Forhandlingerne om en ny regering kører for fuld damp, og et af de emner, som vi ser frem til, kommer med i regeringsgrundlaget, er en ny biodiversitetslov.

Biodiversitetsloven skal være en lov, der ligesom klimaloven, skal sætte mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skal være beskyttet og strengt beskyttet natur. En lov, som skal standse tabet af arter, sikre bedre beskyttelse af naturen og give den vilde natur mere plads.

Omkring 1.900 arter er i dag truede og risikerer at forsvinde fra Danmark, og trods årtiers indsats er udviklingen endnu ikke vendt. Hovedårsagen til naturens dårlige tilstand på land er, at naturen mangler plads, fordi vi anvender en for stor andel af landarealet til intensivt landbrug, skovbrug og øvrige menneskelige aktiviteter. I havet er naturen truet af bl.a. bundslæbende fiskeri, næringsstofudledning og mange andre aktiviteter, der ødelægger havets økosystemer. Der er konsensus blandt biodiversitetsforskere om, at løsningen er at afsætte plads til naturen, hvor den er effektivt beskyttet og forvaltet.

Den forrige regering lykkedes ikke med at få indført en biodiversitetslov, til trods for, at det både var en del af regeringsgrundlaget og blev skrevet ind i aftalen om Grøn Trepart. Derfor er det utrolig vigtigt, at den kommende regering tager opgaven alvorligt. For rapport efter rapport viser, at naturen får det værre og værre.

Derfor er det også glædeligt, at flere partier bakker op om en biodiversitetslov. I valgkampen gík SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet ud sammen med et klart krav om, at en kommende regering vedtager en natur- og biodiversitetslov med bindende mål om 30 % beskyttet natur på land og på havet, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet natur. Vi håber, at en bred kreds af partier i Folketinget fremadrettet vil bakke op om ambitionen, så der kan laves en bred og langsigtet aftale – det skylder vi naturen.

I valgkampen opfordrede grønne organisationer til at den kommende biodiversitetslov:

• Sikrer 30 procent beskyttet natur på land og på havet. Beskyttet natur skal være naturområder, hvor naturen er reelt beskyttet mod trusler mod biodiversiteten. I beskyttet natur kan der fx ikke være intensivt landbrug, skovbrug og fiskeri med bundtrawl.

• Sikrer 10 procent strengt beskyttet natur på land og på havet. Det vil sige, at en tredjedel af den beskyttede natur skal være strengt beskyttet. Strengt beskyttet natur skal være store sammenhængende naturområder, hvor vild natur genoprettes. Her har naturen førsteret over andre interesser, men med nye muligheder for fantastiske naturoplevelser.

• Sikrer Biodiversitetsrådet i loven. Rådets opgaver skal være løbende at vurdere regeringens indsats og målopfyldelse.

En biodiversitetslov er en mulighed for at gøre en reel forskel for den truede danske natur – vi opfordrer det nye Folketing til at gribe den!

Dette debatindlæg er bragt i Naturmonitor den 27. april 2026, og er skrevet af Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening, Mikkel Aarø-Hansen fra WWF Verdensnaturfonden, Jakob Kronik fra Verdens Skove, Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening, Christian Fromberg fra Greenpeace, Christian Ege Jørgensen fra Rådet for Grøn Omstilling, Philip Hahn-Petersen fra Vild Med Vilje, Jens Fahrendorff fra De Unge Biodiversitetsambassadører. Johannes Skriver Elf fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, Stine Bardeleben Helles fra Klimabevægelsen i Danmark, Anna Rask Larsen fra FLOR, Danna Borg fra Danmarks Vilde Natur, June Rebekka Bresson fra Miljøbevægelsen NOAH, Martin Køhl Søholm fra Dansk Botanisk Forening, Anton Johnsen fra Dansk Naturgræsning, Thomas Bjørneboe Berg fra Dansk Pattedyrforening, Niklas Hegnsted fra Natur & Ungdom, Jonas Colling Larsen fra Arternes Forening, Emma Emilie Andersen fra Biologiforbundet & Christian Videnkjær fra Lepidopterologisk Forening.

Sprøjtning med pesticider kan skade både biodiversiteten og menneskers sundhed. Vi har for eksempel set en tilbagegang på over 75 procent hos insekter i naturbeskyttelsesområder de seneste årtier, og her spiller brug af pesticider en betydelig rolle, idet de i betydeligt omfang bevæger sig med vinden væk fra markerne.

Også menneskers sundhed påvirkes. Allerede i dag findes pesticidrester i over halvdelen af Danmarks boringer. Et nyt studie fra Cambridge Universitet i England viser samtidig, at indtagelse af mad sprøjtet med pesticider kan skade vores nyttige tarmbakterier.

Nu tyder meget på, at vi er ved at svække den beskyttelse, der netop skal forhindre, at forureningen vokser. EU-Kommissionen har udsendt sin såkaldte food and feed safety omnibus. Den bliver solgt som en teknisk forenkling. Initiativet lover mindre bureaukrati, hurtigere processer og bedre rammer for innovation. Men det er en markant deregulering, der risikerer at svække beskyttelsen af både miljø og menneskers sundhed. Forslaget svækker nemlig EU’s pesticidlovgivning betydeligt og undergraver beskyttelsen af menneskers sundhed, miljøet og drikkevand mod skadelige pesticider.

I dag skal pesticider løbende revurderes på baggrund af ny viden. Det er herigennem, at en række skadelige stoffer er blevet opdaget og forbudt. Stoffer, som tidligere blev anset som sikre. Med omnibusforslaget vendes denne logik på hovedet.

Her lægges der op til, at pesticider som udgangspunkt skal godkendes uden tidsbegrænsning. Dermed flyttes bevisbyrden: I stedet for at producenter skal dokumentere sikkerheden løbende, bliver det myndighedernes ansvar at opdage problemer. Det vil i praksis ofte ske, længe efter at skaden er sket. Konsekvensen er åbenlys: Farlige stoffer risikerer at blive på markedet i årtier.

Forslaget indebærer også længere overgangsfaser, hvor allerede forbudte pesticider stadig må bruges. I nogle tilfælde op til tre år, selv når der er dokumenteret risiko for sundhed og miljø. Det er et grundlæggende opgør med det forsigtighedsprincip, der har været hjørnestenen i EU’s pesticidlovgivning siden vedtagelsen af pesticidforordningen i 2011.

En trojansk hest for pesticider

Debatten om PFAS-stoffer, der også kaldes evighedskemikalier, har allerede afsløret, hvor galt det kan gå, når reguleringen halter bagefter virkeligheden.

I Danmark er PFAS fundet i både jord, vand og mennesker. Konsekvenserne er langsigtede, da stofferne både bliver i miljøet meget længe og kan give uoprettelige skader. Samtidig nedbrydes de fleste PFAS-pesticider til det skadelige stof  TFA, som er påvist i mange danske drikkevandsboringer. Netop derfor er det problematisk, at EU nu foreslår en model, hvor pesticider i mindre grad skal revurderes løbende, og hvor ny viden får sværere ved at slå igennem i godkendelsesprocesser.

Erfaringen med PFAS taler sit eget sprog. Vi erkender ofte problemerne for sent, så udfordringerne i forhold til oprydning samt miljø- og sundhedseffekter bliver uoverkommelige. Derfor er løbende revurdering ikke bureaukrati – det er beskyttelse. Kommissionen hævder, at reformen skal fremme adgangen til biologiske bekæmpelsesmidler som et bæredygtigt alternativ til syntetiske pesticider og skubbe landbruget mod mere miljøvenlig plantebeskyttelse.

Det kan være positivt, men en bred og uklar definition af, hvad biologiske bekæmpelsesmidler egentlig er, kan åbne en bagdør, hvor sikkerhedsstandarder bliver svækket frem for styrket.

I praksis betyder det, at syntetisk fremstillede stoffer potentielt kan klassificeres som et biologisk bekæmpelsesmiddel, hvis de blot vurderes som ’funktionelt identiske’ med naturlige stoffer. Da disse stoffer betragtes som mindre risikofyldte, vil de eksisterende krav om registrering og dokumentation af brug af biologiske bekæmpelsesmidler blive fjernet. Med andre ord: Hvis bare et laboratorieprodukt opfører sig, som var det et naturligt produkt, slækkes der på kravene til det.

Målet i EU’s grønne politik er ellers at styrke overgangen til et mindre pesticidafhængigt landbrug. Men dette forslag risikerer snarere at fungere som en trojansk hest for deregulering af konventionelle pesticider og dermed bidrage til at fastholde og forstærke den kemiske afhængighed i landbruget.

Danmark risikerer at miste muligheden for at handle på ny viden

I valgkampen herhjemme har mange partier talt for bedre beskyttelse af grundvandet og mindre pesticidbelastning – med god grund. Rent drikkevand er en af de mest grundlæggende politiske opgaver i Danmark, hvor vi er næsten 100 procent afhængige af vores grundvand.

Forslaget om at forenkle reglerne for foder- og fødevaresikkerhed bygger på en meget restriktiv fortolkning af, hvad der udgør den nyeste videnskabelige og tekniske viden ved produktgodkendelser. Medlemsstaterne ville være forpligtet til kun at tage udgangspunkt i den seneste vurdering, der er gennemført på EU-niveau af det aktive stof, frem for at inddrage al den nyeste videnskabelige evidens, når de godkender pesticider nationalt.

For eksempel har Miljøstyrelsen i 2025 taget seks aktivstoffer og dermed 33 pesticidmidler op til fornyet vurdering på baggrund af forskningsprojekter og anden faglig viden, herunder fra igangværende EU-vurderinger. Vedtages omnibusforslaget vil Danmark fremover ikke kunne forbyde stoffer som PFAS-pesticiderne på den baggrund.

Det strider direkte mod nyere afgørelser fra EU-Domstolen, som netop fastslår, at den nyeste viden skal inddrages. Vi bliver stadig klogere på pesticiders effekter på biodiversitet og menneskers sundhed. Det er således et skridt i den helt forkerte retning.

Danmark bør aktivt modsætte sig omnibusforslaget

Hvis vi i Danmark ønsker en stram pesticidlovgivning, kan det blive vanskeligere, hvis Omnibus-forslaget vedtages. Danmark bør derfor afvise EU’s omnibusforslag for foder- og fødevaresikkerhed. Grundvandsbeskyttelsen skal tages alvorligt. Regeringen, Folketinget og medlemmer af Europa-Parlamentet skal engagere sig langt mere offensivt i forhandlingerne.

En kommende dansk regering bør aktivt modsætte sig enhver svækkelse af kravene til risikovurdering og godkendelse af pesticider og insistere på, at forsigtighedsprincippet forbliver fundamentet for pesticidlovgivning.

Vi skal forhindre udhulingen af de hårdt tilkæmpede beskyttelsesforanstaltninger i EU’s forordning om markedsføring af pesticider, som skal tage hånd om pesticiders iboende giftige egenskaber. Og vi skal sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. Samtidig bør regeringen fremme bæredygtige alternativer til kemisk landbrug og støtte landmænd i overgangen til praksisser, der beskytter både grundvand, biodiversitet og folkesundhed.

Dette debatindlæg er bragt i Dagbladet Information den 30. marts 2026, og er skrevet af Emilie Ellesøe og Christian Ege.