Om Martin

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Martin has created 6 blog entries.

Danske analyser indikerer, at EU overvurderer negative emissioner fra biomasse med CCS og pyrolyse

EU-Kommissionen ventes snart at vedtage en delegeret retsakt med metoder for kvantificering af negative emissioner genereret via BECCS (biomassefyrede kraftværker med CCS), biokul og DACCS (atmosfærisk CO2-fangst og lagring). Kommissionens metoder for BECCS og biokul fastlægger, at mængden af negative emissioner i grove træk tilsvarer mængden af permanent lagret CO2, hhv. kulstof i biokul. Dog nedjusteres omfanget med emissioner fra bygning af fangstanlæg, transport af råmaterialer, CO2, og biokul samt eventuelle lækager.

På dette webinar, afholdt den 16. december, dykkede vi ned i tre danske analyser – der uafhængigt af EU og hinanden har søgt at beregne omfanget af negative emissioner fra BECCS og biokul. Fælles for disse analyser er, at de indikerer et lavere omfang af negative emissioner og en forsinkelse heraf, sammenlignet med det som Kommissionen forventes at vedtage.

Det er vigtigt at få etableret og fremme en debat om de faktiske klimaeffekter af de to teknologier, idet vi ellers risikerer fejlinvesteringer. Danmark har nemlig allokeret mange midler til kulstoffangst, herunder BECCS, og pyrolyse, hvilket stort set skete, uden der var en debat om effekterne heraf.

Se eller gense oplæggene fra webinaret nedenfor:

Niclas Scott Bentsen, Lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Niclas’ præsentation her.

Magnus Bo Karlsson, Ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Magnus’ præsentation her.

Erik Tang, Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling
For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Se slides fra Eriks præsentation her.

Moderator: Erik Tang, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-12-18T09:50:37+01:0018. december 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Danske analyser indikerer, at EU overvurderer negative emissioner fra biomasse med CCS og pyrolyse
Læs mere

Metanreduktioner er vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger

Tekst af Martin Benny Pedersen og fotos af Ronja Scherfig 

Metan står for omkring 30 pct. af den globale opvarmning i dag. I modsætning til CO2, der har en atmosfærisk levetid på flere hundrede år, nedbrydes metan på 10-12 år, men er til gengæld 80 gange kraftigere over en periode på 20 år. Derfor kan metan-reduktioner i dag bremse den globale opvarmning mærkbart allerede i dette årti. 

Dét var omdrejningspunktet for Rådet for Grøn Omstillings metan-konference, som vi afholdt i Socialdemokratiets grupperum på Christiansborg onsdag d. 26. november. Sammen med forskere, politikere, investorer og civilsamfund fokuserede vi på metan-reduktioner i landbrugs- og energisektoren som et af de mest virkningsfulde redskaber til at nå vores kortsigtede klimamål og på Danmarks mulighed for at tage internationalt lederskab. 

Moderator på konferencen var journalist Anja Bo. 

Introduktion

Malte Larsen (S), formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, bød deltagerne velkommen på konferencen, som han var vært for.

Rammesætning: Hvorfor fokusere på metan netop nu? 

Dernæst rammesatte Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, konferencen ved at fortælle om, hvorfor det netop nu er så vigtigt at rette blikket mod metan. Hun pointerede, at vi står til at overskride Paris-aftalens 1,5-graders mål med en global temperaturstigning på mellem 2,3-2,5 grader i år 2100, og at vi står over for en række klimatiske tipping points. Fordi metan netop har en så hurtig atmosfærisk nedbrydningstid, kan metanreduktioner begrænse opvarmningen med 0,2 grader frem mod 2050, og via en reduktion af metans bidrag til dannelsen af jordnær ozon – og dermed luftforurening – kan vi på globalt plan forhindre 180.000 for tidlige dødsfald og 19 mio. tons afgrødetab årligt i 2030. Samtidig tilsiger det globale metanløfte (Global Methane Pledge), at metan i 2030 skal reduceres med 30 pct. ift. 2020, men under nuværende globale politikker, vil metankoncentrationerne stige med 5 pct. i 2030. 

”Jo mere bekymrede vi er for global opvarmning på den korte bane, jo mere skal vi reducere metanudledningerne” – Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Hvorfor er metan nøglen til hurtige klimareduktioner?

Efter Britts rammesætning indtog Jesper Riis Christiansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, scenen. Jesper forsker til dagligt især i, hvor effektivt udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning er som klimaløsning i Danmark. I sit oplæg fortalte Jesper om metans egenskaber som drivhusgas, heriblandt at den er dynamisk, hvilket betyder, at den reagerer hurtigt på menneskelige aktiviteter. Derfor kan metan-reduktioner i dag forsinke de globale temperaturstigninger på kort sigt. Ligeledes pointerede Jesper, at den mest effektive reduktion nu og her er at stoppe industrielle metan–lækager, men at landbrugets udledninger også skal nedbringes, selvom disse er mere komplekse. I landbruget udgør CO2-udledninger fra lavbundsjorde 1/3 af sektorens samlede udledninger, og netop derfor er udtagning af lavbundsjorde et centralt klimavirkemiddel. Efter vådlægningen af lavbundsjorde stiger metan-udledningerne dog med det samme, men det gør systemets evne til netto at optage CO2 ikke. Derfor går der tid, før metaneffekten er neutraliseret af øget CO2-optag i det vådlagte område. Metan er altså tungen på vægtskålen for, hvor hurtig og effektfuld vådlægning er for klimaeffekten af udtagning af lavbundsjorde i den Grønne Trepart.

”Det at metan reagerer hurtigt på menneskelige aktiviteter, er godt, idet det kan forsinke opvarmningen” – Jesper Riis Christiansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov- og landskabsøkologi, Københavns Universitet

Metanreduktioner i landbrugssektoren 

Christian Ege Jørgensen, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, satte derefter scenen for den efterfølgende paneldebat om reduktioner i landbruget ved at give et overblik over landbrugets udledninger og tilgængelige reduktionsvirkemidler. Han understregede, at der er behov for en bred vifte af virkemidler, herunder forebyggende tiltag som øget dyrkning af planteprodukter til humant konsum samt mere plantebaseret kost – både i Danmark og til eksport, således at vi kan udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Han understregede, at reduktioner ikke kan opnås med fodertilsætningsstoffer som Bovaer alene.

 

Hvordan kan landbruget reducere udledningerne?

I den efterfølgende paneldebat deltog Frank Willem Oudshoorn, chefforsker, dr.ir., i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Hans Roust Thysen, klimachef i Landbrug & Fødevarer, samt Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. 

Der var bred enighed i panelet om, at vi (fortsat) skal adressere metan-udledningerne fra landbruget, som i 2024 stod for hele 83 pct. af Danmarks samlede metan-udledninger. Frank fremhævede især økologi som en løsning, idet man i den økologiske dyrkningsform bl.a. har en anden gødningshåndtering. Undersøgelser fra Holland og Danmark viser også, at græssende køer udleder mindre metan end køer i stalde. Hans påpegede, at økologisk landbrug blot er en del af løsningen, idet det ifølge ham handler om at få alle de virkemidler, vi har, i spil, og at vi håndterer de risici, der er ved disse uden at blive handlingslammede. I den sammenhæng understregede Sophie vigtigheden af at foretage dyrevelfærdsvurderinger ved alle klimavirkemidler, hvori dyr indgår. 

Hans fremhævede videre, at man kan nedbringe metanudslip fra køernes fordøjelsesprocesser ved bl.a. at lade dem blive ældre, samt ved hyppigt at muge ud i dybstrøelse, og at biosolutions også kan være et virkemiddel. Han appellerede til, at "man skal lytte dobbelt så meget, som man taler". 

Sophie fremhævede allerførst, at fødevaresystemet står for fem ud af de syv overskredne planetære grænser, hvilket fordrer, at vi tænker i systemiske løsninger og tager et grundlæggende opgør med den produktionsstruktur, vi ser i dag. Hun henviste til tal fra Klimarådet, der viser, at dansk landbrug i 2020 dækkede minus syv millioner menneskers proteinbehov – et resultat af den store animalske produktion i Danmark, der betyder, at 75 pct. af det danske landbrugsareal bruges til at dyrke foder til husdyr. Samtidig udtrykte hun bekymring for den udvikling, vi ser i dag, hvor man bl.a. forsøger at ændre på koens biologi fremfor systemet i sig selv. Hun afsluttede med en opfordring til, at man i EU gentænker landbrugsstøtten, så den belønner landbrugere, der bidrager til fælles goder og dyrevelfærd, men samtidig med en appel til, at vi ikke trækker tæppet væk under landbruget. 

Metanreduktioner i energisektoren 

Efter en kort pause tog vi hul på konferencens anden afdeling, hvor Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, stillede skarpt på EU's Metanforordning fra 2024, der dækker både EU-produktion og –import. Dernæst gav Britt et overblik over de danske metan-udledninger fra energisektoren; her står beboelsesområder og energirelaterede aktiviteter fra landbrug, skovbrug og fiskeri for størstedelen af udledningerne med 33 pct., efterfulgt af offentlig el- og varmeproduktion samt metanlækager fra olie- og gasprodukter, der udgør hhv. 30 og 29 pct.

Britt afsluttede med at sætte fokus på den trussel, som Metanforordningen netop nu er oppe imod fra især fossillobbyen og den handelsaftale, som EU indgik med USA i juli 2025. USA presser nemlig på for svækkelse af importkrav, og dét pres kan føre til deregulering i EU. Samtidig har der været en markant stigning i negativ lobbyaktivitet, efter EU præsenterede 'Roadmap to Phase out Russian Gas'.

Dette pres er problematisk, idet metan-reduktioner i energisektoren ifølge FN's Miljøprogram er det mest omkostningseffektive klimatiltag, der giver hurtige og målbare resultater. Samtidig risikerer man med en udhuling af forordningen dyrere og langsommere reduktioner – og derigennem et svækket klimabidrag – samt mere energispild, hvilket svækker forsyningssikkerheden. Derfor appellerede Britt til, at metanreduktioner i energisektoren ikke undermineres.

EU's Metanforordning og Danmarks gennemførsel heraf

Til at fortælle nærmere om Metanforordningen og Danmarks gennemførsel af denne – den første fulde i EU – havde vi besøg af Energistyrelsen, som var repræsenteret af fuldmægtig Ebru Berra Ekici. Energistyrelsen fungerer som Danmarks kompetente myndighed, der fører tilsyn og kontrol med, at operatører og importører overholder forordningen, og styrelsen vidensdeler også med andre lande ift., hvordan man efter Danmarks forbillede kan fastsætte regler, der supplerer Metanforordningen. Gennem love og bekendtgørelser om supplerende bestemmelser til forordningen har Danmark nedfældet regler om bl.a. sanktioner ved manglende overholdelse af forordningen. Bl.a. kan der ske konfiskation af den opnåede økonomiske fordel, som en evt. manglende overholdelse af forordningen har resulteret i.

 

Hvordan kan Danmark bevare sin førerposition og sikre effektive reduktioner? 

I den afsluttende paneldebat deltog Henrik Frandsen, klima-, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne, Søren Egge Rasmussen, energi-, forsynings- og landbrugsordfører for Enhedslisten, Renée Tengberg, ESG Director, Climate and Nature, Responsible Investments i Nordea Asset Management, samt Jesper Riis Christiansen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet. 

Der var bl.a. appeller til, at Metanforordningen forbliver intakt, idet det er vigtigt at sikre stabilitet for investorer, at vi i Danmark og Europa fastholder ambitionsniveauet, og at vi tager fat på de omkostningseffektive tiltag. Undervejs blev teknologi til at detektere metanudledninger også fremhævet – såsom satellitten 'MethaneSAT' og flyet 'MethaneAIR'. Der var også diskussioner om, hvorvidt biogas bør være en del af løsningen.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler: Danmark bør udarbejde en national metanreduktionsplan

Britt Dam rundede konferencen af med at understrege, at Danmark som grønt foregangsland har et særligt ansvar for at opretholde og forsvare Metanforordningen i EU, idet vi er den første medlemsstat, der har omsat forordningen – og derigennem har vist, at det er praktisk muligt. Samtidig var Danmark medunderskriver af Global Methane Pledge med tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen i spidsen, der netop nu som energi- og boligkommissær er ansvarlig for at opretholde forordningens ambition. 

I en dansk kontekst bør vi omsætte forordningen til et strategisk værktøj med konkrete planer og mål for metanreduktioner på 40-45 pct. via udarbejdelsen af en national metanreduktionsplan – som underskriverne af det globale metanløfte opfordres til at udarbejde. Vi bør forebygge metanudledninger i landbruget ved at have færre husdyr og mere plantebaseret produktion, og i energisektoren bør vi stoppe olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2040 og fremlægge en udfasningsplan for gasfyr med endeligt stop i 2035. 

Endelig opfordrede Britt til, at vi indarbejder det 20-årige perspektiv i klimapolitikken. 

Download PowerPoints i PDF-format til højre på siden. 

Programmet for dagen kan ses her: Konference: Metan-reduktioner: Vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger?

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og Deutsche Umwelthilfe. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-12-20T15:35:56+01:009. december 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Metanreduktioner er vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger
Læs mere

Metan-reduktioner: Vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger?

Dato: Onsdag den 26. november 2025
Tid: 12:00-15:00
Sted: Socialdemokratiets grupperum, Christiansborg
Vært: Malte Larsen (S), formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Moderator: Anja Bo, journalist

Metan står for omkring 30 pct. af den globale opvarmning i dag. I modsætning til CO2, der har en atmosfærisk levetid på flere hundrede år, nedbrydes metan på 10-12 år, men er til gengæld 80 gange kraftigere over en periode på 20 år. Derfor kan metan-reduktioner i dag bremse den globale opvarmning mærkbart allerede i dette årti.

På COP26 i 2021 underskrev Danmark ‘Global Methane Pledge’ – et globalt løfte om at reducere metan med minimum 30 pct. i 2030 ift. 2020, og herunder udarbejde nationale metanreduktionsplaner. Samtidig har EU i 2024 lanceret verdens første regulering, der adresserer metan-udledninger i energisektoren. Danmark er det første medlemsland, der har gennemført denne fuldt ud.

I den anledning samler Rådet for Grøn Omstilling forskere, politikere, investorer og civilsamfund for at sætte fokus på metan-reduktioner som et af de mest virkningsfulde redskaber til at nå vores kortsigtede klimamål – og på Danmarks mulighed for at tage internationalt lederskab.

Se programmet for konferencen nedenfor, eller download til højre på siden.

VELKOMST OG INTRODUKTION

12:00-12:10 – Velkomst 
v. Malte Larsen (S), formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, og Anja Bo, moderator 

12:10-12:15 – Rammesætning: Hvorfor skal vi tale om metan nu? 
v. Britt Dam, klima- og energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

12:15-12:35 – Hvorfor er metan nøglen til hurtige klimareduktioner? 
v. Jesper Riis Christiansen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov- og landskabsøkologi, Københavns Universitet

METANREDUKTIONER I LANDBRUGSSEKTOREN

12:35-13:30 – Paneldebat: Hvordan kan landbruget reducere metanudledningerne? 
Perspektiver og metoder fra konventionelt og økologisk landbrug samt dyrevelfærd

  • Frank Willem Oudshoorn, chefforsker, dr.ir., Innovationscenter for Økologisk Landbrug
  • Hans Roust Thysen, klimachef, Landbrug & Fødevarer
  • Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent, Dyrenes Beskyttelse 

13:30-13:45 – Pause

METANREDUKTIONER I ENERGISEKTOREN 

13:45-14:00 – Oplæg: Metanreduktioner i energisektoren – en omkostningseffektiv vej til hurtige reduktioner 
v. Britt Dam, klima- og energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling samt

Ebru Berra Ekici, fuldmægtig/jurist i Energistyrelsen, der vil dele erfaringer om dansk gennemførelse af EU’s metanregulering – Danmark som det første medlemsland, der har gennemført denne fuldt ud.

14:00-14:45 – Paneldebat: Danmarks rolle i de globale metanreduktioner 
Hvordan kan Danmark bevare sin førerposition og sikre effektive reduktioner? 

  • Henrik Frandsen (M), klima-, energi og forsyningsordfører
  • Jesper Riis Christiansen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov- og landskabsøkologi, Københavns Universitet
  • Renée Tengberg, ESG Director, Climate and Nature, Responsible Investments – Nordea Asset Management
  • Søren Egge Rasmussen (EL), energi-, forsynings- og landbrugsordfører 

14:45-15:00 – Afrunding og opsummering v. Rådet for Grøn Omstilling

By |2025-11-25T08:37:04+01:0024. november 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Metan-reduktioner: Vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger?
Læs mere

Opsamling på konference om pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet i EU

Tekst af Martin Benny Pedersen og fotos af Ronja Scherfig 

I Danmark er der i 2024 påvist pesticidrester i mere end halvdelen af drikkevandsboringerne, omtrent halvdelen af landets areal sprøjtes hvert år, og både pesticidforbruget og –salget er steget siden 2014. Det er et problem, for nok beskytter pesticider afgrøder mod ukrudt, insekter og svampe, men de medfører også tab af biodiversitet, forurener jord, luft og vand og truer således både økosystemer og folkesundhed.  

Dette var temaet for konferencen 'Pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet − Danmark i front med EU-formandskabet 2025', som blev afholdt den 30. oktober i Proviantsalen på Christiansborg. 

Her var fokus på spørgsmål som disse: Hvordan ser den danske regulering af pesticider ud, og hvilke initiativer har det danske EU-formandskab søsat mhp. at håndtere PFAS-pesticider, der nedbryder til trifluoreddikesyre (TFA)? Hvilke konsekvenser har pesticider for folkesundhed og biodiversitet? Hvordan kan pesticidreduktion og beskyttelse af vandmiljøet se ud i praksis? Og hvilke bæredygtige alternativer til pesticider og indsatser kan man gå efter? 

Konferencen blev arrangeret i samarbejde med Pesticide Action Network Europe og Danmarks Naturfredningsforening. Moderatorerne var Mikael Skou Andersen, professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, og Nicoline Noe, planetær journalist.

Sammenfatning og højdepunkter fra konferencen 

Konferencen blev indledt af vært Claus Jørgensen, miljøordfører for SF. 

”We simply need to do more. We owe it to our children to fix this before it is too late” – Claus Jørgensen, miljøordfører for SF

Herefter bød Christian Ege Jørgensen, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, deltagerne velkommen med en opfordring til mere økologisk landbrug og en samtidig forbedring af det konventionelle landbrug ift. at reducere brugen af pesticider, f.eks. gennem brugen af integreret plantebeskyttelse (IPM).

EU's indsats mod PFAS 

Via en videoforbindelse medvirkede Klaus Berend, Director for Food Safety, Sustainability and Innovation i Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed i Europa-Kommissionen.

Han fortalte om EU's pesticid-regulering, Kommissionens arbejde med TFA, og hvad man planlægger at gøre fremadrettet i relation til PFAS-aktivstoffer i pesticider samt arbejdet med Sustainable Use Directive (SUD). Vigtige pointer indbefattede bl.a., at TFA også findes i områder, hvor pesticider ikke anvendes, men også kommer fra spildevand, gødning og regnvand. Generaldirektoratet for Miljø har indgået en aftale med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om at fastslå relevante PFAS-pesticider i drikkevand, og at medlemsstater til enhver tid kan ændre eller tilbagekalde godkendelsen af pesticider, som Danmark netop har gjort. 

”The future of plant protection in Europe must be much more biobased” – Klaus Berend fra Europa-Kommissionen

Lisbeth Knudsen, professor i eksperimentel toksikologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, holdt derefter et oplæg om pesticiders effekt på folkesundheden. Hun fortalte om, at der foruden pesticider i fødevarer, jorden og vand, er fundet glyphosat i harer, at pesticidrester i stigende grad findes i aktive drikkevandsboringer, og at TFA også findes i stigende grad i grundvandet i Danmark.

Lisbeth Knudsen udtrykte herudover især bekymring for pesticiders effekt på menneskers reproduktion, idet man i flere studier ved undersøgelse af forskellige pesticider finder effekter herpå. Ligeledes fortalte hun om andre studier, der indikerer sammenhænge mellem eksponering for kemikalier, herunder pesticider, med ADHD og autisme, cancer og hormonforstyrrelser. Afslutningsvis opfordrede Lisbeth til at arbejde bedre sammen ved at bevæge os væk fra den silotænkning, som ifølge hende kan findes på både universiteter og i ministerier.

”What worries us most is reproductive health impacts, decreased fertility and quality of children” – Lisbeth Knudsen fra Københavns Universitet

Hvad siger lovgivningen? 

Kontorchef i Miljø- og Ligestillingsministeriets Departement Lea Frimann Hansen fortalte dernæst om dansk og europæisk pesticidregulering. Hun fremhævede foruden det nylige danske forbud mod 33 pesticidmidler, at der under det danske EU-formandskab er opnået en aftale om at inkludere TFA – et stof der i vidt omfang er fundet i danske grundvandsboringer – i EU's opdaterede Vandrammedirektiv som et forurenende stof, der skal overvåges i overfladevand. I relation til forbuddet mod de 33 pesticidmidler forventer hun, at pesticidbelastningsindikatoren – et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra pesticider – vil falde i 2026.

Efterfølgende holdt Angeliki Lyssimachou, Head of Science and Policy, fra medarrangøren Pesticide Action Network Europe, et oplæg, hvor hun konstaterede, at pesticidreguleringen i Europa generelt er god, men at der er smuthuller i lovgivningen. Hun betegnede TFA som en global trussel og fortalte om organisationens egne studier, heraf at TFA findes i overflade-, grund-, poste- og flaskevand og – til stor forundring hos deltagerne – at der er blevet påvist stigende mængder af TFA i vin (nogle gange 100 gange højere end i vand) – og at dette er sammenfaldende med brugen af PFAS-pesticider i slut 90’erne. Hun kom også med en opfordring til at stoppe eksporten og importen af EU-forbudte pesticider, for selv efter farlige pesticider er blevet forbudt i Europa, tillader EU stadig deres produktion med henblik på eksport til tredjelande med svagere beskyttelseslovgivning. Afslutningsvis advarede hun om, at regelforenkling ikke må føre til deregulering.

”We need to strengthen the implementation of the EU pesticide regulation to protect health, not weaken it” – Angeliki Lyssimachou fra Pesticide Action Network Europe

Grundvandets tilstand 

Dorte Skræm, fagleder for drikkevand i DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening) stillede skarpt på grundvandets tilstand i Danmark og den danske drikkevandsforsyning, der er 99,9 procent grundvandsbaseret.  

Hun understregede behovet for øjeblikkelig handling, idet vi ellers vil stå overfor endnu større udfordringer og omkostninger. Dorte præsenterede også en række kortlægninger af pesticider i Danmark og hotspots for TFA i Europa. Deltagerne kunne bl.a. se, at grænseværdierne for pesticider overskrides på tværs af Danmark, og at TFA findes mange steder i Europa – også i Danmark. Her overskrides grænseværdierne for TFA dog ikke, men ifølge Dorte vil dét billede dog ændre sig, idet grænseværdierne løbende bliver nedjusteret i takt med mere viden.

”PFAS pesticides solved a problem, but created another one” – Dorte Skræm fra DANVA

Efter Dortes oplæg fortalte Rune Gjengedal, driftsleder på Hverringe Gods – en såkaldt 'IPM innovationsfarm' – om deres arbejde med netop IPM, dvs. integreret plantebeskyttelse, som er en måde, hvorpå man kan reducere brugen af pesticider inden for den konventionelle produktion. Han fortalte om IPM-værktøjer, der bl.a. indebærer sædskifte, kultiveringsteknikker, præcisionssprøjtning samt uddannelse og træning.

På det sidste oplæg præsenterede Beate Strandberg, seniorforsker på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, effekten af pesticider på biodiversitet. Her var budskabet klart: Pesticider påvirker planters forplantningsevne og insekter.

Hun kunne berette, at glyphosat reducerer antallet af blomster og forsinker blomstringen, og at flere arter blomstrer tidligere og længere ved højere intensitet i økologisk landbrug – hvor der ikke anvendes pesticider. Desuden præsenterede hun et tysk studie, der undersøgte eksponering for pesticider i insekter i tyske Natura 2000-områder, hvor man i gennemsnit fandt 16,7 pesticider pr. stikprøve. Det betyder således, at pesticider bliver spredt til områder, der ikke er landbrugsland. Beate Strandberg endte sit oplæg med en appel til en økologisk intensivering. 

Konferencen blev afsluttet med en paneldebat om alternativer til plantebeskyttelse. Her deltog: 

Lea Frimann Hansen, Kontorchef i Miljø- og Ligestillingsministeriets Departement, Angeliki Lyssimachou, Head of Science and Policy i Pesticide Action Network Europe, Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Bo Lindhardt, Direktør for Vand, IT og Automation hos Novafos, Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, samt Rune Havgaard Sørensen, Sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening.

Se paneldebatten her.

 

Se oplæggene nedenfor samt PowerPoints i PDF-format til højre på siden:

  • Claus Jørgensen, miljøordfører, SF, og Christian Ege Jørgensen, Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling: Se oplæg
  • Klaus Berend, Director for Food Safety, Sustainability and Innovation, Directorate-General for Health and Food Safety (DG SANTE), Europa-Kommissionen: Se oplæg
  • Lisbeth E. Knudsen, Professor i Eksperimentel Toksikologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet: Se oplæg
  • Lea Frimann Hansen, Kontorchef, Miljø- og Ligestillingsministeriets Departement: Se oplæg
  • Angeliki Lyssimachou, Head of Science and Policy, Pesticide Action Network Europe: Se oplæg
  • Dorte Skræm, Fagleder, ansvar for fagområdet drikkevand, DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening): Se oplæg
  • Rune Gjengedal, Driftsleder, Hverringe Gods – praktisering af IPM (integreret plantebeskyttelse): Se oplæg
  • Beate Strandberg, Seniorforsker, Institut for Ecoscience – Biodiversitet, Aarhus Universitet: Se oplæg

Programmet for dagen kan ses her: Konference: Pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet − Danmark i front med EU-formandskabet 2025

Konferencen blev organiseret af: 

Rådet for Grøn Omstilling, Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) og Danmarks Naturfredningsforening. 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og VELUX FONDEN. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

By |2025-12-18T10:46:52+01:0019. november 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Opsamling på konference om pesticider, PFAS og beskyttelse af vandmiljøet i EU
Læs mere

Metan er en lavthængende, grøn frugt i klimapolitik. Alligevel bliver det gemt væk i regnemodeller

Et nyt videnskabeligt studie viser, at et kollaps af Golfstrømmen kan ske allerede om 10 til 20 år som følge af global opvarmning. Det vil betyde et markant ændret og koldere klima i Danmark, mens den sydlige halvkugle vil opleve langt flere og mere intense hedebølger og tørke. Hvis det sker, vil det få store konsekvenser for dansk landbrug og kræve, at vi tænker fødevareproduktionen på en helt ny måde. Derfor er klimahandling, der har en betydelig effekt på global opvarmning på kort sigt, vigtigere end nogensinde.

Metan gør den største forskel her og nu

Alle ved, at vi skal reducere udledningen af de klimaskadelige drivhusgasser, men få ved, at reduktioner af drivhusgassen metan har en langt større effekt på den globale opvarmning end CO2 – især på kort sigt.

På 20 år opvarmer ét ton metan planeten over 80 gange mere end ét ton CO2. Over 100 år er det omkring 30 gange mere. Forskellen skyldes, at metan kun bliver i atmosfæren i 12-15 år. Det betyder, at metanreduktioner i dag vil kunne mærkes allerede i dette årti.

I en tid, hvor den globale temperatur allerede er steget med 1,1 grader siden industrialiseringen, og hvor 2024 blev det varmeste år nogensinde med en global temperaturstigning på 1,6 grader, har vi ikke råd til at vente på langsigtede resultater. I EU alene er klimaforandringerne allerede vurderet til at have kostet over 300 milliarder kroner i år – et beløb, der forventes tredoblet i 2029.

Fokus skal rettes mod de næste årtier

Når Danmark beregner sit klimaaftryk og effekten af klimapolitiske beslutninger, omregnes drivhusgassernes forskellige opvarmningseffekt til den fælles standard CO2-ækvivalenter (CO2e) –altså hvor mange ton CO2 ét ton af en given drivhusgas, som eksempelvis metan, svarer til.

Siden Kyoto-Protokollen blev vedtaget i 1992, har langt de fleste klimamodeller — inklusive dem anvendt som videnskabeligt grundlag for internationale aftaler såsom Paris-aftalen — omregnet metan til CO2e baseret på opvarmningspotentialet over 100 år (GWP100). Det 100-årige perspektiv som standard er i dag på mange måder forældet, fordi vi i dag står over for snarlige klimamål, der skal indfries, og ikke mindst temperaturstigninger, der kan forårsage uoprettelige klimaforandringer.

Hvis vi i stedet brugte tal for drivhusgassernes effekt på den globale opvarmning over en 20-årig periode (GWP20), vil det blive helt tydeligt, hvilken markant effekt metan har på den globale opvarmning i de kommende årtier.

GWP100, som alle de politiske beslutninger og opgørelser er baseret på, underspiller altså den betydningsfulde rolle, metanreduktioner har for at begrænse temperaturstigningerne i dette årti. Beslutningstagerne bør derfor fremadrettet også inkludere det korte perspektiv (GWP20) for at tydeliggøre, hvilke beslutninger der vil have en hurtigere effekt på den globale opvarmning.

Landbruget er den primære udleder

De primære kilder til metanudledninger globalt er energi-, affalds- og landbrugssektoren. I Danmark stammer omkring 80 procent af udledningerne fra landbruget, hvoraf cirka 57 procent af udledningerne stammer fra fordøjelsesprocessen i drøvtyggere (særligt køer), og 43 procent stammer fra husdyrgødning.

Den Grønne Trepart kan med CO2-afgiften og arealudtagning blive et vigtigt skridt mod et grønnere landbrug, der også kan inspirere andre landes omstilling af deres fødevareproduktion. Men hvis Danmark virkelig skal være det grønne foregangsland, som vi bryster os af at være, så kræver det, at der sættes yderligere tempo på omstillingen af landbruget mod et mere plantebaseret landbrug. Det vil kræve yderligere tiltag, der både sætter ind på produktions- og forbrugssiden.

Der er mange skridt på vejen mod at sikre de nødvendige metanreduktioner for at mindske den globale opvarmning, undgå de store klimaskader og mindske klimaeffekter på det danske landbrug.

Det første skridt er simpelt: Sæt metan på dagsordenen, udregn effekten på global opvarmning på kort sigt, og tag den med i grundlaget for vores klimapolitik. Det næste skridt kræver mere – men det er både nødvendigt og muligt. At handle konsekvent på det med en klar plan, der viser, hvordan Danmark vil reducere sine metanudledninger betydeligt.

Metanreduktioner er ikke hele løsningen, men de er en af de hurtigste veje til at bremse opvarmningen. Derfor skal metan frem i lyset og ikke gemmes i regnemodeller.

Dette debatindlæg er skrevet af Lærke Kjærbye-Thygesen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og Martin Benny Pedersen, juniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, og er blevet bragt i Klimamonitor den 29. oktober 2025.

Foto: Frederik Sørensen, pexels.com

By |2025-10-29T13:28:54+01:0029. oktober 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Metan er en lavthængende, grøn frugt i klimapolitik. Alligevel bliver det gemt væk i regnemodeller
Læs mere

Webinar om EU’s NEC-Direktiv og luftforurening

Sikrer EU's NEC-Direktiv renere luft for europæerne? Dét var titlen og omdrejningspunktet på et webinar, som Rådet for Grøn Omstilling afholdt d. 28. oktober 2025.  

EU's NEC-Direktiv ('National Emission reduction Commitments Directive') har til formål at reducere forureningen af fem luftforurenende stoffer i Europa i 2030 ift. niveauet i 2005.  

Det er dog ikke alle forurenende stoffer, der er inkluderet i direktivet. Drivhusgassen metan er ekskluderet, på trods af det bidrager til luftforurening gennem dannelsen af jordnær ozon, som skader både folkesundhed, afgrøder, biodiversitet og økosystemer. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur kunne 70.000 for tidlige dødsfald potentielt forhindres, hvis værdierne for jordnær ozon holdte sig inden for WHO's retningslinjer for luftkvalitet, ligesom ozonskader på afgrøder alene i Europa koster minimum 2 milliarder euro om året.  

Inden udgangen af 2025 skal NEC-Direktivet evalueres, hvilket åbner diskussionen om, hvilke luftforurenende stoffer direktivet skal dække. På den baggrund stillede Rådet for Grøn Omstilling skarpt på direktivet og luftforurening i EU:

Først introducerede Lærke Kjærbye-Thygesen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, NEC-Direktivet og Rådet for Grøn Omstillings fokus på metan.

Herefter fortalte EU-parlamentariker for Moderaterne Stine Bosse om nødvendigheden af stadig at tage hensyn til klima og miljø i det ændrede europæiske politiske landskab, hvor diskussioner om konkurrencekraft præger dagsordenen.

Thomas Ellermann, seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, gik derefter i dybden med, hvordan metan bidrager til luftforureningen i Europa og konsekvenserne heraf.

Til slut præsenterede Margherita Tolotto, policy manager for air and noise hos European Environmental Bureau, NEC-Direktivet og gav en status på, hvor EU står lige nu.

Du kan se eller gense oplæggene herunder og finde PowerPoint-slides fra oplæggene til højre.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Se Lærke Kjærbye-Thygesens introduktion til NEC-Direktivet her:

Se Thomas Ellermanns oplæg om metans rolle for luftforureningen i Europa her:

Se Margherita Tolottos oplæg om NEC-Direktivet her:

By |2025-12-10T14:28:40+01:0028. oktober 2025|Artikel|Kommentarer lukket til Webinar om EU’s NEC-Direktiv og luftforurening
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top