Om Ronja Scherfig

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Ronja Scherfig has created 72 blog entries.

Vi skal investere i førerløse biler – for den kollektive transports skyld

Mens USA og Kina allerede har førerløse biler i kommerciel drift, diskuterer vi stadig i Danmark, om teknologien overhovedet er relevant for os. Det er den. Men måske ikke på den måde, mange forestiller sig.

I Danmark bør fokus på førerløs mobilitet ikke først og fremmest være robotaxier i København og Aarhus. Vi bør i stedet bruge teknologien til at løse et langt mere presserende problem: Hvordan sikrer vi mobilitet i de dele af landet, hvor den kollektive transport er under stadig større pres?

I mange land- og yderområder oplever borgerne allerede, at busruter nedlægges, og afgange reduceres. For den enkelte borger betyder det mindre frihed og dårligere adgang til uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter og sociale relationer. Samtidig bliver det stadig vanskeligere og dyrere at opretholde traditionel kollektiv transport i områder, hvor der er få passagerer og store afstande. Her kan førerløs mobilitet blive en del af løsningen.

Danmark har faktisk nogle af de bedste forudsætninger i Europa for at gå foran. Vi har stærke trafikselskaber, høj digital modenhed, mange års erfaring med Flextrafik og et tæt samarbejde mellem kommuner, trafikselskaber, myndigheder og private operatører. Det betyder, at vi ikke behøver at opfinde et helt nyt mobilitetssystem. Vi kan bygge videre på den infrastruktur og de løsninger, vi allerede har.

Forestil dig eksempelvis, at mindre førerløse køretøjer kan bringe passagerer fra landsbyer og mindre bysamfund til stationer og større buslinjer. Eller at de kan supplere Flextrafik og tilbyde flere afgange uden tilsvarende stigninger i driftsomkostningerne. Hvis teknologien implementeres rigtigt, kan den være med til at skabe en mere fleksibel, grøn og økonomisk bæredygtig kollektiv transport.

Men vi ved endnu ikke præcist, hvordan det skal gøres i en dansk sammenhæng. Det er derfor, vi skal begynde at opbygge erfaring i større skala.

Vi foreslår derfor, at der tages initiativ til et nationalt storskalademonstrationsprojekt for førerløs kollektiv transport i danske land- og yderområder. Der er behov for, at vi som samfund investerer i et sådant projekt, så teknologien kan afprøves i en skala, hvor vi rent faktisk får svar på de afgørende spørgsmål. Den viden, der skabes, vil ikke kun komme én kommune eller ét trafikselskab til gode, men potentielt hele landet.

Et demonstrationsprojekt skal ikke blot vise, om et førerløst køretøj kan køre fra A til B. Det ved vi allerede, at teknologien kan. Det interessante er at finde ud af, hvordan teknologien fungerer som en integreret del af den kollektive transport. Hvordan skal den kobles sammen med busser, tog og Flextrafik? Hvordan oplever passagererne løsningen? Hvordan håndteres drift, kundeservice, nedbrud og vintervejr?

Hvordan etablerer vi gode pick-up- og drop-off-steder? Hvordan håndterer vi cybersikkerhed, data og ansvar? Og hvordan organiserer vi driften, hvis løsningen senere skal skaleres til hele landet?

Andre lande er længere fremme. I Norge arbejder Ruter i Oslo-regionen med at gå fra mindre forsøg til drift i langt større skala. I Schweiz arbejdes der ligeledes med førerløs mobilitet, blandt andet med fokus på kollektiv transport uden for de største byområder. Danmark skal naturligvis lære af disse erfaringer.

Men vi kan ikke blot kopiere løsningerne. Den danske kollektive transport er organiseret anderledes, og særligt vores omfattende Flextrafik-system giver os både særlige muligheder og særlige udfordringer. Derfor har vi brug for danske erfaringer.

En af de store forventninger til førerløs kollektiv transport er, at den på sigt kan give mere mobilitet for de samme penge. Det kan potentielt blive muligt at tilbyde flere og mere fleksible afgange i områder, hvor den traditionelle busdrift er vanskelig at få til at hænge sammen økonomisk.

Men vi skal være ærlige: Vi ved endnu ikke præcist, hvad driftsprisen bliver, eller hvornår teknologien bliver konkurrencedygtig med de løsninger, vi har i dag. Netop derfor er et storskalademonstrationsprojekt nødvendigt.

Debatten kommer let til at handle om, hvad det koster at investere i ny teknologi. Men vi bør også stille det modsatte spørgsmål: Hvis den kollektive transport fortsat forringes i land- og yderområderne, risikerer vi øget bilafhængighed og dårligere mobilitet for de borgere, som ikke kan eller ønsker at have egen bil.

Det rammer blandt andet unge, ældre og mennesker uden kørekort. Og det gør det vanskeligere at bo, arbejde og leve i dele af Danmark, hvor bilen i stigende grad bliver en forudsætning for at få hverdagen til at fungere.

Derfor handler førerløs mobilitet ikke først og fremmest om teknologi. Det handler om mobilitet, velfærd og sammenhængskraft. Rådet for Grøn Omstilling har etableret SAAM DK, hvor trafikselskaber, myndigheder, virksomheder og andre relevante aktører samarbejder om, hvordan Danmark bedst kan anvende førerløs mobilitet.

En central del af arbejdet handler netop om kollektiv transport og om, hvordan teknologien kan bruges til at løse konkrete samfundsmæssige udfordringer frem for blot at introducere nye transporttilbud i de områder, der allerede har mange muligheder.

Teknologien kommer under alle omstændigheder til Europa og Danmark. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi får førerløs mobilitet. Spørgsmålet er, hvilken form den får. Vil vi nøjes med at se robotaxier dukke op i de største byer, eller vil vi aktivt bruge teknologien til at forbedre mobiliteten dér, hvor behovet er størst? Hvis Danmark vil være med til at forme udviklingen, skal vi begynde nu.

Dette debatindlæg er bragt i Politiken den 22. september 2026, og er skrevet af Christian Rohmann, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

By |2026-09-22T10:05:14+01:0022. september 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Vi skal investere i førerløse biler – for den kollektive transports skyld
Læs mere

Regeringen skal droppe at forlænge olielicenser i Nordsøen – opråb fra 15 NGO’er

Kære klima-, energi, og forsyningsminister Samira Nawa.

Denne sommer har mindst 35.000 europæere mistet livet på grund af ekstrem varme. Skovbrande har tvunget hundredtusinder på flugt. Floder som Rhinen og Donau har nået historisk lave vandstande. Høstudbyttet er faldet, energiproduktion påvirket, transport blevet vanskeligere, og regningen for klimaforandringerne vokser på tværs af den europæiske økonomi. Det er voldsomt. Og det viser, hvorfor der er brug for stærkt politisk lederskab i disse år. Du og dine ministerkolleger rundt om i verden har en unik mulighed for at mindske konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer ved at reducere vores afhængighed af kul, olie og gas.

Den franske oliegigant TotalEnergies ønsker imidlertid at udvide sin produktion af olie og gas og har anmodet regeringen om at forlænge selskabets licenser i Nordsøen. Regeringen har endnu ikke taget stilling til anmodningen.

En licensforlængelse vil medføre investeringer i nye oliebrønde og oliefelter. Men ny olie og gas er i strid med Parisaftalen og betyder mere benzin på det klimabål, der brænder i Europa. Derfor vil vi som danske grønne organisationer på det kraftigste advare regeringen mod at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen.

SVM-regeringen begrundede forslaget om licensforlængelse med et ønske om at styrke Europas energiforsyning, sikkerhed og uafhængighed. Hensynet er legitimt. Men mere dansk olie og gas er ikke den rigtige løsning.

Dansk gas giver ikke europæisk forsyningssikkerhed

Hvis den selverklærede »grønneste regering nogensinde« ikke kan se, at vedvarende energi er den eneste vej til at sikre billig og sikker energi til Europa, så ser det sort ud.

Tyra og de tilknyttede olie- og gasfelter kan uden licensforlængelse levere op mod 2,8 milliarder kubikmeter gas om året, svarende til det dobbelte af Danmarks forbrug. Men set i et europæisk perspektiv dækker det kun omkring én procent af EU’s samlede gasforbrug. Selv hvis man accepterer, at en lettere øget gasproduktion i Danmark kan bidrage til europæisk forsyningssikkerhed, er det en meget begrænset mængde i europæisk skala – og det gør ikke Europa mindre eksponeret for det globale gasmarked. Det gør vedvarende energi og elektrificering til gengæld.

Olie handles på et globalt marked, og Europas gaspriser påvirkes af de globale LNG-markeder. Det betyder, at når forsyningen af olie og gas forstyrres ét sted i verden, påvirkes priserne i EU. Det samme er tilfældet med lukningen af Hormuzstrædet, der har givet kraftige prisudsving, på trods af at EU kun importerer en mindre del af sin fossile gas fra Golfregionen.

EU kommer aldrig til at kunne kontrollere prisen på olie og gas. Derimod vil en udbygning af den europæiske produktion af vedvarende energi, kombineret med elektrificering, give Europa en energiforsyning baseret på egne ressourcer, som vi selv har kontrol over, og som i mindre grad er afhængig af internationale priser.

I en ny prognose konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at den danske økonomi forventes at vokse 4,2 procent i år og peger blandt andet på, at elektrificeringen af samfundet betyder, at vores erhvervsliv er mere robust over for oliepriserne end andre lande. Desuden er vind og sol den billigste kilde til ny elproduktion i Europa.

Danmarks særlige position udvandes

Når vi investerer i nye fossile brønde, bruger vi penge, kompetencer og arbejdskraft på at forlænge en energiform, som vi ved, vi skal væk fra. Det er ineffektiv brug af samfundets ressourcer.

I stedet skal vi bruge vores investeringer, arbejdskraft og politiske energi på at elektrificere Danmark og Europa. På energieffektivisering, på udbygning af vind og sol, på elnet, lagring og fleksibilitet. Det er her, den langsigtede energiuafhængighed ligger. Hvis vi leverer på EU’s klimamål for 2040 og elektrificerer økonomien, så kan EU allerede fra 2040 dække sit gasbehov fra eksisterende fossil infrastruktur i Norge, Storbritannien og EU.

Da et bredt flertal i Folketinget i 2020 indgik Nordsøaftalen, traf Danmark et historisk valg: Vi ville sætte en slutdato for olie- og gasproduktionen og stoppe nye statslige udbudsrunder.

Det valg handlede aldrig kun om den mængde olie og gas, der ligger under den danske del af Nordsøen. Det handlede også om, hvilken retning Danmark ville forsøge at trække resten af verden i. På baggrund af Nordsøaftalen var Danmark med til at etablere Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som netop arbejder internationalt for, at lande udfaser olie- og gasproduktionen.

Hvis regeringen forlænger licenser i Nordsøen frem mod 2050 og åbner muligheden for yderligere produktion, udvander vi det, der har givet Danmark en særlig position internationalt. Vi kan ikke med den ene hånd bede andre lande om at udfase fossil produktion, mens vi med den anden hånd forlænger vores egen.

Som grønne organisationer opfordrer vi derfor regeringen til at sige nej til en forlængelse af olie- og gaslicenserne i Nordsøen. Lad Nordsøaftalen stå som det, den var tænkt som: et dansk svar på klimakrisen, men også et internationalt signal om, at olie- og gasproducerende lande skal begynde udfasningen.

Danmark skal ikke hælde mere benzin på det bål, der allerede brænder omkring os. Vi skal bruge vores kræfter på at slukke det.

Denne kronik er bragt i Dagbladet Information den 7. september 2026, og er underskrevet af:

  • Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke
  • Daniel Hauberg, klima- og energipolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
  • Maja Jakobsen, director of footprint, WWF Verdensnaturfonden
  • Christian Fromberg, politisk kampagneleder, Greenpeace
  • Markus Geisler, strategisk tovholder, Den Grønne Ungdomsbevægelse
  • Johanne Høgfeldt, koordinator, Fossilfri Fremtid
  • John Nordbo, klimapolitisk seniorrådgiver, Care
  • Stine Bardeleben Helles, forperson, Klimabevægelsen i Danmark
  • Mads Busck, politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark
  • Poul Kattler, forperson, Rådet for Bæredygtig Trafik
  • Jakob Kronik, generalsekretær, Verdens Skove
  • Julie Rosenkilde, direktør, Nyt Europa
  • Ernst Jürgensen, seniorrådgiver, Danmission
  • Gunnar Olesen, politisk koordinator, Vedvarende Energi
  • Jeppe Juul, sekretariatsleder, Rådet for Grøn Omstilling
By |2026-09-08T13:12:03+01:008. september 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Regeringen skal droppe at forlænge olielicenser i Nordsøen – opråb fra 15 NGO’er
Læs mere

Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion

Det er tid til at hæve ambitionsniveauet for vores fødevaresystem. Danske virksomheder skal sættes i førersædet for innovativ fødevareproduktion, og vi skal udvikle stærkere forretningsmodeller, der kan ruste Danmark til en ny virkelighed. Vi lever i en verden, hvor hensynet til ikke bare fødevareproduktion, men også til klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd, fylder mere end nogensinde. Både på nationalt og internationalt plan.
En række virksomheder og organisationer er gået sammen i et grønt vækstteam og har udformet ni anbefalinger, der leverer løsninger til udviklingen af det danske landbrug og fødevareerhverv.
Danmark har et meget stort potentiale for at blive et foregangsland, som globalt viser vejen til udvikling af en fødevareproduktion, der skaber liv på landet, bedre forhold for både dyrene i produktionen og de vilde dyr og en langt større biodiversitet, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Fødevareproduktion er en dansk styrkeposition – vi besidder den nødvendige viden, de rette kompetencer og et spirende miljø af nye virksomheder, der har potentialet til at blive fremtidens førende producenter.
Anbefalingerne kan dermed være med til at skabe fundamentet for vækst i de fødevarevirksomheder, der bør udgøre kernen af fremtidig dansk fødevareproduktion.
Ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion

1. Bedre plads til dyr og mindre udledning

Alle dyr skal have adgang til udearealer, og muligheden for at indføre lofter over antal dyr pr. hektar skal undersøges. Det vil reducere miljøbelastning, styrke dyrevelfærden og øge sundheden i produktionen.

2. Omstillingsfond for landbrug, der vil ud af animalsk produktion

En ny fond – etableret i samarbejde mellem staten og pensionskasser – skal hjælpe landbrug, der ønsker at omlægge fra animalsk til plantebaseret produktion.

3. Udfasning af sojaimport i 2035

Danmark skal udfase sojaimporten og i stedet støtte landmænd, der dyrker danske proteinrige afgrøder. En pulje på 800 mio. kr. skal sikre omstillingen og styrke foderproduktion baseret på danske råvarer.

4. Offentlige indkøb skal følge kostrådene

Stat, regioner og kommuner skal stille krav om, at deres køkkener følger kostrådene og bruger minimum 90 procent økologi eller fødevarer med lavt klimaaftryk. Offentlige køkkener skal gå forrest i den grønne omstilling.

5. EU’s indkomststøtte erstattes af belønning for grønne resultater

Direkte hektarstøtte og koblet støtte bør omdannes til betaling for konkrete resultater på klima, vandmiljø, biodiversitet og dyrevelfærd – særligt for at give mindre og nye landbrug bedre vilkår.

6. Fjern moms på økologi

Økologiske fødevarer bør momsfritages. Det vil øge efterspørgslen, styrke sundheden, skabe bedre dyrevelfærd og hjælpe Danmark med at nå sine mål om mere økologi og plantebaseret produktion.

7. Regulering og udfasning af pesticider

Et nationalt program skal udvikle alternativer til pesticider. En innovationspulje på 150 mio. kr. årligt i ti år skal støtte nye teknologier og styrke eksporten af pesticidfrie løsninger.

8. Styrket eksportstrategi for plantebaserede fødevarer

Danmark skal have en samlet national strategi for plantebaseret eksport, så landet kan udnytte de voksende globale markeder, hvor efterspørgslen stiger markant.

9. Ny fødevarefond til grøn omstilling

Den offentlige støtte, der via Promilleafgiftsfonden stadig gives til landbrugets egne produktionsafgiftsfonde for animalsk produktion, samles i en ny fødevarefond, der skal finansiere udvikling, forskning og markedsføring af økologiske og plantebaserede produkter.

Udtalelser fra medlemmer af det grønne vækstteam

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse:

-Danmark har et meget stort potentiale for at blive et foregangsland, som globalt viser vejen til udvikling af en fødevareproduktion, der skaber liv på landet, bedre forhold for både dyrene i produktionen og de vilde dyr og en langt større biodiversitet.

Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur Andelskasse:

-Vi ser økologien som hjørnesten i en helhedsorienteret strategi for klima, biodiversitet og dyrevelfærd. Som pengeinstitut for en betragtelig del af Danmarks økologiske og biodynamiske landbrug, ønsker vi, at politikerne kigger mod netop de landbrug, der producerer med respekt for naturen, og at man giver incitament til, at endnu flere kommer med. Det grønne vækstteams anbefalinger harmonerer præcis med den tilgang.

Rune-Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening:

Vækst skal foregå inden for de planetære grænser, og det er plantebaserede fødevarer den stærkeste garant for. Vi har dygtige plantebaserede fødevarevirksomheder og gæve landmænd i Danmark, og de har brug for solide politiske rammer og investeringer som kan give det plantebaserede erhverv luft under vingerne. Vi får ikke mere natur i verden uden et skift i retning af en fødevareproduktion, der kan brødføde flere på mindre plads. Dvs. en mere plantebaseret fødevareproduktion.

Jeppe Juul, sekretariatsleder, Rådet for Grøn Omstilling:

-Med disse anbefalinger kan vi udvikle et landbrug, der både producerer mere plantebaseret mad, bliver fri af sin afhængighed af import af soja og ikke længere bruger skadelige pesticider. Det fødevaresystem, vi har i dag, har for store konsekvenser for klima, miljø, biodiversitet og sundhed. Det er afgørende at skifte retning. Og her spiller EU’s landbrugsstøtte en stor rolle. Samtidig skal vi støtte op om de mange gode kræfter, der allerede er i gang med at omlægge til mere økologi og på andre måder driver jordbrug med et større hensyn til jorden, vandmiljøet og klimaet og er med til at styrke lokalmiljøet.

Stella Staunstrup, Sekretariatschef, Plantebranchen:

-Det er tydeligt for enhver med øjne, at vi har brug for en ny vej for dansk fødevareproduktion. Vi skal ganske enkelt prioritere anderledes, end vi gør i dag, og investere massivt i en bedre fremtid. Et helt åbenlyst værktøj til at løfte den opgave er at få de offentlige måltider til at følge kostrådene. Det vil skabe et større hjemmemarked for planteproteiner, nedbringe vores enorme forbrug af animalske produkter og konkret vise danskerne, at en planterig tallerken er både lækker og mættende. Plantebranchen har løsningerne.

Rasmus Dose Sandorff, forperson Økologisk Ungdomsbevægelse:

-En udvikling af det danske landbrug og fødevaresystem mod et holistisk, naturnært og agroøkologisk madsystem er afgørende for både klimaet, miljøet, dyrene og os selv. Unge landbrugere, kokke, forbrugere og fødevareprofessionelle arbejder for udviklingen hver dag. Men hvis vi vil i mål, kræver det også politisk handling.

Sarah Hellebek, bestyrelsesmedlem Andelsgaarde:

-Der er ingen tid at spilde, når det gælder omstillingen af dansk landbrug. Med anbefalingerne kan vi støtte landbruget i vejen til et retfærdigt madsystem og hjælpe en ny generation ind i erhvervet.

Marie Sainabou Jeng, stifter og programdirektør i Madland:

Fremtidens madsystem er her allerede. Hver dag arbejder tusindvis af småskala-aktører på tværs af værdikæden med innovation og løsninger, der skaber nye landbrug, produkter, madhandler, spisesteder, måltider og fællesskaber for forandring. De er rollemodeller for et gentænkt madsystem, der gavner borgere og samfund og fremmer sundhed, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, trivsel og økonomi. Et bedre madland er inden for rækkevidde, derfor støtter vi op om de grønne anbefalinger til Regeringen for fremtidens madsystem.

August Hermann, projektleder Øm Klostergaard:

-På Øm Klostergaard ser vi, hvordan landbruget kan blive en del af løsningen, når det forstås som et levende økosystem og et fælles ansvar. Vi bakker op om det grønne vækstteams anbefalinger, fordi det peger på et nyt vækstbegreb, hvor sund jord, rent vand og stærke lokalsamfund er grundlaget for fremtidens økonomi.

Kim Qvist, Direktør Dansk Økojord:

-Gode og relevante anbefalinger, som nu skal knyttes op på et bæredygtigt generationsskifte, adgang til jord, kombineret med nye ejerformer, her bør staten spille en central rolle.

Cecilie Engvang Lund, Co-founder & COO Tempty Foods:

-Hvis Danmark skal lykkes med den nødvendige omstilling af fødevareproduktionen, må økologilovgivningen følge med udviklingen. I dag er reglerne så stramme, at nye klimavenlige teknologier som fermentering i praksis vanskeligt kan certificeres som økologiske. Hvis vi skal realisere rapportens ambition om et fødevaresystem, der bygger på innovation, lavt klimaaftryk og nye produktionsmetoder, kræver det en modernisering af økologiens rammer.

Henrik Christensen, CEO & Co-founder Perfect Season:

-Hvis vi ikke ønsker et land, der gør vores børn og børnebørn syge i fremtiden, skal økologi være standarden og ikke tilvalget. Derfor er vi nødt til at gøre det meget nemmere og mere økonomisk at omlægge til økologi alle steder.

Du kan læse mere om anbefalingerne her: Grønt vækstteam

By |2026-09-16T11:54:10+01:0028. august 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion
Læs mere

Mød os på Klimafolkemødet

Igen i år deltager Rådet for Grøn Omstilling i Klimafolkemødet i Middelfart, der strækker sig fra torsdag den 27. august til lørdag den 29. august.

Vi glæder os til tre dage i klimaets navn – kom og mød os til disse arrangementer:

Torsdag den 27. august:

TidStedTitelLink
11.00 – 11.45Rød sceneGrøn omstilling i en urolig verdenLæs mere
13.00-13.45Hvid sceneEU: Klima eller konkurrenceevne?Læs mere
15.00-15.50Orange sceneFremtidens energi(system) for mennesker og samfundLæs mere

Fredag den 28. august:

TidStedTitelLink
14.30-15.15Grå scene  

Slaget om vores landskaber                            

Læs mere

Lørdag den 29. august

TidStedTitelLink
12.00 -12.45Hvid sceneFolkefælleder – Når borgerne tager landskabet tilbageLæs mere
14.00-14.45       Mint scenen    Skal træ udfases fra el- og fjernvarme? 

Læs mere om klimafolkemødet her: Klimafolkemødet 2026

Foto: Frank Cilius/Klimafolkemødet

By |2026-08-21T08:05:25+01:0013. august 2026|Nyhed|Kommentarer lukket til Mød os på Klimafolkemødet
Læs mere

Tre skridt den nye regering bør tage for et renere hav

Det er positivt, at den nye regering har gjort beskyttelsen af havmiljøet og naturen til en prioritet. Ambitionen om at udvide de beskyttede havområder, etablere flere marine naturnationalparker og styrke indsatsen mod forurening af havmiljøet er vigtige skridt i den rigtige retning.

Det er i den grad også nødvendigt. Danske fjorde kæmper med iltsvind. Biodiversiteten er under pres. Vores vandmiljø lever i det hele taget ikke op til EU’s krav om god tilstand og mange danskere ser med rette havets tilstand som en af vor tids mest synlige miljøudfordringer.

Men hvis ambitionen er renere og sundere have, mangler en vigtig brik i puslespillet. Skibsfarten.

Skibsfarten belaster havmiljøet

Når vi taler om havmiljøet, handler debatten ofte om næringsstofudledninger fra landbruget, fiskeri eller spildevand. Når vi taler om skibsfart, handler diskussionen typisk om klima og CO2-udledninger. Men skibsfarten påvirker også marine økosystemer direkte gennem luftforurening, undervandsstøj samt udledning af skadelige stoffer og mikroplast. Derfor bør skibsfarten betragtes som en del af havmiljøpolitikken, og ikke kun som en del af klimapolitikken.

Det er vigtigt, fordi skibsfarten langt fra er en marginal miljøbelastning. International skibsfart står for omkring tre procent af de globale drivhusgasudledninger, hvilket er mere end de årlige udledninger fra mange industrialiserede lande. Skibe udleder også kvælstofoxider (NOx), svovloxider (SOx), partikler og black carbon, som alle bidrager til luftforurening og kan påvirke kyst- og havmiljøet. Samtidig bliver undervandsstøj fra skibe i stigende grad anerkendt som en væsentlig belastning for livet i havet, fordi den påvirker havpattedyrs og fisks adfærd, kommunikation og migrationsmønstre.

Studier har desuden identificeret skibsmaling som en væsentlig kilde til mikroplastforurening i havet.

Tre skridt mod et renere havmiljø

For det første bør Danmark udvikle en samlet strategi for at reducere skibsfartens påvirkning af marine økosystemer.

Selvom der findes regulering på enkelte områder, mangler der i dag en overordnet tilgang til sektorens samlede miljøaftryk. En sådan strategi bør omfatte drivhusgasudledninger, luftforurening, skadelige kemikalier, undervandsstøj, mikroplast fra skibsmaling, udledninger af spildevand og gråt spildevand, invasive arter samt påvirkninger forbundet med havneaktiviteter.

Det bør begynde med bedre overvågning og kortlægning af skibsfartens miljøaftryk i danske farvande. Vi kan ikke effektivt håndtere det, vi ikke måler. En dedikeret strategi for skibsfartens påvirkning af marine økosystemer vil skabe et stærkt vidensgrundlag for fremtidig politik og hjælpe med at identificere, hvor indsatser kan skabe de største miljømæssige gevinster.

For det andet bør skibsfarten integreres i regeringens elektrificeringsdagsorden. Regeringen har ret i at placere elektrificering i centrum af den grønne omstilling. Men havne og skibsfart er fortsat stort set fraværende i denne diskussion.

For mange dele af skibsfarten er elektrificering ikke længere en fremtidsteknologi. El-færger er allerede i drift med stor succes i hele Skandinavien, og forskning viser, at batterielektriske løsninger kan reducere både udledninger og driftsomkostninger markant på egnede ruter. Landstrøm gør det samtidig muligt for skibe at slukke deres hjælpemotorer, mens de ligger ved kaj, hvilket eliminerer lokale udledninger af NOx, SOx, partikler og CO2 under havneophold.

Derudover reducerer elektrificering støj både over og under vandoverfladen, hvilket forbedrer forholdene for både kystsamfund og livet i havet. Samtidig understøtter elektrificering den bredere omstilling væk fra fossile brændsler og styrker grundlaget for investeringer i vedvarende energi og el-infrastruktur.

Danmark bør derfor eksplicit inkludere havne og skibsfart i de nationale elektrificeringsplaner. Det indebærer en hurtigere udrulning af landstrøm i de største havne, støtte til elektrificering af indenlandske færgeruter, investeringer i ladeinfrastruktur samt sikring af, at udbygningen af elnettet tager højde for fremtidens maritime elforbrug.

For det tredje bør Danmark bruge sin internationale stemme aktivt. Som en af verdens førende søfartsnationer har Danmark et ansvar for at være med til at forme fremtidens globale skibsfart. Beslutninger om sektorens klimaaftryk træffes ikke kun i København, men også i FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO).

Danmark bør gå forrest

Senere på året skal medlemslandene træffe afgørende beslutninger om skibsfartens Net Zero Framework i IMO. Resultatet vil påvirke investeringsbeslutninger i den globale maritime sektor i årtier fremover. Danmark bør være en tydelig og markant fortaler for en ambitiøs ramme, der skaber klare incitamenter til nulemissionsbrændstoffer og -teknologier.

Danmark har allerede taget et vigtigt første skridt ved at løfte havmiljøet højere op på den politiske dagsorden. Det næste skridt er at sikre, at alle væsentlige belastninger af vores havmiljø bliver en del af løsningen – også skibsfarten.

Et renere og sundere hav kræver, at vi tænker havbeskyttelse, klimaindsats og skibsfart som en del af den samme dagsorden.

Ved at udvikle en samlet strategi for skibsfartens miljøpåvirkninger, accelerere elektrificeringen af den maritime sektor og arbejde for ambitiøs international handling kan Danmark bidrage til renere have og samtidig styrke sin position som global frontløber inden for bæredygtig skibsfart.

Dette debatindlæg er bragt i Naturmonitor den 27. juli 2026 og er skrevet af Katerina Davidova.

By |2026-08-03T06:50:13+01:003. august 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Tre skridt den nye regering bør tage for et renere hav
Læs mere

Vi skal stå sammen om at beskytte danskerne bedre mod problematisk kemi

Tallene taler deres tydelige sprog. To ud af tre danskere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter, viser tal fra Svanemærket.

Samtidig viser erfaringer fra Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, at mange borgere er utrygge, når de skal købe en lang række forbrugerprodukter.

Og en helt ny undersøgelse fra Norstat for Forbrugerrådet Tænk viser, at kemi – ifølge danskerne – er blandt de allervigtigste forbrugerpolitiske sager netop nu. Og det har danskerne desværre helt ret i.

Med den såkaldte ”kemi-omnibus”, som Europa-Kommissionen lancerede sidste sommer og som lovgiverne i EU netop har færdigforhandlet, vil kemiske stoffer, der kan være kræftfremkaldende eller kan skade vores evne til at få børn fremover fortsat vil kunne bruges i kosmetik og plejeprodukter i markant længere tid end i dag. Selv efter at forskning har konkluderet, at stofferne kan skade vores helbred.

Regeringens embedsmænd, der normalt formulerer sig forsigtigt, skrev i efteråret i et notat til Folketinget om konsekvenserne af kommissionens forslag: ”Det vil betyde, at der kan være større risiko for udvikling af kræft, skade på ufødte børn eller på forplantningsevnen i forhold til i dag.”

Og som om det ikke var bekymrende nok, risikerer et nyt forslag fra Europa-Kommissionen om fødevare- og fodersikkerhed markant at svække EU’s pesticidregler.

En række danske organisationer vurderer, at forslaget kan få vidtrækkende konsekvenser for folkesundheden, forbrugersikkerheden, naturen og beskyttelsen af det danske drikkevand.

Samtidig er revisionen af EU’s kemikalielovgivning, REACH, endnu engang udskudt på ubestemt tid. Det er ellers her, der kunne ske vigtige positive ændringer, som kunne beskytte forbrugerne og miljøet bedre mod skadelig kemi.

Der er også trends i samfundet, som trækker i den gale retning. Selv små børn er nu målgruppe for kosmetik, der både kan indeholde stoffer, der kan være hormonforstyrrende og give allergi.

Varer fra online platforme med skadelig kemi kommer i stadig stigende omfang over grænserne. Det betyder vi kan forvente øget pres på folkesundheden og miljøet fra kemikalierne.

Samtidig kommer der ny forskning, som viser vi har behov for at øge beskyttelsen mod farlige stoffer.

Heldigvis er der i Danmark overvejende politisk enighed om, at EU i øjeblikket trækker i den gale retning på kemi-området. Den enighed får vi brug for, i en fortsat stærk og fælles dansk indsats i EU fra regering, myndigheder og sundheds-, miljø- og forbrugerorganisationer, der skal begrænse brugen af den uønskede kemi i EU.

Vi skal ikke give op. Vi skal stå sammen og insistere på forbedringer, der kan skærme både mennesker og miljø mod unødig udsættelse for blandt andet allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.

Samtidig skal vi også være realistiske. Og derfor bør Folketinget og regeringen straks iværksætte en langt større national indsats mod problematisk kemi, så vi med forstærket forskning, oplysning og nationale forbud kan skærme danske forbrugere mod problematiske stoffer og samtidig presse på i EU for styrket regulering.

I 2022 ville et enigt Folketing arbejde for et giftfrit miljø, hvor kemikalier produceres og anvendes på en måde, der beskytter miljøet, biodiversiteten og de nuværende og kommende generationer mod skadelige kemikalier.

Dette må også være målet for den nydannede regering og det nyvalgte folketing.

Dette debatindlæg er bragt i Avisen Danmark den 23. juli 2026, og er skrevet af Winni Grosbøll fra Forbrugerrådet Tænk, Anne Holm Hansen fra Astma Allergi Danmark, Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, Anna-Maria Andersson fra Center for hormonforstyrrende stoffer, Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for allergi, Mette Hoffgaard Ranfelt fra Danmarks Naturfredningsforening, Rina Ronja Kari fra Miljømærkning Danmark, Lone Hjorth Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling, Phillippe Grandjean fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Tina Kold Jensen, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Amalie Timmermann fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Xenia Trier, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, Terje Svingen, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Marie Holmer, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Marta Axelstad, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Hanna K.L. Johansson, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Sofie Christiansen, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Anna K. Rosenmai, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Louise Ramhøj, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Kristian Almstrup, International Center for Research and Research Training in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health (EDMaRC), Hanne Frederiksen, EDMaRC, Niels Jørgensen, EDMaRC, David Kristensen, EDMaRC, Stine Holmboe, EDMaRC, Lærke Priskorn, EDMaRC, Casper Hagen, EDMaRC, Anders Rehfeld, EDMaRC.

By |2026-08-03T09:02:45+01:0023. juli 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Vi skal stå sammen om at beskytte danskerne bedre mod problematisk kemi
Læs mere

Mød os på Folkemødet 2026

Torsdag den 11. juni går Folkemødet 2026 i gang i Allinge på Bornholm. Rådet for Grøn Omstilling er naturligvis med og deltager i en lang række spændende arrangementer og debatter – nogle arrangerer vi selv, andre er vi med til som debattører eller oplægsholdere. Her får du et overblik over, hvor du bl.a. kan møde os.

Torsdag den 11. juni

TidStedRGOTitel
Torsdag d. 11. juni – 16:30-16:55C28 – Klima- og EnergiscenenErik Tang, Seniorkonsulent Klima, energi og bioressourcerKan et stop for dansk biomasse sikre vores klimamål?

Fredag den 12. juni

TidStedRGOTitel
Fredag d. 12. juni – 11:30-11:55C29 – Klima- og EnergihjørnetRGO er medarrangørVirker producentansvaret for emballage – og hvem betaler?
Fredag d. 12. juni –  12:00-12:25C29 – Klima- og EnergihjørnetRGO er medarrangørHvordan balancerer EU hensynet til klima, miljø og industri?
Fredag d. 12. juni – 13:30-13:55C29 – Klima- og EnergihjørnetChristian Ege, Seniorkonsulent Fødevarer og bioressourcerHvordan kommer vi i mål med den grønne trepart?
Fredag d. 12. juni – 14:30-14:55C28 – Klima- og EnergiscenenRGO er medarrangørUdvikling eller afvikling? Vind- og solenergi i lokalsamfund
Fredag d. 12. juni – 16:30-16:55C29 – Klima- og EnergihjørnetRGO er medarrangørViden om: Batterier boomer – er det hype eller nødvendighed?
Fredag d. 12. juni – 17:00-17:25C29 – Klima- og EnergihjørnetBritt Dam, Klima- og EnergirådgiverForudsigelighed eller frihed? EU’s klimaregler vs. energikrise
Fredag d. 12. juni kl. 17.30-18.00C29 – Klima- og EnergihjørnetJeppe Juul, Transportpolitisk chefKan luftfarten i EU blive klimaneutral?
By |2026-06-11T08:51:11+01:001. juni 2026|Nyhed|Kommentarer lukket til Mød os på Folkemødet 2026
Læs mere

I stedet for at bekymre os om nationalisering skal vi sikre det grønne i EU’s landbrugsstøtte

Mens regeringsforhandlingerne fylder overskrifterne i de danske medier, foregår der nogle mindre omtalte, men potentielt afgørende forhandlinger om rammerne for EU’s landbrugsstøtte efter 2027.

Det er her, at der træffes beslutninger, som i praksis kan komme til at afgøre, om dansk landbrug fortsætter ad samme spor som i dag, eller om vi kan bruge milliarderne i landbrugsstøtten til at sikre valgets store temaer. Det vil sige det rene drikkevand, bedre dyrevelfærd og en reel grøn omstilling af landbruget, og at vi får et landbrug, der i højere grad forsyner os med mad – økologisk – til mennesker, fremfor at vi bruger store arealer på foder og har mange dyr.

Mangler øremærket budget

Europa-Kommissionen åbnede ballet, da den fremlagde sit forslag i juli sidste år. Forslaget indeholder øget fleksibilitet og et opgør med “one size fits all-tilgangen”. “Nationalisering”, lyder advarslen fra flere af de stemmer, der står vagt om det konventionelle landbrug her i Danmark som reaktion på den nye linje i EU-støtten.”Det grønne er under pres”, lyder dommen modsat fra mange af de grønne stemmer. En kritik, der helt berettiget fremsættes, fordi forslaget ikke som i dag har et øremærket budget til det grønne, og fordi Kommissionens forslag også modsat i dag kræver national medfinansiering af grønne tiltag.

Den manglende øremærkning og kravet om medfinansiering risikerer at betyde, at det grønne bliver nedprioriteret. Den sociale støtte, som hedder direkte indkomststøtte, er både sikret med et mindste budget og 100 procent EU-finansiering. Det burde være omvendt.

Der er også bekymring over, at Kommissionen vil give de enkelte lande større frihed til selv at formulere deres grønne krav til landbrugene, hvor kravene tidligere har været ens for alle på tværs af hele EU.

Men med den grønne advarsel og bekymring in mente, så kan landbrugsstøtten også med Kommissionens forslag fremadrettet blive et stærkt nationalt forandringsredskab.

Det forudsætter dog, Kommissionen tager den grønne fane på sig og bliver en stærk vagthund for ambitionsniveauet.

Vise mere mod

Medlemslandene skal naturligvis som minimum leve op til de forpligtelser, som de er underlagt via EU-direktiver og forordningerne, der har til formål at sikre både øget biodiversitet, reduceret pesticidpåvirkning, godt vandmiljø, mindre ammoniakudledning, grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af vores landbrugsdyr.

De må også meget gerne presses til at gå videre end det. Det vurderer vi til gengæld også, at der er potentiale til i forslaget, hvis det ikke bliver udvandet under forhandlingerne.

Som noget nyt åbner Kommissionen nemlig op for, at landbrugsstøtten i højere grad kan bruges til at honorere landmændene, når deres produktionen lever op til nye krav til klima, miljø, natur og dyrevelfærd. Derudover vil den vil give støtte til ekstensivering af husdyrproduktionen.

Og lige netop det nye forhold i forslaget kan få stor betydning.

Når landmændene kan få betaling for skærpede nationale krav, vil vores politikere kunne vise mere mod, når de laver aftaler, der skal nedbringe landbrugets klimabelastning, genskabe livet i vandløb og fjorde omkring Danmark, få mere fuglekvidder og summende insekter omkring de dyrkede marker tilbage og løfte dyrevelfærden markant.

Balladen ud af Bruxelles

Europa-Kommissionen forsøger med den øgede nationale medbestemmelse at flytte noget af balladen med landbruget ud af Bruxelles’ gader og hjem til regeringsbyerne i de 27 medlemslande. Det kan ganske rigtigt udlægges som en form for nationalisering af landbrugsstøtten.

Omvendt er det givet klogt for at opretholde opbakningen til vores fælles union. Modstanden mod et overnationalt styre kan ikke siddes overhørig, og når dertil kommer, at man vil kunne stille mere målrettede krav med mindre harmonisering, så er mulighederne i fleksibilitet på visse betingelser efter vores vurdering større end risikoen.

Det kan være det, der skal til, for at alle, også vores landmænd, synes, at krav og støttebetingelser giver mere mening, og for, at vi får mest mulig grøn værdi for støttekronerne.

Fremfor at bekymre sig om nationalisering skal de danske forhandlere kæmpe for at sikre midler til det grønne med 100 procent støtte, stille dyrevelfærd stærkere og styrke prioriteringen af den grønne infrastruktur i det dyrkede land. De skal også kæmpe for, at støtten kan udbetales på grundlag af resultatopgørelser, samt meget vigtigt at Kommissionens rolle som en stærk vagthund cementeres i den endelige forordning.

Vi skal fremad med den grønne omstilling ikke baglæns.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 26. maj, og er skrevet af Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, Sophie Hastrup Christensen fra Dyrenes Beskyttelse, Anna Bak Jäpelt fra Danmarks Naturfredningsforening, Stella Staunstrup fra Plantebranchen, Hanne Winter fra Dansk Vegetarisk Forening, Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening, Rune Havgaard Sørensen fra Danmarks Biavlerforening, Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling og Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection.

By |2026-05-26T07:33:45+01:0026. maj 2026|Debatindlæg|Kommentarer lukket til I stedet for at bekymre os om nationalisering skal vi sikre det grønne i EU’s landbrugsstøtte
Læs mere

USA presser Danmark og Europa til energispild midt i Hormuz-krisen

Danmark har som et af få lande i Europa ambitiøst og rettidigt implementeret lovgivning, EU's Metanregulering, der begrænser lækager og udledninger af den ekstremt klimaskadelige drivhusgas metan og effektivt reducerer energispild. Danmark er dermed et forbillede for hele Europa. Men et massivt pres mod lovgivningen har nu resulteret i, at denne indsats står til at gå tabt, med store konsekvenser for både forsyningssikkerhed, energipriser og den globale opvarmning til følge. 

"Det er bekymrende, at dele af Europa ligger under for amerikansk pres for at få slækket på en regulering, der dels gør os mindre afhængige af oliestater og dels mindsker vores gasbehov og holder priserne nede ved at mindske sjusk og spild", siger Britt Dam, energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. 

Midt i geopolitiske uroligheder, der truer energiforsyningen og driver olie- og gaspriserne op verden over, strammer Trump-administrationen nu skruen og kobler Europas adgang til gunstige LNG-vilkår direkte sammen med krav om, at EU ikke ændrer handelsaftalen mellem de to parter. Samtidig øger USA presset for at svække EU's Metanregulering (EUMR), der netop sætter krav til bl.a. detektion og reparation af lækager i energisektoren, herunder for import fra lande som USA. De bakkes op af visse medlemslande og store dele af olie- og gasindustrien, der under påstande om at EUMR truer forsyningssikkerheden, kræver deregulering og udsættelse. 

Adskillige analyser understreger imidlertid, at sammenkoblingen mellem udrulningen af EUMR og truslen mod forsyningssikkerhed er en fejlslutning. Senest har det Internationale Energiagentur (IEA), i en netop udgivet rapport, understreget at håndtering af metanudledninger kan styrke energisikkerheden midt i krisen. IEA's estimater viser, at velkendte reduktionstiltag kan frigive op til 200 mia. m³ naturgas årligt – svarende til næsten det dobbelte af den LNG-volumen, der er gået tabt fra Hormuz-krisen indtil videre. Heraf kan omkring 15 mia. m³ frigives hurtigt med direkte effekt på markedet på kort sigt. 

Presset for at svække reguleringen ligner derfor endnu en trussel fra USA, der går imod Danmarks og Europas interesser. Presset er eskaleret op mod udgivelsen af Kommissionens længe ventede guidelines, der er afgørende for ambitiøs og harmoniseret implementering af EUMR på tværs af medlemslande. Et lækket udkast vedr. sanktioner og bøder, som Rådet for Grøn Omstilling har fået adgang til, indikerer at amerikanerne får sin vilje. Danmark kan derfor i praksis blive tvunget til at tilbagerulle sin eksisterende lovgivning for sanktioner og bøder. Denne udgør et afgørende redskab til håndhævelse, og Kommissionen har bedt den danske Energistyrelse præsentere sin model for Kommissionen og øvrige medlemslande ved et tidligere ekspertgruppemøde. Disse møder har til formål at udveksle erfaringer landene imellem, og den danske model er da også blevet fremhævet som best in class i en komparativ analyse foretaget af Ecologic.  

Danmark har vist at implementering er mulig i praksis, og bør stå som model for Kommissionens videre arbejde. Det lækkede dokument fortæller imidlertid en anden, skræmmende historie. Det giver medlemslande uhørt bred fleksibilitet til at udsætte eller suspendere sanktioner med henvisning til energisikkerhed. Samtidig er kriterierne uklare og ikke tidsbegrænsede, og håndhævelsen af lovgivningen kan således i praksis blive sat ud af spil på ubestemt tid. Dermed er der alvorlig risiko for at harmoniseringen mellem landene bliver til et race-towards-the-bottom, med alvorlige konsekvenser for netop energisikkerhed, prisstabilitet og klima. 

Med Danmarks ambitiøse metanlovgivning, og med danskeren Energikomissær Dan Jørgensen for bordenden ved metanreguleringens udrulning – der som daværende dansk klimaminister var en af kræfterne bag den globale målsætning for metanreduktioner – er der brug for at Danmark endnu engang træder i karakter for at forsvare sine egne og Europas interesser mod amerikanske trusler og pres. 

By |2026-05-13T13:42:51+01:0012. maj 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til USA presser Danmark og Europa til energispild midt i Hormuz-krisen
Læs mere

Ny ledelse hos Rådet for Grøn Omstilling

Rådet for Grøn Omstilling har på en ekstraordinær generalforsamling valgt ny ledelse. Bo Asmus Kjeldgaard træder ind som ny forperson, og Lars Pehrson indtager rollen som næstforperson. På mødet vedtog organisationen nye vedtægter, der bedre afspejler organisationens organisering. 

Samtidig er Jeppe Juul nu sekretariatsleder. Han fortsætter parallelt i sin rolle som transportpolitisk chef. Det sikrer kontinuitet og stærk faglig forankring i organisationens arbejde. 

"Organisationsændringerne har været en nødvendig tilpasning til færre indtægter, der blandt andet har medført nedlæggelse af det tidligere ledelseslag i organisationen. Det har været nødvendigt for at sikre, at RGO stadig kan bidrage effektivt til den grønne omstilling", siger Bo Asmus Kjeldgaard. 

Med den nye sammensætning står Rådet for Grøn Omstilling godt rustet til at videreføre og udbygge sit arbejde for en ambitiøs og ansvarlig grøn omstilling i Danmark. 

"RGOs store styrke er, at vi kan kombinere stor faglighed og viden med samarbejde og handling, og finder løsninger på tværs af områder som Energi, Transport, Kemikalier og Landbrug. Meget af vores arbejde har også en international karakter, hvilket er vigtigt for at gøre en reel forskel til gavn for klima og miljø", siger Bo Asmus Kjeldgaard. 

Den nye ledelse vil i tæt samarbejde med holdet af dedikerede medarbejdere i sekretariatet bygge videre på det stærke fundament, som organisationen allerede står på, og fortsætte indsatsen for at skabe konkrete resultater i samarbejde med både beslutningstagere, erhvervsliv og civilsamfund. 

Om Rådet for Grøn Omstilling  

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig non-profit miljøorganisation, der i tre årtier har rådgivet og kommunikeret om emner indenfor om klima og miljø. På et fagligt grundlag og ofte i samarbejde med andre aktører former vi konkrete løsningsforslag til politikere og andre beslutningstagere i Danmark og EU, så de kan træffe valg, der er til gavn for den grønne omstilling af samfundet.  

Læs mere her 

By |2026-05-12T12:33:30+01:0012. maj 2026|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ny ledelse hos Rådet for Grøn Omstilling
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top