Om Helene Chéret

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Helene Chéret has created 115 blog entries.

Unges miljøovervågning viser behov for ‘hårdere’ lovgivning

Hvordan ser det ud med plastforurening i den danske natur? 30.000 børn og unge i Danmark, Grønland og på Færøerne har givet os et sjældent detaljeret billede af, hvad der faktisk ligger derude. Og noget springer i øjnene: Vi finder næsten ingen plastiklåg længere. Til gengæld er der stadig cigaretskod overalt. Begge produkter har ellers været mål for miljøregulering de senere år, så hvorfor denne forskel?

Masseeksperimentet er gennemført af Astra i samarbejde med Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi, og er udgangspunktet for forskningsprojektet Change4Circularity – et delprojekt af TRACE, det nationale partnerskab for cirkulær økonomi. I både 2019 og 2024 er plastikaffald i naturen blevet kortlagt som en del af det store citizen science projekt. Samtidig er der i netop disse år gennemført en del forskellige typer af miljøregulering med fokus på plastik. Ved at sammenligne resultaterne bliver det tydeligt, hvilken type lovgivning der har egentlig effekt og lever op til formålet om at undgå plastikaffald i naturen.

Cigaretskodder indtog begge år en klar førsteplads i masseeksperimentet som den mest fundne affaldstype. I begge eksperimenter udgjorde cigaretskodder således cirka en tredjedel af alle indsamlede plastikstykker. Den modsatte tendens ser vi for en række andre produkter, som der blev indsamlet væsentligt flere af i 2019 sammenlignet med 2024. Det gælder blandt andet plastiksugerør, plastlåg til drikkeflasker og store bæreposer med hank.

Det handler om rigtig regulering

Forskellen handler ikke om tilfældigheder, eller om at vi er begyndt at smide udvalgte plastikprodukter i skraldespanden. Det handler om, hvordan disse produkter er reguleret. Der er i dag et lovkrav om, at plastiklåg på drikkeflasker skal være fastgjort. Det betyder, at låget ikke længere tabes eller smides væk, men er fysisk bundet til flasken. Sugerør er helt fjernet fra markedet, mens der er indført en minimumspris på store bæreposer, så de ikke længere må udleveres gratis i butikkerne. De nævnte tiltag, som omfatter både obligatoriske designkrav, direkte forbud og økonomiske incitamenter, ser altså ud til at være effektive til at nedbringe mængden af plastikaffald i naturen.

Gælder det derimod cigaretskod, har man valgt en helt anden vej. I stedet for at stille krav om forebyggelse, har man blot pålagt tobaksindustrien et såkaldt oprydningsansvar. Det betyder, at producenterne skal betale for, at kommunerne samler skod op. Ikke et ord om at forhindre skod i at ende i naturen i første omgang. Ikke et eneste incitament til at ændre produktdesign eller adfærd. Resultatet? Skod og nikotinposer ligger stadig overalt – fra skolegårde og strande til byens pladser og parker.

Producentansvar er en ekstremt blød form for regulering, og med den accepterer vi reelt, at der smides millioner af cigaretskod i miljøet hver eneste dag, så længe nogen betaler for at samle dem op bagefter. Det er hverken effektivt eller bæredygtigt.

Cigaretskod er blandt de mest udbredte former for affald globalt. De indeholder plastik og kemikalier, som skader både dyr, jord og vandmiljø. At de stadig ligger overalt, skyldes ikke mangel på opmærksomhed. Det skyldes en bevidst politisk beslutning om ikke at stille krav til design og forebyggelse, men kun ’oprydning’ i form af en økonomisk skrivebordsøvelse.

Vi kan gøre det bedre. Masseeksperimentets data viser, at målrettet regulering virker. Når vi stiller krav til produktdesign, bruger økonomiske incitamenter og forbud, så rykker det. Derfor opfordrer vi til, at det er disse typer af ’hårdere’ lovgivning, som politikerne støver i fremtidens miljølovgivning.

Det er på tide, vi fører reguleringen ind i det 21. århundrede. Miljøet kan ikke nøjes med at blive støvsuget efter festen. Vi skal undgå, at affaldet ender der i første omgang.

Dette debatindlæg blev bragt i Naturmonitor den 30/10 2025.

Afsendere: 

Lone Hjorth Mikkelsen, Rådet for Grøn Omstilling,

Malene Høj Mortensen, Plastic Change,

Mette Hoffgaard Ranfelt, Danmarks Naturfredningsforening

Niels Toftegaard, Brancheforeningen Cirkulær

By |2025-10-30T11:15:14+01:0030. oktober 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Unges miljøovervågning viser behov for ‘hårdere’ lovgivning
Læs mere

Slappe kvælstofkrav vil gøre den grønne trepart til en tom skal

De døde fjorde, fedtemøget og fiskene, der flyder livløse op, er blevet et sørgeligt symbol på et havmiljø i ubalance. Årsagen er velkendt: Hver vinter skylles store mængder kvælstof fra markerne ud i fjorde og kystvande. Kvælstof, der fodrer algerne og kvæler livet under overfladen.

Der er store planer for den grønne omstilling, blandt andet med grøn trepart, som sigter efter, at 15 procent af Danmarks landbrugsareal skal omlægges til natur. Der er afsat 43 milliarder kroner til at gøre det attraktivt for landmænd at tage de mest forurenende jorder ud af drift. Men uden en ambitiøs kvælstofregulering er den grønne omstilling som en båd uden bund – uanset hvor meget vi ror, vil vi stadig tage vand ind. Hverken ’den omvendte Dalgas’ eller et havmiljø i balance kan blive til virkelighed, hvis vi ikke sætter hårdt ind. Derfor opfordrer vi regeringen, SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance til en ambitiøs kvælstofregulering, som skaber incitament til at omlægge den landbrugsjord, som forurener vandmiljøet mest.

Bundpladen i den grønne omstilling

Kvælstofudledningen er ikke kun et problem for vandmiljøet – den undergraver hele Danmarks grønne omstilling. Uden kontrol med kvælstofudledningen bliver det svært at nå vores klimamål, skabe bedre natur og leve op til EU’s vandrammedirektiv. En slap regulering vil gøre Grøn Trepart til en tom skal, et dyrt kompromis med begrænset gennemslagskraft, og vores fjorde og indre farvande vil fortsætte deres deroute. Kvælstofreguleringen er derfor bundpladen i Danmarks grønne omstilling. Uden den synker projektet. Med den kan vi sikre, at investeringerne rent faktisk omsættes til fremgang for livet i de indre fjorde og farvande mere natur, mere økologi og en reel klimaeffekt.

De mest forurenede jorde skal tages ud

For at virke skal kvælstofreguleringen være målrettet. Den skal gøre det mindre lukrativt at dyrke de jorde, der forurener vandmiljøet mest, mens de mere robuste jorder ikke rammes unødigt hårdt. Der er nemlig stor forskel på, hvor stor kvælstofudledningen er fra forskellige landbrugsbedrifter – én bedrift kan sagtens udlede ti gange så meget kvælstof som en anden. Derfor er det afgørende, at vi får taget de rigtige jorde ud af dyrkning. En sådan regulering gør det både økonomisk og miljømæssigt fornuftigt at omlægge sårbare jorder til natur, vådområder og skov, og omlægge flere af de jorde der fortsat er i dyrkning til økologi. Det vil mindske forureningen, lagre kulstof og gavne biodiversiteten. Og det vil holde de tårnhøje jordpriser i skak.

Slap regulering spilder penge

Danskerne har allerede afsat 43 milliarder kroner til Grøn Trepart. Det er en historisk investering i vores fælles natur. Men hvis vi ikke får en stærk og målrettet kvælstofregulering, risikerer vi, at pengene ikke leverer de lovede gevinster. Hvis de mest forurenende jorder forbliver i omdrift, fortsætter kvælstofudledningen. Vi kan derfor ende med at bruge milliarder, og fjordene forbliver døde, i stedet for at målrette indsatsen og dermed takle kernen af problemet. Det er både miljømæssigt og økonomisk uansvarligt. Grøn Trepart var et kompromis men også en mulighed. En mulighed for at skabe et Danmark, hvor vi får livet tilbage i havet, og hvor natur, klima og landbrug kan eksistere side om side. Men den mulighed drukner, hvis vi ikke får en kvælstofregulering, der kan holde skuden flydende.

Den grønne omstilling kræver ikke bare flere penge – den kræver håndfaste krav og regulering. Uden en effektiv kvælstofregulering kan vi ikke komme tørskoede i land. Med den kan vi endelig sætte kurs mod et havmiljø i balance – og et Danmark, der holder vand.

Debatindlægget er blevet bragt i Altinget den 20/10 2025.

Afsendere: 

Jacob Mark, afdelingschef, Danmarks Naturfredningsforening
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace
Tobias Krog Udsholt, seniorøkonom, Tænketanken Hav
Trine Langhede, rådgiver for fødevarer og bioressourcer, Rådet for Grøn Omstilling
Torben Hansen, natur- og miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund
Thomas Kirk Sørensen, lead specialist, WWF

Foto: Troels-Lange/Syddansk-Universitet

By |2025-10-29T13:20:36+01:0029. oktober 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Slappe kvælstofkrav vil gøre den grønne trepart til en tom skal
Læs mere

Industriens spillere fylder så meget, at det forhindrer os i at udføre vores arbejde

Vi er fem danske miljøorganisationer med én kerneopgave: at sikre natur og miljø for de kommende generationer. Det står mildest talt skidt til med den opgave. Udledningen af klimagasser og den fortsatte støtte til fossil energi er yderst alarmerende. Havet lider af overfiskeri og kemisk forurening. Kødforbruget driver kvælstofforurening af havet. Grundvandet fyldes med mere og mere kemi, og vi brænder biomasse af i ustyrlige mængder. Produktionen af engangsplastik og fast fashion-tekstiler vokser år for år. Vi flyver og kører privatbil som aldrig før.

Det er svært at finde lyspunkterne og på tide, at vi tager et mere grundlæggende opgør med de demokratiske strukturer, der svækker miljøbevægelsen. Vi har et bud på, hvordan vi kan ændre på magtbalancen i dansk miljøpolitik, så vores folkelige mandat får den gennemslagskraft, det fortjener.

To afgørende analyser om det danske demokrati har set dagens lys, Magtudredningen 2.0 og Magtkortlægningen 2024. Begge analyser peger på store strukturelle udfordringer i vores demokrati.
Forskningsleder Michael Bang Petersen står i spidsen for Folketingets Magtudredning 2.0. I de første konklusioner betoner han, at der er en direkte sammenhæng mellem økonomiske muskler og adgang til at præge politikdannelsen i Danmark. Penge kan ifølge ham veksles til indflydelse på lovgivningen. Han peger på, at der i Danmark opstået et lag af lobbyvirksomheder og PA-bureauer, der fungerer som bro mellem erhvervslivet og politikerne i Danmark. Industrien kan med sine budgetter aktivere dette lag, men vi grønne kan ikke være med. Det anser vi for at være et alvorligt demokratisk problem, der forsinker eller i værste fald forhindrer grønne løsninger.

Oven i Magtudredningen 2.0 har Magtkortlægningen 2024, udarbejdet af A4 Medier, set dagens lys. Her fokuseres på netværk som adgang til magten, og de 100 mest magtfulde mennesker i Danmark kortlægges, herunder magteliten på det grønne område. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er personer fra erhvervslivet igen dominerende med kun to personer fra de grønne organisationer repræsenteret. For eksempel er store udledere af klimagasser, såsom landbruget og cementproducenten Aalborg Portland, stærkt repræsenteret på listen over magteliten i Danmark. Det samme gælder Dansk Industri og Dansk Erhverv. Med forskernes ord er industrien kraftigt overrepræsenteret og får dermed afgørende indflydelse på de politiske beslutningsprocesser.

I praksis betyder to analyser, at vi grønne organisationer sjældent har afgørende indflydelse på lovgivningen i Danmark. Et godt eksempel på, hvordan magten udspiller sig, er, da den forrige regering skulle udfolde klimaloven af 2019. Her nedsatte regeringen de såkaldte klimapartnerskaber, primært med en række industrier i spidsen, herunder Aalborg Portland, Danish Crown, Letbek (plastikvirksomhed) og SAS. Virksomheder med stærke netværk og økonomiske muskler til at købe adgang via lobbyorganisationer. Deres magtfulde position og økonomiske muskler betød, at regeringen lod dem lede implementeringen af en klimalov, der i høj grad påvirkede dem selv. Regeringen lod ræven vogte høns; miljø- og klimaorganisationerne sad på anden række eller udenfor.

Sammen med forskerne sidder de grønne organisationer inde med store mængder viden om, hvordan vi bør omstille samfundet. Viden, som ikke når frem til de afgørende politiske beslutningsprocesser. Et er klart: Industrien har sat sig på magten. Det er tydeligt, efter at vi har set de første resultater af den kommende Magtudredning 2.0 og Magtkortlægningen 2024. Spørgsmålet er, hvordan vi forandrer vores demokrati, så miljøet får en reel stemme.

Hvis vi grønne organisationer for alvor skal løfte det folkelige mandat, vi har opnået, skal vi udligne forskellene i magtbalancen mellem industri- og miljøorganisationerne. Det kræver transparens og finansiering. I Danmark har vi en, i europæisk sammenhæng, meget lukket lobbyisme. Åbne registre over lobbyvirksomheden i Danmark vil automatisk starte en sund diskussion om, hvem der sidder på magten i Danmark.

Vores rammevilkår skal ændres, så vi har kræfterne til for alvor at blande os i magtens top og bære de mange løsninger, vi hver især sidder inde med, ind til landets politikere. Helt ind i de afgørende beslutningsprocesser. Her er direkte støtte til miljøorganisationernes arbejde med politisk interessevaretagelse en forudsætning. Det økonomiske råderum levner plads til, at Folketinget beslutter, at de grønne organisationers politiske arbejde skal prioriteres og understøttes økonomisk.

Også danske fonde kan være med til at løfte den opgave. Kun hvis vi tager debatten og et opgør med det demokratiske benspænd, vores demokrati fejlagtigt har skabt, kan vi på fair vis udgøre en ligeværdig part i spillet om, hvilke løsninger politikerne vælger. Det vil være et direkte svar på den demokratiske skævvridning, Magtudredningen 2.0 og Magtkortlægningen 2024 blotlægger.

Vi håber, at danske partier vil gå til valg på, at vi grønne skal mere på banen. Vores klima og miljø er nødlidende. Det er i samfundets interesse, at industrien møder et langt mere kvalificeret modspil, i forhold til hvilke løsninger der bedst imødegår klimaudfordringerne. Løsninger, der vil skabe grønne forretningsmodeller og føre til rent drikkevand, et rent hav, mere vild skovnatur og mindre plastikforbrug og forurening. I dag er spillepladen besat af industriens spillere. Det forhindrer os direkte i at udføre vores arbejde på demokratisk vis.

Dette debatindlæg er bragt i Politiken 4. juli 2025 og er skrevet af:

Bjarke MøllerDirektør, Rådet for Grøn Omstilling, Frederik R. SandbySekretariatsleder, Klimabevægelsen i Danmark, Esther Michelsen KjeldahlMedstifter, Fossilfri Fremtid, Henrik Beha PedersenStifter, leder af bestyrelsen, Plastic Change, Nanna Jochumsen og Jakob KronikCo-generalsekretærer, Verdens Skove

By |2025-07-07T08:51:58+01:007. juli 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Industriens spillere fylder så meget, at det forhindrer os i at udføre vores arbejde
Læs mere

EU’s klimamål for 2040 er politisk vigtigt – men klimamæssigt utilstrækkeligt

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt sit længe ventede forslag til et klimamål for 2040: en reduktion på 90 procent af drivhusgasudledningerne i forhold til 1990. Politisk er det et vigtigt skridt, at man lægger op til at kunne samle medlemslandene bredt om et forslag inden for anbefalingen. Men klimamæssigt er det utilstrækkeligt – særligt med muligheden for, at landene kan opfylde målet delvist gennem køb af klimakreditter.

“Målet på 90 procent reduktion i 2040 er et vigtigt skridt frem, men stadig ikke nok. Det ligger i den lave ende af det anbefalede niveau. EU bør sigte mod 95 procent for at sikre tilstrækkelig klimahandling og samtidig styrke sin konkurrenceevne og energisikkerhed. Når målet samtidig kan opfyldes med klimakreditter, risikerer vi at udskyde en reel og fair omstilling,” siger Britt Dam, klima- og energirådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling

Hos Rådet for Grøn Omstilling anbefaler man et mål på mindst 95 procent uden brug af klimakreditter og med en lineær reduktionssti frem mod 2040. Med den nødvendige politiske vilje er det både teknologisk og økonomisk muligt.

Et ambitiøst 95 procents-mål vil ikke blot sætte EU på kurs mod den nødvendige klimaneutralitet allerede i 2045 – det vil samtidig styrke EU’s konkurrenceevne og mindske importafhængigheden af fossile brændstoffer.

Dette bakkes op af EU’s egne klimavidenskabelige rådgivere (ESABCC), der vurderer, at tidlig, national omstilling er både realistisk og fordelagtig for EU’s økonomi, innovation og geopolitisk handlekraft. Samtidig advarer de mod, at brugen af klimakreditter vil have negativ effekt på selvsamme, samt undergrave retfærdigheden i EU’s bidrag.

EU har alt at vinde på at gå forrest
Et 95 procents-mål vil styrke forsyningssikkerheden, mindske energiregningen og øge investeringerne i fremtidens teknologi. Ifølge Rådet for Grøn Omstillings analyse kan målet nås gennem massiv opskalering af sol og vind, elektrificering af transport, industri og varme samt energieffektivitet. Det vil gøre EU uafhængig af import af fossile brændsler til en årlig værdi af 350 mia. euro.

Samtidig viser en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), at en hurtig udbygning med vedvarende energi og elektrificering kan spare op til 57 procent på borgernes energiregning allerede i 2030. Der er dermed store økonomiske gevinster at høste ved en ambitiøs klima- og energipolitik.

Derfor opfordrer Rådet for Grøn Omstilling Kommissionen og medlemslandene til at hæve ambitionen og afvise klimakreditter. En hurtig og dyb omstilling er nødvendig for at overholde det begrænsede europæiske CO₂-budget. Et mål på mindst 95 procent vil gøre EU til en stærkere global aktør – både klimamæssigt og geopolitisk.

By |2025-09-24T08:51:22+01:002. juli 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til EU’s klimamål for 2040 er politisk vigtigt – men klimamæssigt utilstrækkeligt
Læs mere

Nyt litteraturstudie: PFAS gemmer sig mange steder i byggeriet

Hvor og i hvor høj grad bliver PFAS brugt i byggeriet? De spørgsmål har en gruppe eksperter undersøgt i forbindelse med projektet ’PFAS i byggeriet’. En gennemgang af litteraturen på området viser, at mange byggevarer potentielt kan indeholde den skadelige stofgruppe.

Årsagen til at PFAS bliver brugt, skyldes kemikaliernes fordelagtige egenskaber som f.eks. at være vand- og smudsafvisende. Det bliver i dag brugt i mange produkter og produktionsprocesser, herunder i produktionen af maling, lak, træ, møbler, pap, papir, gummi, plastik og den kemiske industri.

I projektet har vi udarbejdet nedenstående figur, PFAS-cirklen, som viser de byggevarer, der ifølge litteraturgennemgangen har sandsynlighed for at indeholde PFAS. Byggevarerne i figuren er hver især forbundet med farvede cirkeludsnit, der indikerer hvilken type PFAS, produktet og/eller dets overfladebehandling indeholder.

Find også illustrationen på dansk her

Find the illustration in English here.

Det overordnede budskab med figuren er, at PFAS kan forekomme i rigtig mange dele af byggeriet. Men der mangler meget viden, herunder hvor meget PFAS der er i danske byggevarer, hvordan branchen kan undgå det, og hvordan byggeaffald med indhold af PFAS bør håndteres. Det er grunden til, at denne projektgruppe er dykket ned i emnet.

Senere i projektet publicerer vi en rapport, der bl.a. vil indeholde nye testresultater for byggevarer med PFAS-indhold. Vi udarbejder også en række anbefalinger til, hvad byggebranchen samt politikere kan og bør gøre ift. PFAS i byggeriet.

Mere om figuren PFAS-cirklen

Figuren er inddelt i overordnede produktkategorier, samt en diverse-kategori. Under hver kategori er produkter oplistet enten efter produkttype eller funktion.

Nogle produkters sorte streger rammer flere ringe, hvilket indikerer, at flere PFAS-klasser er fundet i samme produkttype, og er de det, vil man også kunne aflæse, om det er anvendt i selve produktet, i en overfladebehandling eller begge dele.

Figuren er ikke nødvendigvis et billede af, hvorvidt byggevarer på det danske marked indeholder PFAS, da den er lavet på baggrund af internationale studier. Dog giver den en indikation af, hvor det almindeligvis kan være anvendt, og hvor man som aftager bør spørge til indholdet. Figuren viser også variationen af PFAS-klasserne og spredning af, hvor i produkterne PFAS typisk befinder sig.

Der er i følge figuren f.eks. ikke så mange produkter, der indeholder polyfluoralkylsyrer. Og for alle tre PFAS-klasser gælder det, at PFAS er identificeret både som indhold i produktet og i overfladebehandlingen.

Den samlede oversigt over anvendelsen af PFAS i byggevarer har været et vigtigt udgangspunkt for at kunne udvælge produkter til test af PFAS-indhold i det danske marked. Disse testresultater publiceres i efteråret 2025.

Litteraturstudiet er foretaget af Katrine Hauge Smith fra WSP Danmark A/S, Anna-Mette Monnelly fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og Martha Lewis fra Henning Larsen Architects.

For mere information om litteraturstudiet kontakt: Katrine Hauge Smith fra WSP Danmark A/S, katrine.smith@wsp.com

Figuren er udarbejdet af Anna-Mette Monnelly (amo@sj.dk) og Martha Lewis fra Henning Larsen (mlew@henninglarsen.com).

Litteraturstudiet er en del af projektet ’PFAS i byggeriet’, finansieret af Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

Det samlede projektteam består af fageksperter fra Teknologisk Institut, WSP Danmark A/S, Henning Larsen Architects, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og Rådet for Grøn Omstilling.

Konference på Christianborg den 9. september

Byggebranchen overfor en stor udfordring. Hvor og i hvilken grad indeholder byggeriet PFAS? Hvad er konsekvenserne af at have PFAS i sine bygninger for mennesker og miljø? Kan man overhovedet sikre, at sit byggeri er PFAS-frit? Hvordan håndterer man byggeaffald, der kan indeholde PFAS? ?

Alt dette dykke vi ned i under vores PFAS-konference 9, september kl. 13 på Christiansborg.

Læs mere

Referencer til fem internationale undersøgelser, som PFAS-cirklen og litteraturstudiet er baseret på:

Bečanová, J., Melymuk, L., Vojta, Š., Komprdová, K., & Klánová, J. (2016). Screening for perfluoroalkyl acids in consumer products, building materials and wastes. Chemosphere, 164, 322–329.

Glüge, J., Scheringer, M., Cousins, I. T., DeWitt, J. C., Goldenman, G., Herzke, D., Lohmann, R., Ng, C. A., Trier, X., & Wang, Z. (2020). An overview of the uses of per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS). Environmental Science Processes & Impacts, 22(12), 2345–2373.

Janousek, R. M., Lebertz, S., & Knepper, T. P. (2019). Previously unidentified sources of perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances from building materials and industrial fabrics. Environmental Science Processes & Impacts, 21(11), 1936–1945.

Knepper, Thomas P.and Raphael M. Janousek. (2020, June 1). Potential SVHCs in environment and products: Measurements of the presence of potential sub-stances of very high concern in the environment and in products. Umweltbundesamt.

Rojello Fernández, Seth and Carol Kwiatkowski, Tom Bruton. (2021). BUILDING A BETTER WORLD Eliminating Unnecessary PFAS in Building Materials. Green Science Policy Institute.

By |2025-07-02T13:34:01+01:0011. juni 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Nyt litteraturstudie: PFAS gemmer sig mange steder i byggeriet
Læs mere

Ny grøn alliance: Kommuner skal belønnes for at bane vejen for vedvarende energi

For at nå Danmarks klimamål og realisere potentialet for vedvarende energi indgår Business Region MidtVest og Rådet for Grøn Omstilling nu et tæt samarbejde. Alliancen skal styrke den grønne omstilling med bred lokal forankring og sikre, at kommunerne ikke kun bærer byrden, men også oplever de økonomiske og samfundsmæssige fordele.

Helt konkret sender Rådet for Grøn Omstilling nu sin opbakning i retningen af de mere end 20 kommuner, som har foreslået et kommunalt udviklingsbidrag der skal sikre, at kommunerne får en fair andel af gevinsten for at opsætte vedvarende energianlæg.

“Vi har akut brug for, at den manglende fremdrift erstattes af politisk mod og handling. Opgaven er nu at samle alle kræfter om at frigøre os fra de fossile brændsler og opbygge et rent og vedvarende energisystem. Det kræver også stærk lokal opbakning og økonomiske incitamenter, og det kan forslaget om et Kommunalt Udviklingsbidrag være med til at sikre,” siger Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling.

Danmark står over for en afgørende opgave
Regeringen har sat et mål om at firedoble den vedvarende energiproduktion på land inden 2030 og blive uafhængig af fossile brændsler inden 2050. Men hvis vi skal lykkes, er det afgørende, at borgere og lokalsamfund oplever konkrete fordele ved at lægge jord til energiproduktion. Derfor præsenterer alliancen et forslag om et Kommunalt Udviklingsbidrag, der skal sikre økonomisk støtte til de kommuner, der går forrest i den grønne omstilling.

Grøn omstilling kræver lokal støtte. I dag oplever mange kommuner, at lokale borgere ser energiprojekter som en byrde snarere end en gevinst. Det skal ændres. Ved at indføre et udviklingsbidrag på 4 øre per kWh grøn strøm kan vi sikre årlige midler til de kommuner, der prioriterer udbygningen af vedvarende energi. I 2023 ville dette have genereret omkring 500 millioner kroner til lokale initiativer såsom klimatilpasning, biodiversitetsprojekter og velfærd.

”Vi kan ikke ignorere den frustration, som opstår, når lokalbefolkningen oplever, at deres område betaler prisen, mens fordelene fordeles nationalt. Med et udviklingsbidrag skaber vi en mere retfærdig grøn omstilling, hvor kommunerne får del i den økonomiske værdi af deres bidrag til energiproduktionen,” siger Dorte West, formand for Business Region MidtVest og borgmester i Herning Kommune og fortsætter:

”Vi glæder os over opbakningen fra Rådet for Grøn Omstilling, som er en vigtig allieret i at sikre, at de kommuner, der tager ansvar i den grønne omstilling, også bliver belønnet.”

Fakta om forslaget:
Forslaget indebærer, at en del af elafgiften reserveres til kommunerne. Et udviklingsbidrag på 4 øre pr. KWh grøn strøm vil give årlige midler, der belønner både eksisterende og fremtidige VE-projekter. For de danske kommuner, der har taget udbygningen af vedvarende energi til sig, vil det i 2024 svare til et årligt provenu på omkring 550 millioner kroner. Dette vil skabe et direkte incitament til at accelerere udbygningen af vedvarende energi på land, samtidig med at det skaber balance og udvikling i hele landet.

Udover Rådet for Grøn Omstilling bakker disse 20 borgmestre og regionsrådsformænd:

Dorte West, Herning Kommune, Marianne Bredal, Struer Kommune, Peder Christian Kirkegaard, Skive Kommune, Ib Lauritsen, Ikast-Brande Kommune, Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, HC Østerby, Holstebro Kommune, Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern kommune, Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune, Karsten Thomsen, Frederikshavn Kommune, Lasse Frimand Jensen, Aalborg Kommune, Mikael Klitgaard, Brønderslev Kommune, Søren Smalbro, Hjørring Kommune, Mogens C. Gade, Jammerbugt Kommune, Tobias Birch Johansen, Læsø Kommune, Mogens Jespersen, Mariagerfjord Kommune, Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune, Jesper Greth, Rebild Kommune, Niels Jørgen Pedersen Thisted Kommune, Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune, Ole Vive, Faxe Kommune samt Regionsrådsformand Mads Duedahl fra Region Nordjylland.

Yderligere oplysninger kontakt:
Bjarke Møller, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling
Mail: bjarke@rgo.dk Tlf. 51561915
Dorte West, borgmester i Herning Kommune, formand for Business Region MidtVest
Mail: bordw@herning.dk Tlf. 96282322
Nicolai Houmark Lauridsen, sekretariatschef i Business Region MidtVest
Mail: nicolai.lauridsen@br-mv.dk Tlf. 29 31 26 67

By |2025-03-17T13:50:29+01:0017. marts 2025|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Ny grøn alliance: Kommuner skal belønnes for at bane vejen for vedvarende energi
Læs mere

VE-alliancen: Danmark er bundskraber på elektrificering, selvom det er en forudsætning for grøn omstilling

Til sommer er det tre år siden, at et flertal af Folketinget blev enige om at firedoble den grønne strøm på land frem mod 2030. En ambition, som blev aftalt på bagtæppet af Ruslands invasion af Ukraine og det åbenlyse behov for at skabe et Europa, der er mere selvforsynende med vedvarende energi.   Men desværre må vi konstatere, at luften er gået ud af ballonen. De storstilede planer for opstilling af vedvarende energi på land er kraftigt neddroslet. Regeringen er med klimaministerens ord ”gået i værkstedet for at finde nye politiske svar.” Den linje bunder ifølge ministeren i realisme og faktiske markedsforhold. Det er vi enige i.  Men sandheden er, at de svære markedsforhold for udbygningen af sol og vindenergi i høj grad er præget af politisk bestemte forhold, som opstillerne af sol- og vindenergi ikke selv har indflydelse på. Eksempelvis er det et uløst markedsforhold, at elektrificeringen af energiforbruget går alt for langsomt i Danmark.

Mere strøm

Kun 20 procent af det danske energiforbrug drives i dag af elektricitet. Det placerer Danmark i den absolutte bund i Europa. Det kalder på akut politisk handling. Elektrificering er nemlig en forudsætning for omstilling af samfundets energiforbrug og vejen til mere konkurrencedygtige elpriser. Der mangler ganske enkelt en handlingsplan for dette i Danmark. I samme periode har man fra politisk side i stedet pålagt opstillere af sol- og vind store omkostninger. Omkostninger, der gør det dyrere at opføre vedvarende energi, og dermed forsinker den grønne omstilling. De nævnte markedsforhold burde være adresseret før, at ambitionen om en firedobling af VE-kapaciteten på land blev forkastet. Vi er flere, der har gjort opmærksom på udfordringerne længe.

Vi skal simpelthen have sat gang i elektrificeringen ved at bruge mere strøm i blandt andet opvarmning, transportsektoren og industrien. Det vil ikke bare være godt for klimaet, men også bidrage til at højne dansk konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, når de dyre importerede fossile brændsler udfases via elektrificering.

Sikkerhed om rammevilkår

Vi ved om nogen, at det ikke er målsætninger og skåltaler, der skaber reel grøn omstilling ude i virkeligheden. Nej, det er tværtimod samarbejde lokalt mellem borgere, kommuner og handlekraft fra virksomheder og organisationer landet over, der sikrer, at det sker hurtigere og i respekt for natur og miljø. Som en række udviklere af vedvarende energi meldte ud for nogle uger siden, er der allerede sol- og landvindprojekter på vej, men opstillingen forudsætter, at der er klarhed om de regulatoriske forhold.

Der skal være sikkerhed om rammevilkårene – blandt andet venter vi stadig på, at regeringens gode forslag om, at en del af bloktilskuddet målrettes de kommuner, som går forrest med opsætningen af vedvarende energi, bliver omsat til en politisk aftale. Det er et forslag, der kan øge incitamentet til opstilling af vedvarende energi på tværs af Danmark, og det er et forslag, som vi også konkret har peget på i Alliancen vedvarende energi.

Krystalklare ambitioner

Når regeringen undsiger sin egen ambition, risikerer den at sende et signal om, at udbygningen af vedvarende energi ikke længere skal vægtes højt. Det er skidt, for ambitioner fungerer også som signaler, der anviser handling og retning. Derfor bør regeringen hurtigst muligt komme tilbage til sin ambition. For tiden er ikke til at fravige eller helt undsige tidligere ambitioner. I stedet bør de allerede kendte benspænd fjernes. Politikerne kunne starte med at se på, hvordan elektrificeringen af energiforbruget kan komme op i omdrejninger.

Når regeringen undsiger sin egen ambition, risikerer den at sende et signal om, at udbygningen af vedvarende energi ikke længere skal vægtes højt. Det er den forkerte vej at gå, når der er et massivt behov for at øge investeringerne i vedvarende energi til gavn for både Danmark og hele Europa. Fra Alliancen vedvarende energi er budskabet klart: Vi står klar. Så kære politikere; smøg ærmerne op og lad os få krystalklare ambitioner for vedvarende energi på land.

Indlægget er skrevet af Alliancen vedvarende energi og er bragt i Altinget den 10. marts. Afsenderne er:

Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstilling, Mathias Aarup Berg, European Energy, Anders Frandsen, Dansk Skovforening, Eva Larsen, Vestas, Camilla Holbech, Green Power Denmark, Wojciech Cetnarski, BeGreen, Kim Madsen, Momentum Energy, Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer, Joachim Steenstrup, Eurowind Energy, Troels Ranis, Dansk Industri, Joachim Lind Koefoed, CIP, Jakob Bundgaard, NRGi, Lise Borup Skov, Norlys, Ulrich Bang, Dansk Erhverv

By |2025-03-11T09:22:31+01:0011. marts 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til VE-alliancen: Danmark er bundskraber på elektrificering, selvom det er en forudsætning for grøn omstilling
Læs mere

En ny model for landbrugets kvotehandel: Effektiv, enkel og retfærdig

For at sætte gang i en retfærdig og effektiv omstilling af landbruget skal sektoren flettes ind i det europæisk kvotehandelssystem. Landbrugets store klimapåvirkning er i dag ikke omfattet af fælles og ensartede EU-krav. I stedet er landbrugets udledninger reguleret gennem vidt forskellige nationale klimamål, som skaber store konkurrenceforvridninger mellem landbrug i forskellige EU-lande og ringe incitamenter til udvikling af nye fødevareteknologier. Det er uholdbart. I 2040 ser landbruget ud til at udgøre knap halvdelen af EU´s samlede drivhusgasudledninger.

”Der er brug for et fælles EU-system med lige konkurrencevilkår, der fremmer omstillingen af landbruget. Det kan fælles kvotesystemer, og det ser EU også nærmere på i disse år. Foreløbige udmeldinger fra EU Kommissionen peger desværre i retning af et både uambitiøst og komplekst system. Derfor kommer vi nu med en ny model for, hvordan landbruget kan indgå på lige fod med øvrige sektorer, når det kommer til EU’s klimaindsats,” siger Erik Tang, der er seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling, og som står bag rapporten.

Helt centralt i Rådet for Grøn Omstillings model er, at landbrugets udledninger fremover integreres i EU’s eksisterende kvotesystemer. Derved sikrer modellen både samme priser på landbrugets udledninger som på øvrige udledninger i EU og lige konkurrencevilkår for landbrug på tværs af alle EU-lande.

Minimerer administrativt bøvl

Den overordnede tilgang i modellen er, at landbrugets klimaudledninger sænkes mest effektivt med et ’forureneren betaler’ princip. Og at det bedst kan opnås ved at inkludere landbruget i EU’s eksisterende kvotesystemer. Grundprincippet i kvotesystemer er, at forurenere skal anskaffe og aflevere én kvote per ton CO2 udledt. Kvotemængden reduceres gradvist til besluttede udledningsmål, og tiltagende knaphed på kvoter betyder stigende kvotepriser på udledningerne.

”Modellen minimerer det administrative bøvl for langt de fleste landbrug. Leverandører af fossil olie og kunstgødning til landbruget pålægges at købe og aflevere kvoter for drivhusgasser fra disse kilder og sende omkostningerne videre i priserne til landbrugerne. Lavbundsjorde med store udledninger opretholder kun EU’s arealtilskud, hvis de oversvømmes. Det klares via den eksisterende administration af EU-støtten. Samlet friholder det den store andel af rene planteavlsbedrifter fra nye administrative byrder,” siger Erik Tang.

Store husdyrbedrifter skal selv stå for indberetninger og kvotehandel for udledninger fra husdyrene og deres gødning. Det gør mange af dem allerede. ARLA har længe haft et indberetningssystem for mælkebedrifters drivhusgasser uden større problemer. Indberetninger og kvotekøb kan dog være udfordrende for små husdyrbrug. For deres husdyr-udledninger åbner modellen for at overlade kvotepligten til forarbejdningsindustrien, som for eksempel slagterier og gødningsproducenter.

”Den måde, man beslutter at indrette et kvotesystem på, bliver afgørende for, om det bliver en succes. Rådet for Grøn Omstillings model viser, at de administrative byrder for landbruget kan minimeres uden at skære på klimaambitionerne. Lykkes det at få det vedtaget, vil det markere et afgørende skift mod en mere klimavenlig landbrugssektor i EU,” siger Erik Tang.

Rådet for Grøn Omstillings model kan fint fungere sammen med en dansk CO2-afgift for landbruget. Derudover foreslår Rådet for Grøn Omstilling også, at der indføres klimaskat på landbrugsvarer, der importeres til EU, for at undgå at landbrugsproduktionen flytter ud som følge af kvotesystemet.

Læs mere om Rådet for Grøn Omstillings forslag i notatet ’Emissions trading for agriculture’ og en opsummering af modellen i et dansk policy brief ’Et kvotehandelssystem for landbruget.’

By |2025-02-20T13:09:31+01:0020. februar 2025|Artikel|Kommentarer lukket til En ny model for landbrugets kvotehandel: Effektiv, enkel og retfærdig
Læs mere

Fix markedet for oprindelsesgarantier og giv grøn omstilling et milliardstort boost

Siden Danmark vandt EM i 1992 er elforbruget steget med to procent. Danmark indtager en 23. plads i Europa målt på elektrificeringsgrad. Bundlinjen er, at elektrificeringen af det danske samfund skal accelereres drastisk, hvis vi skal have en rimelig chance for at nå vores klimamål. Samtidig er en accelereret VE-udbygning betinget af en accelereret efterspørgsel på strøm.

Desværre skævvrides efterspørgslen efter nye VE-projekter. Velmenende virksomheder, der køber statsstøttede oprindelsesgarantier, efterlades i dag med det fejlagtige indtryk, at deres efterspørgsel efter oprindelsesgarantier er med til at drive den grønne omstilling. Men efterspørgslen efter oprindelsesgarantier bidrager selvsagt kun til den grønne omstilling, hvis den driver egentlige nye VE-investeringer, som ellers ikke havde fundet sted.

To former for grøn omstilling

Problemstillingen er for så vidt ikke ny. I 2019 udgav Energistyrelsen en analyse, der fastslog, at køb af oprindelsesgarantier fra statsstøttet VE-produktion ikke har nogen additionel effekt på VE-udbygningen. Samme år påpegede Klimarådet, at køb af oprindelsesgarantier ikke bidrog til VE-udbygningen og fremhævede i stedet indgåelsen af langsigtede elkøbsaftaler fra ustøttet VE-produktion. Kort sagt kan man sige, at der er to former for grøn omstilling. Der er den i den virkelige verden, og så er der den på skrivebordet. Og hvis en virksomhed køber oprindelsesgarantier fra et ti år gammelt biomasseanlæg, som har modtaget statsstøtte, så bringer det ikke ny grøn strøm ind i systemet.

Faktisk svækker den nugældende praksis den grønne omstilling, da den omdirigerer efterspørgslen efter oprindelsesgarantier fra ny VE-elproduktion (via en langsigtet elkøbsaftale fra en ny VE-park) til oprindelsesgarantier fra eksisterende VE-anlæg uden en additionel VE-effekt. Hvis vi fixede markedet for oprindelsesgarantier, ville det give et milliardstort boost til den grønne omstilling.

Overkompensation til biomasseværkerne

For mere end ti år siden påpegede EU-Kommissionen, at et velfungerende marked for oprindelsesgarantier kunne ”bistå medlemsstaterne i at udvikle deres vedvarende energikilder på den mest omkostningseffektive måde”. Af samme grund har EU-Kommissionen også opfordret medlemsstaterne til at undlade udstedelsen af oprindelsesgarantier til elproduktion, der samtidig modtager statsstøtte. Danmark har dog endnu ikke fulgt op på anbefalingen, og et nyt folketingssvar indikerer, at vi faktisk heller ikke har foretaget de nødvendige overkompensationsvurderinger af støtteordningerne, hvor der også er blevet udstedt oprindelsesgarantier. Hvis markedsværdien af oprindelsesgarantierne til statsstøttet elproduktion hverken er blevet notificeret eller godkendt af EU-Kommissionen, så forvrider vi ikke kun markedet på bekostning af ny vedvarende energi, vi løber vi også en betydelig procesrisiko.

Det er værd at bemærke, at biomasseværkerne alene i 2023-24 har modtaget i alt 1,2 milliarder kroner i direkte statsstøtte og over en toårig periode har de også fået en afgiftsfritagelse til en værdi af 2,2 milliarder kroner. Derudover udstedes der oprindelsesgarantier til biomasseværkerne, som begrænser efterspørgslen efter additionel elproduktion. Det er den sidste del, som i særlig grad sænker tempoet i den grønne omstilling. Herudover har borgerne fået en afgiftsfritagelse for afbrænding af biomasse til en værdi af cirka 4,5 milliarder kroner om året. Det forsinker elektrificeringen.

Skal vi nå vores klimamål, skal vi øge elektrificeringen. Senest så vi med havvindsudbuddet, at vi står i en situation, hvor der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter den grønne strøm. Det bør være et politisk topprioritet at løse denne udfordring.

En skæringsdato som løsning 

Som vi skrev allerede i 2020, skævvrider reguleringen på området den effektive efterspørgsel efter grøn strøm. For at sikre en bedre sammenhæng mellem efterspørgslen efter grøn strøm og produktionen af grøn strøm, bør der indføres en skæringsdato fra den første VE-udbud, hvorefter det kun er VE-anlæg efter denne dato, som både kan få udstedt oprindelsesgarantier og modtage statsstøtte. Dette kan sikre, at dansk statsstøtte til biomasseværker undgår overkompensation og ulovlig statsstøtte. Det har den store fordel, at det vil skabe det hidtil største efterspørgselsboost for nye VE-projekter i Danmark.  Danmark kan blive et grønt foregangsland. Vi har nogle gode forudsætninger. Men det kræver, at vi tør tage fat om de strukturelle problemer, der hæmmer udbredelsen af ny grøn energi. Den nuværende praksis forventes at svække den effektive efterspørgsel efter ny grøn strøm med mindst 4 milliarder kroner årligt.

Hvis Danmark valgte at implementere VE-direktivet som for eksempel Tyskland (og undlod at udstede oprindelsesgarantier til statsstøttede og ældre VE-anlæg uden nogen fordringsret hertil), kunne det øge efterspørgslen til ny grøn elproduktion tilsvarende. Og det er jo ikke helt uvæsentligt.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Altinget 30. januar 2025 og er skrevet af:

Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Christian Fromberg, Kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace

Lasse Jesper Bering Pedersen, Klima- og energipolitisk seniorrådgiver, Danmark Naturfredningsforening

By |2025-02-06T10:31:45+01:004. februar 2025|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Fix markedet for oprindelsesgarantier og giv grøn omstilling et milliardstort boost
Læs mere

Oprindelsesgarantier for danske biomasseværker skal udfases

Biomasseværker kan i dag både få statsstøtte og oprindelsesgarantier. Det hæmmer udbygningen med vind- og solenergi og forvrider energimarkedet.

Sådan lyder hovedbudskabet i en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling.

Både støttefri og statsstøttet elproduktion med vedvarende energi har i dag mulighed for at få udstedt oprindelsesgarantier. Det betyder, at selv biomasseværker, der har modtaget statsstøtte, også får udstedt oprindelsesgarantier, som kan sælges videre til virksomheder, der ønsker at købe grøn strøm.

Det er dog med til at forvride det danske energimarked og i praksis forsinkes elektrificeringen af, at biomasseværker både får statsstøtte, og oveni får ekstra økonomiske gevinster ved at sælge oprindelsesgarantier videre.

I dette notat har Rådet for Grøn Omstilling analyseret de forventede effekter ved at udfase udstedelsen for VE-elproduktion fra biomasseværker, der er idriftsat med statsstøtte udenfor en udbudsprocedure.

By |2025-01-30T09:18:00+01:0030. januar 2025|Nyhed|Kommentarer lukket til Oprindelsesgarantier for danske biomasseværker skal udfases
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top