Danske analyser indikerer, at EU overvurderer negative emissioner fra biomasse med CCS og pyrolyse

EU-Kommissionen ventes snart at vedtage en delegeret retsakt med metoder for kvantificering af negative emissioner genereret via BECCS (biomassefyrede kraftværker med CCS), biokul og DACCS (atmosfærisk CO2-fangst og lagring). Kommissionens metoder for BECCS og biokul fastlægger, at mængden af negative emissioner i grove træk tilsvarer mængden af permanent lagret CO2, hhv. kulstof i biokul. Dog nedjusteres omfanget med emissioner fra bygning af fangstanlæg, transport af råmaterialer, CO2, og biokul samt eventuelle lækager.

På dette webinar, afholdt den 16. december, dykkede vi ned i tre danske analyser – der uafhængigt af EU og hinanden har søgt at beregne omfanget af negative emissioner fra BECCS og biokul. Fælles for disse analyser er, at de indikerer et lavere omfang af negative emissioner og en forsinkelse heraf, sammenlignet med det som Kommissionen forventes at vedtage.

Det er vigtigt at få etableret og fremme en debat om de faktiske klimaeffekter af de to teknologier, idet vi ellers risikerer fejlinvesteringer. Danmark har nemlig allokeret mange midler til kulstoffangst, herunder BECCS, og pyrolyse, hvilket stort set skete, uden der var en debat om effekterne heraf.

Se eller gense oplæggene fra webinaret nedenfor:

Niclas Scott Bentsen, Lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Niclas’ præsentation her.

Magnus Bo Karlsson, Ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Magnus’ præsentation her.

Erik Tang, Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Eriks præsentation her.

Moderator: Erik Tang, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-12-18T09:50:37+01:0018. december 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Danske analyser indikerer, at EU overvurderer negative emissioner fra biomasse med CCS og pyrolyse
Læs mere

EU’s PFAS-planer og Danmarks rolle

EU’s kommende PFAS-restriktionsforslag bliver et af de mest omfattende kemikalieindgreb i historien. Forslaget skal sætte en stopper for anvendelsen af de problematiske fluorstoffer på tværs af sektorer – men spørgsmålet er, om EU’s tempo og overgangsperioder er tilstrækkelige, og om Danmark bør gå foran med national regulering på særlige produktområder.

På dette webinar, afholdt den 3. december, dykkede vi ned i PFAS-restriktionsforslagets indhold, hvilke overgangsperioder der er på spil og hvilken betydning den nuværende EU-tilbagerulningspolitik har for fremtidens kemikalieregulering. Til sidst rundede vi af ved at høre om byggebranchens arbejde og udfordringer i forhold til PFAS i byggevarer.

Byggevarer er blandt de første produktgrupper, hvor der forventes krav til udfasning af PFAS, og her er overgangsperioden relativt kort. Samtidig ser vi en EU-politik, der flere steder ruller miljø- og kemikaliereguleringer tilbage – eksempelvis gennem den såkaldte kemikalie-omnibus.

Se eller gense oplæggene fra webinaret nedenfor.

Anna Heebøll, Miljøstyrelsen
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Annas præsentation her.

Sidsel Dyekjær, ChemSec
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Sidsels præsentation her.

Emil Engel Magnussen, DI Byggeri
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Emils præsentation her.

Moderator: Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-12-15T10:13:18+01:0012. december 2025|Artikel|Kommentarer lukket til EU’s PFAS-planer og Danmarks rolle
Læs mere

Julehilsner fra Rådet for Grøn Omstilling

Juleferien nærmer sig, og et år med mange begivenheder, fremskridt og forhindringer på vejen mod et grønnere samfund går på hæld. Vi siger tusinde tak til alle jer, der støtter os, vores samarbejdspartnere og til de mange mennesker, der har deltaget og bidraget til vores arrangementer. Jeres involvering og grønne gejst gør en stor forskal for vores arbejde for klima og miljø i Danmark og på internationalt plan.

Sekretariatet har lukket mellem jul og nytår.

Vi ses i det nye år

Mange hilsner

Rådet for Grøn Omstilling

Ps: Hvis du gik glip af en konference eller et webinar, så har vi samlet hovedpointer og videooptagelser fra et udpluk af arrangementerne her:

Opsamlinger fra arrangementer i 2025

EU’s planer for PFAS og Danmarks rolle

Webinar med fokus på EU’s kommende PFAS restriktionsforslag – et af de mest omfattende kemikalieindgreb i historien. Spørgsmålet er, om EU’s tempo og overgangsperioder er tilstrækkelige, og om Danmark bør gå foran med national regulering på særlige produktområder. Læs mere.

Metan-reduktioner: Vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger?

På trods af globale løfter om at reducere udledningerne af drivhusgassen metan stiger koncentrationerne stadigvæk. Heldigvis har vi mange knapper at skrue på – både i landbruget og i energisektoren, og Danmark bør vise vejen frem. Opsamling fra konference på Christiansborg. Læs mere.

Slaget om solcelleparkerne – webinar med fokus på årsager og løsninger

Frustrationer over energiparker og andre klimaindsatser ser ud til at vokse i Europa. På dette webinar så vi nærmere på modstand i EU, men også på løsninger. For hvordan kan man forme omstillingen, så den giver god mening for lokalsamfundene rundt om i landene? Læs mere. Læs

Pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet − Danmark i front med EU-formandskabet 2025

Pesticider påvirker menneskers sundhed, økosystemer og biodiversitet. Alligevel bliver halvdelen af vores areal sprøjtet hvert år. Der er behov for erkendelse af problemets alvor, mere regulering og mere vidensdeling – også på tværs af EU. Konference på Christiansborg. Læs mere.

By |2026-01-14T13:22:51+01:0010. december 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Julehilsner fra Rådet for Grøn Omstilling
Læs mere

Metanreduktioner er vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger

Tekst af Martin Benny Pedersen og fotos af Ronja Scherfig 

Metan står for omkring 30 pct. af den globale opvarmning i dag. I modsætning til CO2, der har en atmosfærisk levetid på flere hundrede år, nedbrydes metan på 10-12 år, men er til gengæld 80 gange kraftigere over en periode på 20 år. Derfor kan metan-reduktioner i dag bremse den globale opvarmning mærkbart allerede i dette årti. 

Dét var omdrejningspunktet for Rådet for Grøn Omstillings metan-konference, som vi afholdt i Socialdemokratiets grupperum på Christiansborg onsdag d. 26. november. Sammen med forskere, politikere, investorer og civilsamfund fokuserede vi på metan-reduktioner i landbrugs- og energisektoren som et af de mest virkningsfulde redskaber til at nå vores kortsigtede klimamål og på Danmarks mulighed for at tage internationalt lederskab. 

Moderator på konferencen var journalist Anja Bo. 

Introduktion

Malte Larsen (S), formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, bød deltagerne velkommen på konferencen, som han var vært for.

Rammesætning: Hvorfor fokusere på metan netop nu? 

Dernæst rammesatte Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, konferencen ved at fortælle om, hvorfor det netop nu er så vigtigt at rette blikket mod metan. Hun pointerede, at vi står til at overskride Paris-aftalens 1,5-graders mål med en global temperaturstigning på mellem 2,3-2,5 grader i år 2100, og at vi står over for en række klimatiske tipping points. Fordi metan netop har en så hurtig atmosfærisk nedbrydningstid, kan metanreduktioner begrænse opvarmningen med 0,2 grader frem mod 2050, og via en reduktion af metans bidrag til dannelsen af jordnær ozon – og dermed luftforurening – kan vi på globalt plan forhindre 180.000 for tidlige dødsfald og 19 mio. tons afgrødetab årligt i 2030. Samtidig tilsiger det globale metanløfte (Global Methane Pledge), at metan i 2030 skal reduceres med 30 pct. ift. 2020, men under nuværende globale politikker, vil metankoncentrationerne stige med 5 pct. i 2030. 

”Jo mere bekymrede vi er for global opvarmning på den korte bane, jo mere skal vi reducere metanudledningerne” – Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Hvorfor er metan nøglen til hurtige klimareduktioner?

Efter Britts rammesætning indtog Jesper Riis Christiansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, scenen. Jesper forsker til dagligt især i, hvor effektivt udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning er som klimaløsning i Danmark. I sit oplæg fortalte Jesper om metans egenskaber som drivhusgas, heriblandt at den er dynamisk, hvilket betyder, at den reagerer hurtigt på menneskelige aktiviteter. Derfor kan metan-reduktioner i dag forsinke de globale temperaturstigninger på kort sigt. Ligeledes pointerede Jesper, at den mest effektive reduktion nu og her er at stoppe industrielle metan–lækager, men at landbrugets udledninger også skal nedbringes, selvom disse er mere komplekse. I landbruget udgør CO2-udledninger fra lavbundsjorde 1/3 af sektorens samlede udledninger, og netop derfor er udtagning af lavbundsjorde et centralt klimavirkemiddel. Efter vådlægningen af lavbundsjorde stiger metan-udledningerne dog med det samme, men det gør systemets evne til netto at optage CO2 ikke. Derfor går der tid, før metaneffekten er neutraliseret af øget CO2-optag i det vådlagte område. Metan er altså tungen på vægtskålen for, hvor hurtig og effektfuld vådlægning er for klimaeffekten af udtagning af lavbundsjorde i den Grønne Trepart.

”Det at metan reagerer hurtigt på menneskelige aktiviteter, er godt, idet det kan forsinke opvarmningen” – Jesper Riis Christiansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov- og landskabsøkologi, Københavns Universitet

Metanreduktioner i landbrugssektoren 

Christian Ege Jørgensen, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, satte derefter scenen for den efterfølgende paneldebat om reduktioner i landbruget ved at give et overblik over landbrugets udledninger og tilgængelige reduktionsvirkemidler. Han understregede, at der er behov for en bred vifte af virkemidler, herunder forebyggende tiltag som øget dyrkning af planteprodukter til humant konsum samt mere plantebaseret kost – både i Danmark og til eksport, således at vi kan udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Han understregede, at reduktioner ikke kan opnås med fodertilsætningsstoffer som Bovaer alene.

 

Hvordan kan landbruget reducere udledningerne?

I den efterfølgende paneldebat deltog Frank Willem Oudshoorn, chefforsker, dr.ir., i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Hans Roust Thysen, klimachef i Landbrug & Fødevarer, samt Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. 

Der var bred enighed i panelet om, at vi (fortsat) skal adressere metan-udledningerne fra landbruget, som i 2024 stod for hele 83 pct. af Danmarks samlede metan-udledninger. Frank fremhævede især økologi som en løsning, idet man i den økologiske dyrkningsform bl.a. har en anden gødningshåndtering. Undersøgelser fra Holland og Danmark viser også, at græssende køer udleder mindre metan end køer i stalde. Hans påpegede, at økologisk landbrug blot er en del af løsningen, idet det ifølge ham handler om at få alle de virkemidler, vi har, i spil, og at vi håndterer de risici, der er ved disse uden at blive handlingslammede. I den sammenhæng understregede Sophie vigtigheden af at foretage dyrevelfærdsvurderinger ved alle klimavirkemidler, hvori dyr indgår. 

Hans fremhævede videre, at man kan nedbringe metanudslip fra køernes fordøjelsesprocesser ved bl.a. at lade dem blive ældre, samt ved hyppigt at muge ud i dybstrøelse, og at biosolutions også kan være et virkemiddel. Han appellerede til, at "man skal lytte dobbelt så meget, som man taler". 

Sophie fremhævede allerførst, at fødevaresystemet står for fem ud af de syv overskredne planetære grænser, hvilket fordrer, at vi tænker i systemiske løsninger og tager et grundlæggende opgør med den produktionsstruktur, vi ser i dag. Hun henviste til tal fra Klimarådet, der viser, at dansk landbrug i 2020 dækkede minus syv millioner menneskers proteinbehov – et resultat af den store animalske produktion i Danmark, der betyder, at 75 pct. af det danske landbrugsareal bruges til at dyrke foder til husdyr. Samtidig udtrykte hun bekymring for den udvikling, vi ser i dag, hvor man bl.a. forsøger at ændre på koens biologi fremfor systemet i sig selv. Hun afsluttede med en opfordring til, at man i EU gentænker landbrugsstøtten, så den belønner landbrugere, der bidrager til fælles goder og dyrevelfærd, men samtidig med en appel til, at vi ikke trækker tæppet væk under landbruget. 

Metanreduktioner i energisektoren 

Efter en kort pause tog vi hul på konferencens anden afdeling, hvor Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, stillede skarpt på EU's Metanforordning fra 2024, der dækker både EU-produktion og –import. Dernæst gav Britt et overblik over de danske metan-udledninger fra energisektoren; her står beboelsesområder og energirelaterede aktiviteter fra landbrug, skovbrug og fiskeri for størstedelen af udledningerne med 33 pct., efterfulgt af offentlig el- og varmeproduktion samt metanlækager fra olie- og gasprodukter, der udgør hhv. 30 og 29 pct.

Britt afsluttede med at sætte fokus på den trussel, som Metanforordningen netop nu er oppe imod fra især fossillobbyen og den handelsaftale, som EU indgik med USA i juli 2025. USA presser nemlig på for svækkelse af importkrav, og dét pres kan føre til deregulering i EU. Samtidig har der været en markant stigning i negativ lobbyaktivitet, efter EU præsenterede 'Roadmap to Phase out Russian Gas'.

Dette pres er problematisk, idet metan-reduktioner i energisektoren ifølge FN's Miljøprogram er det mest omkostningseffektive klimatiltag, der giver hurtige og målbare resultater. Samtidig risikerer man med en udhuling af forordningen dyrere og langsommere reduktioner – og derigennem et svækket klimabidrag – samt mere energispild, hvilket svækker forsyningssikkerheden. Derfor appellerede Britt til, at metanreduktioner i energisektoren ikke undermineres.

EU's Metanforordning og Danmarks gennemførsel heraf

Til at fortælle nærmere om Metanforordningen og Danmarks gennemførsel af denne – den første fulde i EU – havde vi besøg af Energistyrelsen, som var repræsenteret af fuldmægtig Ebru Berra Ekici. Energistyrelsen fungerer som Danmarks kompetente myndighed, der fører tilsyn og kontrol med, at operatører og importører overholder forordningen, og styrelsen vidensdeler også med andre lande ift., hvordan man efter Danmarks forbillede kan fastsætte regler, der supplerer Metanforordningen. Gennem love og bekendtgørelser om supplerende bestemmelser til forordningen har Danmark nedfældet regler om bl.a. sanktioner ved manglende overholdelse af forordningen. Bl.a. kan der ske konfiskation af den opnåede økonomiske fordel, som en evt. manglende overholdelse af forordningen har resulteret i.

 

Hvordan kan Danmark bevare sin førerposition og sikre effektive reduktioner? 

I den afsluttende paneldebat deltog Henrik Frandsen, klima-, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne, Søren Egge Rasmussen, energi-, forsynings- og landbrugsordfører for Enhedslisten, Renée Tengberg, ESG Director, Climate and Nature, Responsible Investments i Nordea Asset Management, samt Jesper Riis Christiansen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet. 

Der var bl.a. appeller til, at Metanforordningen forbliver intakt, idet det er vigtigt at sikre stabilitet for investorer, at vi i Danmark og Europa fastholder ambitionsniveauet, og at vi tager fat på de omkostningseffektive tiltag. Undervejs blev teknologi til at detektere metanudledninger også fremhævet – såsom satellitten 'MethaneSAT' og flyet 'MethaneAIR'. Der var også diskussioner om, hvorvidt biogas bør være en del af løsningen.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler: Danmark bør udarbejde en national metanreduktionsplan

Britt Dam rundede konferencen af med at understrege, at Danmark som grønt foregangsland har et særligt ansvar for at opretholde og forsvare Metanforordningen i EU, idet vi er den første medlemsstat, der har omsat forordningen – og derigennem har vist, at det er praktisk muligt. Samtidig var Danmark medunderskriver af Global Methane Pledge med tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen i spidsen, der netop nu som energi- og boligkommissær er ansvarlig for at opretholde forordningens ambition. 

I en dansk kontekst bør vi omsætte forordningen til et strategisk værktøj med konkrete planer og mål for metanreduktioner på 40-45 pct. via udarbejdelsen af en national metanreduktionsplan – som underskriverne af det globale metanløfte opfordres til at udarbejde. Vi bør forebygge metanudledninger i landbruget ved at have færre husdyr og mere plantebaseret produktion, og i energisektoren bør vi stoppe olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2040 og fremlægge en udfasningsplan for gasfyr med endeligt stop i 2035. 

Endelig opfordrede Britt til, at vi indarbejder det 20-årige perspektiv i klimapolitikken. 

Download PowerPoints i PDF-format til højre på siden. 

Programmet for dagen kan ses her: Konference: Metan-reduktioner: Vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger?

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og Deutsche Umwelthilfe. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-12-20T15:35:56+01:009. december 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Metanreduktioner er vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger
Læs mere

Opsamling på konference om pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet i EU

Tekst af Martin Benny Pedersen og fotos af Ronja Scherfig 

I Danmark er der i 2024 påvist pesticidrester i mere end halvdelen af drikkevandsboringerne, omtrent halvdelen af landets areal sprøjtes hvert år, og både pesticidforbruget og –salget er steget siden 2014. Det er et problem, for nok beskytter pesticider afgrøder mod ukrudt, insekter og svampe, men de medfører også tab af biodiversitet, forurener jord, luft og vand og truer således både økosystemer og folkesundhed.  

Dette var temaet for konferencen 'Pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet − Danmark i front med EU-formandskabet 2025', som blev afholdt den 30. oktober i Proviantsalen på Christiansborg. 

Her var fokus på spørgsmål som disse: Hvordan ser den danske regulering af pesticider ud, og hvilke initiativer har det danske EU-formandskab søsat mhp. at håndtere PFAS-pesticider, der nedbryder til trifluoreddikesyre (TFA)? Hvilke konsekvenser har pesticider for folkesundhed og biodiversitet? Hvordan kan pesticidreduktion og beskyttelse af vandmiljøet se ud i praksis? Og hvilke bæredygtige alternativer til pesticider og indsatser kan man gå efter? 

Konferencen blev arrangeret i samarbejde med Pesticide Action Network Europe og Danmarks Naturfredningsforening. Moderatorerne var Mikael Skou Andersen, professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, og Nicoline Noe, planetær journalist.

Sammenfatning og højdepunkter fra konferencen 

Konferencen blev indledt af vært Claus Jørgensen, miljøordfører for SF. 

”We simply need to do more. We owe it to our children to fix this before it is too late” – Claus Jørgensen, miljøordfører for SF

Herefter bød Christian Ege Jørgensen, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, deltagerne velkommen med en opfordring til mere økologisk landbrug og en samtidig forbedring af det konventionelle landbrug ift. at reducere brugen af pesticider, f.eks. gennem brugen af integreret plantebeskyttelse (IPM).

EU's indsats mod PFAS 

Via en videoforbindelse medvirkede Klaus Berend, Director for Food Safety, Sustainability and Innovation i Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed i Europa-Kommissionen.

Han fortalte om EU's pesticid-regulering, Kommissionens arbejde med TFA, og hvad man planlægger at gøre fremadrettet i relation til PFAS-aktivstoffer i pesticider samt arbejdet med Sustainable Use Directive (SUD). Vigtige pointer indbefattede bl.a., at TFA også findes i områder, hvor pesticider ikke anvendes, men også kommer fra spildevand, gødning og regnvand. Generaldirektoratet for Miljø har indgået en aftale med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om at fastslå relevante PFAS-pesticider i drikkevand, og at medlemsstater til enhver tid kan ændre eller tilbagekalde godkendelsen af pesticider, som Danmark netop har gjort. 

”The future of plant protection in Europe must be much more biobased” – Klaus Berend fra Europa-Kommissionen

Lisbeth Knudsen, professor i eksperimentel toksikologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, holdt derefter et oplæg om pesticiders effekt på folkesundheden. Hun fortalte om, at der foruden pesticider i fødevarer, jorden og vand, er fundet glyphosat i harer, at pesticidrester i stigende grad findes i aktive drikkevandsboringer, og at TFA også findes i stigende grad i grundvandet i Danmark.

Lisbeth Knudsen udtrykte herudover især bekymring for pesticiders effekt på menneskers reproduktion, idet man i flere studier ved undersøgelse af forskellige pesticider finder effekter herpå. Ligeledes fortalte hun om andre studier, der indikerer sammenhænge mellem eksponering for kemikalier, herunder pesticider, med ADHD og autisme, cancer og hormonforstyrrelser. Afslutningsvis opfordrede Lisbeth til at arbejde bedre sammen ved at bevæge os væk fra den silotænkning, som ifølge hende kan findes på både universiteter og i ministerier.

”What worries us most is reproductive health impacts, decreased fertility and quality of children” – Lisbeth Knudsen fra Københavns Universitet

Hvad siger lovgivningen? 

Kontorchef i Miljø- og Ligestillingsministeriets Departement Lea Frimann Hansen fortalte dernæst om dansk og europæisk pesticidregulering. Hun fremhævede foruden det nylige danske forbud mod 33 pesticidmidler, at der under det danske EU-formandskab er opnået en aftale om at inkludere TFA – et stof der i vidt omfang er fundet i danske grundvandsboringer – i EU's opdaterede Vandrammedirektiv som et forurenende stof, der skal overvåges i overfladevand. I relation til forbuddet mod de 33 pesticidmidler forventer hun, at pesticidbelastningsindikatoren – et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra pesticider – vil falde i 2026.

Efterfølgende holdt Angeliki Lyssimachou, Head of Science and Policy, fra medarrangøren Pesticide Action Network Europe, et oplæg, hvor hun konstaterede, at pesticidreguleringen i Europa generelt er god, men at der er smuthuller i lovgivningen. Hun betegnede TFA som en global trussel og fortalte om organisationens egne studier, heraf at TFA findes i overflade-, grund-, poste- og flaskevand og – til stor forundring hos deltagerne – at der er blevet påvist stigende mængder af TFA i vin (nogle gange 100 gange højere end i vand) – og at dette er sammenfaldende med brugen af PFAS-pesticider i slut 90’erne. Hun kom også med en opfordring til at stoppe eksporten og importen af EU-forbudte pesticider, for selv efter farlige pesticider er blevet forbudt i Europa, tillader EU stadig deres produktion med henblik på eksport til tredjelande med svagere beskyttelseslovgivning. Afslutningsvis advarede hun om, at regelforenkling ikke må føre til deregulering.

”We need to strengthen the implementation of the EU pesticide regulation to protect health, not weaken it” – Angeliki Lyssimachou fra Pesticide Action Network Europe

Grundvandets tilstand 

Dorte Skræm, fagleder for drikkevand i DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening) stillede skarpt på grundvandets tilstand i Danmark og den danske drikkevandsforsyning, der er 99,9 procent grundvandsbaseret.  

Hun understregede behovet for øjeblikkelig handling, idet vi ellers vil stå overfor endnu større udfordringer og omkostninger. Dorte præsenterede også en række kortlægninger af pesticider i Danmark og hotspots for TFA i Europa. Deltagerne kunne bl.a. se, at grænseværdierne for pesticider overskrides på tværs af Danmark, og at TFA findes mange steder i Europa – også i Danmark. Her overskrides grænseværdierne for TFA dog ikke, men ifølge Dorte vil dét billede dog ændre sig, idet grænseværdierne løbende bliver nedjusteret i takt med mere viden.

”PFAS pesticides solved a problem, but created another one” – Dorte Skræm fra DANVA

Efter Dortes oplæg fortalte Rune Gjengedal, driftsleder på Hverringe Gods – en såkaldt 'IPM innovationsfarm' – om deres arbejde med netop IPM, dvs. integreret plantebeskyttelse, som er en måde, hvorpå man kan reducere brugen af pesticider inden for den konventionelle produktion. Han fortalte om IPM-værktøjer, der bl.a. indebærer sædskifte, kultiveringsteknikker, præcisionssprøjtning samt uddannelse og træning.

På det sidste oplæg præsenterede Beate Strandberg, seniorforsker på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, effekten af pesticider på biodiversitet. Her var budskabet klart: Pesticider påvirker planters forplantningsevne og insekter.

Hun kunne berette, at glyphosat reducerer antallet af blomster og forsinker blomstringen, og at flere arter blomstrer tidligere og længere ved højere intensitet i økologisk landbrug – hvor der ikke anvendes pesticider. Desuden præsenterede hun et tysk studie, der undersøgte eksponering for pesticider i insekter i tyske Natura 2000-områder, hvor man i gennemsnit fandt 16,7 pesticider pr. stikprøve. Det betyder således, at pesticider bliver spredt til områder, der ikke er landbrugsland. Beate Strandberg endte sit oplæg med en appel til en økologisk intensivering. 

Konferencen blev afsluttet med en paneldebat om alternativer til plantebeskyttelse. Her deltog: 

Lea Frimann Hansen, Kontorchef i Miljø- og Ligestillingsministeriets Departement, Angeliki Lyssimachou, Head of Science and Policy i Pesticide Action Network Europe, Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Bo Lindhardt, Direktør for Vand, IT og Automation hos Novafos, Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, samt Rune Havgaard Sørensen, Sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening.

Se paneldebatten her.

 

Se oplæggene nedenfor samt PowerPoints i PDF-format til højre på siden:

  • Claus Jørgensen, miljøordfører, SF, og Christian Ege Jørgensen, Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling: Se oplæg
  • Klaus Berend, Director for Food Safety, Sustainability and Innovation, Directorate-General for Health and Food Safety (DG SANTE), Europa-Kommissionen: Se oplæg
  • Lisbeth E. Knudsen, Professor i Eksperimentel Toksikologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet: Se oplæg
  • Lea Frimann Hansen, Kontorchef, Miljø- og Ligestillingsministeriets Departement: Se oplæg
  • Angeliki Lyssimachou, Head of Science and Policy, Pesticide Action Network Europe: Se oplæg
  • Dorte Skræm, Fagleder, ansvar for fagområdet drikkevand, DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening): Se oplæg
  • Rune Gjengedal, Driftsleder, Hverringe Gods – praktisering af IPM (integreret plantebeskyttelse): Se oplæg
  • Beate Strandberg, Seniorforsker, Institut for Ecoscience – Biodiversitet, Aarhus Universitet: Se oplæg

Programmet for dagen kan ses her: Konference: Pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet − Danmark i front med EU-formandskabet 2025

Konferencen blev organiseret af: 

Rådet for Grøn Omstilling, Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) og Danmarks Naturfredningsforening. 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og VELUX FONDEN. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-12-18T10:46:52+01:0019. november 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Opsamling på konference om pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet i EU
Læs mere

Slaget om solcelleparkerne – webinar med fokus på årsager og løsninger

I EU er der tegn på, at frustrationen over klimapolitik vokser, og at omstillingen opfattes uretfærdig og rammer almindelige menneskers levevis og nærområde. Dette ses også med højredrejningen ved europaparlamentsvalget sidste år.

Nu står vi herhjemme i en kommunalvalgkamp, hvor lokal modstand og splittelse i forbindelse med planer om store solcelleparker, fylder i medier, i lokalsamfund og hos politikere.

Med webinaret, der blev afholdt den 12. november, kom vi et spadestik dybere i forhold til frustrationerne over energiomstillingen i EU, og så samtidig på, hvad der kan være med til at vende udviklingen. Hvilken læring kan man trække fra eksempler, hvor folk tager energiomstillingen til sig i deres lokalsamfund? Kan en mere demokratisk forankring være en del af løsningen?

Tre oplæg – tre perspektiver

Det første oplæg blev holdt af Francesco Campo, PhD på Roskilde Universitet. Han forsker i demokrati, populisme og modstand og er ved at undersøge forskellige former for modstand mod klimatiltag i Danmark (dette oplæg er på engelsk). I præsentationen retter han blikket ud ad mod Europa for at få indblik i, hvad der udspiller sig af modstand mod energiprojekter i andre EU-lande, og hvordan partier på den ydre højrefløj forholder sig til emnet. Han ser også på ligheder og forskelle mellem andre EU-lande og Danmark på området. Videoen her starter med en introduktion af moderator Helene Chéret og dernæst Francesco Campos oplæg.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Præsentationsslides fra Francesco Campos oplæg: Se slides her

Derefter vender vi blikket mod Nordjylland, nærmere bestemt Tversted, hvor en gruppe borgere har engageret sig i en vindmølle- og solcellepark og er med til at forme projektet sammen med energiudvikleren. Birthe Østergaard, forperson for Tversted Turist- og Borgerforening, fortæller her om drømmen, hvordan de gjorde og barriererne undervejs.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Præsentationsslides fra Birthe Østergaards oplæg: Se slides her

Og sidst men ikke mindst giver Karl Sperling, lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, et indblik i det demokratiske aspekt og borgerinddragelse i planlægningen af energiomstillingen, og bl.a. fortæller om, hvordan man i Thisted Kommune har vendt planlægningen på hovedet og startet på en frisk.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Præsentationsslides fra Karl Sperlings oplæg: Se slides her

Moderator under webinaret: Helene Chéret, Rådet for Grøn Omstilling. Teknik: Ronja Scherfig.

Webinaret er blevet til i forbindelse med bl.a. projektet Trans4Demo, hvor Rådet for Grøn Omstilling og Roskilde Universitet er partnere. Læs også mere her: https://trans4demo.eu/

Også finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-11-14T10:20:48+01:0014. november 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Slaget om solcelleparkerne – webinar med fokus på årsager og løsninger
Læs mere

Da ellastbilerne besøgte Rådhuspladsen

Da morgentrafikken den 1. oktober begyndte at tage form over Rådhuspladsen, blev folk mødt af et lidt anderledes syn end normalt. Tidligere, mens mørket stadig herskede, var otte ellastbiler nemlig trillet stille ind på pladsen. Det skete i forbindelse med et event arrangeret af bl.a. Rådet for Grøn Omstilling og Transportministeriet.

Ellastbiler findes allerede i mange varianter – fra betonblandere, skraldebiler og kranvogne til de helt tunge lastbiler, der kan køre 40 tons gods op til 500 km på én opladning. Gennem hele dagen kunne nysgerrige borgere se nærmere på forskellige ellastbiler, det ladeudstyr, som bruges til at lade lastbilerne hurtigt op, og tale med virksomheder og chauffører om, hvordan det er at køre ellastbil frem for en fossildreven.

Dagen blev indledt med en reception på Københavns Rådhus, hvor overborgmester Lars Weiss bød velkommen og fortalte om Københavns Kommunes grønne tiltag med at omstille deres bilflåder, der servicerer kommunen, herunder busser og skraldebiler. Herefter fortalte departementschef i Transportministeriet Jacob Heinesen om, hvor langt vi er med den grønne omstilling på transportområdet. Og Jeppe Juul, transportpolitiks chef hos Rådet for Grøn Omstilling, forklarede hvordan omstillingen til ellastbilerne i Danmark giver mening på flere planer.

”Ellastbiler gavner klima, sikkerhed og konkurrenceevne: Hver lastbil sparer ca. 400.000 liter diesel i sin levetid, el er billigere end diesel, og vi mindsker afhængigheden af importeret brændstof,” siger Jeppe Juul

Grafik: Sidsel Knutz Lauritsen

På Rådhuspladsen står lastbilchauffør Aron Hansen og fortæller om sin erfaring med ellastbiler hos DSV. Han er kørt fra Jylland til København for at vise ellastbilen frem, som han fra morgenstunden har givet en ekstra pudsning i dagens anledning.

”At køre ellastbil er en mulighed for at prøve noget nyt i Danmark. Og i forhold til de problemer, jeg fra start af troede, vi ville opleve i forhold til at køre langt, er jeg blevet positivt overrasket – for det er ikke tilfældet.” – Aron Hansen

Selvom Aron Hansen egentlig godt kan lide motorstøj fra almindelige lastbiler, så kan han bestemt se det positive i, at ellastbilerne støjer mindre for alle, der færdes omkring lastbilen. Den mindre støj for nærmiljø omkring lastbilerne, er noget ARC oplever positive tilbagemeldinger omkring fra borgere. Og det har også betydning for arbejdsmiljø hos de chauffører, der f.eks. kører skraldebiler. Bo Fredskov Kristiansen fortæller:

”En medarbejder sagde på et tidspunkt til mig: Jeg har kørt skrald i 10 år, og nu kan jeg faktisk høre min radio undervejs. Og når jeg kommer hjem om aftenen skal jeg ikke længere hvile mig på sofaen, fordi jeg er ikke så tung i hovedet længere. Så det er godt for arbejdsmiljøet, og det er godt for nærmiljø, hvor borgerne er glade for den mindre støj, skraldebilerne laver.”

Hos flere af dagens udstillere er fremtidsambitionerne store. Hos Schulstad har man en ambition om, at deres distribution kun skal køre på el.

”Jeg tænker, at vi er så langt fremme, at vi i løbet af 2027 kan pensionere den sidste dieselbil. Vi vil gerne sørge for, at det daglige brød kommer ud til danskerne på den rigtige måde, og det er på el,” siger Niels Kristian Holm som er logistikchef hos Lantmännen Schulstad.

Undervejs blev der på Rådhuspladsen stillet nysgerrige spørgsmål fra folk, der passerede i løbet af dagen, hvor også chauffør- og mekanikerlærlinge fra TEC kom et smut forbi.

Rådet for Grøn Omstilling havde fået udskiftet den ene side af Schulstads ellastbil med et kæmpe banner for at fremhæve dagens budskab om, at elektrificering af den tunge transport er god for sikkerhed, konkurrencekraft og klima:

Grafik på lastbil af Sidsel Knutz Lauritsen

Tak til følgende virksomheder for at vise deres ellastbiler og ladeudstyr frem:

  • Kranbil fra By & Havn
  • Skraldebil fra ARC – Amager Ressourcecenter
  • Betonblander fra Unicon A/S
  • Lantmännen Schulstad brødlastbil
  • Ejner Hessel – Trucks lastbil
  • DFDS lastbil
  • DSV – Global Transport and Logistics lastbil
  • REMA 1000 Danmark lastbil
  • GodEnergi A/S og Kempower med bl.a. megawatt-lader til lastbiler
  • Volvo Trucks
  • Scania Danmark

By |2025-11-11T16:08:02+01:001. november 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Da ellastbilerne besøgte Rådhuspladsen
Læs mere

Webinar om EU’s NEC-Direktiv og luftforurening

Sikrer EU's NEC-Direktiv renere luft for europæerne? Dét var titlen og omdrejningspunktet på et webinar, som Rådet for Grøn Omstilling afholdt d. 28. oktober 2025.  

EU's NEC-Direktiv ('National Emission reduction Commitments Directive') har til formål at reducere forureningen af fem luftforurenende stoffer i Europa i 2030 ift. niveauet i 2005.  

Det er dog ikke alle forurenende stoffer, der er inkluderet i direktivet. Drivhusgassen metan er ekskluderet, på trods af det bidrager til luftforurening gennem dannelsen af jordnær ozon, som skader både folkesundhed, afgrøder, biodiversitet og økosystemer. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur kunne 70.000 for tidlige dødsfald potentielt forhindres, hvis værdierne for jordnær ozon holdte sig inden for WHO's retningslinjer for luftkvalitet, ligesom ozonskader på afgrøder alene i Europa koster minimum 2 milliarder euro om året.  

Inden udgangen af 2025 skal NEC-Direktivet evalueres, hvilket åbner diskussionen om, hvilke luftforurenende stoffer direktivet skal dække. På den baggrund stillede Rådet for Grøn Omstilling skarpt på direktivet og luftforurening i EU:

Først introducerede Lærke Kjærbye-Thygesen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, NEC-Direktivet og Rådet for Grøn Omstillings fokus på metan.

Herefter fortalte EU-parlamentariker for Moderaterne Stine Bosse om nødvendigheden af stadig at tage hensyn til klima og miljø i det ændrede europæiske politiske landskab, hvor diskussioner om konkurrencekraft præger dagsordenen.

Thomas Ellermann, seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, gik derefter i dybden med, hvordan metan bidrager til luftforureningen i Europa og konsekvenserne heraf.

Til slut præsenterede Margherita Tolotto, policy manager for air and noise hos European Environmental Bureau, NEC-Direktivet og gav en status på, hvor EU står lige nu.

Du kan se eller gense oplæggene herunder og finde PowerPoint-slides fra oplæggene til højre.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Se Lærke Kjærbye-Thygesens introduktion til NEC-Direktivet her:

Se Thomas Ellermanns oplæg om metans rolle for luftforureningen i Europa her:

Se Margherita Tolottos oplæg om NEC-Direktivet her:

By |2025-12-10T14:28:40+01:0028. oktober 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Webinar om EU’s NEC-Direktiv og luftforurening
Læs mere

Konklusioner fra PFAS konference

Tekst og fotos: Ronja Scherfig

Hvad er konsekvenserne af at bruge PFAS i byggeriet? Hvor stort er omfanget? Hvordan håndterer vi byggeaffald, der indeholder denne kemikaliegruppe? Og hvad betyder det for det cirkulære byggeri. Dette var omdrejningspunktet for vores konference med titlen ‘PFAS i byggeriet’ den 9. september i Fællessalen på Christiansborg.

Oplægsholdere, paneldeltagere og ikke mindst et engageret publikum delte deres erfaringer og ekspertise og gjorde os klogere på PFAS og alt det, der følger med, når først PFAS er blevet en del af vores byggeri.

Konferencen blev arrangeret i samarbejde med Teknologisk Institut, WSP Danmark, Henning Larsen Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S. Moderator var Helene Chéret, redaktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Her kommer en sammenfatning og highlights fra konferencen.

Konferencen blev åbnet af Anne Paulin, der er cirkulær økonomiordfører og boligordfører i Socialdemokratiet. Hun var også vært for konferencen.

” Vi skal gøre alt hvad vi kan for at få PFAS ud af vores kroppe og natur – og her er det også meget relevant at kigge på byggeriet ”

Xenia Trier, lektor ved Københavns Universitet og med i PFAS-centret, gav et indblik i, hvad forskningen peger på, når det kommer til brugen af PFAS og dets effekt på vores sundhed. PFAS findes efterhånden mange steder, når man leder efter det. Og det koster dyrt i form af sundhedseffekter og forurening af natur og vandmiljøer. Det besværliggør også den cirkulære økonomi og skader klimaet.

”Det er muligt at udvikle alternativer til PFAS i byggebranchen. Men der er brug for tydelige lovkrav og hjælp til sektoren for at få det til at virke i praksis. Her har Danmark en mulighed for at være et foregangsland. Vi kan ligeså godt komme i gang nu, så vi er klar, når der kommer en PFAS restriktion ”

Vi har kun data for en lille mængde af PFAS stoffer, og risikovurderingerne kan ikke følge med mængden og diversiteten af stofferne, lyder det fra Xenia Trier. Samtidig ved man, at når der sker en PFAS forurening, så spreder det sig. De mennesker, der i Danmark er mest eksponeret for PFAS er folk, der bor eller arbejder tæt på punktkilder, som f.eks. ved tidligere brandøvelsespladser. Men også arbejdere der producerer, anvender eller genanvender materialer med PFAS indhold.

Nye PFAS-fund i byggevarer

I en nyudgivet rapport om fund af PFAS i byggevarer, viser stikprøver fluorforbindelser, herunder specifikke PFAS-stoffer, i 11 af de 44 byggevarer, der blev testet. I et oplæg udlægger Anke Oberender, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut og Anna-Mette Monnelly, specialist hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, hovedkonklusionerne fra rapporten og anbefalinger til bygherrer og leverandører.

Der er brug for mere viden og handling. Men det er vigtigt at mangel på viden ikke bliver en stopklods for handling nu. Branchen kan bidrage, og det er vigtigt, at de tager aktiv del heri, men de kan ikke alene udfase PFAS i byggeriet. Til det er der brug for politiske krav og regelsæt, lyder det i den nye rapport.

Jan René Rasmussen, teamleder fra Gladsaxe Kommune, fortalte om arbejdet med svanemærkede og cirkulære daginstitutioner i kommunen. Han fremhævede, at cirkulære bygninger bærer på en historie og et narrativ, som brugerne finder interessante. Kommunen har ligeledes oplevet, at de certificerede svanemærkede bygninger kan agere som et trækplaster for at tiltrække ny arbejdskraft og familier til daginstitutionerne.

Fra Forbrugerombudsmanden fortalte chefkonsulent Christian Poll om deres arbejde med at håndhæve markedsføringsloven. Hans anbefalinger er, at være så konkret og præcis som mulig, at der er forskel på klima, miljø og bæredygtighed, samt at undgå budskaber som “fri for PFAS”, da der meget ofte vil indgå små mængder af et kemikalie som f.eks. PFAS, som følge af baggrundsforurening.

Seniorrådgiver Lone Hjorth Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling fremlagde en række politiske anbefalinger for PFAS i byggeriet. Her lagde hun vægt på at vedtage en national strategi for udfasning PFAS i byggevarer, stille krav til kemikaliedokumentation i byggeriet, bruge offentlige indkøb som løftestang og styrke kontrol og dokumentation for import og salg af materialer der kan indeholde PFAS.

Konferencen blev rundet af med en paneldebat. Her deltog:

Karin Liltorp, Folketingsmedlem for Alternativet og ph.d. i kemi, Morten Melchiors, Gruppeformand for Konservative og medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, Martha Lewis, Head of materials, Henning Larsen Architects, Xenia Trier, Lektor ved Københavns Universitet og PFAS-centret, Jan René Rasmussen, teamleder, Gladsaxe Kommune, Lone Hjorth Mikkelsen, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Spørgsmålet om kommunernes brug af certificeringsordninger i byggeriet blev rejst. Gladsaxe og Københavns Kommune pegede på, at certificeringer hjælper dem, fordi det ikke er muligt at have al relevant ekspertviden internt i kommunen. Martha Lewis påpegede, at certificeringer også er værdifulde for eksperter – men at det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke kriterier der ligger til grund for certificeringerne.

EU blev fremhævet som en mulig vejviser, men Karin Liltorp fra Alternativet, påpegede, at Danmark bør gå forrest og ikke afvente EU.

Morten Melchiors fra Konservative i København Kommune udtalte, at det aldrig må være farligt at gå på arbejde. Når der kommer krav, kommer der også nye måder at gøre ting på.

Tak til alle der deltog i konferencen.

Power points fra dagens oplægsholdere kan findes her:

  • Xenia Trier, lektor ved Københavns Universitet og PFAS-centret: PDF
  • Anke Oberender, seniorkonsulent, Teknologisk Institut og Anna-Mette Monnelly, specialist, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma: PDF
  • Jan René Rasmussen, teamleder, Gladsaxe Kommune: PDF
  • Christian Poll, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden: PDF
  • Lone Hjorth Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling: PDF

Programmet for dagen så således ud:

Konferencen er organiseret af:

Rådet for Grøn Omstilling, i et samarbejde med Teknologisk Institut, WSP Danmark A/S, Henning Larsen Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.

Konferencen er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania, og er en del af projektet ’PFAS i nye og eksisterende byggematerialer’.

By |2025-09-22T12:43:06+01:0022. september 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Konklusioner fra PFAS konference
Læs mere

Kemikalier truer vores miljø og sundhed – Luk hanen i kommunerne

I kommuner over hele landet bliver der konstateret forurening med sundhedsskadelige kemikalier. Særligt problematiske er stoffer som PFAS, der kaldes evighedskemikalier, fordi de hverken nedbrydes i naturen eller kroppen. PFAS-forurening er fundet i drikkevandsboringer, ved brandskoler, i jorder og vandløb – og det skaber bekymring hos borgere og fagfolk.

Vi optager kemikalier gennem drikkevand, fødevarer, luft og hudkontakt, og udsættelse kan føre til alvorlige helbredseffekter, herunder hormonforstyrrelser, kræft, nedsat fertilitet og svækket immunforsvar – særligt er børn og gravide følsomme for påvirkning.

Kommunerne spiller en afgørende rolle i at forebygge og håndtere kemikalieforurening. Mange kilder til forurening er lokale: gamle lossepladser, industrielle aktiviteter, anvendelse af pesticider, samt kemikalier, der ikke fjernes i rensningsanlæg og dermed ledes ud i naturen.

Målsætningen er, at vores kommuner bliver grønne og bæredygtige steder, hvor drikkevandet er rent, naturen sund, og borgernes helbred ikke sættes over styr af usynlige, men skadelige kemikalier.

Vi skal beskytte borgerne og fremtidige generationer – og det begynder i vores egen kommune.

Ved at sætte kemikalieforurening på den kommunale dagsorden viser du som politiker ansvar for både miljø, sundhed og fremtidige generationer. Brug valget i 2025 til at gå forrest – og gør din kommune til en foregangskommune fri for skadelige kemikalier.

Læs Rådet for Grøn Omstillings anbefalinger til kommunerne her.

By |2025-10-16T10:04:47+01:0012. september 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Kemikalier truer vores miljø og sundhed – Luk hanen i kommunerne
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top