Luftforurening ved lufthavne kan nemt og billigt minimeres

Området omkring Københavns Lufthavn Kastrup er ligeså forurenet med ultrafine partikler som den mest forurenede gade i København, H.C. Andersens Boulevard. Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, bestilt af Miljøministeriet. 

”Luftforureningen omkring Københavns Lufthavn er høj og på niveau med de mest trafikerede gader i København. Heldigvis har vi mulighed for at sænke luftforureningen markant ved at sikre brug af renere flybrændstoffer, til gavn for naboer til lufthavnen,” siger Jeppe Juul Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling. 

Han påpeger at man med allerede kendt teknologi kan sikre renere flybrændstoffer, der ved at minimere det såkaldte aromatiske indhold og svovl, kan få en markant renere forbrænding, hvilket vil sikre betydeligt færre ultrafine partikler fra udstødningen. Dette har også stor betydning for flyenes klimabelastning, fordi partiklerne forårsager kondensstriber, der har en stor klimaeffekt. 

”For at sænke klimabelastningen ved flyvning er det vigtigt at gå over til renere flybrændstoffer. Det er det absolut billigste klimatiltag, og det kan gennemføres ret hurtigt,” siger Jeppe Juul.  

I forbindelse med indførslen af en passagerafgift pr. 1. januar 2025, skal en del af indtægterne investeres i grøn omstilling af luftfarten. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at en mindre del af disse midler bruges til at sikre renere flybrændstoffer. 

”Med midler fra passagerafgiften har vi lige nu en unik mulighed for både at mindske klimabelastningen ved flyvning og nedbringe luftforureningen omkring lufthavne, hvilket sikrer bedre folkesundhed. Det er nu op til regeringen og folketinget at få det til at ske,” slutter Jeppe Juul. 

Også Københavns Lufthavne bakker i Klimapartnerskabet for luftfarten op om renere flybrændstoffer af miljøhensyn. 

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af transportsektoren, både nationalt og i EU.  

 

Mere information
Læs mere og find rapporten ‘Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup’   

By |2024-04-24T11:55:04+01:0024. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Luftforurening ved lufthavne kan nemt og billigt minimeres
Læs mere

Lyt til Klimarådet og sæt biodiversitet og vandmiljø i centrum for den næste landbrugsreform

”Klimarådets rapport er meget markant og modigt nybrud, der fortjener stor ros. Den er et frontalt opgør med silotænkningen, hvor vi i Danmark i de seneste år har fokuseret ret ensidigt på klimaet og drivhusgasserne, mens man har skubbet de andre miljø- og naturkriser i baggrunden. Et rent klimafokus redder ikke vores vandmiljø eller biodiversiteten. Det er på høje tid, at vi finder fælles og sammenhængende løsninger på disse udfordringer,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Brug for ny helhedstænkning
”Rapporten viser, at man kan reducere samfundets omkostninger med 8-20 pct, hvis man koordinerer indsatsen i stedet for at splitte indsatsen op i tre separate spor. En politik med fokus på biodiversitet og vandmiljø, hvor man udtager en tredjedel af landbrugsjorden, rejser meget mere skov og beskytter vandmiljøet vil give en stor klimagevinst på 6,8 mio. tons CO2e. Disse gode forslag til en ny helhedstænkning bør med i de igangværende trepartsforhandlinger for landbruget, så man ikke kun laver en drivhusafgift,” anbefaler Bjarke Møller.

RGO har længe efterlyst en strukturel omstilling af landbruget, hvor den animalske produktion reduceres, og der satses mere på plantebaserede fødevarer. RGO har også anbefalet vådlægning af de kulstofrige lavbundsjorde, mere og hurtigere skovrejsning, mindre gødskning af jordene og at beskytte drikkevandet mod pesticider.

”Det industrialiserede og intensive landbrug i Danmark har i mange år påført klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten store skader, og det er på høje tid at stille bindende lovkrav til landbruget, så det i fremtiden ikke skader naturen i Danmark, men opererer sikkert indenfor de planetære grænser,” siger Bjarke Møller.

Det haster med at styrke biodiversiteten
Danmark er det land i Europa, hvor naturen og biodiversiteten er allermest udsat. Kun 1,6 pct. af Danmarks areal er strengt beskyttet natur, og EU ligger Danmark nummer sjok i forhold til beskyttelsen af vores natur. Kun cirka 5 pct. af naturen på land er i god økologisk tilstand, havmiljøet lider af historisk højt iltsvind, og kun 1 pct. af kystvandet er i god økologisk tilstand. Udvaskningen af kvælstof bør mindst reduceres med en tredjedel, hvis Danmark skal leve op til EU´s vandrammedirektiv, og i år lægger landbruget op til at sprede endnu mere kvælstof på markerne.

Det er uholdbart, og derfor bakker Rådet for Grøn Omstilling op bag Klimarådets biodiversitetsforslag, hvor 630.000 hektar af landbrugsjorden tages ud af drift til biodiversitet, og at der mindst rejses 250.000 hektar skov og mere produktionsskov udlægges til urørt skov, så der kan bindes mere kulstof i naturen. ”I dag er naturlig kulstofbinding, gennem optag i skovene, den billigste og mest effektive måde at trække kulstof ud af atmosfæren, og det bør vi satse meget mere på i dansk klimapolitik i stedet for at bruge milliarder af skattekroner på at investere i usikre tekniske fix med bovaer i landbruget eller CO2-fangstanlæg på skorstenene”, siger Bjarke Møller.

Rådet for Grøn Omstilling er enig med Klimarådet i, at Danmark ikke kan leve op til EU´s vandrammedirektiv i 2027 og ikke leve op til EU´s naturforordning om 30 pct. beskyttet natur i 2030, hvis ikke man tager fat på at begrænse landbrugsarealerne.

I dag lægger landbruget og skovbruget beslag på 72 pct. af Danmarks landareal, og hovedparten bruges til at producere foder til køer, svin og andre produktionsdyr i landbruget.

Klimaafgift er vigtig, men ikke afgørende
”Det vil være rigtig godt, hvis politikerne kan blive enige om en høj og ensartet klimaafgift for landbruget, for den kan give alle aktører i landbruget et stærkt incitament til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Men Klimarådets rapport dokumenterer faktisk, at selv om politikerne ikke kan enes om drivhusafgiften, kan man faktisk opnå den samme klimaeffekt og fjerne 6,8 mio. tons CO2e, hvis man følger Klimarådets forslag til at beskytte vandmiljøet og biodiversiteten. Det vil her være en rigtig god ide at lave en statslig jordfond til at opkøbe jord fra lodsejere og indlede drøftelser om en større jordreform, som kan sætte ekstra fart i den omstilling,” siger Bjarke Møller.

Omkostningerne ved Klimarådets biodiversitetsscenarie er 409 kr. målt pr. ton reduceret CO2e, og isoleret set er klimaprisen højere, end hvis man blot nøjes med at indføre en klimaafgift i landbruget, eller hvis man blot fokuserer ensidigt på at beskytte vandmiljøet.  Men i biodiversitetsscenariet er der til gengæld en række positive økonomiske sidegevinster, som ikke er taget med, fordi det vil styrke biodiversiteten, beskytte drikkevandet, så vi undgår kostbare oprydningsregninger i fremtiden, og det vil øge den rekreative værdi af Danmarks natur.

By |2024-04-23T13:39:17+01:0023. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Lyt til Klimarådet og sæt biodiversitet og vandmiljø i centrum for den næste landbrugsreform
Læs mere

Store ændringer i den tunge vejtransport

I dag er der indgået en bred aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre om mere støtte til grøn omstilling af den tunge transport frem mod 2030. Foruden midler der var afsat på Finansloven for 2024, stammer de fra Deludmøntningen af den ”Grønne Fond”, der samlet set udgør ca. 5 milliarder kroner til at styrke klima-, miljø- og naturområdet.

Konkret vil regeringen hæve dieselafgiften med 50 øre pr. liter samtidig med, at der laves en langsommere og billigere indfasning af vejafgiften for lastbiler frem til 2028, hvor vejafgiften er helt indfaset. Her bliver der afsat 250 millioner kroner årligt fra 2025-2028 til at nedsætte den allerede vedtagne kilometerbaserede og CO2-differentierede vejafgift for lastbiler.

”Det er godt at vi begynder på at tilnærme den danske dieselafgift til den tyske, men det er unødvendigt at have en lavere vejbeskatning end den oprindeligt foreslåede, der i forvejen ligger betydeligt under tysk niveau,” siger Daria Rivin, Seniorrådgiver i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Alt det der ikke findes reduktioner på i andre sektorer, såsom landbruget, skal findes i transportsektoren. Derfor er det helt afgørende, at vi med vejbeskatningen og dieselafgiften nu har nogle knapper vi kan skrue på, så det bliver billigere og mere attraktivt, at købe og køre grønt.”

Samtidig præsenterede regeringen også nye planer for støtte til lastbiler. Udover de 300 millioner kroner der var afsat på Finansloven for 2024, er der nu afsat yderligere 450 millioner kroner. De 750 millioner kroner skal specifikt gå til grøn omstilling og effektiviseringer af den tunge transport fra 2024-2030. Rammerne for udmøntningen er endnu ikke fastlagt.

”De samlede totalomkostninger for elektriske lastbiler kommer på sigt til at blive billigere end diesel, men indtil da er der behov for at accelerere elektrificeringen gennem støtteordninger specifikt til el-lastbiler,” siger Daria Rivin.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af transportsektoren, både nationalt og i EU.

By |2024-04-15T15:47:26+01:0015. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Store ændringer i den tunge vejtransport
Læs mere

Bredt flertal ønsker at øge grønne investeringer med 5 mia. kr.

PRESSEMEDDELELSE:

Det er positivt, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget nu afsætter ca. 5 mia. kr. fra det grønne råderum til at investere i den grønne omstilling af Danmark. Men det er kun et lille plaster på såret i forhold til den klima- og naturkrise, som vi står midt i. Sådan lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling som reaktion på dagens nyhed om, at regeringen, SF, de Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre vil give ekstra penge til klimatilpasning, fjernvarmepuljen, skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og PFAS, og rensning af drikkevand.

”Det er prisværdigt, at et bredt flertal vil investere ca. 5 mia. kr. mere i den grønne omstilling, og det er positivt, at man vil forhøje dieselafgiften, øge fjernvarmepuljen og rydde op efter de store generationsforureninger, men der er desværre en række alvorlige tidsler i aftalen, som bør fjernes” siger Bjarke Møller. Han er særligt kritisk overfor prioriteringerne ift. landbruget og vejtransporten.

Mere gråt end grønt i landbruget

”Udspillet leverer mere gråmeleret end grøn omstilling af landbruget. Hvorfor afsættes over en halv mia. kr. til metanreducerende fodertilsætning, når ministeren godt ved, at der stadig mangler viden om disse kemikaliers effekt på dyrevelfærden? Man giver næsten fire gange så meget til et usikkert teknisk fix, end man giver til plantebaserede fødevarer og økologi. Det er den helt forkerte vægtning,” understreger Bjarke Møller. ”Vi har brug for en strukturel omstilling af dansk landbrug med en markant reduktion i den animalske produktion, langt større investeringer i plantebaserede fødevarer og hurtig udtagning af lavbundsjorde.”

Rådet for Grøn Omstilling roser, at aftalen optegner, hvordan de 500 mio. kr. i havnaturfonden skal uddeles, og at man også lægger op til mere skovrejsning.
”Mere skovrejsning er en effektiv måde at suge CO2 ud af atmosfæren på i fremtiden, det er bidrager til biodiversiteten og kan også bidrage til at sænke noget af den kvælstof og fosfor, der udvaskes til vores vandmiljø. Derfor er det fint, at man indtil 2028 vil give 625 mio. kr. til mere skovrejsning. Men reelt er det alt, alt for lidt. Til sammenligning foreslog Svarer-ekspertudvalget, at der burde gives over 3 mia. kr. til skovrejsning frem til 2030. RGO vil gerne opfordre aftalepartierne til at hæve ambitionsniveauet yderligere og plante langt flere træer i skovene og i byerne. Det er en langt bedre måde at fange CO2 end via energikrævende fangstteknologier på skorstenen af klimaskadelige biomassekraftværker,” siger Bjarke Møller.

Indsats på vejene er en blandet buket

Også indsatsen i forhold til vejtransporten er en blandet buket, lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling.
”Det er et fremskridt, at man vil forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter, men det er altså stadig et pænt stykke under det tyske niveau, og man har ovenikøbet valgt fortsat at friholde landbruget for dieselafgiften. Det er langt bedre for klimaet, hvis dieselafgiften mindst hæves med 90 øre pr. liter. Det bør være slut med, at Danmark fremstår som en sort dieselmagnet for lastbiler syd for grænsen,” siger Jeppe Juul, der er transportpolitisk chef i RGO.


Han ærgrer sig over, at aftalepartierne midlertidigt vil nedsætte satserne for den kilometerbaserede vejafgift. ”Det er fint, at man vil give op imod 750 mio. kr. ekstra til at fremme den grønne omstilling af vejtransporten, men det er skidt, at man vil nedsætte satserne for den kilometerbaserede vejafgift med endnu mere. Man vil give 161 mio. kr. ekstra til lastbiler, der kører på biogas, men pengene vil være meget bedre brugt til at støtte ellastbiler. I fremtiden bør al vejtransport køre på ren grøn strøm, og det er på høje tid, at Folketinget sætter ekstra fart på elektrificeringen her,” fastslår Jeppe Juul.

Aftalen kan læses her

By |2024-04-15T10:59:55+01:0015. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Bredt flertal ønsker at øge grønne investeringer med 5 mia. kr.
Læs mere

13 organisationer og fagforeninger i opråb: Giv os grønne og sunde velfærdsbygninger

Offentlige bygninger i Danmark er generelt i dårlig stand. Det har en række synlige – og mindre synlige – negative konsekvenser. Bygninger i ringe forfatning bruger væsentligt mere energi, udleder mere CO2 og er langt dyrere i drift. Samtidig betyder de veldokumenterede udfordringer med dårligt indeklima, at børn, unge og voksne lærer mindre og præsterer på et lavere niveau, end hvis indeklimaet havde været godt.

Det er et stort og overset problem for både samfundet og de enkelte brugere af bygningerne, mener en lang række organisationer. De går nu sammen om et fælles udspil, der skal løfte problemet op på den politiske dagsorden – og de leverer et katalog af forslag, der kan forbedre kvaliteten af de offentlige bygninger.

Parterne foreslår bl.a.:

  • Et klart mål for renovering og reduktion af det offentlige energiforbrug
  • Minimumskrav for indeklimaet i alle offentlige bygninger
  • Et særskilt grønt anlægsloft

Forslagene kan også udgøre en betydelig del af løsningen på en række nye, markante EU-krav om øget energieffektivitet. Kravene medfører bl.a., at kommunerne skal energirenovere 3 pct. af bygningsarealet og spare 1,9 pct. af energiforbruget – hvert år.

En stor barriere for grønnere og sundere bygninger er anlægsloftet, der begrænser omfanget af kommuner og regioners investeringer i bl.a. energirenovering. Koalitionen foreslår derfor et grønt anlægsloft, der vil sætte mere gang i de grønne investeringer – til gavn for den grønne omstilling, velfærden og samfundsøkonomien.

Læs udspillet ”Grønne og sunde velfærdsbygninger”.


Citater

Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI:
”Bygninger er en af de største kilder til udledning af drivhusgasser. Vi når ganske enkelt ikke i mål med den grønne omstilling uden langt mere moderne, energieffektive bygninger. Samtidig er det dårlige indeklima i velfærdsbygninger det måske mest oversete velfærdsområde i Danmark. Hver dag bruger vores yngste og ældste medborgere en stor del af deres tid i offentlige velfærdsbygninger. Vi kan ikke være bekendt at give dem så dårlige rammer, som tilfældet er mange steder i dag. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at samle en stor og stærk gruppe af afsendere bag et klart budskab til politikerne: Prioriter grønne og sunde velfærdsbygninger.”

Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Industri:
”Renovering af offentlige bygninger er afgørende for at forbedre energieffektiviteten, grøn omstilling, og til at skabe et bedre og sundere arbejdsmiljø for offentlige ansatte og de mange borgere, der bruger bygningerne. Derfor er det helt afgørende, at det offentlige sikres økonomi til at gennemføre investeringer i renovering af sine bygninger. Den økonomi mangler i dag.

Konkret er der behov for et særskilt grønt anlægsloft, så kommunerne har midler til at investere i en omfattende renovering af de kommunale bygninger, hvor indsatsen har halt langt efter behovet i mange år. Derudover er det vigtigt at pointere, at offentligt-privat samarbejde også her spiller en vigtig rolle i indsatsen, da private i mange tilfælde vil kunne drifte offentlige bygninger.”

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne:

”Det kan ikke være rigtigt, at vi år for år skal se det samme scenarie gentage sig: Offentlige bygninger spilder kostbar energi, fordi de er utidssvarende. Samtidig kæmper de ofte med dårligt indeklima, fordi området gennem mange år er blevet negligeret i kampen om renoveringskronerne på de offentlige budgetter. Det er ikke rimeligt, at det skal ramme både unge og ældre borgere, når vi ved, hvad der skal til for at løse problemet og skabe en bæredygtig fremtid.”

Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation:

”De offentlige bygninger er rammen om vores velfærdssamfund og såvel ansatte som borgere fortjener, at de rammer er tidssvarende og i god stand. Vi skal udnytte, at vi har mange dygtige faglærte og virksomheder, der er helt fremme på energieffektivitet. Energirenovering af offentlige bygninger giver gevinster for både arbejdsmiljø og sundhed via bedre indeklima, økonomi og klimaet. Det skal vi sætte strøm til. Kommunernes økonomi er dog stram og lagt i for snævre rammer, og derfor forslår vi et grønt anlægsloft samt forbedrede lånebestemmelser, der skal give kommunerne bedre muligheder for at energirenovere. Vi forslår også en støttepulje til kommuner med lav likviditet til at hjælpe rentable investeringer på vej.”

Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA:

”Som tidligere kommunal bygherre har jeg selv erfaring med renovering af offentlige bygninger – og der er virkelig store gevinster at hente for både klima og brugere. Men det kræver politisk vilje og kapital. Der er alt, alt for mange offentlige bygninger i Danmark, der er i elendig stand, men med potentiale for at blive sundere og mere energieffektive bygninger. Derfor er det på høje tid, at politikerne bliver klare i mælet og udstikker fælles retningslinjer samt et mål for renovering og reduktion af det offentlige energiforbrug.”

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling:

”Det offentlige bør operere som en grøn frontløber og mindske energiforbruget i de offentlige bygninger. Der bør sættes høje krav til energirenovering af de offentlige bygninger. Der et kæmpe potentiale for at spare på energien i vores bygninger, og det kan både reducere CO2-udledningerne og driftsomkostninger.”

Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-Forbund:

”De offentlige bygninger skal mere med i klimaindsatsen, og det handler i den grad om elektrificering og mere effektiv brug af energien. Investeringer på den korte bane vil give besparelser på den lidt længere, til gavn for velfærden. Og når man renoverer, så er det oplagt at gøre ventilation og belysning bedre, det fortjener vores børn og ældre i institutionerne.”

Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre:

”Vi kan simpelthen ikke tillade os at ignorere det stigende behov for grønnere og sundere velfærdsbygninger. Det er på tide, at vi prioriterer moderniseringen af vores ældre og forældede offentlige bygninger. Ved at investere i disse grønne tiltag sikrer vi ikke kun en bæredygtig fremtid, men også en sundere og mere behagelig hverdag for vores medborgere”

Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark:

“Det er godt for klimaet og driftsbudgettet, giver større arbejdsglæde, bedre indlæring og bedre sundhed. Man kan undre sig over, at der ikke for længst er blevet en politisk vindersag at renovere og vedligeholde offentlige bygninger. Heldigvis er en hel branche klar til at være med til at løfte opgaven, og vi glæder os til at komme i gang”

Thomas Brücker, sektorformand i Teknik- og Servicesektoren, FOA:

”De kommunale bygninger og haller er omdrejningspunktet for rigtig mange aktiviteter, og disse bygninger danner rammen for en stor del af den velfærd, som kommunerne leverer. Derfor er det også helt afgørende, at disse bygninger er i en god og sund stand. Bygningers manglende vedligehold er årsag til kulde, fugt og skimmelsvamp, samtidig med at dårlig vedligeholdte bygninger har et alt for højt energiforbrug. Benyt de mange dygtige tekniske medarbejderes kompetencer til at kvalificere de renoveringer, der skal til, og benyt dem i driften af bygningerne. Dårlig vedligeholdelse er dyrt for samfundet, det tager penge fra velfærd, og det udleder alt for meget CO2.”

Per Rømer Kofod, adm. direktør i VELTEK:

”Det er bydende nødvendigt, at vi kommer i mål med den grønne omstilling i byggeriet, og her er det helt afgørende, at vi anvender moderne, intelligente og behovsstyrede installationer, da de nyeste teknologier inden for vand, varme, el og ventilation kan give meget store energibesparelser. Desuden er det kun herigennem, at vi kan opnå den nødvendige energieffektivitet samtidig med et tidssvarende og sundt indeklima.”

Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet:

”Der er enorme perspektiver i renoveringer af vores offentlige bygninger. Vi ved fx fra talrige videnskabelige undersøgelser, at dårligt indeklima betyder dårligere trivsel og ringere indlæring i vores skoler. Derfor er det helt oplagt at satse på mekanisk ventilation. Bedre mekanisk ventilation giver mere trivsel og bedre indlæring. Så enkelt er det. En investering, der i øvrigt relativt hurtigt betaler sig selv hjem. Vi ved jo, at dårligt indeklima betyder højere sygefravær hos personalet. Det gælder ikke bare i skoler, men i alle offentlige bygninger. Så der kommer faktisk også mere velfærd og flere hænder ud af at investere i daginstitutioner, skoler og plejehjem.”

Søren Sand Kirk, direktør i BAT – Bygge-, Anlægs- og Trækartellet:

”Det burde være en no-brainer. Stat og kommuner vil spare penge, CO2-udledningen vil falde og vores børns indlæring, ældres livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø vil blive markant forbedret.”

Fakta om offentlige bygninger
En analyse fra Foreningen for Rådgivende Ingeniører viser, at der samlet er et renoveringsefterslæb i den offentlige bygningsmasse på mindst 70 mia. kr. Samtidig viser tal fra en rapport, som Transition har lavet for SYNERGI, at 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt energimærke og derfor er meget langt fra at være kompatible med den grønne omstilling og bygningskrav fra EU. I samme rapport svarer næsten halvdelen af kommunerne, at de ikke har mål for at spare på energien, mens kun en tredjedel har mål for at forbedre indeklimaet i deres bygninger, selv om der er 16 mia. kr. at hente ved at forbedre luft, lys og lydniveau i folkeskoler og daginstitutioner. Tre ud af fem kommunalt ejede bygninger er bygget før 1980, hvor der for første gang kom energikrav i bygningsreglementet

Hvert år misser danskerne knap en halv mio. arbejdsdage som følge af dårligt indeklima. Målinger har vist, at der i mere end 9 ud af 10 klasseværelser i danske folkeskoler er dårligt indeklima i løbet af skoledagen. Det har store konsekvenser for indlæringen. Elever undervist i et godt indeklima kan være, hvad der svarer til et helt års pensum foran elever i dårligt indeklima, når de når 9. klasse

By |2024-04-15T09:07:36+01:0015. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til 13 organisationer og fagforeninger i opråb: Giv os grønne og sunde velfærdsbygninger
Læs mere

EU-Parlamentet sikrer stor klimagevinst for lastbiler og busser og styrker EU’s konkurrenceevne

I dag har EU-Parlamentet formelt bekræftet aftalen om skærpede CO2-krav til nye tunge køretøjer, som de har indgået med EU’s Ministerråd. Aftalen betyder at lastbil- og busproducenterne samlet set skal reducere den gennemsnitlige CO2-udledning fra nye lastbiler og turistbusser med 45 pct i 2030, 65 pct i 2035 og 90 pct i 2040. Det anslås at reducere de årlige CO2-udledninger fra lastbiler og busser med 62 pct inden 2050, sammenlignet med 1990.

De skærpede krav til lastbil- og busproducenterne vil hjælpe den europæiske industri med at kunne konkurrere med udenlandske producenter, der i høj grad er i gang med at udvikle elektriske lastbiler og busser. Samtidig vil det betyde, at der hurtigere kommer flere og billigere el-lastbiler og busser på det europæiske marked.

”I praksis har EU besluttet at styrke den tunge vejtransports konkurrenceevne på et kritisk tidspunkt, hvor både USA og Kina træder på speederen. Med el-lastbiler bliver kørslen billigere indenfor en kortere årrække, hvilket er en konkurrencemæssig fordel. Ikke kun for lastbilproducenter og transporterhvervet, men for den samlede europæiske industri, der er afhængig af lastbiltransport,” siger Daria Rivin, Seniorrådgiver inden for klima og transport i Rådet for Grøn Omstilling.

Hun understreger, at de skærpede CO2-krav skal ses som en strategisk beslutning i sammenhæng med elektrificeringen af vejtransporten, opstilling af lynladere til el-køretøjer i hele Europa, og EU’s investering i opbygningen af den samlede værdikæde, fra råstoffer til batterier og det samlede køretøj.

”De nye krav skaber både sikkerhed omkring den teknologiske udvikling og minimerer omkostningerne til den grønne omstilling af lastbiler og busser. Samtidig betyder de, at producenterne vil skrue op for investeringerne i nulemissionsløsninger og dermed hurtigere opskalerer produktionen. Og det er en stor fordel for de mange vognmænd, der står klar til at selv at omstille,” siger Daria Rivin og fortsætter:

”Grøn omstilling giver ikke mening med en rød bundlinje. Derfor er klimapolitik også transport- og industripolitik.”

Fra 2035 gælder CO2-kravene også specialkøretøjer såsom skraldebiler og cementblandere. Trailerproducenter skal også reducere lastbiltraileres udledning med 10 pct i 2030. I 2030 skal 90 pct af nye bybusser være nulemission og i 2035, må der ikke længere sælges nye bybusser med forbrændingsmotor.

Det forventes, at CO2-kravene vil føre til, at mindst 31 pct af de nye lastbiler og busser, der sælges i EU i 2030, er nulemission, og mere end tre fjerdedele (77 pct) i 2040. Ser man på den samlede flåde, forventes det, at 30 pct af de tunge køretøjer i Europa vil være nulemission i 2040. I Nordeuropæiske lande forventes salget at være betydeligt højere. I Danmark udgjorde salget af el-lastbiler i første kvartal af 2024 hele 6,75 pct af det samlede salg og en fremskrivning viser, at det danske salg forventes at nå omkring 70 pct af nysalget i 2030.

Aftalen skal nu formelt bekræftes af EU’s Ministerråd, inden loven træder i kraft.

Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af samfundet, både nationalt og i EU.

By |2024-04-11T10:32:16+01:0010. april 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til EU-Parlamentet sikrer stor klimagevinst for lastbiler og busser og styrker EU’s konkurrenceevne
Læs mere

Vi må ikke snuble på målstregen – vi skal af med gasfyrene

NEKST-arbejdsgruppen ”Farvel til gas i danske hjem” kommer efter et år med 10 anbefalinger til, hvordan man får fjernet barrierer for udrulningen af grønne varmeløsninger. Men arbejdsgruppen har svært ved at leve op til sit navn, når de ser det som en mulighed, at der fortsat vil opvarmes med gas i Danmark efter 2035.

Den Nationale Energikrisestab (NEKST) blev sat i verden under energikrisen for at sikre, at danskerne hurtigere kan få grøn varme, men nu peger arbejdsgruppen på, at der godt kan være gasfyr i Danmark efter 2035, selvom der er politisk opbakning til, at der ikke skal bruges gas til opvarmning fra 2035 med Klimaaftalen for Grøn Strøm og Varme fra juni 2022. Det er vigtigt, at den øgede mængde grønne gas – altså biogas – i gasnettet ikke giver os skyklapper på – vi skal helt af med gasfyrene.

”Det er så ærgerligt, hvis vi ender med at snuble på målstregen og fortsat har gasfyr i Danmark efter 2035. Vi er pt. godt stillet ved kun at have ca. 300.000 gasfyr tilbage i Danmark sammenlignet med 70 millioner i Europa. Det er nu, vi skal vise, at det kan lade sig gøre at være et forbillede for andre europæiske lande. Vi har set, hvordan gaskonverteringerne til fjernvarme og varmepumper har fået et boost i Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine, og det er bydende nødvendigt at få politiske initiativer, der sikrer, at tendensen fortsætter,” siger Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

”NEKST-arbejdsgruppen påpeger, at vi skal have omkostningseffektive drivhusgasreduktioner for øje, men vi skal huske på, at biogas lige nu modtager statsstøtte til op over begge ører. Biogassen er simpelthen for dyrebar en ressource til, at den skal bruges til at varme vand op. Samtidig er der intet omkostningseffektivt, hvis vi ender med at skulle vedligeholde infrastruktur til en tredobbelt varmeforsyning i form af el til varmepumper, gas til gasfyr og fjernvarme inden for samme område,” siger Julie Abrahams.

”Vi skal også huske, at vi ikke får grøn gas i nettet fra i morgen. Der er et politisk mål om, at det skal komme fra 2030, men indtil da vil der blive brugt fossilgas i danske hjem med gasfyr. Vi må ikke glemme, hvor høje gaspriserne har været, og ingen kan vide, hvilke gaspriser vi ser ind i i fremtiden – både på grund af den sikkerhedspolitiske situation, men også af klimahensyn. I 2023 fik Europa stadig dækket 12-14 % af gasforbruget med russisk gas,” siger Julie Abrahams.

NEKST-arbejdsgruppen har dog taget fat i andre gode indsatsområder, der politisk skal følges op på.

”Jeg er enig med NEKST-arbejdsgruppen om, at der skal være fokus på at reducere gasforbruget – både til opvarmning, men også i industrien – samtidig med at andelen af grøn gas i nettet skal stige. Men grøn gas i nettet må ikke blive en sovepude for ikke at få udfaset gas til opvarmning, hvor vi har bedre, mere effektive og grønnere alternativer som fjernvarme og varmepumper,” siger Julie Abrahams.

”Et godt værktøj fra NEKST-arbejdsgruppen er planlagt og varslet afkobling af gaskunder, så vi ikke ender med have private gaskunder, der skal betale for at vedligeholde et gasnet med meget få tilsluttede. Hvis der oveni afkobling kommer et forbud mod installation af nye gasfyr, bliver der sendt et klart signal, så borgere ikke hænger fast i ineffektive og fossile varmekilder. Disse initiativer skal bakkes op med støtte til lavindkomst-husstande, så alle kan få en grøn varme,”, siger Julie Abrahams.

By |2024-03-14T09:34:49+01:0014. marts 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Vi må ikke snuble på målstregen – vi skal af med gasfyrene
Læs mere

Grøn opbakning til forbud mod udledning af røggasvand

Flere og flere skibe udleder giftigt røggasvand direkte i havet til stor skade for havmiljøet. Derfor foreslog flere grønne organisationer for et år siden, at miljøminister Magnus Heunicke (S) forbød skibes udledning af røggasvand i de danske territoriale havområder (ud til 12 sømil-grænsen). Der er i dag over 100 restriktioner mod skibes udledning af røggasvand i andre lande. Men selv om de danske havområder er nogle af de mest belastende af skibenes røggasvand, så har Danmark fortsat ingen restriktioner på udledningen.

I fredags mødtes de grønne organisationer med miljøministeren og kan med tilfredshed konstatere, at ministeren har lyttet til de bekymringer, organisationerne rejste. Ministeren har undersøgt sagen i detaljer. De erhvervsøkonomiske omkostninger ved et forbud er meget begrænsede. Til gengæld vil et forbud være en stor gevinst for havmiljøet og gøre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i FN’s Havretskonvention. Næste skridt er et internationalt forbud, da størstedelen af røggasvandet udledes i den internationale del af de danske havområder. De grønne organisationer presser på for at opnå dette via OSPAR, HELCOM, EU og IMO.

Undertegnede organisationer håber, at alle partier bakker helhjertet op om forbuddet.

Røggasvand fra skibe
Et stigende antal skibe bruger såkaldte skrubbere, hvor røggassen fra skibene får et brusebad, hvorefter det forurenede røggasvand med giftige tungmetaller og tjærestoffer udledes direkte i havet. Alternativet til skrubbere er, at skibene blot anvender renere brændstoffer og nedbringer forureningen. Men da de renere brændstoffer er dyrere, er skrubbere attraktive. I 2008 var der tre skibe med skrubbere. Nu er der over 5.000.

Ministerens forslag (se også mailen nedenfor): https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/marts/miljoeminister-vil-lave-forbud-nye-tal-viser-markant-udledning-af-farlige-stoffer-fra-skibe

 

Kontaktpersoner hos underskrivere

Jeppe Juul, transportpolitisk chef, tlf. 33 18 19 48 Rådet for Grøn Omstilling

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, tlf. 22 81 10 27, Green Global Future

Knud N. Flensted, naturpolitisk rådgiver, mobil 21 24 22 75, DOF BirdLife

Henning Mørk Jørgensen, Rådgiver, tlf. 31 19 32 35, Danmarks Naturfredningsforening.

Marc Eskelund, Politisk rådgiver, tlf. 26 27 69 12, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

Philip Thomasen, Konsulent, tlf. 30 92 00 11, Tænketanken Hav

Thomas Kirk Sørensen, Specialist, tlf. 25 14 25 51, WWF Verdensnaturfonden

Lars Brinch Thygesen, Natur- og Miljøkonsulent, tlf. 40 14 10 77, Danmarks Sportsfiskerforbund

Thea P. Strand, Sekretariatsleder, tlf. 31 20 56 02, Landsforeningen Natur & Ungdom

Sune Scheller, Kampagnechef, tlf. 27 14 42 57, Greenpeace Danmark

By |2024-03-12T11:08:06+01:0012. marts 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Grøn opbakning til forbud mod udledning af røggasvand
Læs mere

RGO: Hold op med at gamble med klimapolitikken – sæt fart på omstillingen af landbruget og vejtransporten

Rådet for Grøn Omstilling roser Klimarådets rapport og efterlyser en høj klimaafgift for landbruget og hurtig udfasning af fossile biler

Rådet for Grøn Omstilling hilser den nye statusrapport fra Klimarådet velkommen. Den viser, at det stadig ikke er anskueliggjort, at regeringens politik lever op til klimalovens mål om at sænke drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030, og man har svært ved at holde EU’s årlige reduktionskrav. RGO er enig med Klimarådet i, at der er brug for ekstra tiltag, så Danmark med sikkerhed kan nå 2025- og 2030-klimamålene og lever op til sine forpligtelser i EU.

”Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland i EU, bør regeringen føre en langt mere ambitiøs klimapolitik i stedet for som nu at gamble hårdt på CO2-fangstteknologier, fordi man stadig tøver i forhold til landbruget og vejtransporten. Vi bør holde op med at foregøgle hinanden, at vi løser klimakrisen ved at proppe nogle nye lavbundstal ind i et excelark eller ved at satse for hårdt på usikre tekniske fix. Der er brug for langt større reformer og adfærdsændringer i det danske samfund,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling (RGO) i en kommentar til Klimarådets nye statusrapport.

De nyeste tal for Danmarks samlede areal af kulstofrige jorder er blevet nedjusteret markant, og det har gjort det lettere for regeringen at nå 2025-målet, men alligevel viser Klimarådets rapport, at der er risiko for, at man ikke når den nedre grænse for 2025.

”Den tid, hvor regeringen spiller fedtspil eller dribler udenom de mest effektive klimatiltag i landbruget og transporten, må være slut. Vi står på en brændende platform, for klimaforandringerne er accelereret på dramatisk vis i løbet af 2023. Der er brug for mere klimahandling og ikke mindre i de næste afgørende år,” siger Bjarke Møller, der opfordrer regeringen til at løfte klimamålet til mindst 80 pct. i 2030 og at følge en klar sti med årlige reduktioner i alle sektorer, så Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2040 i stedet for at vente til 2045 eller 2050.

Rådet for Grøn Omstilling lægger som Klimarådet vægt på, at landbruget også skal levere sin del af klimaansvaret.

”Der bør indføres en høj ensartet klimaafgift for landbruget på mindst 750 kr/tons CO2e, og vi er enige med Klimarådet i, at der samtidig bør indføres en forbrugsafgift på klimabelastende fødevarer, så man sikrer en adfærdsændring. De to tiltag bør gå hånd i hånd da øget efterspørgsel på fx plantebaseret mad vil understøtte produktionsomstilling i landbruget,” siger RGO’s seniorrådgiver for fødevarer, Niklas Jørgensen. Han opfordrer samtidig til, at man i trepartsforhandlingerne om landbruget tager fat på strukturelle forandringer, så antallet af produktionsdyr nedbringes, og vejen banes for flere plantebaserede fødevarer.

Rådet for Grøn Omstilling hilser det samtidig velkomment, at Klimarådet vil hæve dieselafgiften med i alt 90 øre pr. liter, så den danske afgift kommer op på det tyske niveau.

”Dieselafgiften bør som minimum være på det tyske niveau, så Danmarks udledninger ikke pustes kunstigt i vejret på grund af øget grænsehandel, fordi tyskere kører over grænsen for at tanke diesel op i Danmark,” siger Jeppe Juul, der er transportpolitisk chef i RGO. ”Vi er enige med Klimarådet i, at regeringen bør gøre mere for at nedbringe antallet af fossile person-, vare- og lastbiler og fremme en hurtigere elektrificering. I RGO anbefaler vi, at regeringen indfører et stop for salget af nye fossilbiler allerede i 2025, der er et meget effektivt instrument til at nedbringe vejtransportens udledninger.”

Klimarådet anbefaler i sin rapport, at regeringen udarbejder en strategi for at nedtrappe Danmarks forbrug af biomasse. Herunder opfordrer man til at indføre en afgift, så biomassens reelle klimabelastning bedre afspejles i prisen, da brug af biomasse fra europæiske skove reelt er for billig. “Danmark er det EU-land, der importerer mest biomasse pr. indbygger, men afbrænding af fast træbiomasse er absolut ikke bæredygtigt, for Danmark udleder årligt over 15 millioner tons drivhusgasser på den konto. Rådet for Grøn Omstilling er enige med Klimarådet i, at der bør lægges en afgift på afbrænding af biomasse, som afspejler klimapåvirkningen. Fremtidens varmeforsyning skal elektrificeres, og regeringen bør lægge en ny strategi, så afbrændingen af fast træbiomasse udfases og senest er stoppet i 2035,” siger Julie Bangsgaard Abrahams, der er seniorrådgiver for energi og klima i RGO.

Find Klimarådets rapport her.

By |2024-02-29T11:39:18+01:0029. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til RGO: Hold op med at gamble med klimapolitikken – sæt fart på omstillingen af landbruget og vejtransporten
Læs mere

Nul-emissionszoner er et stort fremskridt for klima, støj og luftkvalitet

En ny aftale indgået mellem regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet giver kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner.

”Det er rigtigt glædeligt at staten ikke længere vil forhindre de større byer i Danmark i at lave nul-emmissionszoner, men det er besynderligt at man ikke vil give mulighed for at regulere den tunge trafik og kun vil tillade det i meget begrænsede områder”, siger Jeppe Juul Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling.

I aftalen lægges der op til at nulemissionszonerne ikke skal omfatte lastbiler og busser, hvilket Rådet for Grøn Omstilling finder helt misforstået.

”Der er ingen grund til at, undtage busser og lastbiler – tværtimod. Det er et besynderligt og misforstået hensyn at tage i tætbefolkede byområder, hvor vi netop har brug for den fulde effekt af nul-emmissionszoner i form af mindre støj og luftforurening”, siger Jeppe Juul.

Nysalget af el-lastbiler i Danmark var allerede på 6,3% i 2023, og de fleste bybusser er allerede omstillet til el i 2025. Jeppe Juul understreger at der derfor ikke er nogen tekniske grunde til at undtage disse køretøjer. Nulemissionszoner kunne i stedet bruges til at få de sidste bybusser med. Samtidig henviser han til hvad der sker i andre lande.

”I Holland vil man til næste år have minimum 30 byer med nul-emmissionszoner, der netop gælder varebiler og lastbiler. Så det vil være absurd at lade som om det ikke kan lade sig gøre, og vi håber det er en fejl, der bliver rettet inden loven skal vedtages”, siger Jeppe Juul.

Den politiske aftale skal til efteråret fremsættes som lovforslag.

By |2024-02-09T15:00:24+01:009. februar 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Nul-emissionszoner er et stort fremskridt for klima, støj og luftkvalitet
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top