Et nyt videnskabeligt studie viser, at et kollaps af Golfstrømmen kan ske allerede om 10 til 20 år som følge af global opvarmning. Det vil betyde et markant ændret og koldere klima i Danmark, mens den sydlige halvkugle vil opleve langt flere og mere intense hedebølger og tørke. Hvis det sker, vil det få store konsekvenser for dansk landbrug og kræve, at vi tænker fødevareproduktionen på en helt ny måde. Derfor er klimahandling, der har en betydelig effekt på global opvarmning på kort sigt, vigtigere end nogensinde.

Metan gør den største forskel her og nu

Alle ved, at vi skal reducere udledningen af de klimaskadelige drivhusgasser, men få ved, at reduktioner af drivhusgassen metan har en langt større effekt på den globale opvarmning end CO₂ – især på kort sigt.

På 20 år opvarmer ét ton metan planeten over 80 gange mere end ét ton CO₂. Over 100 år er det omkring 30 gange mere. Forskellen skyldes, at metan kun bliver i atmosfæren i 12-15 år. Det betyder, at metanreduktioner i dag vil kunne mærkes allerede i dette årti.

I en tid, hvor den globale temperatur allerede er steget med 1,1 grader siden industrialiseringen, og hvor 2024 blev det varmeste år nogensinde med en global temperaturstigning på 1,6 grader, har vi ikke råd til at vente på langsigtede resultater. I EU alene er klimaforandringerne allerede vurderet til at have kostet over 300 milliarder kroner i år – et beløb, der forventes tredoblet i 2029.

Fokus skal rettes mod de næste årtier

Når Danmark beregner sit klimaaftryk og effekten af klimapolitiske beslutninger, omregnes drivhusgassernes forskellige opvarmningseffekt til den fælles standard CO₂-ækvivalenter (CO₂e) –altså hvor mange ton CO₂ ét ton af en given drivhusgas, som eksempelvis metan, svarer til.

Siden Kyoto-Protokollen blev vedtaget i 1992, har langt de fleste klimamodeller — inklusive dem anvendt som videnskabeligt grundlag for internationale aftaler såsom Paris-aftalen — omregnet metan til CO₂e baseret på opvarmningspotentialet over 100 år (GWP100). Det 100-årige perspektiv som standard er i dag på mange måder forældet, fordi vi i dag står over for snarlige klimamål, der skal indfries, og ikke mindst temperaturstigninger, der kan forårsage uoprettelige klimaforandringer.

Hvis vi i stedet brugte tal for drivhusgassernes effekt på den globale opvarmning over en 20-årig periode (GWP20), vil det blive helt tydeligt, hvilken markant effekt metan har på den globale opvarmning i de kommende årtier.

GWP100, som alle de politiske beslutninger og opgørelser er baseret på, underspiller altså den betydningsfulde rolle, metanreduktioner har for at begrænse temperaturstigningerne i dette årti. Beslutningstagerne bør derfor fremadrettet også inkludere det korte perspektiv (GWP20) for at tydeliggøre, hvilke beslutninger der vil have en hurtigere effekt på den globale opvarmning.

Landbruget er den primære udleder

De primære kilder til metanudledninger globalt er energi-, affalds- og landbrugssektoren. I Danmark stammer omkring 80 procent af udledningerne fra landbruget, hvoraf cirka 57 procent af udledningerne stammer fra fordøjelsesprocessen i drøvtyggere (særligt køer), og 43 procent stammer fra husdyrgødning.

Den Grønne Trepart kan med CO₂-afgiften og arealudtagning blive et vigtigt skridt mod et grønnere landbrug, der også kan inspirere andre landes omstilling af deres fødevareproduktion. Men hvis Danmark virkelig skal være det grønne foregangsland, som vi bryster os af at være, så kræver det, at der sættes yderligere tempo på omstillingen af landbruget mod et mere plantebaseret landbrug. Det vil kræve yderligere tiltag, der både sætter ind på produktions- og forbrugssiden.

Der er mange skridt på vejen mod at sikre de nødvendige metanreduktioner for at mindske den globale opvarmning, undgå de store klimaskader og mindske klimaeffekter på det danske landbrug.

Det første skridt er simpelt: Sæt metan på dagsordenen, udregn effekten på global opvarmning på kort sigt, og tag den med i grundlaget for vores klimapolitik. Det næste skridt kræver mere – men det er både nødvendigt og muligt. At handle konsekvent på det med en klar plan, der viser, hvordan Danmark vil reducere sine metanudledninger betydeligt.

Metanreduktioner er ikke hele løsningen, men de er en af de hurtigste veje til at bremse opvarmningen. Derfor skal metan frem i lyset og ikke gemmes i regnemodeller.

Dette debatindlæg er skrevet af Lærke Kjærbye-Thygesen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og Martin Benny Pedersen, juniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, og er blevet bragt i Klimamonitor den 29. oktober 2025.

Foto: Frederik Sørensen, pexels.com