Om Ronja Scherfig

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Ronja Scherfig has created 66 blog entries.

Mød os på Folkemødet 2026

Torsdag den 11. juni går Folkemødet 2026 i gang i Allinge på Bornholm. Rådet for Grøn Omstilling er naturligvis med og deltager i en lang række spændende arrangementer og debatter – nogle arrangerer vi selv, andre er vi med til som debattører eller oplægsholdere. Her får du et overblik over, hvor du bl.a. kan møde os.

Torsdag den 11. juni

TidStedRGOTitel
Torsdag d. 11. juni – 16:30-16:55C28 – Klima- og EnergiscenenErik Tang, Seniorkonsulent Klima, energi og bioressourcerKan et stop for dansk biomasse sikre vores klimamål?

Fredag den 12. juni

TidStedRGOTitel
Fredag d. 12. juni – 11:30-11:55C29 – Klima- og EnergihjørnetRGO er medarrangørVirker producentansvaret for emballage – og hvem betaler?
Fredag d. 12. juni –  12:00-12:25C29 – Klima- og EnergihjørnetRGO er medarrangørHvordan balancerer EU hensynet til klima, miljø og industri?
Fredag d. 12. juni – 13:30-13:55C29 – Klima- og EnergihjørnetChristian Ege, Seniorkonsulent Fødevarer og bioressourcerHvordan kommer vi i mål med den grønne trepart?
Fredag d. 12. juni – 14:30-14:55C28 – Klima- og EnergiscenenRGO er medarrangørUdvikling eller afvikling? Vind- og solenergi i lokalsamfund
Fredag d. 12. juni – 16:30-16:55C29 – Klima- og EnergihjørnetRGO er medarrangørViden om: Batterier boomer – er det hype eller nødvendighed?
Fredag d. 12. juni – 17:00-17:25C29 – Klima- og EnergihjørnetBritt Dam, Klima- og EnergirådgiverForudsigelighed eller frihed? EU’s klimaregler vs. energikrise
Fredag d. 12. juni kl. 17.30-18.00C29 – Klima- og EnergihjørnetJeppe Juul, Transportpolitisk chefKan luftfarten i EU blive klimaneutral?
By |2026-06-11T08:51:11+01:001. juni 2026|Nyhed|Kommentarer lukket til Mød os på Folkemødet 2026

I stedet for at bekymre os om nationalisering skal vi sikre det grønne i EU’s landbrugsstøtte

Mens regeringsforhandlingerne fylder overskrifterne i de danske medier, foregår der nogle mindre omtalte, men potentielt afgørende forhandlinger om rammerne for EU’s landbrugsstøtte efter 2027.

Det er her, at der træffes beslutninger, som i praksis kan komme til at afgøre, om dansk landbrug fortsætter ad samme spor som i dag, eller om vi kan bruge milliarderne i landbrugsstøtten til at sikre valgets store temaer. Det vil sige det rene drikkevand, bedre dyrevelfærd og en reel grøn omstilling af landbruget, og at vi får et landbrug, der i højere grad forsyner os med mad – økologisk – til mennesker, fremfor at vi bruger store arealer på foder og har mange dyr.

Mangler øremærket budget

Europa-Kommissionen åbnede ballet, da den fremlagde sit forslag i juli sidste år. Forslaget indeholder øget fleksibilitet og et opgør med “one size fits all-tilgangen”. “Nationalisering”, lyder advarslen fra flere af de stemmer, der står vagt om det konventionelle landbrug her i Danmark som reaktion på den nye linje i EU-støtten.”Det grønne er under pres”, lyder dommen modsat fra mange af de grønne stemmer. En kritik, der helt berettiget fremsættes, fordi forslaget ikke som i dag har et øremærket budget til det grønne, og fordi Kommissionens forslag også modsat i dag kræver national medfinansiering af grønne tiltag.

Den manglende øremærkning og kravet om medfinansiering risikerer at betyde, at det grønne bliver nedprioriteret. Den sociale støtte, som hedder direkte indkomststøtte, er både sikret med et mindste budget og 100 procent EU-finansiering. Det burde være omvendt.

Der er også bekymring over, at Kommissionen vil give de enkelte lande større frihed til selv at formulere deres grønne krav til landbrugene, hvor kravene tidligere har været ens for alle på tværs af hele EU.

Men med den grønne advarsel og bekymring in mente, så kan landbrugsstøtten også med Kommissionens forslag fremadrettet blive et stærkt nationalt forandringsredskab.

Det forudsætter dog, Kommissionen tager den grønne fane på sig og bliver en stærk vagthund for ambitionsniveauet.

Vise mere mod

Medlemslandene skal naturligvis som minimum leve op til de forpligtelser, som de er underlagt via EU-direktiver og forordningerne, der har til formål at sikre både øget biodiversitet, reduceret pesticidpåvirkning, godt vandmiljø, mindre ammoniakudledning, grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af vores landbrugsdyr.

De må også meget gerne presses til at gå videre end det. Det vurderer vi til gengæld også, at der er potentiale til i forslaget, hvis det ikke bliver udvandet under forhandlingerne.

Som noget nyt åbner Kommissionen nemlig op for, at landbrugsstøtten i højere grad kan bruges til at honorere landmændene, når deres produktionen lever op til nye krav til klima, miljø, natur og dyrevelfærd. Derudover vil den vil give støtte til ekstensivering af husdyrproduktionen.

Og lige netop det nye forhold i forslaget kan få stor betydning.

Når landmændene kan få betaling for skærpede nationale krav, vil vores politikere kunne vise mere mod, når de laver aftaler, der skal nedbringe landbrugets klimabelastning, genskabe livet i vandløb og fjorde omkring Danmark, få mere fuglekvidder og summende insekter omkring de dyrkede marker tilbage og løfte dyrevelfærden markant.

Balladen ud af Bruxelles

Europa-Kommissionen forsøger med den øgede nationale medbestemmelse at flytte noget af balladen med landbruget ud af Bruxelles’ gader og hjem til regeringsbyerne i de 27 medlemslande. Det kan ganske rigtigt udlægges som en form for nationalisering af landbrugsstøtten.

Omvendt er det givet klogt for at opretholde opbakningen til vores fælles union. Modstanden mod et overnationalt styre kan ikke siddes overhørig, og når dertil kommer, at man vil kunne stille mere målrettede krav med mindre harmonisering, så er mulighederne i fleksibilitet på visse betingelser efter vores vurdering større end risikoen.

Det kan være det, der skal til, for at alle, også vores landmænd, synes, at krav og støttebetingelser giver mere mening, og for, at vi får mest mulig grøn værdi for støttekronerne.

Fremfor at bekymre sig om nationalisering skal de danske forhandlere kæmpe for at sikre midler til det grønne med 100 procent støtte, stille dyrevelfærd stærkere og styrke prioriteringen af den grønne infrastruktur i det dyrkede land. De skal også kæmpe for, at støtten kan udbetales på grundlag af resultatopgørelser, samt meget vigtigt at Kommissionens rolle som en stærk vagthund cementeres i den endelige forordning.

Vi skal fremad med den grønne omstilling ikke baglæns.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 26. maj, og er skrevet af Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, Sophie Hastrup Christensen fra Dyrenes Beskyttelse, Anna Bak Jäpelt fra Danmarks Naturfredningsforening, Stella Staunstrup fra Plantebranchen, Hanne Winter fra Dansk Vegetarisk Forening, Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening, Rune Havgaard Sørensen fra Danmarks Biavlerforening, Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling og Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection.

By |2026-05-26T07:33:45+01:0026. maj 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til I stedet for at bekymre os om nationalisering skal vi sikre det grønne i EU’s landbrugsstøtte

USA presser Danmark og Europa til energispild midt i Hormuz-krisen

Danmark har som et af få lande i Europa ambitiøst og rettidigt implementeret lovgivning, EU's Metanregulering, der begrænser lækager og udledninger af den ekstremt klimaskadelige drivhusgas metan og effektivt reducerer energispild. Danmark er dermed et forbillede for hele Europa. Men et massivt pres mod lovgivningen har nu resulteret i, at denne indsats står til at gå tabt, med store konsekvenser for både forsyningssikkerhed, energipriser og den globale opvarmning til følge. 

"Det er bekymrende, at dele af Europa ligger under for amerikansk pres for at få slækket på en regulering, der dels gør os mindre afhængige af oliestater og dels mindsker vores gasbehov og holder priserne nede ved at mindske sjusk og spild", siger Britt Dam, energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. 

Midt i geopolitiske uroligheder, der truer energiforsyningen og driver olie- og gaspriserne op verden over, strammer Trump-administrationen nu skruen og kobler Europas adgang til gunstige LNG-vilkår direkte sammen med krav om, at EU ikke ændrer handelsaftalen mellem de to parter. Samtidig øger USA presset for at svække EU's Metanregulering (EUMR), der netop sætter krav til bl.a. detektion og reparation af lækager i energisektoren, herunder for import fra lande som USA. De bakkes op af visse medlemslande og store dele af olie- og gasindustrien, der under påstande om at EUMR truer forsyningssikkerheden, kræver deregulering og udsættelse. 

Adskillige analyser understreger imidlertid, at sammenkoblingen mellem udrulningen af EUMR og truslen mod forsyningssikkerhed er en fejlslutning. Senest har det Internationale Energiagentur (IEA), i en netop udgivet rapport, understreget at håndtering af metanudledninger kan styrke energisikkerheden midt i krisen. IEA's estimater viser, at velkendte reduktionstiltag kan frigive op til 200 mia. m³ naturgas årligt – svarende til næsten det dobbelte af den LNG-volumen, der er gået tabt fra Hormuz-krisen indtil videre. Heraf kan omkring 15 mia. m³ frigives hurtigt med direkte effekt på markedet på kort sigt. 

Presset for at svække reguleringen ligner derfor endnu en trussel fra USA, der går imod Danmarks og Europas interesser. Presset er eskaleret op mod udgivelsen af Kommissionens længe ventede guidelines, der er afgørende for ambitiøs og harmoniseret implementering af EUMR på tværs af medlemslande. Et lækket udkast vedr. sanktioner og bøder, som Rådet for Grøn Omstilling har fået adgang til, indikerer at amerikanerne får sin vilje. Danmark kan derfor i praksis blive tvunget til at tilbagerulle sin eksisterende lovgivning for sanktioner og bøder. Denne udgør et afgørende redskab til håndhævelse, og Kommissionen har bedt den danske Energistyrelse præsentere sin model for Kommissionen og øvrige medlemslande ved et tidligere ekspertgruppemøde. Disse møder har til formål at udveksle erfaringer landene imellem, og den danske model er da også blevet fremhævet som best in class i en komparativ analyse foretaget af Ecologic.  

Danmark har vist at implementering er mulig i praksis, og bør stå som model for Kommissionens videre arbejde. Det lækkede dokument fortæller imidlertid en anden, skræmmende historie. Det giver medlemslande uhørt bred fleksibilitet til at udsætte eller suspendere sanktioner med henvisning til energisikkerhed. Samtidig er kriterierne uklare og ikke tidsbegrænsede, og håndhævelsen af lovgivningen kan således i praksis blive sat ud af spil på ubestemt tid. Dermed er der alvorlig risiko for at harmoniseringen mellem landene bliver til et race-towards-the-bottom, med alvorlige konsekvenser for netop energisikkerhed, prisstabilitet og klima. 

Med Danmarks ambitiøse metanlovgivning, og med danskeren Energikomissær Dan Jørgensen for bordenden ved metanreguleringens udrulning – der som daværende dansk klimaminister var en af kræfterne bag den globale målsætning for metanreduktioner – er der brug for at Danmark endnu engang træder i karakter for at forsvare sine egne og Europas interesser mod amerikanske trusler og pres. 

By |2026-05-13T13:42:51+01:0012. maj 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til USA presser Danmark og Europa til energispild midt i Hormuz-krisen

Ny ledelse hos Rådet for Grøn Omstilling

Rådet for Grøn Omstilling har på en ekstraordinær generalforsamling valgt ny ledelse. Bo Asmus Kjeldgaard træder ind som ny forperson, og Lars Pehrson indtager rollen som næstforperson. På mødet vedtog organisationen nye vedtægter, der bedre afspejler organisationens organisering. 

Samtidig er Jeppe Juul nu sekretariatsleder. Han fortsætter parallelt i sin rolle som transportpolitisk chef. Det sikrer kontinuitet og stærk faglig forankring i organisationens arbejde. 

"Organisationsændringerne har været en nødvendig tilpasning til færre indtægter, der blandt andet har medført nedlæggelse af det tidligere ledelseslag i organisationen. Det har været nødvendigt for at sikre, at RGO stadig kan bidrage effektivt til den grønne omstilling", siger Bo Asmus Kjeldgaard. 

Med den nye sammensætning står Rådet for Grøn Omstilling godt rustet til at videreføre og udbygge sit arbejde for en ambitiøs og ansvarlig grøn omstilling i Danmark. 

"RGOs store styrke er, at vi kan kombinere stor faglighed og viden med samarbejde og handling, og finder løsninger på tværs af områder som Energi, Transport, Kemikalier og Landbrug. Meget af vores arbejde har også en international karakter, hvilket er vigtigt for at gøre en reel forskel til gavn for klima og miljø", siger Bo Asmus Kjeldgaard. 

Den nye ledelse vil i tæt samarbejde med holdet af dedikerede medarbejdere i sekretariatet bygge videre på det stærke fundament, som organisationen allerede står på, og fortsætte indsatsen for at skabe konkrete resultater i samarbejde med både beslutningstagere, erhvervsliv og civilsamfund. 

Om Rådet for Grøn Omstilling  

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig non-profit miljøorganisation, der i tre årtier har rådgivet og kommunikeret om emner indenfor om klima og miljø. På et fagligt grundlag og ofte i samarbejde med andre aktører former vi konkrete løsningsforslag til politikere og andre beslutningstagere i Danmark og EU, så de kan træffe valg, der er til gavn for den grønne omstilling af samfundet.  

Læs mere her 

By |2026-05-12T12:33:30+01:0012. maj 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ny ledelse hos Rådet for Grøn Omstilling

En ambitiøs biodiversitetslov skal med i regeringsgrundlaget

Forhandlingerne om en ny regering kører for fuld damp, og et af de emner, som vi ser frem til, kommer med i regeringsgrundlaget, er en ny biodiversitetslov.

Biodiversitetsloven skal være en lov, der ligesom klimaloven, skal sætte mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skal være beskyttet og strengt beskyttet natur. En lov, som skal standse tabet af arter, sikre bedre beskyttelse af naturen og give den vilde natur mere plads.

Omkring 1.900 arter er i dag truede og risikerer at forsvinde fra Danmark, og trods årtiers indsats er udviklingen endnu ikke vendt. Hovedårsagen til naturens dårlige tilstand på land er, at naturen mangler plads, fordi vi anvender en for stor andel af landarealet til intensivt landbrug, skovbrug og øvrige menneskelige aktiviteter. I havet er naturen truet af bl.a. bundslæbende fiskeri, næringsstofudledning og mange andre aktiviteter, der ødelægger havets økosystemer. Der er konsensus blandt biodiversitetsforskere om, at løsningen er at afsætte plads til naturen, hvor den er effektivt beskyttet og forvaltet.

Den forrige regering lykkedes ikke med at få indført en biodiversitetslov, til trods for, at det både var en del af regeringsgrundlaget og blev skrevet ind i aftalen om Grøn Trepart. Derfor er det utrolig vigtigt, at den kommende regering tager opgaven alvorligt. For rapport efter rapport viser, at naturen får det værre og værre.

Derfor er det også glædeligt, at flere partier bakker op om en biodiversitetslov. I valgkampen gík SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet ud sammen med et klart krav om, at en kommende regering vedtager en natur- og biodiversitetslov med bindende mål om 30 % beskyttet natur på land og på havet, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet natur. Vi håber, at en bred kreds af partier i Folketinget fremadrettet vil bakke op om ambitionen, så der kan laves en bred og langsigtet aftale – det skylder vi naturen.

I valgkampen opfordrede grønne organisationer til at den kommende biodiversitetslov:

  • Sikrer 30 procent beskyttet natur på land og på havet. Beskyttet natur skal være naturområder, hvor naturen er reelt beskyttet mod trusler mod biodiversiteten. I beskyttet natur kan der fx ikke være intensivt landbrug, skovbrug og fiskeri med bundtrawl.
  • Sikrer 10 procent strengt beskyttet natur på land og på havet. Det vil sige, at en tredjedel af den beskyttede natur skal være strengt beskyttet. Strengt beskyttet natur skal være store sammenhængende naturområder, hvor vild natur genoprettes. Her har naturen førsteret over andre interesser, men med nye muligheder for fantastiske naturoplevelser.
  • Sikrer Biodiversitetsrådet i loven. Rådets opgaver skal være løbende at vurdere regeringens indsats og målopfyldelse.

En biodiversitetslov er en mulighed for at gøre en reel forskel for den truede danske natur – vi opfordrer det nye Folketing til at gribe den!

Dette debatindlæg er bragt i Naturmonitor den 27. april 2026, og er skrevet af Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening, Mikkel Aarø-Hansen fra WWF Verdensnaturfonden, Jakob Kronik fra Verdens Skove, Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening, Christian Fromberg fra Greenpeace, Christian Ege Jørgensen fra Rådet for Grøn Omstilling, Philip Hahn-Petersen fra Vild Med Vilje, Jens Fahrendorff fra De Unge Biodiversitetsambassadører. Johannes Skriver Elf fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, Stine Bardeleben Helles fra Klimabevægelsen i Danmark, Anna Rask Larsen fra FLOR, Danna Borg fra Danmarks Vilde Natur, June Rebekka Bresson fra Miljøbevægelsen NOAH, Martin Køhl Søholm fra Dansk Botanisk Forening, Anton Johnsen fra Dansk Naturgræsning, Thomas Bjørneboe Berg fra Dansk Pattedyrforening, Niklas Hegnsted fra Natur & Ungdom, Jonas Colling Larsen fra Arternes Forening, Emma Emilie Andersen fra Biologiforbundet & Christian Videnkjær fra Lepidopterologisk Forening.

By |2026-04-27T08:54:21+01:0027. april 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til En ambitiøs biodiversitetslov skal med i regeringsgrundlaget

Elfærger er inden for rækkevidde – men manglende regulering og elnettet kan bremse udviklingen

Geopolitiske spændinger har endnu en gang gjort én ting klart: dekarbonisering handler ikke kun om klima, men også om energisikkerhed. Det gælder også for skibsfarten, selv om det er en sektor, der fortsat ofte betragtes som vanskelig at omstille.

Men i ét segment er udfasningen af fossile brændsler tættere på end nogensinde. Elektrificering er allerede en levedygtig løsning for færger, særligt på korte ruter under 100 km, som udgør størstedelen af trafikken i Østersøen og Nordsøen.

Ifølge en analyse fra Transport & Environment kan 48 procent af de europæiske færgeruter allerede i dag elektrificeres med den tilgængelige teknologi. I 2035 forventes denne andel at stige til 60 procent.

De seneste års teknologiske fremskridt har markant forbedret både batterikapacitet og ladehastighed. Samtidig er batteripriserne faldet betydeligt, hvilket gør elektriske løsninger stadig mere konkurrencedygtige i forhold til diesel. I dag går Kina og Europa forrest i bestilling og udrulning af batterielektriske skibe.

Danmark har både muligheden og ansvaret for at gå forrest

For Danmark, med mere end 60 færgeruter, der forbinder øer og nabolande, udgør elektrificering en oplagt mulighed – ikke kun for at reducere drivhusgasudledninger, men også for at forbedre den lokale luftkvalitet.

Danske færger er blandt de ti mest CO₂-udledende i Europa. Her skiller tre færgeruter sig særligt ud blandt de 50 mest klima klimatunge i Europa: Aarhus–Sjællands Odde, Hirtshals–Larvik og Hirtshals–Kristiansand. Med en gennemsnitlig flådealder på 27 år er tiden moden til modernisering.

Elektrificering kan give øjeblikkelige gevinster for luftkvaliteten i havnebyer som Rønne, Aarhus, Frederikshavn, Sjællands Odde og Spodsbjerg, hvor færger sejler hyppigt og ofte tæt på boligområder. Her kan udledninger af svovloxider (SOx) fra færger overstige dem fra vejtrafikken.

Der er allerede gode eksempler. Molslinjens kommende elektriske katamaraner er et af verdens største elektrificeringsprojekter i den maritime sektor. Men en bred udrulning kræver samarbejde med aktører uden for selve shippingbranchen.

Den største flaskehals er ikke om bord – men på land

I dag er den afgørende begrænsning ikke længere den teknologiske gennemførlighed, men adgangen til ladeinfrastruktur.

Det er ikke en teoretisk udfordring. Manglende kapacitet i elnettet påvirker allerede konkrete projekter i Danmark. Som det for nylig er blevet rapporteret, truer utilstrækkelig elforsyning udviklingsplanerne i Hirtshals Havn – en af landets vigtigste færgehavne. Uden opgraderinger af elnettet risikerer selv veletablerede ruter at blive fastholdt i fossile løsninger i mange år frem.

Men udfordringen rækker ud over den enkelte havn. På tværs af Danmark er begrænset netkapacitet ved at udvikle sig til en systemisk flaskehals. I mange områder har elnettet allerede nået sin kapacitetsgrænse, og tilslutningstider for nye projekter kan strække sig fra ét til to år. For projektudviklere er adgang til elnettet i stigende grad lige så vanskelig som at sikre finansiering.

Samtidig stiger efterspørgslen på elektricitet markant. Elektrificering af transport, opvarmning og industri, sammen med udbygningen af datacentre og brintproduktion, forventes at mere end fordoble Danmarks elforbrug frem mod 2035. Elektrificering af færger sker derfor ikke i et vakuum, men i konkurrence med andre sektorer om begrænset netkapacitet.

Fra ambition til implementering

Der findes en række politiske værktøjer, der kan fremme elektrificeringen af færger, og her er offentlige udbud er et centralt redskab. Mange færgeruter drives under offentlige servicekontrakter, hvilket giver myndighederne en stærk mulighed for at accelerere omstillingen. Krav om nul-emission i udbud kan gøre offentlige midler til en drivkraft for industriel opskalering frem for gradvise forbedringer.

Samtidig må en kommende regering sikre, at elektricitet ikke stilles dårligere end fossile brændsler. Reduktion af afgifter, tariffer og tilslutningsomkostninger for landstrøm er en af de hurtigste måder at forbedre forretningsgrundlaget for elektrificering. Derudover er bedre koordinering mellem havne, netselskaber og rederier afgørende for at undgå de forsinkelser, vi allerede ser i dag.

Danmark har en unik mulighed for at gå forrest, hvilket både kræver udrulning af elfærger hvor det allerede er muligt, men også en aktiv indsats for at forme de regulatoriske og infrastrukturelle rammer, der kan skalere løsningerne.

Dette fritager dog ikke rederierne for ansvar. Tværtimod er tidlige investeringer, langsigtet planlægning og aktiv dialog med havne og myndigheder afgørende for at realisere projekterne. Men det understreger samtidig en grundlæggende pointe: tempoet i den grønne omstilling afgøres i lige så høj grad af de omkringliggende systemer som af selve skibene.

Når medlemmerne af den nye danske regering sætter sig til bordet for at fastlægge deres prioriteter, bør den maritime sektor være højt på dagsordenen. Elektrificeringen af færger afhænger ikke primært af nye teknologiske gennembrud, men af om infrastruktur, regulering og investeringer bringes i spil i de kommende år. Offentlige midler er begrænsede og skal anvendes klogt. Investeringer i elfærger og den nødvendige infrastruktur er en løsning, der både styrker klimaet, miljøet og Danmarks energisikkerhed.

Dette debatindlæg er bragt i Ingeniøren – MobilityTech den 14. april 2026, og er skrevet af Katerina Davidova.

By |2026-04-15T07:45:49+01:0015. april 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Elfærger er inden for rækkevidde – men manglende regulering og elnettet kan bremse udviklingen

Vi må holde øje med metanen, når vi gransker hullerne i 2030-målet

Ingen kan se ind i fremtiden. Alligevel viser forskningen os den stadig tydeligere. Globalt bevæger vi os mod temperaturstigninger, der overskrider de 1,5 grader, som verdens lande satte som mål i Paris. Og herhjemme peger Klimarådets seneste vurdering på, at det ikke længere er anskueliggjort, at Danmark når sit 2030-mål. Det er som at gå baglæns ind i fremtiden.

Hvis en kommende regering skal vende udviklingen og sikre, at Danmark når sit lovfastsatte reduktionsmål på 70 procent inden 2030, kræver det mere end justeringer i den nuværende politik.

Det kræver en plan, der reducerer usikkerhederne og leverer hurtige, målbare reduktioner. Og det kræver, at vi får øje på metanen.

Metan, den oversete udfordring

For metan er ikke en marginal problemstilling. Det er en af de mest oversete udfordringer i dansk klimapolitik – og samtidig klimaets oversete nødbremse.

Metan er en potent, men kortlivet drivhusgas. Når ét ton metan slipper ud i atmosfæren, opvarmer det klimaet mere end 80 gange så kraftigt som ét ton CO2 over en 20-årig periode. Det betyder, at selv relativt begrænsede udledninger kan have stor effekt på den opvarmning, vi oplever i de kommende årtier. Men også, at reduktioner kan give hurtige klimaeffekter.

Samtidig fylder metan langt mere i Danmarks klimaaftryk, end vi normalt taler om. Målt over et 20-årigt perspektiv udgør metan i dag omkring to tredjedele af de samlede danske udledninger. Dermed kan usikkerheder i metanudledninger få afgørende betydning for, om vi når vores klimamål.

Et stort og hurtigt reduktionspotentiale

Når Klimarådet vurderer, at 2030-målet ikke er sikret, skyldes det blandt andet betydelige usikkerheder i centrale virkemidler og fremskrivninger – herunder metanudledninger fra biogasproduktion, gødningshåndtering, husdyrhold og energisektoren. Det indebærer en reel risiko for, at de faktiske udledninger er højere eller falder langsommere end forventet.

Hver dag siver metan ud i atmosfæren fra kilder, der i vidt omfang kan reduceres med eksisterende teknologi. Fra utætte biogasanlæg og gyllehåndtering landet over. Fra olie- og gasproduktion i Nordsøen og fossil infrastruktur. Og de store udledninger fra husdyrhold, der kræver strukturelle ændringer.

Samtidig er potentialet ikke til at overse: Metan er en kraftig og kortlivet drivhusgas, så handling her og nu kan føre til hurtige og effektive reduktioner.

Når vores klimamål ligger inden for de næste årtier, nytter det ikke kun at fokusere på det, der sker om 100 år, som er den måde man normalt opgør udledninger på.

Vi skal fokusere på det, der har den største effekt på kort sigt. Men vi mangler stadig at se det fulde billede af metanudledningernes omfang, og vi mangler en samlet plan, der sikrer effektive reduktioner.

Hvis klimamålene skal nås med høj sikkerhed, kræver det derfor færre usikkerheder og flere reduktioner, der kan levere effekt i dette årti.

Metanreduktioner er blandt de mest effektive tiltag til at opnå hurtige og målbare klimaeffekter og mange er omkostningseffektive. Men flere af disse udledninger er fortsat forbundet med betydelig usikkerhed og ikke fuldt dækket af den nuværende regulering.

En redningskrans uden en plan

Vi har brug for at lukke metanhullerne i klimapolitikken. Det kræver en national indsats, der styrker måling og overvågning, og som målretter virkemidler mod de største og mest usikre udledningskilder, særligt biogasværdikæden, gyllehåndtering og husdyrhold.

Samtidig skal vi sikre, at metan ikke siver ud af energisystemet, samt accelerere udfasningen af fossil gas gennem elektrificering.

Danmark er allerede langt fremme med at implementere EU-regulering for metan i energisektoren, men der mangler en samlet plan, der sikrer hurtige reduktioner, der hvor potentialet er størst.

Gevinsterne rækker ud over klimaet. Når metan reduceres, mindskes spild af gas, hvilket kan styrke både energisikkerhed og konkurrenceevne. Samtidig bidrager lavere metanudledninger til mindre luftforurening, færre sundhedsskader og mindre afgrødetab.

Metanreduktioner kan dermed blive klimapolitikkens redningskrans. Men det kræver, at vi gør metanen synlig i klimapolitikken og udnytter et af de mest effektive værktøjer til at reducere opvarmningen på kort sigt.

Det kræver først og fremmest, at Danmark vedtager en samlet national metanreduktionsplan i tråd med vores internationale forpligtelser og omsætter den til konkrete reduktioner, så vi kan bringe Danmark tættere på 2030-målet.

Dette debatindlæg er bragt i klimamonitor den 10. april 2026 og er skrevet af Britt Dam.

Læs Rådet for Grøn Omstillings anbefalinger her: Luk metanhullerne i klimapolitikken

By |2026-04-10T07:52:20+01:0010. april 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Vi må holde øje med metanen, når vi gransker hullerne i 2030-målet

Fælles opfordring til en kommende regering om udfasning af gas i den danske boligopvarmning

Det er en økonomisk -, sikkerheds- og forsyningspolitisk vigtig opgave

I 2022 kom energipriserne på dagsorden, da Ruslands invasion af Ukraine skabte problemer i forsyningskæderne og gaspriserne steg meget kraftigt. Inden da lå gaspriserne meget stabilt i Europa, da import var baseret på ledningsgas leveret på langtidskontrakter gennem etableret infrastruktur.

Efter 2022, har Europa skiftet ledningsgassen fra Rusland ud med flydende gas, LNG, hvor verdensmarkedet for LNG sætter prisen på den europæiske gasbørs. I 2026 stiger gaspriserne igen, men denne gang på grund af uroen i Mellemøsten og lukning af Hormuz strædet, hvor 20 % af verdens LNG sejler igennem. 257.000 husstande har stadig gas som varmekilde. De er udsat for volatile priser på gassen, når den geopolitiske udvikling sætter sig på den Europæiske gasbørs. Forbrugere med gas som varmeforsyning, vil være direkte økonomisk påvirkede af udviklingen på det internationale gasmarked, uanset mængden af grøn gas og selvforsyningsgraden i det danske ledningsnet.

“Ambitionen om at udfase gasfyr i 2035 ligger allerede fast. Nu er opgaven for en kommende regering at levere en plan, så vi hjælper kunderne videre fra gasopvarmning og prioriterer gasressourcer der, hvor de bidrager mest til Europas forsyningssikkerhed.” Udtaler Britt Dam, rådgiver for Klima og energi i Rådet for Grøn Omstilling.

Valg af varmekilde er en beslutning med stor privatøkonomisk betydning. Derfor finder vi det ikke rimeligt at stille borgerne med et gasfyr i sigte, at gassen er en fremtidssikker stabil og billig varmekilde. At det ikke er tilfældet, så vi i 2022, det ser vi i 2026. Det vil vi se i fremtiden, uanset andelen af grøn gas og selvforsyningsgraden. For gassen flyder derhen hvor folk vil betale mest for den. Og i de danske husholdninger har vi gode muligheder for at erstatte gassen, med langt mindre klimabelastende løsninger som fjernvarme og varmepumper.

Den overskydende biogas kan sendes sydpå til det fælles forbundne gasnet i Europa, et gasfyr mindre i Danmark nedsætter Europas import af gas og overførslen af penge til lande, vi ikke ønsker at støtte.

Udfasningen af gas kræver en klar retning

Vi anbefaler den kommende regering at stadfæste ambitionen om udfasning af gas i den danske boligopvarmning i 2035 og undersøge mulighederne for at udvide ambitionen, til også at omfatte oliefyr og træpillefyr. Der bør udarbejdes en konkret plan for udfasning af gasfyr i de danske hjem, der skal give klarhed og bidrage til at motivere gasforbrugere til at vælge fjernvarme og varmepumper, når gasfyret skal udskiftes.

Lad os få en afklaring og få bekræftet den politiske aftale for udfasning af gasfyr i boliger, så vi kan sikre, at Danmark får en fremtidssikret varmeforsyning.

Det fælles opfordring fremstilles af Rådet for Grøn Omstilling, Green Power Denmark, Concito, Dansk Erhverv, Synergi, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Fjervarme.

Læs også opfordringen nedenfor.

By |2026-03-31T10:03:07+01:0031. marts 2026|Kommentar|Kommentarer lukket til Fælles opfordring til en kommende regering om udfasning af gas i den danske boligopvarmning

Mens alle taler om rent drikkevand i Danmark, vil EU svække pesticidreglerne

Sprøjtning med pesticider kan skade både biodiversiteten og menneskers sundhed. Vi har for eksempel set en tilbagegang på over 75 procent hos insekter i naturbeskyttelsesområder de seneste årtier, og her spiller brug af pesticider en betydelig rolle, idet de i betydeligt omfang bevæger sig med vinden væk fra markerne.

Også menneskers sundhed påvirkes. Allerede i dag findes pesticidrester i over halvdelen af Danmarks boringer. Et nyt studie fra Cambridge Universitet i England viser samtidig, at indtagelse af mad sprøjtet med pesticider kan skade vores nyttige tarmbakterier.

Nu tyder meget på, at vi er ved at svække den beskyttelse, der netop skal forhindre, at forureningen vokser. EU-Kommissionen har udsendt sin såkaldte food and feed safety omnibus. Den bliver solgt som en teknisk forenkling. Initiativet lover mindre bureaukrati, hurtigere processer og bedre rammer for innovation. Men det er en markant deregulering, der risikerer at svække beskyttelsen af både miljø og menneskers sundhed. Forslaget svækker nemlig EU’s pesticidlovgivning betydeligt og undergraver beskyttelsen af menneskers sundhed, miljøet og drikkevand mod skadelige pesticider.

I dag skal pesticider løbende revurderes på baggrund af ny viden. Det er herigennem, at en række skadelige stoffer er blevet opdaget og forbudt. Stoffer, som tidligere blev anset som sikre. Med omnibusforslaget vendes denne logik på hovedet.

Her lægges der op til, at pesticider som udgangspunkt skal godkendes uden tidsbegrænsning. Dermed flyttes bevisbyrden: I stedet for at producenter skal dokumentere sikkerheden løbende, bliver det myndighedernes ansvar at opdage problemer. Det vil i praksis ofte ske, længe efter at skaden er sket. Konsekvensen er åbenlys: Farlige stoffer risikerer at blive på markedet i årtier.

Forslaget indebærer også længere overgangsfaser, hvor allerede forbudte pesticider stadig må bruges. I nogle tilfælde op til tre år, selv når der er dokumenteret risiko for sundhed og miljø. Det er et grundlæggende opgør med det forsigtighedsprincip, der har været hjørnestenen i EU’s pesticidlovgivning siden vedtagelsen af pesticidforordningen i 2011.

En trojansk hest for pesticider

Debatten om PFAS-stoffer, der også kaldes evighedskemikalier, har allerede afsløret, hvor galt det kan gå, når reguleringen halter bagefter virkeligheden.

I Danmark er PFAS fundet i både jord, vand og mennesker. Konsekvenserne er langsigtede, da stofferne både bliver i miljøet meget længe og kan give uoprettelige skader. Samtidig nedbrydes de fleste PFAS-pesticider til det skadelige stof  TFA, som er påvist i mange danske drikkevandsboringer. Netop derfor er det problematisk, at EU nu foreslår en model, hvor pesticider i mindre grad skal revurderes løbende, og hvor ny viden får sværere ved at slå igennem i godkendelsesprocesser.

Erfaringen med PFAS taler sit eget sprog. Vi erkender ofte problemerne for sent, så udfordringerne i forhold til oprydning samt miljø- og sundhedseffekter bliver uoverkommelige. Derfor er løbende revurdering ikke bureaukrati – det er beskyttelse. Kommissionen hævder, at reformen skal fremme adgangen til biologiske bekæmpelsesmidler som et bæredygtigt alternativ til syntetiske pesticider og skubbe landbruget mod mere miljøvenlig plantebeskyttelse.

Det kan være positivt, men en bred og uklar definition af, hvad biologiske bekæmpelsesmidler egentlig er, kan åbne en bagdør, hvor sikkerhedsstandarder bliver svækket frem for styrket.

I praksis betyder det, at syntetisk fremstillede stoffer potentielt kan klassificeres som et biologisk bekæmpelsesmiddel, hvis de blot vurderes som ’funktionelt identiske’ med naturlige stoffer. Da disse stoffer betragtes som mindre risikofyldte, vil de eksisterende krav om registrering og dokumentation af brug af biologiske bekæmpelsesmidler blive fjernet. Med andre ord: Hvis bare et laboratorieprodukt opfører sig, som var det et naturligt produkt, slækkes der på kravene til det.

Målet i EU’s grønne politik er ellers at styrke overgangen til et mindre pesticidafhængigt landbrug. Men dette forslag risikerer snarere at fungere som en trojansk hest for deregulering af konventionelle pesticider og dermed bidrage til at fastholde og forstærke den kemiske afhængighed i landbruget.

Danmark risikerer at miste muligheden for at handle på ny viden

I valgkampen herhjemme har mange partier talt for bedre beskyttelse af grundvandet og mindre pesticidbelastning – med god grund. Rent drikkevand er en af de mest grundlæggende politiske opgaver i Danmark, hvor vi er næsten 100 procent afhængige af vores grundvand.

Forslaget om at forenkle reglerne for foder- og fødevaresikkerhed bygger på en meget restriktiv fortolkning af, hvad der udgør den nyeste videnskabelige og tekniske viden ved produktgodkendelser. Medlemsstaterne ville være forpligtet til kun at tage udgangspunkt i den seneste vurdering, der er gennemført på EU-niveau af det aktive stof, frem for at inddrage al den nyeste videnskabelige evidens, når de godkender pesticider nationalt.

For eksempel harMiljøstyrelsen i 2025 taget seks aktivstoffer og dermed 33 pesticidmidler op til fornyet vurdering på baggrund af forskningsprojekter og anden faglig viden, herunder fra igangværende EU-vurderinger. Vedtages omnibusforslaget vil Danmark fremover ikke kunne forbyde stoffer som PFAS-pesticiderne på den baggrund.

Det strider direkte mod nyere afgørelser fra EU-Domstolen, som netop fastslår, at den nyeste viden skal inddrages. Vi bliver stadig klogere på pesticiders effekter på biodiversitet og menneskers sundhed. Det er således et skridt i den helt forkerte retning.

Danmark bør aktivt modsætte sig omnibusforslaget

Hvis vi i Danmark ønsker en stram pesticidlovgivning, kan det blive vanskeligere, hvis Omnibus-forslaget vedtages. Danmark bør derfor afvise EU’s omnibusforslag for foder- og fødevaresikkerhed. Grundvandsbeskyttelsen skal tages alvorligt. Regeringen, Folketinget og medlemmer af Europa-Parlamentet skal engagere sig langt mere offensivt i forhandlingerne.

En kommende dansk regering bør aktivt modsætte sig enhver svækkelse af kravene til risikovurdering og godkendelse af pesticider og insistere på, at forsigtighedsprincippet forbliver fundamentet for pesticidlovgivning.

Vi skal forhindre udhulingen af de hårdt tilkæmpede beskyttelsesforanstaltninger i EU’s forordning om markedsføring af pesticider, som skal tage hånd om pesticiders iboende giftige egenskaber. Og vi skal sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. Samtidig bør regeringen fremme bæredygtige alternativer til kemisk landbrug og støtte landmænd i overgangen til praksisser, der beskytter både grundvand, biodiversitet og folkesundhed.

Dette debatindlæg er bragt i Dagbladet Information den 30. marts 2026, og er skrevet af Emilie Ellesøe og Christian Ege.

By |2026-04-30T13:12:30+01:0031. marts 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Mens alle taler om rent drikkevand i Danmark, vil EU svække pesticidreglerne

Klima-appel: Danmark og klimaet har brug for højere ambitioner

Selv om der er flere store kriser i øjeblikket må vi ikke glemme klimaet. Lige nu har verden kurs mod cirka 3 graders global opvarmning i år 2100. En sådan temperaturstigning vil forandre vores klode afgørende. Tab fra ismasserne især i polarområderne vil føre til større havstigninger og hyppigere oversvømmelser. Vi skal gøre en stor indsats for kysttilpasning og klimatilpasning, men det løser ikke problemet på sigt og må ikke skygge for initiativer til at reducere udledningerne. Længe før 3 graders opvarmning er der stor risiko for, at vi overskrider såkaldte tipping points, dvs. uafvendelige processer, som vil fortsætte, uanset om vi sidenhen får stoppet udledningerne af drivhusgasser.

Danmark vil også blive indirekte påvirket, når den øvrige verden rammes af ekstremt vejr som tørke, hedebølger og oversvømmelser. Milliarder af mennesker bor i dag i klimasårbare områder, og jo værre klimaforandringerne bliver, jo flere vil blive tvunget væk. Hvis ikke vi får tøjlet klimaforandringerne så vil lande og forsyningskæder blive destabiliseret. Derfor er klimapolitik også sikkerhedspolitik. Samtidig er en offensiv klimapolitik afgørende for at sikre Danmarks og Europas langsigtede konkurrenceevne og dermed videreudvikling af vores velfærdssamfund.

Det er afgørende, at den globale temperaturstigning holdes så tæt som muligt på de 1,5 grader, som er det internationale mål. Det er desværre for sent at undgå overskridelse af de 1,5. Men stigningen skal toppe hurtigst muligt og dernæst nedbringes ved hjælp af negative udledninger, dvs. at et stop for fossile brændsler følges af lagring af kulstof.

Det skal sikres, at Danmark når 70 procent målet i 2030. Selv om der er en plan for at nå målet, bygger den i for høj grad på usikre teknologier. Klimarådet har i deres seneste rapport sagt, at vi ikke ser ud til at nå 2030-målet. Der skal skrues mere op for de sikre virkemidler. Den gode nyhed er, at vi i dag i meget høj grad kender de løsninger, der skal til for at nå målene, f.eks.:

  • Fossile brændsler erstattes af vedvarende energi – naturgas til opvarmning kan hurtigt udfases, og transportens overgang til el kan speedes op.
  • Investeringer i lagring af el og varme, så forsyningssikkerheden fortsat vil være i top.
  • Øget elektrificering af tung industri, transport samt varmeforsyning
  • Elnettet i Danmark og Europa udbygges, så energi lettere kan transporteres over større afstande.
  • Energibesparelser fremmes, f.eks. med økonomiske incitamenter til at energirenovere og ombygge den eksisterende bygningsmasse og dermed undgå nybyg.
  • Støtte til det europæiske kvotehandelssystem og brug af afgifter, så det koster at belaste klimaet. Øgede afgifter på flyrejser, særligt lange og hyppige rejser, samtidig med at alternativerne gøres mere attraktive.
  • Kostomlægning til mindre animalsk og mere plantebaseret, bl.a. via afgiftsomlægning samt omstilling af offentlige køkkener – og samtidig omstilling af dansk landbrug til at producere mere plantebaseret mad.
  • En cirkulær økonomi opbygges ved at satse mere på design for bæredygtighed, holdbare varer og ved at gøre det attraktivt at reparere frem for at smide væk og købe nyt
  • Der skal investeres langt mere i at efteruddanne personale i alle sektorer til den grønne omstilling.

En række indsatser rækker udover 2030. Det gælder bl.a. et stop for investeringer i nye olie- og gasfelter, samt en udfasning af langt hovedparten af den træbaserede biomasse i energisektoren. Også her skal vi i gang hurtigt.

Vi skal arbejde for at EU får lavet mål for regulering af klimabelastningen uden for EU’s grænser, som importen af varer medfører. Endelig skal vi leve op til vores internationale forpligtelser til at yde klimabistand til udviklingslande. Danmark er i dag et foregangsland på enkelte områder som vindkraft. Men på andre områder er vi bagud. Danmark har f.eks. Europa-rekord i affaldsproduktion og er beregnet til at være 4% cirkulært, hvor EU-gennemsnittet er 12%. Derfor har tanken om at vi kan stoppe op og vente på de andre ingen relevans.

Danmarks økonomi er bomstærk, og der er mange danske arbejdspladser i en ambitiøs international klimapolitik. For at sikre opbakning til grøn omstilling skal den være retfærdig. Lavindkomstfamilier skal kompenseres. Lokalsamfund skal inddrages og have konkrete fordele af vind- og sol-parker.

Selv om Danmark er et lille land, har vi en vigtig rolle at spille i at trække EU og resten af verden i den retning. Og ved at frigøre os fra fossile brændsler og levere vedvarende energi til nabolande, bidrager vi også til at frigøre Europa fra afhængighed af olie og gas fra Rusland og andre upålidelige regimer, hvilket er afgørende for vores sikkerhed. Vi fremmer også folkesundheden, idet f.eks. elektrificering fjerner luftforurening. Og i dag er grøn energi lig med billig energi. Også derfor skal vi skærpe klimaambitionerne. Og det vil ikke hindre os i at varetage andre vigtige dagsordener.

Dette debatindlæg er bragt i Politiken den 20. marts 2026, og er skrevet af: Connie Hedegaard, fhv. Klimakommissær, Jesper Theilgaard, meteorolog, professor Kathrine Richardson, KU, professor Sebastian Mernild, SDU, professor Eigil Kaas, KU, professor Jens Friis Lund, KU, professor Harpa Birgisdottir, AAU, Tommy Ahlers, iværksætter, Lars Bonderup Bjørn, EWII, Mathias Aarup Berg, European Energy, Asbjørn Haugstrup, Innargi, Jacob Jelsing, Gubra, Sylvester Rishøj, Arkaia Fonden, Ulrik Kern-Hansen, Organic Plant protein, Jan Ove Petersen, FAOD (Arkitekter og designere), Laura Klitgaard, IDA (Ingeniørerne), Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening, Anders Frigge, GL (gymnasielærerne), Niels Bertelsen, Prosa (IT-ansatte), Maria Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening, Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Kock, Oxfam Danmark, Jeppe Juul, Rådet for Grøn Omstilling, Stine Bardeleben Helles, Klimabevægelsen, Knud Vilby, forfatter, Henrik Stubkjær, biskop i Ribe stift, Jonas Nøddekær, Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen, tidl. Leder af Folkekirkens Nødhjælp.

By |2026-03-20T14:50:15+01:0020. marts 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Klima-appel: Danmark og klimaet har brug for højere ambitioner
Go to Top