensiv animalsk fødevareproduktion

Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt

Energiforbrug er kilde til mere end 75 pct. af verdens udledning af drivhusgasser. Derfor er det helt afgørende for den grønne omstilling, at vi mindsker energiforbruget markant. Det er netop formålet med EU’s energieffektivitetsdirektiv, som sidste år blev forhandlet på plads af EU Parlamentet og de 27 medlemslandes EU-repræsentanter i Ministerrådet.

Ifølge direktivet skal medlemslandene i gennemsnittet årligt spare 1,5 pct. af sit energiforbrug frem mod 2030. Målet bør nås med nye ”politikker og foranstaltninger, der specifikt er udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen.” Og ”besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, [bør ikke] medregnes i opfyldelsen af energibesparelsesforpligtelsen.”

Regeringen vælger dog at gå i den modsatte retning. I sin køreplan for energieffektivitet – der kommer her to dage efter valget til Europa-Parlamentet – skriver regeringen, at den vil opfylde sine energispareforpligtelser gennem ”eksisterende virkemidler, herunder (…) eksisterende energiafgifter.” Men flere af tiltagene er vedtaget før forpligtelsesperioden i 2021- 2030. Eksempelvis har energiafgifterne eksisteret længe før, Energieffektivitetsdirektivet blev forhandlet på plads. Elafgiften blev fx indført tilbage i 1977.

Regeringens plan er derfor stik imod formålet med de grønne krav i Energieffektivitetsdirektivet, som regeringen ellers selv har stemt for i EU’s ministerråd. Den daværende socialdemokratiske regering bakkede op om en energispareforpligtelse på 1,5 pct. Og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard roste i marts 2023 Energieffektivitetsdirektivet og understregede på det sociale medie X, at det er ”vigtigt med ambitiøse EU-mål for energieffektivitet.”

Det vækker undren hos en række organisationer, der er enige om, at regeringens genbrug af eksisterende energiafgifter er uforeneligt med ambitionerne i Klimaloven, hvori det fremgår, at ”Danmark [skal] være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.” Organisationerne opfordrer Lars Aagaard til at sætte sig tilbage til arbejdsbordet og lave en strategi for Danmarks energiforbrug med nye virkemidler, der er et grønt foregangsland værdigt.

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn omstilling siger:

”Energieffektiviseringer er det vigtigste redskab til på kort bane at reducere forbruget af fossile brændsler. Danmark har en række forpligtelser over for EU om at skulle sænke energiforbruget. Alligevel er denne indsats for uambitiøs og utilstrækkelig til at sikre de nødvendige reduktioner i vores energiforbrug. Faktisk vælger man at gøre det stikmodsatte af, hvad direktivet foreskriver. Regeringen burde gå foran, og Danmark har mange af de virksomheder, der kan levere løsningerne til energieffektiviseringen.”

Afsenderne af denne pressemeddelelse er:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn omstilling

Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI

Morten Høyer, politisk direktør i DI

Dorte Nørregaard Larsen, direktør, Energiforum Danmark

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne

Benny Yssing, forbundsformand, Dansk El-Forbund

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Per Rømer Kofod, adm. direktør, VELTEK

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og Dansk Erhverv er også medafsendere af pressemeddelelsen

Om energispareforpligtelsen og regeringens køreplan for energieffektivitetsdirektivet

EU skal i 2030 have skåret 55 pct. af sin udledning af drivhusgasser sammenlignet med 1990. Målet skal opfyldes gennem en række grønne mål og krav i EU’s klimapakke ”Fit for 55”. Et af kravene til medlemslandene er gennemsnitligt at spare ca. 1,5 pct. af energiforbruget (slutforbruget) hvert år frem mod 2030. Danmarks samlede energispareforpligtelse i perioden 2021-2030 er ca. 385 PJ. Ifølge Klimarådets skøn har Danmark et samlet behov for at spare yderligere 115 PJ frem mod 2030.

Det betyder jf. den politiske aftale (indgået af EU-Parlamentet og Ministerrådet) bag kravet, at de 27 medlemslandene bør levere nye ”politikker og foranstaltninger, der specifikt er udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen.”

Men i regeringens køreplan for energieffektivitet står: ”Regeringen vil: notificere til EU Kommissionen, at Danmark forventes at opfylde af den forhøjede energispareforpligtelse gennem indmeldelse af eksisterende virkemidler, herunder diverse puljer, CO2-afgifter og eksisterende energiafgifter.” Det ventes, at notificeringen af eksisterende afgifter kan levere den resterende del af Danmarks energispareforpligtelse på 115 PJ.

Socialdemokratiet var meget imod at notificere afgifter som en del af energispareforpligtelsen, da man selv var i opposition i 2019. Partiet valget i stedet i deres tid i regering at omgøre den tidligere regerings beslutning og leve op til energispareforpligtelsen via egentlige virkemidler, som direktivet foreskriver.

Regeringen skal sende sin Nationale Energi- og Klimaplan (NECP) i høring, inden man sender den til EU-Kommissionen. Den plan, der blev sendt i høring i slutningen af maj, indeholdt dog ikke noget om, at regeringen vil opfylde EU-krav gennem notificering af afgifter.

Dermed får offentligheden og de grønne organisationer ikke mulighed for at indgive høringssvar, før den bliver sendt til EU i slutningen af måneden. Læs mere om energispareforpligtelsen, og hvorfor medregning af afgifter på energi indført inden 2020 er i modstrid med intentionerne i Energieffektivitetsdirektivet her.

By |2024-06-11T10:30:05+01:0011. juni 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt
Go to Top