Om Ronja Scherfig

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Ronja Scherfig has created 53 blog entries.

Nye forslag til en hurtigere elektrificering af lastbiler

Dagen efter at Folketingets pulje for grøn omstilling af tung vejtransport kom Rådet for Grøn omstilling med sine bud på hvordan man kan lægge de bedste rammer for omstillingen.

”Med støttepuljen afsluttet bør vi diskutere hvordan vi bedst kommer videre med omstillingen til el-lastbiler”, siger Jeppe Juul, Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling.

Som en af de mere overraskende elementer i Rådet for Grøn omstillings plan, er en afvikling af de støttepuljer, der har været indtil videre. I stedet bør fremtidig støtte gives som en investeringsstøtte i form af en udvidet fradragsret. Det vil ifølge ham være en ordning, der er nem at administrere både for staten og vognmændene.

”De senere år har vi oplevet en stop-go politik på markedet for el-lastbiler på grund af støtteordningerne. Det skal vi væk fra og i stedet gradvist overgå til et mere normalt marked”, siger Jeppe Juul.

Samtidig foreslår Rådet for Grøn Omstilling, at el-lastbiler fremover får 100% rabat på vejbeskatningen af lastbiler, samtidig med at betalingen for almindelige lastbiler hæves til EU’s maximumsbeløb.

”Det afgørende for en hurtig grøn omstilling af lastbiler, er at det bliver dyrere at køre fossilt og billigere at køre på strøm. Med de ændringer vi foreslår, øger vi incitamentet endnu en tand så markant flere vognmænd kan få en positiv buisness case ved at skifte til el”, siger Jeppe Juul.

Af øvrige tiltag forslag Rådet for Grøn Omstilling, at krav om tvungen iblanding af biobrændstoffer stoppes, at der afsættes en pulje til demonstrationsprojekter med selvkørende elektriske lastbiler, og at der etableres en særlig fast-track ordning for vognmænd, der skifter til el, men som i dag nogle gange kan vente længe for ekstra el-tilslutning.

”Elektrificeringen af transportsektoren er EU’s vej ud af sin dybe afhængighed af olie fra stater der ikke nødvendigvis er os venligt stemt. Samtidig er den afgørende for at have et konkurrencedygtigt erhvervsliv, og hurtigt og markant nedbringe vores klimabelastning”, slutter Jeppe Juul.

Læs anbefalingerne her: Grøn Vej 2030 – Elektrificering for sikkerhed, konkurrenceevne og klima

By |2025-10-01T15:20:36+01:001. oktober 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Nye forslag til en hurtigere elektrificering af lastbiler
Læs mere

Bjarke Møller stopper som direktør for Rådet for Grøn Omstilling

Efter gensidig aftale stopper Bjarke Møller nu i Rådet for Grøn Omstilling, som han har stået i spidsen for siden 2022.

Bjarke har med imponerende arbejdsindsats stået i spidsen for RGO gennem en meget formativ periode for dansk klimapolitik. Med sin skarpe pen, stærke formidlingsevner og insisteren på, at vi kender klimakrisens løsninger og bør holde blikket fokuseret på de mest omkostningseffektive af dem har han været en profileret leder i den danske klima- og energidebat. Han har samtidig været garant for RGO’s høje faglige kvalitet og formået at etablere stærke broer til andre grønne interesseorganisationer og øvrige alliancepartnere, der har arbejdet for de samme mål som Rådet.

Bestyrelsen vil gerne sige Bjarke stor tak for hans betydelige og kompetente indsats i klimaets og RGO’s tjeneste. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke fremover.

Administrationschef Svend Tabor er blevet konstitueret som fungerende direktør og vil udfylde denne rolle til der er fundet en afløser for Bjarke. Stor tak til Svend for at påtage sig denne opgave.

By |2025-09-30T11:16:03+01:0030. september 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Bjarke Møller stopper som direktør for Rådet for Grøn Omstilling
Læs mere

Konklusioner fra PFAS konference

Tekst og fotos: Ronja Scherfig

Hvad er konsekvenserne af at bruge PFAS i byggeriet? Hvor stort er omfanget? Hvordan håndterer vi byggeaffald, der indeholder denne kemikaliegruppe? Og hvad betyder det for det cirkulære byggeri. Dette var omdrejningspunktet for vores konference med titlen ‘PFAS i byggeriet’ den 9. september i Fællessalen på Christiansborg.

Oplægsholdere, paneldeltagere og ikke mindst et engageret publikum delte deres erfaringer og ekspertise og gjorde os klogere på PFAS og alt det, der følger med, når først PFAS er blevet en del af vores byggeri.

Konferencen blev arrangeret i samarbejde med Teknologisk Institut, WSP Danmark, Henning Larsen Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S. Moderator var Helene Chéret, redaktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Her kommer en sammenfatning og highlights fra konferencen.

Konferencen blev åbnet af Anne Paulin, der er cirkulær økonomiordfører og boligordfører i Socialdemokratiet. Hun var også vært for konferencen.

” Vi skal gøre alt hvad vi kan for at få PFAS ud af vores kroppe og natur – og her er det også meget relevant at kigge på byggeriet ”

Xenia Trier, lektor ved Københavns Universitet og med i PFAS-centret, gav et indblik i, hvad forskningen peger på, når det kommer til brugen af PFAS og dets effekt på vores sundhed. PFAS findes efterhånden mange steder, når man leder efter det. Og det koster dyrt i form af sundhedseffekter og forurening af natur og vandmiljøer. Det besværliggør også den cirkulære økonomi og skader klimaet.

”Det er muligt at udvikle alternativer til PFAS i byggebranchen. Men der er brug for tydelige lovkrav og hjælp til sektoren for at få det til at virke i praksis. Her har Danmark en mulighed for at være et foregangsland. Vi kan ligeså godt komme i gang nu, så vi er klar, når der kommer en PFAS restriktion ”

Vi har kun data for en lille mængde af PFAS stoffer, og risikovurderingerne kan ikke følge med mængden og diversiteten af stofferne, lyder det fra Xenia Trier. Samtidig ved man, at når der sker en PFAS forurening, så spreder det sig. De mennesker, der i Danmark er mest eksponeret for PFAS er folk, der bor eller arbejder tæt på punktkilder, som f.eks. ved tidligere brandøvelsespladser. Men også arbejdere der producerer, anvender eller genanvender materialer med PFAS indhold.

Nye PFAS-fund i byggevarer

I en nyudgivet rapport om fund af PFAS i byggevarer, viser stikprøver fluorforbindelser, herunder specifikke PFAS-stoffer, i 11 af de 44 byggevarer, der blev testet. I et oplæg udlægger Anke Oberender, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut og Anna-Mette Monnelly, specialist hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, hovedkonklusionerne fra rapporten og anbefalinger til bygherrer og leverandører.

Der er brug for mere viden og handling. Men det er vigtigt at mangel på viden ikke bliver en stopklods for handling nu. Branchen kan bidrage, og det er vigtigt, at de tager aktiv del heri, men de kan ikke alene udfase PFAS i byggeriet. Til det er der brug for politiske krav og regelsæt, lyder det i den nye rapport.

Jan René Rasmussen, teamleder fra Gladsaxe Kommune, fortalte om arbejdet med svanemærkede og cirkulære daginstitutioner i kommunen. Han fremhævede, at cirkulære bygninger bærer på en historie og et narrativ, som brugerne finder interessante. Kommunen har ligeledes oplevet, at de certificerede svanemærkede bygninger kan agere som et trækplaster for at tiltrække ny arbejdskraft og familier til daginstitutionerne.

Fra Forbrugerombudsmanden fortalte chefkonsulent Christian Poll om deres arbejde med at håndhæve markedsføringsloven. Hans anbefalinger er, at være så konkret og præcis som mulig, at der er forskel på klima, miljø og bæredygtighed, samt at undgå budskaber som “fri for PFAS”, da der meget ofte vil indgå små mængder af et kemikalie som f.eks. PFAS, som følge af baggrundsforurening.

Seniorrådgiver Lone Hjorth Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling fremlagde en række politiske anbefalinger for PFAS i byggeriet. Her lagde hun vægt på at vedtage en national strategi for udfasning PFAS i byggevarer, stille krav til kemikaliedokumentation i byggeriet, bruge offentlige indkøb som løftestang og styrke kontrol og dokumentation for import og salg af materialer der kan indeholde PFAS.

Konferencen blev rundet af med en paneldebat. Her deltog:

Karin Liltorp, Folketingsmedlem for Alternativet og ph.d. i kemi, Morten Melchiors, Gruppeformand for Konservative og medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, Martha Lewis, Head of materials, Henning Larsen Architects, Xenia Trier, Lektor ved Københavns Universitet og PFAS-centret, Jan René Rasmussen, teamleder, Gladsaxe Kommune, Lone Hjorth Mikkelsen, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Spørgsmålet om kommunernes brug af certificeringsordninger i byggeriet blev rejst. Gladsaxe og Københavns Kommune pegede på, at certificeringer hjælper dem, fordi det ikke er muligt at have al relevant ekspertviden internt i kommunen. Martha Lewis påpegede, at certificeringer også er værdifulde for eksperter – men at det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke kriterier der ligger til grund for certificeringerne.

EU blev fremhævet som en mulig vejviser, men Karin Liltorp fra Alternativet, påpegede, at Danmark bør gå forrest og ikke afvente EU.

Morten Melchiors fra Konservative i København Kommune udtalte, at det aldrig må være farligt at gå på arbejde. Når der kommer krav, kommer der også nye måder at gøre ting på.

Tak til alle der deltog i konferencen.

Power points fra dagens oplægsholdere kan findes her:

  • Xenia Trier, lektor ved Københavns Universitet og PFAS-centret: PDF
  • Anke Oberender, seniorkonsulent, Teknologisk Institut og Anna-Mette Monnelly, specialist, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma: PDF
  • Jan René Rasmussen, teamleder, Gladsaxe Kommune: PDF
  • Christian Poll, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden: PDF
  • Lone Hjorth Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling: PDF

Programmet for dagen så således ud:

Konferencen er organiseret af:

Rådet for Grøn Omstilling, i et samarbejde med Teknologisk Institut, WSP Danmark A/S, Henning Larsen Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.

Konferencen er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania, og er en del af projektet ’PFAS i nye og eksisterende byggematerialer’.

By |2025-09-22T12:43:06+01:0022. september 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Konklusioner fra PFAS konference
Læs mere

Gør Det Økologiske Spisemærke permanent, og kom i hus med målene

Heldigvis er der Det Økologiske Spisemærke, der kan hjælpe målsætningerne på vej. Det ved regeringen. Den har sat penge af til Det Økologiske Spisemærke i 2026, og det skal der lyde ros for. Men hvad så bagefter? Forhåbentligt bliver Det Økologiske Spisemærke også prioriteret på de Finanslove, der følger efter. Alligevel er vi mange aktører inden for hele fødevareværdikæden, der står spørgende over for situationen. Hvorfor er der ikke sikret en varig finansiering af spisemærket i finanslovsforslaget? Ofte kender man udfordringen, men er søgende efter en løsning. Her kender vi og regeringen udfordringen og har et redskab, hvis effekt er kendt.

Alle erfaringer viser, at ud over, at mærket motiverer køkkenlederne til at tage økologi ind på menuen, så får planter højere prioritet, når køkkener får Det Økologiske Spisemærke, og madspildet går ned.

Det er den måde, de ofte kan få økologien på bordet inden for samme budget. Det er godt for klimaet, drikkevandet, vandmiljøet, biodiversiteten, naturen, dyrevelfærden og for os selv, der får mad uden risiko for pesticidrester. Samtidig understøtter det lave forbrug af medicin i økologien en tilgang, hvor man arbejder for at styrke både menneskers og dyrs sundhed i det, der kaldes et “one health”-perspektiv. Vi har sagt det før, men gentager det gerne. Det kræver forberedelse og investering at gøre sit køkken klar til økologi. Der skal findes leverandører, laves om i menuer, der skal blive mere planterige, introduceres nye arbejdsgange og investeres i systemer til at dokumentere økologien. Det sætter køkkenerne kun gang i, hvis de ved, mærket eksisterer de næste mange år.

Derfor er vores opfordring klar.

Fjern nu den tilbagevendende usikkerhed, I skabte, da I første gang, siden mærkets fødsel i 2009, fjernede midlerne i 2023 og måtte lave en akut redningsmanøvre, inden alle gik på juleferie, for at sikre dets eksistens. I har lige relanceret danmarkskortet over spisesteder med Det Økologiske Spisemærke , så måske kan I heller ikke selv forestille jer at nedlægge et mærke, der er så populært.

Et mærke, der har vist dets berettigelse, og som er kopieret af flere andre EU-lande, efter de har besøgt Danmark for at lære, hvordan vi er blevet økologiske verdensmestre. Hvis det er tilfældet, kan vi vel lige så godt slå det fast én gang for alle og give det en permanent placering på lige fod med det statskontrollerede røde Ø.

Dette debatindlæg er bragt i Børsen den 27. september 2025, og er skrevet af:

Kirsten Lund Jensen, økologichef, Landbrug & Fødevarer, Michael Allerup, næstformand og talsperson, bæredygtighed, Kost og Ernæringsforbundet, Saoirse McKeever Andersen, fagchef, fødevarer, Dansk Erhverv, Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service, Karsten Felvang, direktør, F&B, Anne-Sofie Hattesen, esg-chef, Compass Group, Pernille Hougaard, marketingchef, Dagrofa Foodservice, Vivi Kjersgaard, bæredygtigheds- og konceptvarechef, Hørkram, Jan Kristensen, udviklingschef, Dansk Cater, Tine Skriver, Fødevarechef, Horesta, Morten Enni Hassing Schlichtkrull, Head of Food Product & Performance – Operations Performance, ISS Facility Services A/S, Peter Rønn-Petersen, direktør, Meyers Madhus, Jakob Zeuthen, klima- og fødevarepolitisk chef, Danmarks Restauranter og Cafeer, Ronny Saul, Jespers Torvekøkken, Anne Mette Knudsen, divisionsdirektør, Food by Coor, Mona Carøe Jensen, cheføkonoma, Patientkøkken, kantine og ernæringsklinikken, Regionshospitalet Randers, forperson, køkkenudvalget, Økologisk Landsforening, Birte Brorson, rådgivning af professionelle køkkener i bæredygtig drift, Øko++, Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, Trine Langhede, rådgiver, bioressourcer og fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling

By |2025-09-29T12:45:23+01:0017. september 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Gør Det Økologiske Spisemærke permanent, og kom i hus med målene
Læs mere

Kemikalier truer vores miljø og sundhed – Luk hanen i kommunerne

I kommuner over hele landet bliver der konstateret forurening med sundhedsskadelige kemikalier. Særligt problematiske er stoffer som PFAS, der kaldes evighedskemikalier, fordi de hverken nedbrydes i naturen eller kroppen. PFAS-forurening er fundet i drikkevandsboringer, ved brandskoler, i jorder og vandløb – og det skaber bekymring hos borgere og fagfolk.

Vi optager kemikalier gennem drikkevand, fødevarer, luft og hudkontakt, og udsættelse kan føre til alvorlige helbredseffekter, herunder hormonforstyrrelser, kræft, nedsat fertilitet og svækket immunforsvar – særligt er børn og gravide følsomme for påvirkning.

Kommunerne spiller en afgørende rolle i at forebygge og håndtere kemikalieforurening. Mange kilder til forurening er lokale: gamle lossepladser, industrielle aktiviteter, anvendelse af pesticider, samt kemikalier, der ikke fjernes i rensningsanlæg og dermed ledes ud i naturen.

Målsætningen er, at vores kommuner bliver grønne og bæredygtige steder, hvor drikkevandet er rent, naturen sund, og borgernes helbred ikke sættes over styr af usynlige, men skadelige kemikalier.

Vi skal beskytte borgerne og fremtidige generationer – og det begynder i vores egen kommune.

Ved at sætte kemikalieforurening på den kommunale dagsorden viser du som politiker ansvar for både miljø, sundhed og fremtidige generationer. Brug valget i 2025 til at gå forrest – og gør din kommune til en foregangskommune fri for skadelige kemikalier.

Læs Rådet for Grøn Omstillings anbefalinger til kommunerne her.

By |2025-10-16T10:04:47+01:0012. september 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Kemikalier truer vores miljø og sundhed – Luk hanen i kommunerne
Læs mere

Milliarder på landbrugsstøtte kan bruges meget klogere

I dag går størstedelen af EU’s landbrugsstøtte stadig til direkte indkomststøtte – uanset hvordan eller hvad der produceres. De skatte-euro understøtter i praksis en intensiv produktion, som belaster klima, miljø, dyrevelfærd, drikkevand og natur – og som via et højt forbrug af antibiotika i staldene bidrager til udbredelsen af antibiotikaresistens. De penge kan bruges meget klogere.

Det handler ikke om at tage støtten fra landmændene. De står i frontlinjen for både klima- og biodiversitetskrisen og er afhængige af stabile rammer. EU’s støtteordninger kan for nogle være forskellen på, om regnskabet hænger sammen eller ej. Opgaven for de europæiske landbrugsministre er at give dem den sikkerhed, men på en måde, hvor landmændene, modsat i dag, belønnes for de løsninger, samfundet har brug for.

Når en landmand sikrer levesteder og fødegrundlag til insekter, fugle, padder og andet liv i det dyrkede land, tager jord ud til natur, undlader brug af pesticider og giver dyrene bedre vilkår, gavner det ikke kun produktionen – det udgør samtidig et væsentligt gode for hele samfundet. Det gælder også, når landmanden i højere grad dyrker mad til mennesker frem for foder til dyr og reducerer de negative påvirkninger af dyrevelfærd samt miljø- og klimapåvirkninger forbundet med den animalske produktion.

Problemet er, at det i dag sjældent kan betale sig for landmanden at være med i den nødvendige omstilling – og meget tyder på, at det kun går i den forkerte retning.

Vores anbefaling er klar: Den direkte indkomststøtte skal gradvist udfases over de kommende CAP-perioder og erstattes af betaling for dokumenterede grønne og dyrevenlige resultater, der kommer samfundet til gode.

Hovedparten af hektarstøtten i Danmark går til de største landbrug – ca. 5-6000 landbrugere. Vi foreslår derfor også at give mulighed for, at små landbrug kan tilgodeses gennem en såkaldt multiplikationsfaktor, så de får en højere støttesats. Det vil skabe mere liv på landet med nye jordbrugere, der investerer i planteproduktion til mennesker og giver dyrene bedre vilkår.

Nye, mere bæredygtige fødevareværdikæder – herunder plantebaserede produkter – skal have den samme politiske opbakning, som den animalske produktion har haft i årtier. Og hvis direkte støtte fortsat kobles til husdyr eller husdyrprodukter, skal der fremover stilles krav om markant bedre forhold for dyrene.

Hvis ministrene vil, kan EU’s landbrugsstøtte blive en motor for grøn omstilling og en investering i en mere robust fødevareproduktion. Hvis de ikke handler, risikerer vi, at endnu en milliardstøtteordning ender med at undergrave de mål, EU selv har sat for klima, natur og dyrevelfærd. Danmark har med EU-formandskabet en unik mulighed for at vise vejen. Den chance bør ikke forspildes.

Dette debatindlæg er bragt i Avisen Danmark den 10. september 2025 og er skrevet af: Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse. Hanne Lyng Winter, EU policy manager, Dansk Vegetarisk Forening. Trine Langhede, rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling. Egon Østergaard, formand, Dansk Ornitologisk Forening. Michael Kjerkegaard, formand, Økologisk Landsforening. Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace. Mette Gervin Damsgaard, politisk chef, World Animal Protection Danmark. Lars Midtiby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening. Frederik Madsen, vikarierende sekretariatschef, Plantebranchen. Torben Strømgaard Hansen, formand, Danmarks Biavlerforening.

By |2025-09-11T07:20:32+01:0011. september 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Milliarder på landbrugsstøtte kan bruges meget klogere
Læs mere

Havet gisper stadig – nu skal vi holde fast i ambitionerne

Meget tyder på, at dette års iltsvind kommer til at rangere blandt de værste nogensinde, og dermed slår nye, triste rekorder.

Det er den ærgerlige konklusion på baggrund af de foreløbige målinger af iltsvindet i år, som først forventes at toppe i løbet af september. Fedtemøget, der i disse dage driver i land langs kysterne, er en brutal påmindelse om, at vores åer, fjorde og indre farvande er i en dyb og vedvarende krise.

Midt i alvoren markerer den grønne trepart dog et nybrud. Den brede aftale har skabt håb om, at vi endelig kan få gjort noget ved iltsvindet gennem en grundlæggende omlægning af landbruget. En omlægning, som også landbruget kan se sig selv i til gavn for klima, natur og vandmiljø. Men treparten er først og fremmest et løfte, der nu skal indfries.

Her spiller kommunerne en nøglerolle. Det er her, de nationale ambitioner skal blive til konkrete løsninger. Det er i kommunerne, at planlægningen for vådområder, skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde skal ske. Og det er i kommunerne, at de lokale treparter arbejder intenst for at levere omlægningsplaner inden årets udgang.

Mangler afklaring
Derfor er efterårets kommunalvalg en afgørende test af den politiske vilje til at sikre handling. Hver kommune har mulighed for at gøre en forskel. Uden sunde fjorde og rene kyster mister vi ikke bare vigtige økosystemer og store naturoplevelser, men også turisme, lokale arbejdspladser og livskvalitet tæt på dér, hvor folk bor. Vælgerne har krav på at vide, hvordan deres lokale kandidater vil sikre, at trepartens mål og de lokale omlægningsplaner bliver til virkelighed i netop deres kommune.

Men den lokale indsats kan ikke stå alene. På Christiansborg er der heldigvis taget et vigtigt skridt med en politisk delaftale om den famøse kvælstofhammer i forsommeren, som skal levere reduktioner på cirka 7.100 tons kvælstof om året fra 2027. Det er et ambitiøst og nødvendigt skridt i den rigtige retning.

Udfordringen er dog, at aftalen kun er en hensigtserklæring, indtil de afgørende detaljer er på plads. Forude venter efterårets forhandlinger om, hvordan byrden skal fordeles og helt afgørende, hvordan de berørte lodsejere skal kompenseres.

Uden afklaring efterlades lodsejerne i et limbo. Det er en bremseklods for den frivillige indsats og for det konstruktive samarbejde i kommunerne og de lokale treparter. For ingen kan træffe langsigtede beslutninger om deres jord og deres fremtid på et usikkert grundlag. Skal treparten lykkes, kræver det et klart signal, så de, der lever af jorden, ved hvad de har at rette sig efter.

Årets iltsvind er en påmindelse om, hvad vi kæmper for: liv i fjordene, rent vand og sunde kyster for kommende generationer. Den grønne trepart har sat retningen. Nu gælder det om at holde kursen og føre ambitionerne ud i livet – både i de nye kommunalbestyrelser og i de kommende forhandlinger på Christiansborg.

Dette debatindlæg er bragt i Naturmonitor den 3. september 2025, og er skrevet af Lone Hjorth Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Tobias Udsholt, seniorøkonom i Tænketanken Hav, Lars Brinch Thygesen, natur- & miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Sarah Hellebek, bestyrelsesmedlem i Andelsgaarde & Anne Rehder, bestyrelsesmedlem i Regenerativt Jordbrug.

By |2025-09-04T12:54:13+01:004. september 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Havet gisper stadig – nu skal vi holde fast i ambitionerne
Læs mere

Fund af PFAS i byggevarer understreger behovet for at takle kemikalieudfordringen i byggeriet

Byggevarer, der bliver brugt flittigt herhjemme og som kan købes på danske byggemarkeder og online, kan indeholde fluorforbindelser, herunder PFAS. Det viser en ny rapport ’PFAS i byggevarer – Udfordringer og løsninger på vejen mod et cirkulært byggeri’, hvor man har lavet en stikprøveundersøgelse af en række byggevarer. Her finder man fluorforbindelser, herunder specifikke PFAS-stoffer, i 11 af de 44 byggevarer, der blev testet.

Niveauet af fluorforbindelser er i nogle af prøverne så højt, at det overstiger den grænseværdi, som er blevet forslået i EU. Disse vil derfor ikke kunne sælges på det europæiske marked, medmindre producenten kan dokumentere, at der ikke er tale om PFAS. Danmark har sammen med fire andre EU-lande foreslået et restriktionsforslag for PFAS. Det skal reducere brugen af PFAS, udledninger til miljøet samt gøre produkter og processer mere sikre for mennesker. Forslaget er stadig til forhandling i EU.

Undersøgelsen er nyeste bidrag til viden på området. Tidligere undersøgelser påviser PFAS i fx maling, OSB-plader, facadeplader og isoleringsmaterialer. Den tidligere Videnstaskforce for PFAS, der blev nedsat af regeringen i 2023, konkluderer i en rapport, at PFAS bruges bredt i byggeriet, men at der intet overblik er over hvor og hvor meget. Internationale studier som f.eks. ’PFAS in Building Materials’ af det amerikanske Green Science Policy viser også, at man kan finde PFAS i mange byggevarer.

Et byggemateriale har en påvirkning ikke alene i byggeriets brugsfase, men også i produktion af byggematerialet, opførelse af et byggeri samt håndteringen af byggeaffaldet, når bygningen rives ned. PFAS- indhold i et byggemateriale kan derfor have en påvirkning flere steder end blot byggeriet. Mens der de senere år har været en stor offentlig bevågenhed om forekomst af PFAS i miljøet, mangler der i høj grad stadig viden omkring, hvordan PFAS i byggematerialer fx kan påvirke indeklimaet.

I dag er der ikke grænseværdier for indholdet af PFAS i byggevarer eller byggeaffald, og de tilgængelige analysemetoder er ikke tilstrækkelige til at få et komplet billede af PFAS-indholdet i et produkt. Det gør det vanskeligt både at analysere og vurdere byggematerialer for PFAS. Samtidig er der meget begrænsede krav til deklaration af byggevarer. Alt dette gør det svært for branchen at fravælge PFAS.

Alligevel står branchen over for at skulle forholde sig til ny lovgivning, der er på trapperne, som omhandler kemikalier i bredere forstand. Det gælder bl.a. Byggevareforordningen, EU’s taksonomi og REACH.

Konference: PFAS i byggeriet

Den 9. september afhold vi konference på Christiansborg, hvor vi satte fokus på PFAS i byggeriet. Læs mere her

I det større billede presser et andet spørgsmål sig på: Byggeaffald udgør 40 procent af alt affald i Danmark. Hvad gør man med kravet og ønsket om mere genbrug og genanvendelse af materialer, hvis de indeholder PFAS?

Lone Hjorth Mikkelsen, ph.d. og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling:

”Indholdet af PFAS og andre skadelige kemikalier kan blive et af de helt store benspænd for en reel cirkulær omstilling af byggebranchen. Vi har ikke et tilstrækkeligt billede af, hvor og i hvor store mængder PFAS findes i byggeriet, og det vil skabe udfordringer for både affaldshåndtering, arbejdsmiljø og indeklima i eksisterende og kommende byggerier. Vores nye studie underbygger vigtigheden af, at der indføres skærpede regler for skadelige kemikalier.”

Anke Oberender, seniorkonsulent, Teknologisk Institut:

”Vi arbejder hårdt for at skabe cirkulære løsninger i byggeriet, hvor vi har styr på dokumentation og sporbarhed af byggematerialer, når de skal genbruges eller genanvendes. Tilstedeværelsen af problematiske stoffer, som PFAS, er en stor udfordring. Byggebranchen kan spille en nøglerolle i at reducere tilførslen af PFAS til miljøet ved at undgå og udfase disse stoffer i byggeriet. Men vi har brug for bedre dokumentation, klarere krav og handling fra alle parter, hvis byggeriet skal bidrage til at beskytte miljøet og fremme genbrug og genanvendelse.”

I Sverige har de taget vigtige skridt i omstillingen til cirkulært byggeri, som Danmark kan lade sig inspirere af:

Anna-Mette Monnelly, specialist, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

I Sverige har man i årtier nationalt arbejdet med kemikaliekrav i byggebranchen, igennem Bygvarebedømningen, BASTA og SundaHus. Udover dette har man Bygvarudeklarationen, hvor producenter af byggevarer opbevarer indholdsdata om deres produkter. Byggebranchen i Sverige er derfor rustet til mere operationelt at kunne screene for skadelig kemi, herunder PFAS. De danske myndigheder og byggebranchen har således en inspirerende rollemodel at samarbejde ud fra – og det har vi brug for, for at kunne stoppe det accelererende forbrug af PFAS og andet skadelig kemi.

Martha Lewis, Head of Materials, Henning Larsen:

“Vores nye undersøgelse, som supplerer andre undersøgelser, viser, hvor langt industrien er fra en cirkulær tilgang til byggeriet som er fri for skadelige kemikalier. Vi har et presserende behov for gennemsigtighed, stærkere regulering og frem for alt alternativer, der giver os mulighed for at designe bygninger uden at indlejre skadelige kemikalier dybere ned i miljøet.”

Katrine Hauge Smith, fagspecialist, WSP:

”Der mangler i høj grad viden om brugen af PFAS i byggematerialer og konsekvenserne ved at bruge det. Derudover er det med de nuværende analysemetoder vanskeligt at dokumentere og dermed undgå PFAS i byggeriet. Branchen og myndighederne har brug for at arbejde sammen om både at producere viden og indføre operationelle grænseværdier og dokumentationsmetoder, hvis vi skal lykkes med at undgå PFAS. ”

OM PFAS

PFAS er en kemikaliegruppe med op mod 12.000 forskellige stoffer og bliver brugt i produktionen af bl.a. maling, lak, træ, møbler, pap, papir, gummi, plastik, metal og i den kemiske industri.

PFAS øger risikoen for bl.a. nyrekræft, forhøjet kolesteroltal, lavere fødselsvægt og kan desuden nedsætte vaccineeffekten hos børn. Derudover mistænkes de for at være hormonforstyrrende, hvilket bl.a. kan øge risikoen for fertilitetsproblemer samt udvikling af adfærdsforstyrrelser hos børn, som f.eks. ADHD. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd koster PFAS-relaterede sundheds- og miljøpåvirkninger samfundet mellem 52 og 84 milliarder euro årligt.

Hovedpointer fra studiet

Analyserne viste følgende overordnede resultater:

  • 25 % af de testede byggevarer viser et indhold af specifikke PFAS eller indikerer indhold af PFAS via en screening af totalt fluor.
  • 8 prøver havde total fluor-indhold over restriktionsforslagets foreslåede grænseværdi på 50 mg/kg. Det betyder at, producenter i følge restriktionsforslaget skal dokumentere, om der er tale om PFAS eller ikke-PFAS.
  • De højeste koncentrationer for et specifikt PFAS blev målt for 6:2 FTOH i tre prøver, hvoraf to af de undersøgte byggevarer ville overskride restriktionsforslagets foreslåede grænseværdi på 25 μg/kg.
  • Af de 44 prøver, der indgik i undersøgelserne, var det ikke mulig at gennemføre analysen for totalt organisk fluor for 9 produkter på grund af produkternes materialeegenskaber.

Undersøgelsen indikerer, at en række almindeligt anvendte byggevarer på det danske marked, indeholder specifikke PFAS samt andre fluorforbindelser, der kan indikere PFAS. Vi finder niveauer af fluorforbindelser, der vil medføre, at producenter vil få et dokumentationskrav, hvis PFAS-restriktionsforslaget bliver vedtaget i EU.

OM PROJEKTET

Projektet ’PFAS i nye og eksisterende byggematerialer ved renovering’ er udført i et samarbejde mellem Henning Larsen Architects, Teknologisk Institut, WSP, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Rådet for Grøn Omstilling.

Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Læs rapporten her.

Find uddybbende materiale på projektsiden her.

By |2025-09-15T13:12:29+01:004. september 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Fund af PFAS i byggevarer understreger behovet for at takle kemikalieudfordringen i byggeriet
Læs mere

Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på

Danmark kan bruge EU-formandskabet til at presse på for en plantehandlingsplan for EU, der sikrer større diversitet i proteinerne på tallerkenen, giver større forsyningssikkerhed, sundhed og vækstpotentialer for EU.

Den 1. juli overtog Danmark rollen som formand for ministerrådet i EU, og med det følger muligheden for at sætte dagsordenen for EU-forhandlinger i efteråret. Det danske formandskab har allerede fremhævet en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer og en generel EU-proteinstrategi som indsatsområder, man vil arbejde for. Og det giver god mening, at der som led i EU’s proteinstrategi udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Ifølge et studie udgivet i Nature Food i 2024 spiser en europæer i gennemsnit 82 gram protein om dagen, hvoraf 49 gram kommer fra animalske kilder, og 33 gram kommer fra planter. Det betyder, at vi spiser for meget protein, hvis der sammenlignes med anbefalingerne fra the European Food Safety Authority (EFSA), der anbefaler et gennemsnitligt proteinindtag på 46 gram pr person om dagen. Men det betyder også, at der ligger potentialer i at sikre en større variation i hvor vi får vores protein fra.

I dag er produktion af kød og mælkeprodukter afhængig af en stor import af foder fra bl.a. regnskovsområder i Brasilien. Det stiller Europa et sårbart sted forsyningssikkerhedsmæssigt, når vi ser ind i en fremtid med handelskrig og konflikter, der kan begrænse muligheden for den store import af foder, og kan påvirke priserne på foder. Hvis der i stedet fokuseres på at udvikle et landbrugssystem inden for de planetære grænser, der er selvforsynende med foder i Europa, vil det både gavne forsyningssikkerhed, klima og miljøpåvirkningen fra den animalske fødevareproduktion. Men som led i EU’s proteinstrategi bør der også udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Der ligger mange muligheder i at øge diversiteten af EU’s produktion af proteiner til mennesker. Det handler om at anvende flere planteproteiner f.eks. bælgfrugter i vores mad og at udvikle nye typer planteprodukter med forbedret smag og konsistens, fx gennem fermentering med svampesporer.

Der kan også ligge muligheder i at kunne producere proteiner på helt nye måder, fx mælkeprotein produceret af bakterier i en tank, eller oksekød som dyrkes i et laboratorie uden nogensinde at have set en ko. Ingen af disse innovationer kan dog stå alene. Det er nødvendigt at få en bred palette af løsninger i spil til gavn for forsyningssikkerhed, dyrevelfærd, klima og sundhed.

Det er ikke et nemt politisk miljø det danske formandskab skal navigere i, da planteproteiner og alternative måder at producere proteiner på gang på gang møder modstand fra EU’s medlemslande. Men det gør det ikke mindre vigtigt at stå fast på de muligheder, der kan være ved at åbne for mulighederne i proteiner fra mange forskellige kilder, og sikre større grad af proteinselvforsyning i EU.

Plantebaserede produkter og alternative proteiner har heller ikke samme konkurrencevilkår som de animalske produkter, der gennem en årrække har fået støtte til de fleste dele af processen. Problemet er, at animalsk produktion stadig favoriseres i de støtteordninger der er for landbruget, fx med koblet støtte til husdyr under landbrugsstøtten og EU’s salgsfremmeordning, som stadig finansierer kødreklamer. Denne skævvridning skal adresseres i en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Men hvordan kan det konkret se ud? Kort før sommerferien udgav godt 70 organisationer sammen et bud på, hvordan EU’s handlingsplan for plantebaserede fødevarer bør se ud. Hvis vi skal fremtidssikre Europas fødevaresystem, skal vi investere i produktion, forarbejdning og markedsudvikling af plantebaserede fødevareproteiner og udvide paletten af de proteiner der kommer på tallerkenen. Det kræver at:

  • Landmænd belønnes for sunde sædskifter med gode miljøresultater, herunder fx økologisk og agroøkologisk produktion
  • Der investeres i at opbygge værdikæder for den plantebaserede sektor, herunder forarbejdning, produktinnovation, forskning og eksportpotentiale.
  • Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer øges ved bl.a. at bruge den offentlige indkøbsmuskel til at sikre sund og grøn mad i offentlige udbud.

Danmark har nu en historisk mulighed for at sætte skub i en fødevareomstilling i hele Europa. Vi håber, det danske formandskab vil bruge sin stemme til at sikre, at EU’s fødevarepolitik afspejler fremtidens behov og ikke fortidens vaner.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 25. august 2025 og er skrevet af:

Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling, Louise Johansen, Programchef i Dansk Vegetarisk Forening, Sophie Hastrup Christensen, Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Frederik Madsen, Chefkonsulent i Plantebranchen, Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, Mette Gervin Damsgaard, Politisk Chef i World Animal Protection, Anna Bak Jäpelt, Landbrugspolitisk Rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og Christina Ihler, Kommunikationsleder i Klimabevægelsen

By |2025-08-26T07:54:00+01:0026. august 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på
Læs mere

Lavere elafgift viser en grøn retning – nu skal vi sikre tempo i elektrificeringen

Regeringens forslag om at sænke elafgiften til EU's minimumsniveau fra 2026 og to år frem er overordnet et godt skridt. I dag kommer en stor andel af vores strømforbrug i husholdningerne allerede fra vedvarende energi, og derfor fungerer elafgiften de facto som en høj afgift på grøn strøm. Skal den grønne omstilling lykkes, skal vi bruge mere grøn strøm i fremtiden – og samtidig bruge den effektivt. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling ser vi det som positivt, at regeringen nu ønsker at sænke elafgiften, da det betyder en lavere afgift på grøn strøm. Når det gælder husholdningernes forbrug, kan det gøre det mere attraktivt at investere i eksempelvis en varmepumpe fremfor et gasfyr. Der findes allerede fradragsordninger, men skal man virkelig stimulere en omstilling, ville en permanent sænkning af elafgiften være mere effektiv, fordi det skaber stabilitet og tryghed for dem, der skal træffe de store investeringsbeslutninger. 

Også på transportområdet kan afgiftsnedsættelsen bidrage ved at gøre det billigere og nemmere at eje en elbil – særligt for forbrugere uden abonnementsløsninger. Det kan være med til at cementere den positive udvikling væk fra fossilbiler. 

Som løftestang for den grønne omstilling på samfundsplan er det dog nødvendigt at se på vores afgift- og subsidiestruktur mere grundlæggende. I dag subsidierer vi fossile løsninger i så høj grad, at det hæmmer elektrificeringen af både varme og industri, som er helt afgørende at accelerere. Samtidig skal vi sikre midler til udbygning af elnettet, så grøn strøm reelt kan udnyttes effektivt. 

Det er positivt, at regeringen fjerner en høj afgift på grøn strøm. Men hvis elektrificeringen for alvor skal accelerere, må vi have et bredere opgør med afgifter og subsidier, så de grønne valg altid er de mest attraktive." – Britt Dam, Klima- og energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

By |2025-08-21T12:52:43+01:0021. august 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Lavere elafgift viser en grøn retning – nu skal vi sikre tempo i elektrificeringen
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top