De gældende mål for reduktioner i kvælstofudledning er sat for lavt til at redde havet. For at sikre god tilstand i havet, skal politikerne øge målet for kvælstofreduktioner, iværksætte akut-tiltag og benytte de værktøjer, der kræves for et hav i god tilstand. Ny rapport bringer en række anbefalinger til politikerne

De planlagte kvælstofreduktioner er for små og for usikre til, at danskerne kan begynde at glæde sig til et klart og levende hav efter årtier med iltsvind og et døende havmiljø. Selv med trepartsaftalen giver den danske vandmiljøindsats kun 50 pct. chance for, at havet kommer i god økologisk tilstand, og det kan samtidigt tage årtier før det sker, fremhæver en ny rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling.

“Trepartsaftalen er et stort skridt fremad, men man bør åbent erkende, at den ikke sikrer havmiljøet til fulde. Det skyldes bl.a., at de kvælstofmål, regeringen opererer med, er ude af trit med virkeligheden. Et af hovedformålene med treparten var et opgør med landbrugets kvælstofudledning og en genoplivning af det nødlidende hav. Det når man ikke i mål med, med den indsats der er lagt for dagen,” siger Niklas Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Kvælstofudledningerne kommer især fra landbruget, som står for 89 pct. af samfundets udledning til havet. Reduktionerne besluttes ud fra, hvor meget kvælstof et vandområde kan tåle, hvis god økologisk tilstand skal opnås. Jo større reduktion, desto større sikkerhed for at opnå målet.

Selv med de rette tiltag, kan det dog stadig tage årtier, før økosystemerne er genskabt. Efter omfattende næringsstofudledninger igennem flere årtier har store mængder af næringsstoffer nemlig lagret sig på havbunden. Disse lagre frigives over tid og påvirker tilstanden. Men jo mere vi reducerer udledningen, desto hurtigere udtømmes disse ophobninger.

Et højere mål og akut-tiltag er nødvendigt

Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at et indsatsbehov på minimum 20.000 tons er nødvendigt for at sikre tempo og sikkerhed for at genskabe et sundt havmiljø. Imens er trepartens indsatsbehov fastsat til 13.780 tons. Forskellen skyldes bl.a. at regeringen beregner kvælstofudledning for lavt, samt at der medtages en såkaldt baseline-effekt, hvor man forventer, at kvælstofudledningen vil falde af sig selv frem mod 2027. Selvom man har medregnet baseline siden 2013, har effekten ikke afspejlet sig i kvælstoftallene. Kvælstofudledningen er nemlig ikke faldet siden 2010.

”Vi har behov for at hæve barren, hvis vi reelt gerne vil redde havet. Samtidigt er vores hav i så ringe en forfatning, at der er behov for akut hjælp. Vi har ikke løst iltsvindsproblemerne med en aftaletekst, og havet kan ikke vente længere på kvælstofreduktioner. Derfor bør man iværksætte akut-tiltag med nedsat kvælstofnorm og dyrkningsfrie bufferzoner gældende i 2026. Disse tiltag kan så skrues på i samspil med den kommende målrettede regulering fra 2027, og i takt med at arealudtagningen realiseres,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Politikerne bør anvende flere værktøjer

Rådet for Grøn Omstilling præsenterer en værktøjskasse med en række tiltag, som kan supplere kvælstofhammeren, som den nye målrettede regulering ofte kaldes, og som politikerne bør tage med i betragtningen, når fremtidig regulering af næringsstoffer skal fastlægges.

I værktøjskassen ligger blandt andet en anbefaling om at hæve målet for omlægning af landbrugsjord til skov og natur til mindst 600.000 hektar. Derudover bør politikerne bl.a. se på, at drænede lavbundsjorder ikke bør modtage støtte, muligheder for afgifter på kvælstof og fosfor, skærpede fosforlofter samt at styrke økologi og agro-økologiske tiltag.

”Politikerne bør åbne værktøjskassen som et supplement til trepartsaftalen, så der kommer større sikkerhed og højere tempo på vejen mod et sundt hav. Vi skal reducere næringsstofbelastningen nu, og vi skal gøre det i et retvisende omfang, så Danmark med stor sikkerhed og inden for en overskuelig fremtid igen får et rent hav med velfungerende økosystemer,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer hos Rådet for Grøn Omstilling.

Miljøtilstanden i de danske søer, vandløb og i grundvandet er katastrofal. Alligevel udskyder regeringen indsatserne for at skabe god tilstand til 2033, hvilket er seks år senere end EU forpligter til. Det får nu fire grønne NGO’er til at rette skarp kritik af regeringen i et klagebrev til EU-Kommissionen.

Tilstanden for danske søer, vandløb og grundvand er kritisk. Af de 985 søer, der er omfattet af de danske vandområdeplaner, er der i øjeblikket ingen, der har både god økologisk og kemisk tilstand. Ud af de 18.600 kilometer vandløb og åer, der er inkluderet i vandområdeplanerne, er kun 500 kilometer – svarende til knap 3 procent – i god tilstand. Og knap halvdelen – 43 procent – af de danske forekomster af grundvand, er ikke i god kemisk tilstand.

Med andre ord er situationen alvorlig for de danske ferskvandsområder.

På trods af de dystre realiteter har den danske regering besluttet at udsætte implementeringen af de nødvendige tiltag, der skal bringe søer, vandløb og grundvand i god tilstand til 2033. Danmarks manglende indsatser er ifølge fire af landets grønne NGO’er i strid med EU’s vandrammedirektiv, som forpligter medlemslandene til at igangsætte de nødvendige tiltag, der skaber god tilstand i vandmiljøet senest ved udgangen af 2027.

Regeringen har dermed kurs mod et alvorligt brud med EU’s lovgivning. Derfor retter Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling nu skarp kritik af regeringen overfor EU-Kommissionen:

”Vi opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at gå i dialog med den danske regering for at få denne bevidste overtrædelse af Vandrammedirektivet stoppet. Regeringen bør ikke vente otte år med at implementere nødvendige tiltag, som kunne iværksættes nu for at redde vores overfladevand (red. vandløb og søer) og grundvand. Det er 25 år siden, at Vandrammedirektivet trådte i kraft, og alle regeringer har haft tilstrækkelig tid til at gøre det, der kræves”, skriver de fire NGO’er i en klage til Kommissionen.

Ifølge de fire organisationer risikerer Danmark at få en sag på halsen for direktivbrud. Det kan i værste fald medføre bøder og sanktioner fra EU.

– “Vi har haft næsten 25 år til at forbedre tilstanden i søer, vandløb og grundvand – nu ser det ud til at årtiers politiske svigt fortsætter. Danmark har igennem EU forpligtet os til at få god tilstand i søer, vandløb og grundvand senest i 2027. Alligevel siger ministeren, at man ikke når det før tidligst seks år senere. Det er et klokkeklart brud med vandrammedirektivet og helt urimeligt”, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

– “Skiftende regeringer har over årene udskudt de nødvendige indsatser for vores søer og vandløb. Vi har råbt op om det i årevis, og alligevel har området været underprioriteret og underfinansieret længe. At regeringen nu mener, at der skal gå 8 år før vi når i mål er helt uacceptabelt og vi vil kraftigt opfordre til at der sammen med kommunerne skrues gevaldigt op for tempoet”, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

– “Vores vandmiljø er i krise, men regeringen vender det blinde øje til ved at udskyde den handling, der skulle hjælpe vores vandmiljø. Det er ikke bare dybt uansvarligt, men er også et brud på EU’s lovgivning. Derfor klager vi over regeringen, og vi regner kraftigt med, at også EU vil kræve, at regeringen gør langt mere”, siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.

– ”Det er dybt bekymrende, at regeringen først 6 år efter deadline vil nå i mål med indsatser for søer, vandløb og grundvand. Det er et klart brud på EU lovgivning og uacceptabel politisk nøl. Man har nu haft 25 år til at få det her gjort inden 2027 og selv med en nylig Trepartsaftale i bagagen vælger man at udskyde indsatsen der skal redde vores forarmede danske vandmiljø”, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Danmark tager et skridt i en grønnere retning og bliver det første land i verden til at indføre en klimaafgift for landbruget, og naturen får mere plads med 250.000 hektar ny skov. Både afgiftsmodel og kvælstofregulering af landbruget bør dog forbedres ved genbesøg.

Sådan lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling efter, at regeringen har indgået en aftale med SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance om bl.a. at indføre en klimaafgift for landbruget og søsætte en række naturtiltag. Den følger i kølvandet på Trepartsaftalen fra juni 2024. Klimaafgiften for landbruget indfases fra 2030, og der afsættes 43 mia. kr. til en grøn arealfond, der skal omlægge 15 pct. af landbrugsjorden og rejse mere skov til gavn for natur og vandmiljø. Heraf skal 140.000 hektar lavbundsjorder og randareal tages ud af drift. Rådet for Grøn Omstilling glæder sig over at der i forhandlingerne blev fundet ekstra penge til den grønne arealfond og til plantebaserede fødevarer.

”Vi må håbe, at omverdenen lader sig inspirere af, at Danmark som første land i verden sætter en pris på landbrugets udledninger og vil plante betydeligt mere skov. Klimaafgiften er et vigtigt første skridt, men den er ikke tilstrækkelig til at sikre den grundlæggende omstilling af landbruget, som klimaet, miljøet og naturen kalder på.” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

”Med afgiftsmodellen risikerer vi at fastholde en stor og intensiv animalsk produktion i stedet for en strukturel udvikling med fokus på flere plantebaserede fødevarer, færre produktionsdyr og mere økologi. Det ville være langt bedre for klimaet, naturen og vores nødstedte havmiljø,” konkluderer Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Usikkerhed om vandmiljøindsatsen

Aftalen skal imødekomme Danmarks dårlige havmiljø og vores forpligtelse til at efterleve EU’s Vandrammedirektiv, der kræver god økologisk tilstand i fjorde og kystvande senest i 2027.

”Det er positivt at man har indset, at et godt vandmiljø kræver langt mindre landbrugsareal og at vandmiljøindsatsen har fået tilført en stor pose penge. Det lykkedes også flere oppositionspartier at presse på for retvisende kvælstoftal. Men både effekt og tempo i indsatsen er fortsat udfordrede,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter: ”Man overskrider EU’s deadline for, hvornår vi skal være i mål med kvælstofreduktioner og man satser på frivillige aftaler uden sikker kvælstofregulering”.

Motoren i kvælstofindsatsen er den målrettede kvælstofregulering, som allerede blev aftalt i Landbrugsaftalen fra 2021. Effekten af denne er endnu usikker. Er den for lav, kan det gøre udtagning både dyrere og langsommere. Derfor bør man fremadrettet sikre, at man får udnyttet hele potentialet i målrettet regulering samt supplerer med yderligere tiltag.

”Der skal overordnet en langt mere håndfast regulering til for at sikre kvælstofreduktioner. Landbruget og andre lodsejere skal kunne forvente et markant reguleringstryk, hvis ikke man når i mål med jordudtagning,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Stadig stort behov for strukturel omstilling i landbruget

Klimaafgiften introduceres for at reducere CO₂-udledning og drive udvikling i landbruget. Men på grund af indbyggede afgiftsrabatter, bliver den for lav til at skabe de reduktioner og den udvikling der er behov for, nemlig flere plantebaserede fødevarer og økologiske principper.

”Det at få en afgift er et stort skridt frem, men selve afgiftsmodellen indeholder desværre flere svagheder. Man satser hårdt på nye, usikre teknologiske fix, men de har en usikker klimaeffekt. Samtidig har man valgt at fastholde en intensiv og uholdbar stor produktion af dyr, der lægger beslag på store dele af Danmarks areal. I stedet kunne man have prioriteret plantebaseret produktion og økologi langt højere,” konkluderer Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Han roser, at man i forhandlingerne er blevet enige om at løfte støtten til den plantebaserede fødevareproduktion med 420 mio. kroner. Det er vigtigt for udvikling af landbruget. Men samlet får animalsk produktion fortsat langt mere i statsstøtte.

I modellen følges den egentlige afgift af en rabat – et såkaldt bundfradrag – på 60 pct. til animalske producenter. Den høje rabat betyder, at det potentielt kun vil kræve få tiltag at slippe helt for afgiften.

”Der bliver kun et meget lille incitament til at producere planter frem for dyr, et begrænset incitament til ny teknologiudvikling og et stort incitament til investeringer i intensiv animalsk produktion,” vurderer Niklas Sjøbeck Jørgensen, der anbefaler at man fremadrettet arbejder for at sænke bundfradraget og flytte støtte fra animalsk til plantebaseret produktion.

Klimaeffekten af pyrolyse er stadig tvivlsom

En af de teknologier der satses stort på i aftalen, er pyrolyse og biokul. Ved pyrolyse omdannes gylle og halm til biokul, der efterfølgende spredes på landbrugets marker. Teknologien kan have et potentiale for vores langsigtede klimamål. Men undersøgelser af miljø- og klimaeffekten af pyrolyse og biokul er endnu ikke afsluttet, og derfor bør man vente på resultaterne, inden vi gør os afhængige af pyrolyse, mener Rådet for Grøn Omstilling. Det er dog positivt at man i forhandlingerne blev enige om at genbesøge pyrolysepuljen i 2027.

”Ifølge aftalen er opfyldelsen af landbrugets klimamål for 2030 stadig afhængig af, at pyrolyse lykkes. Vi ved endnu for lidt om, hvilke miljøfarlige stoffer der dannes i processen, og hvilke langsigtede konsekvenser biokul kan få for miljøet og den mad der dyrkes på markerne. Samtidig kan der gå årtier før teknologien overhovedet har en reel klimaeffekt. Det hænger ikke sammen,” siger Trine Langhede, rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter,

”Først i 2027 ved vi hvilken klimaeffekt biokul har, og der vil kun være tre år til at finde andre løsninger, hvis effekten er lavere end antaget. Derfor er jeg glad for, at der i den politiske aftale er kommet et genbesøg af pyrolysepuljen ind i 2027.”

”Selvom biokul på lang sigt kan lagre CO2 i jorden i mange århundreder, er der en risiko for, at vi bruger pyrolyse som en løsning for at nå kortsigtede klimamål uden at kende miljøpåvirkningen til fulde. Vi risikerer med andre ord at sælge skindet før bjørnen er skudt,” afslutter Trine Langhede.