”Det er positivt at regeringen har lyttet til bekymringerne om biokuls miljøpåvirkning og usikkerheden om klimaeffekten af pyrolyse. Men kæden hopper af for mig, når regeringen lægger op til at begynde udbringning af biokul før man har svarene på de undersøgelser der er sat i gang,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

”Vi ved ikke, hvad der kan være af miljøfarlige stoffer i biokul, vi ved ikke hvad klimaeffekten er, eller hvad biokul vil have af langsigtede konsekvenser for vores miljø og den mad der dyrkes på markerne. Alligevel regner man med at vi skal udbringe biokul fra 2027. Det hænger ikke sammen,” siger Trine Langhede.

Klimapotentiale ved pyrolyse

Hvis udbygningen af pyrolysesektoren følger den historiske udvikling vi så fra biogassektoren, så er klimapotentialet fra pyrolyse kun 0,1 mio. ton CO2 i 2030. Altså en tredjedel af de drivhusgasreduktioner pyrolyse ifølge den grønne trepart skal levere for at nå landbrugets klimamål i 2030.

”Det bliver dyrt for samfundet og vores landmænd, hvis pyrolyse ikke lykkes. Først fra 2027 ved vi, hvad klimaeffekten er af pyrolyse. Hvis landbruget først skal ændre kurs i 2027, bliver det en dyr og besværlig omgang for vores landmænd, hvis de skal nå klimamålene for 2030. Vi snyder i virkeligheden landmændene ved at satse for tidligt på pyrolyse,” udtaler Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Importeret træ skal ikke i pyrolyseanlæg

I strategien fremhæves et stort potentiale i importeret træ til pyrolyse. Danmark importerer i forvejen store mænger træ til vores energisystem, hvilket går ud over eksportlandets klimaregnskab, når de fælder skov for os. Strategien antager indirekte, at eksportlandene vil acceptere, at vi smører klimaregningen fra dansk pyrolyse over på dem, mens vi tager fordelene.

”Importeret træ hører på ingen måde hjemme i et pyrolyseanlæg. Det er naivt at regne med, at andre lande vil sælge store mængder træ til gevinst i Danmarks klimaregnskab, mens eksportlandene vil miste et kulstoflager i deres regnskab. Det giver ikke mening at gøre opfyldelsen af vores klimamål afhængig af, at andre lande vil sælge os deres træ,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

”I pyrolysestrategien har regeringen desuden regnet med, at dansk træ, der ville have været brændt er ’gratis’ i klimaregnskabet. Derfor ser regnestykket kunstigt godt ud. Men det er at snyde klimaet. Pyrolyse og biokul vil kun gavne klimaet, når der samlet sikres lavere udledninger af CO2 til atmosfæren. Det sikrer Klimaministeriets regnemetode ikke,” siger Trine Langhede.

Langsigtet potentiale

Rådet for Grøn Omstilling er ikke afvisende for, at pyrolyse på sigt kan være en fornuftig klimateknologi, når miljøhensyn og klimaeffekt er undersøgt grundigt. Men det er nødvendigt at være realistisk med, hvad der kan nås inden 2030.

”Selvom lagringen af CO2 i biokul kan blive i jorden i mange århundreder, er der en risiko for, at vi bruger pyrolyse som en løsning for at nå de kortsigtede klimamål, uden at overveje de langsigtede konsekvenser. Vi risikerer med andre ord at sælge skindet før bjørnen er skudt,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Ny rapport fra Aarhus Universitet konkluderer at september bød på det værste iltsvind i 22 år – det næststørste nogensinde målt. Et havareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen var ramt af iltsvind, hvilket er markant større end sidste år. Området med kraftigt iltsvind svarede til størrelsen på Lolland-Falster. Der blev observeret iltniveauer så lave at giftig svovlbrinte frigives fra havbunden. Døde fisk og bunddyr blev observeret flere steder.

“Det er tydeligt, at vores havmiljø er i dyb krise. Alvorligt iltsvind spreder sig år for år, og det understreger, hvor vigtigt det er at tage havmiljøet alvorligt. Uden markante kvælstofreduktioner fra landbruget får vi ikke sunde og robuste marine økosystemer,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Regeringen kan lempe kvælstofkrav

Samtidig har Finansministeriets seneste rapport om kvælstofindsatsen vakt bekymring ved at foreslå mulige lempelser i indsatsen mod kvælstofudledninger – stik imod forskeres anbefalinger og den situation, vi nu ser i havet. Rapporten har præsenteret tre scenarier, hvoraf to lemper kvælstofindsatsen for en række vandområder, bl.a. Vejle Fjord, Sydfynske Øhav, Lille- og Storebælt. Kvælstofindsatsen fjernes tilmed helt for Bornholm og Djursland Øst i det ene af de to scenarier. Det sidste scenarie er ifølge danske forskere det, der stemmer bedst overens med virkeligheden og er baseret på det fagligt mest korrekte grundlag.

“Det er helt afmarcheret, at man overvejer at gå imod forskernes klare anbefalinger og reducere indsatsen mod kvælstofforurening, når vi står over for så alvorlige miljøproblemer. Iltsvindet er et håndgribeligt tegn på, at man ikke kan tillade sig at gøre mindre – tværtimod må politikerne hæve ambitionen” fastslår Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Det bør handle om havet

På baggrund af EUs Vandrammedirektiv skal vi have sænket kvælstofudledninger tilstrækkeligt i alle danske kystvandområder senest i 2027. Der skal derfor meldes en plan ind til Europa-Kommissionen for, hvordan vi i Danmark vil nå i mål. Når man slækker på kvælstofkravene ved at pille ved de ellers robuste modeller, der beregner kvælstofindsatsbehovet, bliver det nemmere at nå i mål i et regneark. Men havmiljøet får det ikke bedre af den grund.

”Når regeringen lægger op til skrivebordsøvelser for at få mindre ambitiøse målsætninger virker det til, at det i højere grad handler om at gøre så lidt som muligt, uden at EU kommer efter os. Det er ikke godt nok. Havmiljøindsatsen bør handle om et godt og sundt havmiljø – ikke om minimumsimplementering” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Reguleringsniveau af kvælstof bør hæves i Treparten

De igangværende politiske forhandlinger om Trepartsaftalen, som blandt andet indebærer en stor økonomisk pakke til udtagning af landbrugsjord, skal ses i lyset af den aktuelle iltsvindsrapport. Rådet for Grøn Omstilling understreger, at økonomiske incitamenter til frivillige aftaler om udtagning af jord er vigtige, men at de ikke er nok. Der skal samtidig indføres regulering, der sikrer, at hvis ikke lodsejerne gør brug af de frivillige ordninger, så rammes de af målrettet og generel regulering op til et niveau, der sikrer de nødvendige kvælstofreduktioner.

“Der er brug for at det langt tydeligere fremgår af Treparten, at hvis udtagningen ikke når i mål i 2027, så kommer der regulering – både målrettet og generel – helt op til et niveau, som sikrer havmiljøet. Det vil sætte skub i de store frivillige aftaler, der allerede er på bordet.” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.