Klimarådets statusrapport er uden tvivl beroligende læsning for regeringen, for rapporten vurderer, at det er anskueliggjort, at Danmark kan nå klimalovens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

Det betyder dog ikke, at vi nu kan sove roligt om natten. På en række punkter kører regeringen alt for tæt på grænsen, og der er – som Klimarådet konkluderer – ”betydelig risiko for at misse målet”.

Det er alvorligt, for den globale klimakrise er forværret i det forløbne år. Temperaturerne lå 1,6 grader over det førindustrielle niveau, og aldrig er der fyret flere fossile brændsler af.

Der er ifølge Klimarådet brug for ”klimahandling i et omfang og i en hastighed uden fortilfælde” hvis FN’s Paris-aftale skal overholdes.

Denne vurdering deler Rådet for Grøn Omstilling. Med den førte klimapolitik i Danmark, i EU og globalt vil vi sprænge Paris-aftalens 1,5 graders mål over et 30-årigt trendforløb allerede i november 2029. Og hvis ikke regeringerne ændrer kurs, viser fremskrivningen, at vi formodentlig vil krydse 2 grader i april 2038, der med ret stor sandsynlighed vil udløse en række kritiske globale tipping points – herunder vil Grønlands indlandsis være dødsdømt.

”I Rådet for Grøn Omstilling er vi enige i, at der er brug for klimahandling i omfang og en hastighed uden fortilfælde. Klimakrisen er nu så alvorlig, at vi ikke længere kan nøjes med at tage små skridt og finjustere klimapolitikken med uambitiøse genbesøg,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling. “Det er positivt, at Klimarådet opfordrer regeringen til at lave yderligere tiltag, så man ikke kører for tæt på kanten med alt for lille sikkerhedsmargin. Der er brug for meget mere markant og målrettet handling på områder, hvor man i løbet af de næste få år kan opnå en høj klimaeffekt for pengene.”

CO2-fangst og pyrolyse er usikre tiltag med høj risiko

I statusrapporten vurderer Klimarådet, at der er høj risiko for, at CO2-fangst, pyrolyse og udtagningen af landbrugsjord til skov og natur ikke vil levere så store reduktioner, som regeringen håber. Det er en risiko, som Rådet for Grøn Omstilling længe har advaret imod.

”Regeringen har satset alt for hårdt på den umodne og usikre CO2-fangst på industrielle punktkilder, og at det er meget usikkert, om pyrolyse kan levere så meget, som man håber på.” siger Bjarke Møller.

Nogle af disse udfordringer kan adresseres ved kommende genbesøg, og her vil det være en god ide at overveje nye virkemidler som forhøjede afgifter på husdyr, på kulstofrige jorder, diesel og industrien, som Klimarådet også anbefaler. Rådet for Grøn Omstilling ser gerne en generel forhøjelse af CO2-afgiften, der gradvist indfases for alle sektorer, så man sikrer en omkostningseffektiv klimaomstilling.

Klimarådet anbefaler bl.a. at det vil være en god ide også at udvide tilskudspuljerne til CO2-fangst, og Klimarådet har i sine to hovedscenarier lagt alt for stor del af sin indsats ind på, at CO2-fangst kan bære en betydelig del af reduktionsindsatsen. Denne anbefaling bakker Rådet for Grøn Omstilling ikke op om.

”Der er tværtimod høj risiko for – som Klimarådets rapport jo også viser – at CO2-fangst ikke vil leve op til forventningerne,” siger Bjarke Møller, der hellere ser, at man frem for usikker CO2-fangst og alt for høje pyrolysemål investerer mere i energieffektivisering og elektrificering med henblik på at udfase fossile brændsler.

Sæt ambitiøse mål og øg handlingshastigheden

Der skal snart sættes et mål for, hvor meget Danmark må udlede i 2035, og Klimarådet anbefaler her, at der laves et femårigt budgetmål, så der kommer en klar reduktionssti. Man opfordrer også til, at der laves en række nye strategiske pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk, for udfasning af fossile brændsler, for kapaciteten af vindmøller og solceller, for offentlige indkøbs klimaaftryk og en større omlægning til skov og natur. Der er desuden en klar positiv sidegevinst ved at tænke klimahensyn og biodiversitet sammen.

”Det er positivt at gå over til et femårigt og opstille strategiske pejlemærker. Det er vigtigt at få nogle mål for Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og en klar reduktionssti for udfasningen af fossile brændsler,” siger Bjarke Møller.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at Danmark presser på for, at EU sætter et højere reduktionsmål for 2040 end den 90 pct. reduktion, som Kommissionen og den danske regering har slået til lyd for. I forhold til den forværrede klimakrise, hvor vores karbonbudget er ved at løbe ud, bør Danmark mindst reducere sine udledning af drivhusgasser med 80 pct. i 2030 og 90 pct. i 2035, så vi kan blive et nulemissionssamfund allerede i 2040. Det er både realistisk og teknologisk og økonomisk muligt, vurderer RGO, der har regnet på tallene i sin klima- og energirapport om ”Ren energi indenfor planetære grænser i 2040”. Rådet anbefaler samtidig, at EU frem mod 2040 mindst sænker sine CO2e-udledninger med 95 pct. for at nå nettonul senest i 2045.

”Det kræver historisk handlekraft og politisk mod, men det er muligt at sænke udledningerne med mindst 90 pct. i 2035 og nå nettonul allerede i 2040 på en omkostningseffektiv måde. Det kan nås, hvis man investerer i energieffektiviseringer og sætter turbo på udbygningen med sol- og vindenergi, batterier, vandkraft og varmepumper, udfaser de fossile brændsler i vejtransporten, rejser langt større skovarealer og omstiller til meget mere plantebaseret fødevareproduktion uden det høje animalske aftryk, som kendetegner det industrialiserede landbrug,” vurderer Bjarke Møller.

Klimarådet har ikke taget endelig stilling til, om Danmarks næste klimamål for 2035 skal sikre en 80, 85 eller 90 pct. reduktion af drivhusgasserne, men man har fremlagt en række samfundsøkonomiske beregninger for at anskueliggøre, hvordan politikerne kan navigere,

Ifølge RGO er disse beregninger endnu ”ret mangelfulde”, da Klimarådet endnu ikke har regnet grundigt på gevinsterne ved energieffektivisering, elektrificering af samfundet, og man bruger alt for høje antagelser om prisen på at fjerne ekstra ton CO2 i vejtransporten via indfasningen af elbiler. Til gengæld har man meget optimistiske antagelser om, hvor billigt det er at fange CO2 fra punktkilder, der ikke tager højde for, hvor ineffektive og energikrævende disse løsninger er ift. en direkte elektrificering, andre teknologier og en hurtig udfasning af biomassefyring.

Vi befinder os i en global nødsituation

”Klimarådet kunne godt være lidt mere tydelige frem for at danse uden om den varme grød. I lyset af klimakrisens alvor er der brug for et højt og ambitiøst reduktionsmål for 2035, der mindst sikrer en reduktion på 90 pct. De sociale og økonomiske omkostninger ved ikke-handling vil stige markant i de kommende år, hvis vi i Danmark og EU rykker hurtigere og højere,” siger Bjarke Møller.

”Desværre tyder intet på, at regeringerne rigtig har forstået alvoren i situationen. Vi befinder os i en global nødsituation, men USA’s nye præsident Donald Trump vil fyre ekstra op under udvindingen af fossile brændsler, mens han laver alliancer med de fossile magter, herunder Rusland, for at sabotere den grønne omstilling,” fastslår Bjarke Møller.

Ifølge Bjarke Møller ”hænger FN’s klimaaftale i en ultratynd tråd efter USA’s udmeldelse”, og de sidste års COP-topmøder har ikke givet anledning til nogen optimisme. Og i Danmark har oliens andel af bruttoenergiforbruget været ret stabilt i de sidste ti år. Over halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug er stadig fossilt, og to tredjedel af vores opgjorte vedvarende energi kommer fra afbrænding af biomasse, der skader klimaet. Klimarådet hævder i rapporten, at der sket ”en markant udbygning af vedvarende energi” i Danmark, men i RGO’s optik er den ved at gå i stå, og udbygningen med land- og havvind går meget langsommere end i vores nabolande.