De gældende mål for reduktioner i kvælstofudledning er sat for lavt til at redde havet. For at sikre god tilstand i havet, skal politikerne øge målet for kvælstofreduktioner, iværksætte akut-tiltag og benytte de værktøjer, der kræves for et hav i god tilstand. Ny rapport bringer en række anbefalinger til politikerne

De planlagte kvælstofreduktioner er for små og for usikre til, at danskerne kan begynde at glæde sig til et klart og levende hav efter årtier med iltsvind og et døende havmiljø. Selv med trepartsaftalen giver den danske vandmiljøindsats kun 50 pct. chance for, at havet kommer i god økologisk tilstand, og det kan samtidigt tage årtier før det sker, fremhæver en ny rapport fra Rådet fra Grøn Omstilling.

“Trepartsaftalen er et stort skridt fremad, men man bør åbent erkende, at den ikke sikrer havmiljøet til fulde. Det skyldes bl.a., at de kvælstofmål, regeringen opererer med, er ude af trit med virkeligheden. Et af hovedformålene med treparten var et opgør med landbrugets kvælstofudledning og en genoplivning af det nødlidende hav. Det når man ikke i mål med, med den indsats der er lagt for dagen,” siger Niklas Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Kvælstofudledningerne kommer især fra landbruget, som står for 89 pct. af samfundets udledning til havet. Reduktionerne besluttes ud fra, hvor meget kvælstof et vandområde kan tåle, hvis god økologisk tilstand skal opnås. Jo større reduktion, desto større sikkerhed for at opnå målet.

Selv med de rette tiltag, kan det dog stadig tage årtier, før økosystemerne er genskabt. Efter omfattende næringsstofudledninger igennem flere årtier har store mængder af næringsstoffer nemlig lagret sig på havbunden. Disse lagre frigives over tid og påvirker tilstanden. Men jo mere vi reducerer udledningen, desto hurtigere udtømmes disse ophobninger.

Et højere mål og akut-tiltag er nødvendigt

Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at et indsatsbehov på minimum 20.000 tons er nødvendigt for at sikre tempo og sikkerhed for at genskabe et sundt havmiljø. Imens er trepartens indsatsbehov fastsat til 13.780 tons. Forskellen skyldes bl.a. at regeringen beregner kvælstofudledning for lavt, samt at der medtages en såkaldt baseline-effekt, hvor man forventer, at kvælstofudledningen vil falde af sig selv frem mod 2027. Selvom man har medregnet baseline siden 2013, har effekten ikke afspejlet sig i kvælstoftallene. Kvælstofudledningen er nemlig ikke faldet siden 2010.

”Vi har behov for at hæve barren, hvis vi reelt gerne vil redde havet. Samtidigt er vores hav i så ringe en forfatning, at der er behov for akut hjælp. Vi har ikke løst iltsvindsproblemerne med en aftaletekst, og havet kan ikke vente længere på kvælstofreduktioner. Derfor bør man iværksætte akut-tiltag med nedsat kvælstofnorm og dyrkningsfrie bufferzoner gældende i 2026. Disse tiltag kan så skrues på i samspil med den kommende målrettede regulering fra 2027, og i takt med at arealudtagningen realiseres,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Politikerne bør anvende flere værktøjer

Rådet for Grøn Omstilling præsenterer en værktøjskasse med en række tiltag, som kan supplere kvælstofhammeren, som den nye målrettede regulering ofte kaldes, og som politikerne bør tage med i betragtningen, når fremtidig regulering af næringsstoffer skal fastlægges.

I værktøjskassen ligger blandt andet en anbefaling om at hæve målet for omlægning af landbrugsjord til skov og natur til mindst 600.000 hektar. Derudover bør politikerne bl.a. se på, at drænede lavbundsjorder ikke bør modtage støtte, muligheder for afgifter på kvælstof og fosfor, skærpede fosforlofter samt at styrke økologi og agro-økologiske tiltag.

”Politikerne bør åbne værktøjskassen som et supplement til trepartsaftalen, så der kommer større sikkerhed og højere tempo på vejen mod et sundt hav. Vi skal reducere næringsstofbelastningen nu, og vi skal gøre det i et retvisende omfang, så Danmark med stor sikkerhed og inden for en overskuelig fremtid igen får et rent hav med velfungerende økosystemer,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer hos Rådet for Grøn Omstilling.

Miljøtilstanden i de danske søer, vandløb og i grundvandet er katastrofal. Alligevel udskyder regeringen indsatserne for at skabe god tilstand til 2033, hvilket er seks år senere end EU forpligter til. Det får nu fire grønne NGO’er til at rette skarp kritik af regeringen i et klagebrev til EU-Kommissionen.

Tilstanden for danske søer, vandløb og grundvand er kritisk. Af de 985 søer, der er omfattet af de danske vandområdeplaner, er der i øjeblikket ingen, der har både god økologisk og kemisk tilstand. Ud af de 18.600 kilometer vandløb og åer, der er inkluderet i vandområdeplanerne, er kun 500 kilometer – svarende til knap 3 procent – i god tilstand. Og knap halvdelen – 43 procent – af de danske forekomster af grundvand, er ikke i god kemisk tilstand.

Med andre ord er situationen alvorlig for de danske ferskvandsområder.

På trods af de dystre realiteter har den danske regering besluttet at udsætte implementeringen af de nødvendige tiltag, der skal bringe søer, vandløb og grundvand i god tilstand til 2033. Danmarks manglende indsatser er ifølge fire af landets grønne NGO’er i strid med EU’s vandrammedirektiv, som forpligter medlemslandene til at igangsætte de nødvendige tiltag, der skaber god tilstand i vandmiljøet senest ved udgangen af 2027.

Regeringen har dermed kurs mod et alvorligt brud med EU’s lovgivning. Derfor retter Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling nu skarp kritik af regeringen overfor EU-Kommissionen:

”Vi opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at gå i dialog med den danske regering for at få denne bevidste overtrædelse af Vandrammedirektivet stoppet. Regeringen bør ikke vente otte år med at implementere nødvendige tiltag, som kunne iværksættes nu for at redde vores overfladevand (red. vandløb og søer) og grundvand. Det er 25 år siden, at Vandrammedirektivet trådte i kraft, og alle regeringer har haft tilstrækkelig tid til at gøre det, der kræves”, skriver de fire NGO’er i en klage til Kommissionen.

Ifølge de fire organisationer risikerer Danmark at få en sag på halsen for direktivbrud. Det kan i værste fald medføre bøder og sanktioner fra EU.

– “Vi har haft næsten 25 år til at forbedre tilstanden i søer, vandløb og grundvand – nu ser det ud til at årtiers politiske svigt fortsætter. Danmark har igennem EU forpligtet os til at få god tilstand i søer, vandløb og grundvand senest i 2027. Alligevel siger ministeren, at man ikke når det før tidligst seks år senere. Det er et klokkeklart brud med vandrammedirektivet og helt urimeligt”, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

– “Skiftende regeringer har over årene udskudt de nødvendige indsatser for vores søer og vandløb. Vi har råbt op om det i årevis, og alligevel har området været underprioriteret og underfinansieret længe. At regeringen nu mener, at der skal gå 8 år før vi når i mål er helt uacceptabelt og vi vil kraftigt opfordre til at der sammen med kommunerne skrues gevaldigt op for tempoet”, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

– “Vores vandmiljø er i krise, men regeringen vender det blinde øje til ved at udskyde den handling, der skulle hjælpe vores vandmiljø. Det er ikke bare dybt uansvarligt, men er også et brud på EU’s lovgivning. Derfor klager vi over regeringen, og vi regner kraftigt med, at også EU vil kræve, at regeringen gør langt mere”, siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.

– ”Det er dybt bekymrende, at regeringen først 6 år efter deadline vil nå i mål med indsatser for søer, vandløb og grundvand. Det er et klart brud på EU lovgivning og uacceptabel politisk nøl. Man har nu haft 25 år til at få det her gjort inden 2027 og selv med en nylig Trepartsaftale i bagagen vælger man at udskyde indsatsen der skal redde vores forarmede danske vandmiljø”, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.