Om Helene Chéret

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Helene Chéret has created 100 blog entries.

Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit

Vores nære fremtid kan blive helt fri for fossile brændsler. Vi kan skabe et samfund med renere luft, grønnere byer, mindre støj, mindre forurening – et samfund, hvor vi lever indenfor planetære grænser. Og vi kan få det til at ske allerede i 2040.

Rådet for Grøn Omstilling har i en ny rapport opstillet et transformationsscenarie for Danmark, der præsenterer et realistisk og økonomisk ansvarligt bud på, hvordan Danmark kan udfase den fossile energi i alle dele af samfundet. I rapporten anbefaler RGO, at Danmark nidobler sin produktion af sol- og vindenergi frem mod 2040, og laver en meget hurtigere elektrificering af vejtransporten, af varmeforsyningen og af industrien. Samlet set er det billigere for samfundet end, hvis man holder fast i den langsommere omstilling, som regeringen lægger op til i sin klimapolitik. Alene i vejtransporten kan en hurtig elektrificering spare omkring 7,1 mia. kr. i 2040.

”Hvis vi ændrer den måde, vi forbruger og producerer energi på, vil det rent samfundsøkonomisk være en overskudsforretning. Vi undgår samtidig langt større klimaregninger i fremtiden, fremmer biodiversiteten og mindsker forurening, vi ellers vil skulle rydde op efter,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Rapporten tager fat i store udfordringer, der ofte bliver overset eller udeladt i dansk klimapolitik: Afbrænding af store mængder fast træbiomasse til bl.a. el og varme, udledningerne fra den internationale luft- og skibsfart og den indlejrede CO2.

”Danmark skal tage ansvar for hele vores forbrug og aftryk på det globale klima. Regner man godt efter, er vores samfund i høj grad baseret på fossile brændsler. Vi har ofte malet os grønnere, end vi er,” siger Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling.

Fossil energi findes i alle kroge af vores moderne liv, og rapporten har kortlagt hele Danmarks energiforbrug i alle sektorer. Den moderne fødevareproduktion med billige fødevarer drives af maskiner, kemi og kunstgødning og dermed af fossile brændsler. Lige så afhænger er transporten, byggepladserne, kontorerne, internettet, telefonnettet, vand- og varmeforsyningen af energi. Også i vores indkøbsvarer er der indlejret energi. Rapporten viser f.eks., at der er brugt 655 dieselolie til at fremstiller de fødevarer, som en dansker spiser hvert år.

I det nationale klima- og energiregnskab tælles Danmarks internationale transport normalt ikke med, men hvis man kigger på hele den danske økonomi og medregner vores internationale transport er 68 pct. af det samlede energiforbrug stadig fossilt. Kun 13 pct. af energiforbruget er elektrificeret, og Danmarks fossile forbrug øget med 63 pct. siden 1968. I dag stammer blot 13 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug fra rene vedvarende energikilder som sol, vind, varmepumper, vandkraft og geotermi. Rapporten anslår, at Danmark allerhøjest er kommet en sjettedel af vejen med den grønne omstilling væk fra fossile brændsler.

Vi har brug for energiens trepart og en ny plan

Rapportens scenarie er opstillet for at give beslutningstagere et bedre og mere præcist værktøj at navigere ud fra. Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er der nu brug for at samle virksomheder, kommuner, ngo’er, forskere og andre vigtige aktører, så de kan udvikle en plan for, hvordan vi når målet om et CO2-neutralt og fossilfrit energisystem. På samme måde som regeringens grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det haster, fordi fossil energi skader klimaet, forurener luften og sprænger flere af de planetære grænser. Samtidig bliver adgangen til billig, ren og tilstrækkelig energi en afgørende forudsætning for fremtidens konkurrencekraft. Og vi skal gøre os fri af vores afhængighed af Rusland og andre olie- og gasstater. Alt i alt er det den eneste farbare vej at tage,” siger Bjarke Møller.

Rapporten viser en klar plan for et energisystem indenfor de planetære grænser. Nu er det tid til politisk handling.

Om rapporten ’Ren energi – indenfor planetære grænser i 2040’

Rapportens scenarie bygger på grundige beregninger udført af EA Energianalyse på Balmorel-modellen. Rapporten er samtidig blevet udarbejdet med løbende input fra faglige eksperter og fra otte grønne frontløbervirksomheder. Den bliver lanceret på konferencen ’Energi indenfor planetære grænser’ mandag den 30. september på Det ny teater i København.

Find mere info på denne side: https://rgo.dk/energi-inden-for-planetaere-graenser/

By |2024-09-30T07:03:39+01:0030. september 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit
Læs mere

Finansministeriet lægger op til potentiel slækkelse af kvælstofmål

Det er vigtigt at lytte til Danmarks førende forskere, når det handler om at få nedbragt kvælstofudledningen til vores hårdt pressede havmiljø. Men hvis man følger Finansministeriets nye rapport, risikerer vi at ende med et lavere, men mindre retvisende, reduktionsbehov for kvælstofudledning.

”Det er afgørende, at politikerne lytter til den danske forskergruppe bag kvælstofmålene og holder fast i den fagligt bedste tilgang”, siger seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter:

”Vores nødstedte hav har brug for markante kvælstofreduktioner fra særligt landbruget. Kun det kan sikre, at vi faktisk opnår god økologisk tilstand i havet – og ikke blot på papiret. Når reduktionsbehovet forsvinder ved at gå tilbage til ringere metoder, så er der én taber – og det er havet,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Finansministeriets nye og dybdegående rapport om vandmiljøet er kulminationen på et tre-årigt forløb under navnet Second Opinion. Forløbet har med hjælp fra eksterne eksperter genbesøgt beregningerne bag de nødvendige kvælstofreduktioner. De eksterne eksperter slog tidligere fast, at beregningerne grundlæggende er eksemplariske, og at det der mangler, er handling. Den endelige rapport danner nu grundlag for en politisk beslutning om hvilken faglig tilgang man ønsker, og dermed hvor meget kvælstof vi skal reducere.

”Det er dybt problematisk at man har udskudt handling i tre år og så ender med en rapport der lægger op til, at politikerne kan vælge en fagligt set dårligere tilgang, der udvander indsatsen med at reducere kvælstofudledningen fra landbruget. De danske forskere bag udregningerne peger entydigt på, at det er en helt forkert vej at gå. Det er på tide, at det handler om Danmarks havmiljø og ikke om talgymnastik”, siger Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter: “Vi står i en situation, hvor det danske havmiljø er under enormt pres: 95 pct. af vores kystvandsområder er ikke i god økologisk tilstand, som de skal være ifølge EU senest i 2027”.

Sidste år oplevede de danske farvande det værste iltsvind i 21 år og efteråret i år kan igen byde på omfattende iltsvind. Fjorde og kystvandområder har mudrede havbunde og fisk og ålegræs er mange steder forsvundet. Det er den tilstand, der skal vendes, hvilket vi også er forpligtet til ifølge EUs Vandrammedirektiv.

Scenarier nedjusterer indsatsen – på papiret
Rapporten præsenterer tre scenarier som oplæg til en politisk beslutning. Scenarie 1 er i tråd med den danske forskergruppes anbefalinger. Scenarie 2 og 3 tager udgangspunkt i en fagligt ældre og mindre retvisende tilgang til at beregne målværdier for klorofyl i vandområderne. Denne ældre tilgang anvendes dog også af nabolandene Sverige og Tyskland.

Scenarie 2 og 3 vil således betyde at kvælstofindsatsbehovet fjernes eller reduceres betydeligt i en række vandområder. Berørte vandområder er bl.a. Lillebælt, Storebælt, Bornholm, Djursland Øst, Vejle Fjord, Sydfynske Øhav. Områder som er tydeligt påvirket af kvælstofudledninger og er langt fra god tilstand. Beregningsmetoderne i scenarie 2 og 3 og den egentlige tilstand i havet hænger derfor ikke sammen.

”Danmark bør gå foran i internationalt samarbejde og sørge for, at de fagligt bedste tilgange også anvendes i andre lande så byrdefordelingen for kvælstofreduktioner bliver retvisende. Det ville gavne havmiljøet,” Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Nødvendigt at hæve miljømål, hvis vi vil have et godt havmiljø
Politikerne har tidligere i vandmiljøplanerne besluttet at beregne kvælstofreduktioner ud fra at kun 50 pct. af vandområderne statistisk set vil opnå god økologisk tilstand. Rådet for Grøn Omstilling peger på, at en alternativ tilgang der tidligere har været præsenteret af den danske forskergruppe, kan stille større sikkerhed for at vi faktisk får god tilstand i havet. Det vil dog kræve betydeligt større reduktioner af kvælstof.

“Vi kan ikke acceptere, at vi kun når målet i halvdelen af vores vandområder. Alle vandområder skal have god tilstand – også ifølge EU. Det ville være en mere fremsynet at lave hele omstillingen nu, så vi ikke står om flere år med fortsat dårlig tilstand og konkluderer at vi nu alligevel skal gøre mere – alt imens havet lider” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter:

“Vi har ikke råd til flere udsættelser eller halve løsninger. Det er på tide, at vi sætter handling bag ordene og tager det ansvar, der kræves for at sikre fremtidens havmiljø. Jo mere vi reducerer kvælstofudledningen nu, desto hurtigere kan vi genskabe balancen i vores økosystemer og sikre et sundt og rent vandmiljø.”

Rådet for Grøn Omstilling har siddet med i følgegruppen til Second Opinion og givet kommentarer til et godt forløb med gode faglige diskussioner. Læs mere om Second Opinion her.

Find vores bemærkninger til afsluttende rapport for Second Opinion her.

Foto: Troels Lange/Syddansk Universitet

By |2024-09-25T13:29:56+01:0025. september 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Finansministeriet lægger op til potentiel slækkelse af kvælstofmål
Læs mere

Klimahandling kan ikke vente på pyrolyse

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at det giver god mening at investere i udvikling af klimateknologier, der kan bidrage til landbrugets klimamål. Og pyrolyse kan på sigt blive en fornuftig klimateknologi. Vi er enige i, som Klimarådet også påpeger, at pyrolyse kan spille en rolle frem mod 2050. Men for at pyrolyse kan have en reel klimaeffekt, skal vi vente med at indregne effekten indtil den rent faktisk har en effekt i atmosfæren. Og vi må sikre os, at udbringning af biokul ikke skaber andre miljøproblemer, da den ikke kan fjernes fra landbrugsjorden igen.

 I et indlæg i Klimamonitor den 16. september skriver Martin Lünell Christensen og Pyrolyse Danmark, at vi i Rådet for Grøn Omstilling ikke ser på klimaeffekten af pyrolyse i et 100-årigt perspektiv. Vi er ikke uenige i, at pyrolyse kan give fint mening når man sammenligner klimaeffekten fra biokul med den kulstoflagring som biomassen havde bidraget med hvis den blot var blevet udbragt på landbrugsjord i et 100-årigt perspektiv. Men problemet med den planlagte satsning på pyrolyse er, at klimaeffekten af biokul regnes med for at nå landbrugets klimamål for 2030, hvor det er yderst tvivlsomt, at virkemidlet kan nå at have en klimaeffekt.

Pyrolyse skal kun bruges, hvis det sker på miljømæssig forsvarlig vis

Martin Lünell Christensen kritiserer netop, at Rådet for Grøn Omstilling lægger vægt på den kortsigtede effekt af pyrolyse. Men den er nu engang ikke til at komme udenom, når den grønne trepart har taget udgangspunkt i, at en reduktion på 0,3-0,6 mio. ton CO2 skal komme fra pyrolyse allerede i 2030. Selv med den klimaeffekt på under 20 år som Martin Lünell Christensen henviser til i sit indlæg, vil klimaeffekten af pyrolyse af afgasset gylle stadig ikke opnås inden 2030. Derfor er det korte perspektiv vigtigt at have med. Vi er nødt til først at indregne effekten, når den rent faktisk indtræffer, så vi ikke snyder os selv og klimaet. Selv med pyrolyse af halm er det ikke sandsynligt med en klimaeffekt inden 2030.

Ifølge IPCC skal vi omtrent halvere vores drivhusgasudledninger i dette årti, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Vi kan ikke basere vores klimahandling på håbet om fremtidige løsninger – vi skal handle nu for at nå de nødvendige reduktioner inden 2030 og med tiltag, som virker indenfor denne tidshorisont. Det vil en reduktion i den animalske produktion gøre med sikkerhed.

Klimaeffekten af pyrolyse og biokul afhænger i stor grad af, om man regner med, at pyrolyseolie kan erstatte fossile brændsler. Ekspertgruppen for en grøn skattereform har ikke antaget dette. De regner med, at pyrolyseolien måske vil blive brugt i international skibsfart, og at pyrolysegassen ikke fortrænger fossil energi, da den fx vil blive brugt i fjernvarmenettet og dermed fortrænge grøn energi. Rådet for Grøn Omstilling har brugt samme antagelser, og mener, at pyrolyse olie kun skal bruges, hvis det kan ske på miljømæssig forsvarlig vis.

Vi har ikke råd til at vente på, at pyrolyse giver den ønskede klimaeffekt

Jeg er glad for, at Pyrolyse Danmark er enig i, at pyrolyse ikke skal implementeres i stor skala, før vi har en bedre forståelse af de miljømæssige konsekvenser. Her er det vigtigt at understrege, at biokul ikke bare er biokul. Effekten af biokul på jorden afhænger af biomassetypen, temperaturen og andre faktorer, der indgår i produktionen. Derfor er det svært at overføre erfaringer fra andre lande i den danske kontekst, da biomassen der ofte er træ. Samtidig skal vi huske, at der globalt er begrænsede erfaringer med biokulproduktion. I 2023 blev eksempelvis kun produceret 75.000 ton biokul i Europa.

Pyrolyse Danmark nævner, at de bakker op om forsigtighedsprincippet, der ligger bag, at Danmark har igangsat miljøundersøgelser af biokuls effekt på miljø og natur. Det er jeg glad for at høre. Derfor håber jeg også, man respekterer, at de langsigtede markforsøg af effekter ved anvendelsen af biokul på miljø, natur og den landbrugsmæssige praksis, først er færdige i 2033.

I praksis vil det være umuligt at fjerne biokul udbragt på marker. Rådet for Grøn Omstilling fastholder derfor, at det er nødvendigt at kende konsekvenserne af biokul for miljø og afgrøder, før der satses på storstilet udbringning på marker. Dermed giver det ikke mening at indhente resultater og konkludere på 10-årige forsøg efter kun 5 år i 2027, som Pyrolyse Danmark lægger op til i deres indlæg.

Vi har ikke råd til at vente på, at pyrolyse giver den ønskede klimaeffekt – vi skal reducere klimabelastningen nu. Vi skal bestemt ikke smække døren i for pyrolyse, men vi bør fokusere på, hvilke biomasser der giver mening at pyrolysere, og grundigt undersøge klimaeffekten af de biomasser, der skal bruges. Pyrolyse skal ikke blive en teknologi, der indirekte holder hånden under en fortsat stor animalsk produktion. Og uanset hvilken klimaeffekt biokul måtte have i et 100-årigt perspektiv, bør denne ikke medregnes i opfyldelsen af vores klimamål, før effekten faktisk er opnået.

Dette debatindlæg er skrevet af Trine Langhede og er blevet bragt i Klimamonitor den 20. september 2024.

By |2024-09-23T08:07:06+01:0023. september 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Klimahandling kan ikke vente på pyrolyse
Læs mere

Vellykket møde i RGO’s nye Advisory Board

Beretning fra det første møde for Rådet for Grøn Omstillings nye Advisory Board. Det foregik hos VELUX i Hørsholm.

Forpersonen, Marianna Lubanski, bød velkommen til medlemmerne, der skal give input til Rådet for Grøn Omstillings løbende arbejde og være med til at give konkrete råd og anbefalinger til, hvordan vi kan accelerere den grønne omstilling. Advisory Board er sammensat af en række fageksperter og repræsentanter fra grønne frontløbervirksomheder og organisationer. Se nedenfor.

Fleming Voetmann, der er vicepræsident for eksterne relationer og bæredygtighed hos VELUX, fortalte om virksomhedens rejse mod netto nul. VELUX har fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets Initiative, og i byggeindustrien er VELUX et af de fire mest ambitiøse selskaber i forhold til den grønne omstilling – bl.a. fordi man har sat et mål om at tage ansvar for sine historiske emissioner helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse i 1941. En af de centrale handleveje er bl.a. at plante mere skov i lande som Uganda, Madagaskar og Vietnam, men også hele virksomhedens produktion og værdikæde er i gang med en gennemgribende transformation, hvor man hele tiden måler på, hvordan der konkret sikres fremdrift i forhold til de høje klima- og miljømål.

Sidste år kom 100 pct. af al energi til virksomhedens egne aktiviteter fra vedvarende energi, og Voetmann udtrykte optimisme i forhold til, at VELUX kan nå sit mål om at eliminere alle emissioner i scope 1 og 2 inden 2030 uden at købe sig til carbon offset. Det er dog langt mere udfordrende også at få halveret udledningerne i scope 3 frem mod 2030, og der er et reelt dilemma mellem relative og absolutte mål. Hvordan kan man nå klimamålene, samtidig med at virksomheden gerne vil øge sin omsætning? Voetmann fortalte herunder om de mange udfordringer i arbejdet med at få alle underleverandører til at levere på de ambitiøse klimamål. Og man har etableret en ny afdeling, der kigger på radikalt nye forretningsmodeller. Det handler ikke bare om sikre støre CO2 reduktioner, men også om at fremme cirkulære løsninger med genbrug og genanvendelse i hele værdikæden.

Advisory Board drøftede på baggrund af oplægget bl.a. mulighederne for, at store danske virksomheder f.eks. kan gå sammen i en bred koalition for at plante meget mere skov også i Danmark. Det er selvfølgelig dyrere end at plante skov i udviklingslandene, men i Danmark kunne der plantes skov i stor skala, hvor man også kunne hjælpe hjemnationen med at nå de ambitiøse mål for biodiversitet som bl.a. Biodiversitetsrådet har sat.

Ny transformationsplan for Danmark

Derefter holdt Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, et oplæg om de vigtigste pointer fra RGOs kommende energirapport, der lanceres den 30. september. RGO har efter drøftelser med en række fageksperter og otte grønne frontløbervirksomheder udarbejdet et transformationsscenarie, der viser, hvordan Danmark kan nå i nettonul og holde sig indenfor de planetære grænser i 2040. Det er ikke let at få den samlede ligning til at gå op, men der kan spares mange mio. ton CO2e, hvis man udbygger endnu hurtigere med sol- og vindenergi, samtidig med at man får sat fart på energieffektiviseringer og elektrificering af Danmark.

Beregningerne viser, at der kan opnås store besparelser ved at elektrificere vejtransporten, og at det også vil være omkostningseffektivt at lave en større elektrificering af industrien og varmesektoren. Den svære del af omstillingen er dog at få dekarboniseret luft- og skibsfarten, og her drøftede man forskellige muligheder for at opskalere produktionen med e-fuels. I luftfarten skal man gå fra fossile brændsler til biobrændstoffer og e-kerosen. I søfarten er der stadig en række ubesvarede dilemmaer. Skal man satse på den kulstofholdige, men dyrere, e-metanol i forhold til at satse på e-ammoniak. Mærsk investerer i nye skibe, der kan sejle på e-metanol, men på sigt kan det være at e-ammoniak bliver dominerende. Men hvis der ikke kommer styr på sikkerheden i fremtidens ammoniak-drevne skibe, er der en alvorlig risiko for havmiljøet, hvis der opstår lækager. Advisory Board drøftede de forskellige optioner, og herunder også muligheden for, at en større del af fremtidens søfart kan elektrificeres.

Advisory Boardet diskuterede også vigtigheden af, at der også arbejdes med adfærdssporet i forhold til borgerne. Dels i forhold til at sikre energibesparelser gennem en anden adfærd, men også ved at sikre opbakning til opstilling af mere sol- og vindenergi ude i kommunerne.

Advisory Board mener, at det er vigtigt, at RGO opererer som en dagsordensættende tænketank, der kan komme med råd og anbefalinger til, hvordan man kan accelerere den grønne omstilling. Det skal være både holistiske og realiserbare forslag, der har stor politisk impact, og som over tid kan bane vej for mere systemiske forandringer, som sikrer, at Danmark kan levere i forhold til klimaet og kan holde sig indenfor de planetære grænser.

RGOs Advisory Board:

Marianna Lubanski, forperson for Advisory Board, udpeget af bestyrelsen

Jette Bredahl-Jacobsen, professor, Kbh. Universitet

Stiig Markager, professor, Aarhus Universitet

Sebastian Mernild, professor, Syddansk Universitet

Adrian Lema, afdelingschef, Danmarks Nationale Center for Klimaplanlægning, DMI

Kristian Syberg, lektor, Roskilde Universitet

Harpa Birgisdottir, professor, Aalborg Universitet

Peter O Bach, konsulent og energiekspert

Susanne Krawack, mobilitetsplanlægger

Sune Tobias Grollov, chef for public affairs, VELUX

Asbjørn Haugstrup, Chief External Relations Officer, Innargi

Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet, COOP

Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, Better Energy

Heidi Robdrup, politisk direktør, Ledernes Hovedorganisation

Mathias Aarup Berg, head of regulation affairs, European Energy

Lotte Vang, klimachef, Hjørring kommune

Maria Gaden, udviklingschef i Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland

Lisbeth Jakobsen, funktionschef, Andel

Birgitte Boesen, udpeget af bestyrelsen

Bo Asmus Kjeldgaard, udpeget af bestyrelsen

For mere information:

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, bjarke@rgo.dk , tlf. 5156 1915

By |2024-09-25T13:21:37+01:0020. september 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Vellykket møde i RGO’s nye Advisory Board
Læs mere

Cirkulært byggeri kræver politisk handling

Cirkulært byggeri rummer store potentialer for klima, økonomi og ressourceforbrug, men udviklingen går langsomt. En ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling kortlægger barrierer og muligheder i dansk lovgivning, og kommer med bud på, hvilke lovændringer og politiske tiltag, der kan bidrage til at accelerere omstillingen af cirkulært byggeri i Danmark

Byggeriet står for en betydelig del af Danmarks CO2-aftryk og ressourceforbrug, men ifølge en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling går omstillingen til cirkulære løsninger meget langsomt. Rapporten ”Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling” kortlægger barrierer og muligheder i den danske lovgivning for at fremme cirkulært byggeri, og formålet er at bidrage til en konstruktiv dialog mellem aktører i byggebranchen og det politiske system om, hvordan vi i Danmark bedst skaber de nødvendige rammer for et mere cirkulært byggeri.

Til trods for, at cirkulært byggeri rummer store potentialer for både klima, ressourceforbrug og økonomi, har den cirkulære omstil­ling af byggeriet ikke for alvor fået luft under vingerne i Danmark. Omstillingen er kompleks og kræver en tværgående indsats på tværs af byggeriets aktører, men ifølge direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, kræver det også et grundigt kig på den lovgivning, der i dag regulerer byggebranchen:

“Vi har talt om cirkulært byggeri i mange år. Vi ved, at det én af de veje vi skal gå, hvis vi skal realisere vores klimamålsætninger og fremtidssikre byggebranchen til en fremtid, hvor alle økonomiske aktiviteter skal agere inden for de planetære grænser. Men der er i dag desværre barrierer i lovgivningen, som trækker i den forkerte retning. Og som systematisk ikke forholder sig til cirkularitet og ressourceforbrug i byggeriet”.

Konkrete politiske tiltag
Rapporten identificerer en række langsigtede og større politiske beslutninger, som er afgørende, hvis dansk byggeri skal blive en global cirkulær frontløber frem mod 2030. Men også en række konkrete politiske tiltag, som kan implementeres her og nu. Dette inkluderer revidering af bygningsreglementet for at fremme cirkularitet og indførelse af skærpede krav til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

Rapporten dykker også ned i ni konkrete benspænd, hvor der i dag er uforløst potentiale i lovgivningen i forhold til at drive den cirkulære omstilling. Områder, hvor der kan være et behov for at fjerne eksisterende lovgivningsmæssige barrierer. Den nuværende lovgivning forholder sig nemlig ikke systematisk til cirkularitet og ressourceforbrug.

Ikke kun et klimaspørgsmål
Det er ikke alene klimaet, der vinder ved, at byggeriet i Danmark bliver mere cirkulært. Der er også en række vigtige sidegevinster, man politisk kan have øje for, når det kommer til at fremme et mere cirkulært byggeri. Det kan styrke den danske byggebranches konkurrencekraft, det kan give nye potentialer for jobskabelse, forbedre Danmarks forsyningssikkerhed og være en vigtig løftestang til at løfte vores sundhed og livskvalitet i det byggede miljø.

Bjarke Møller konkluderer: “Danmark har potentialet til at blive et grønt foregangsland inden for cirkulært byggeri. Men det kræver, at vi gennemgår og justerer lovgivningen med cirkulære briller, så man får fjernet de lovgivningsmæssige barrierer og grebet de muligheder, der kan bidrage til at få byggebranchen ind på rette reduktionsspor – både i forhold til klimaaftryk og ressourceforbrug”.

Om rapporten

Rapporten er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling med finansiering fra den filantropiske forening Realdania.

Rapporten bliver lanceret på konferencen ‘Cirkulært byggeri − Fra tanke til politisk handling’ onsdag den 18. september fra klokken 13.30-16.00 på Vartov i København K, hvor politikere og aktører i byggebranchen stiller skarpt på, hvordan vi kan gå fra cirkulære visioner til konkret praksis.

find et resumé af rapporten her.

By |2024-09-18T10:54:57+01:0018. september 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Cirkulært byggeri kræver politisk handling
Læs mere

Pyrolyse er ikke klar til kæmpe sats og milliardindsprøjtning

Før sommerferien var pyrolyse for de fleste en ukendt teknologi, eller en nem måde at gøre sin ovn ren på. Men efter den grønne trepart i slutningen af juni kom med et forslag til en klimaafgift, hvor der samtidig sættes 10 milliarder kroner af til pyrolyse frem mod 2045, er der pludselig kommet stort fokus på denne teknologi og biokul. Klimarådet har også i den rapport, de udgav for nylig, regnet med pyrolyse som en klimateknologi i alle fire scenarier for, hvordan Danmark kan nå klimaneutralitet i 2050. Trepartens aftale lægger op til, at pyrolyse allerede i 2030 skal bidrage med en CO2-reduktion for landbruget på 0,3 millioner ton og vil sætte penge af til, at landbruget kan nå op mod 0,6 millioner ton CO2-reduktioner fra pyrolyse i 2030.

Men det er ikke første gang, politikerne har satset stort på pyrolyse som teknologi. Tilbage i oktober 2021 valgte aftalepartierne bag landbrugsaftalen at satse på, at pyrolyse kunne sikre landbruget en CO2-reduktion på 2 millioner ton i 2030. Regeringen skulle senest et år efter landbrugsaftalens indgåelse udkomme med en strategi for, hvordan potentialet kunne realiseres. Der er nu gået snart tre år, og strategien er endnu ikke kommet. I mellemtiden er målet for, hvor store reduktioner pyrolyse kan bidrage med i 2030, reduceret drastisk. Men der kan stadig stilles flere spørgsmål til pyrolyse og biokul, end der findes svar. Spørgsmålet er derfor, om vi igen skal satse så stor en del af landbrugets klimahandling på en teknologi, der ikke er færdigudviklet? Hvis pyrolyse ikke kan levere de forventede CO2-reduktioner, risikerer vi endnu engang at stå i en situation, hvor landbruget lever op til klimamålene via nye opgørelsesmetoder frem for reelle reduktioner.

Urealistisk at pyrolyse kan levere klimaeffekt inden 2030

Lad os for en god ordens skyld lige gennemgå, hvor langt vi er fra en større udrulning af pyrolyse i Danmark. Vi har endnu ikke ét eneste fuldskalapyrolyseanlæg i drift. Der er altså langt op til det optimistiske potentiale på 0,6 millioner ton CO2 på bare seks år. Vi kender heller ikke de langsigtede konsekvenser for udbringning af biokul på marker, grundvand og afgrøder. De undersøgelser er først færdige i 2033. Vi mangler også stadig en opgørelsesmetode for, hvordan pyrolyse skal regnes med i Danmarks klimaregnskab. Den har vi først i 2027. Der er med andre ord mange brikker, som skal falde på plads, inden det kan ses som realistisk, at biokul på seks år kan nå at få en klimaeffekt for landbruget.

Ud over de mere praktiske aspekter af pyrolyse, som skal falde på plads, er der en anden væsentlig udfordring ved pyrolyse som klimateknologi. Der er en tidsforskydning i, hvornår biomasse puttes i et pyrolyseanlæg, og hvornår der kan ses en netto-klimaeffekt fra teknologien. Det regnestykke er ikke simpelt og afhænger i stor grad af, hvilken biomasse man vil pyrolysere, og hvilke forudsætninger der regnes med. Beregninger, vi har lavet i Rådet for Grøn Omstilling, viser, at halm efter bare få år har en netto-klimaeffekt, mens det først sker efter mellem otte og 40 år ved pyrolyse af afgasset gylle – sammenlignet med hvis biomassen blot udbringes på marker.

De kommende 20-30 år bliver afgørende for, om vi kan reducere påvirkningen af den globale opvarmning. Derfor er det væsentligt, at netto-klimaeffekten af pyrolyse undersøges grundigt, hvis pyrolyse skal medvirke til at nå landbrugets klimamål. Hvis vi tager de rette forbehold, kan pyrolyse måske være en fornuftig klimateknologi frem mod 2050, som Klimarådet har foreslået. Men vi er nødt til at kende de langsigtede miljøkonsekvenser for jord, miljø, grundvand og afgrøder, før pyrolyse udrulles i større skala. Og hvis vi satser på teknologien for tidligt, og pyrolyse ikke kan levere de nødvendige reduktioner eksempelvis for 2030, skal landbruget finde reduktioner andre steder. Det bliver svært at nå og risikerer at blive en dyr omgang for landbruget.

Dette debatindlæg er blevet bragt i Politikens Klimamonitor 6. september.

By |2024-09-23T07:49:22+01:006. september 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Pyrolyse er ikke klar til kæmpe sats og milliardindsprøjtning
Læs mere

Hvis vi regner på det, skal du så til at spise laboratoriedyrket kød?

Det lyder som noget fra en science fiction-film, at man kan dyrke kød i store tanke, som aldrig har set skyggen af et dyr. Kultiveret kød, også kendt som laboratoriekød, laves ved, at stamceller fra et donordyr kan dyrkes i tanke med næringsmedier. Det får cellerne til at formere sig og danne muskelvæv. Kød består ikke kun af muskelvæv, men også af fedt og bindevæv. Fedt og bindevæv, kan produceres med såkaldt præcisionsfermentering af bakterier eller svampe, der kan producere disse specifikke stoffer. Muskelvæv, fedt og bindevæv kan til sidst samles til din hakkebøf, og kultiveret kød kan dermed være en måde at producere kød uden behovet for at opdrætte og slagte dyr.

Netop vores kødforbrug har et stort aftryk på klima og miljø. Danskere spiser i gennemsnit ca. et kilo kød om ugen. Ifølge tal fra Concito står oksekød alene for 55 procent af drivhusgasudledningerne fra vores fødevarer. Vi bruger samtidig tre fjerdedele af det danske landbrugsareal til at dyrke dyrefoder.

Vejen frem

I en verden, hvor der er rift om arealerne til blandt andet produktion af vedvarende energi, natur, infrastruktur, klimatilpasning og fødevareproduktion, er det ikke svært at se fordelene ved at skulle bruge mindre plads på at dyrke foder.

En af udfordringerne ved kultiveret kød er, at energiforbruget på nuværende tidspunkt er højt sammenlignet med kød fra dyr, og der skal bruges en del vand til processen. Klimaaftrykket fra kultiveret kød afhænger i stor grad af, hvilken energikilde der bruges i produktionen. Men kultiveret kød har et markant mindre arealbehov og fører til mindre forsuring end animalsk kød.

Produktionen af kultiveret kød er i øjeblikket dyr og kræver avanceret teknologi, der stadig er under udvikling. Men udviklingen går stærkt, og den Svenske virksomhed Re:Meat har eksempelvis en vision om at producere kultiveret hakket oksekød til 10 svenske kroner kiloet. Hvis det kan blive en realitet, ser det ud til, at kultiveret kød inden længe kan konkurrere med oksekød fra dyr.

For at kultiveret kød kan blive en realitet er en lav pris dog ikke nok. Det kræver også, at forbrugerne har lyst til at spise det, og ikke er bekymrede for sundheden. Ifølge en ny undersøgelse YouGov har lavet for Good Food Institute, vil 55 procent af danskerne gerne prøve kultiveret kød, hvis det kom til Danmark.

Omstilling af fødevaresystemet

Det er imponerende, men skal dog også ses i betragtning af, at kun seks procent af de adspurgte overhovedet ved, hvad kultiveret kød er. Der ligger altså en stor opgave i at klæde danskerne på, hvis de skal være klar til at tage imod de nye fødevaretyper. Det er dog ikke sandsynligt, at vi kommer helt udenom en generel omstilling af vores fødevaresystem. I juni sidste år kom Etisk råd med en redegørelse for nye fødevareteknologier, hvor rådet også lægger vægt på, at de nye fødevareteknologier ikke må komme til at stå alene som løsning, og at en bæredygtig omstilling af fødevareområdet uanset teknologiske muligheder bør omfatte overgangen til en kost bestående af færre animalske fødevarer. Hvis vi begynder at følge de officielle danske kostråd om maksimalt 350 g kød om ugen, kan vi reducere kostens klimaftryk med 31-44 procent. Så selvom vi måske kommer til at kunne producere store mængder kultiveret kød, er det altså for tidligt at pakke kikærtebøffen og beluga bolognesen væk.

Planteproteiner vil stadig være nødvendigt i vores kost, hvis miljø og klimaaftrykket fra vores fødevareforbrug skal kunne holde til, at vi bliver over 10 milliarder mennesker, der alle skal blive mætte.

Dette debatindlæg blev bragt den 16. august i  EcoTech/Ingeniøren.

By |2024-08-22T09:01:21+01:0022. august 2024|Debatindlæg|Kommentarer lukket til Hvis vi regner på det, skal du så til at spise laboratoriedyrket kød?
Læs mere

Konference: Energi indenfor planetære grænser

Dette er hovedspørgsmålet på en stor energikonference, som Rådet for Grøn Omstilling afholder den 30. september i København i samarbejde med otte danske frontløbervirksomheder.

Flere førende internationale eksperter deltager i konferencen. Det er bl.a. Stanford-professor Mark Z. Jacobson, der er forfatter til en række internationalt anerkendte bøger om, hvordan man kan bygge et 100 % vedvarende energisystem – senest bogen ”No Miracles Needed.”

En anden af hovedtalerne er topchefen i den store tyske energitænketank, Agora Think Tanks, Frauke Thies, der bl.a. har været udnævnt af Euractiv som en af de mest indflydelsesrige eksperter ift. EU´s energipolitik. På konferencen kan du også møde Oxford-professoren, Nick Eyre, der bl.a. er kendt for sin analyser af, hvordan man kan spare 40 pct. af alt energiforbrug, hvis man erstatter fossile brændsler med direkte grøn strøm.

Den danske klima- og energiminister, Lars Aagaard, og en stribe topchefer i danske energivirksomheder har også meldt deres ankomst til konferencen, hvor RGO præsenterer en ny rapport om, hvordan Danmark og EU kan bygge et nyt naturpositivt energisystem, der holder sig indenfor planetære grænser.

Rapporten er udarbejdet af RGO efter grundige drøftelser med projektets partnere COWI, Danfoss, European Energy, Google, Grundfos, Innargi, Norlys og Vestas.

Konferencen afholdes i Det Ny Teater i København den 30. september kl. 9-16, og du kan se programmet her.

 

Deltagelse i konferencen er gratis. De samlede omkostninger til forplejning, talere og andre udgifter er opgjort til 814 kr. pr. deltager. Efter støtte fra diverse partnere er nettoudgiften bragt ned til 493 kr. pr. deltager.

RGO er en uafhængig non-profit miljøorganisation med begrænsede økonomiske midler, og vi vil derfor være taknemmelige, hvis du som deltager vælger at give en donation til RGO. Hvis du giver f.eks. 500 kr. – så kan vi dække vores udgifter og også sikre, at bl.a. unge med færre midler kan deltage gratis i konferencen. Større donationer til støtte af vores arbejde vil også blive modtaget med glæde.

Bemærk: Donationer til RGO kan trækkes fra i skat. Donationer gives via dette link rgo.dk/giv-et-bidrag/

By |2024-09-25T13:26:33+01:0020. august 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Konference: Energi indenfor planetære grænser
Læs mere

Pensionsselskabernes sorte investeringer er dårlig forvaltning af danskernes penge

For finanssektoren handler bæredygtighed ikke kun om miljømæssige fordele, men også om økonomisk fornuft. Men for Danmarks ti største pensionsselskaber er der stadig lang vej at gå for at tilpasse deres investeringer i fødevaresektoren. Det viser en rapport , vi har udarbejdet. Det er på tide, at pensionsselskaberne prioriterer en grøn og økonomisk sund fremtid – ligesom man har gjort i energisektoren, hvor man har flyttet investeringer fra kul til vind- og solenergi, som netop er blevet den største energikilde i Europa. De fleste er nok enige om, at man bør undgå investeringer i nye kulminer og olieboringer for at reducere miljø- og klimabelastningen. Derfor burde det også være en selvfølge, at den skadelige intensive animalske produktion og dertilhørende afskovning sættes i samme kategori.

Økonomisk hovedpine

Selvom fødevareproduktion udgør en mindre del af selskabernes portefølje, har de samlet investeret flere milliarder i sektoren, primært i den miljøskadelige intensive animalske fødevareproduktion. Ud over at skade biodiversiteten er det økonomisk ufornuftigt at have pengene investeret i denne del af sektoren. For i mange år frem vil den intensive animalske produktion være presset på en lang række miljøparametre, og med en kommende CO2-afgift vil det for nogle landmænd blive dyrere at drive deres animalske produktion på samme niveau som hidtil. Og virker de teknologiske løsninger fra aftalen fra grøn trepart ikke, skal afgiften genbesøges, hvilket vil betyde, at den animalske del af sektoren kan stå over for endnu større økonomiske tab og blive en investeringsmæssig hovedpine for pensionsselskaberne.

Ubæredygtig produktion

Den animalske fødevareproduktion er én af de største årsager til global afskovning, tab af biodiversitet, vandforurening og CO2-udledninger. Produktionen beslaglægger store landarealer til foder, som i stedet kunne producere mad direkte til mennesker og samtidig give plads til mere natur. Herhjemme udgør den animalske fødevareproduktion 85 pct. af landbrugets samlede CO2-udledninger, og i 2030 står landbruget til at udlede 46 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Samtidig optager landbruget godt 60 pct. af vores samlede areal – heraf går 80 pct. af det areal til den animalske produktion til stor skade for klima, biodiversitet og miljø. Og den sammenhæng mellem fødevareproduktion og biodiversitet er flere af selskaberne bevidste om. I rapporten anerkender syv ud af ti selskaber, at animalsk fødevareproduktion har negativ indflydelse på klima og biodiversitet. Nogle af selskaberne er også begyndt at lave tiltag på området. For eksempel har P+ investeret i en plantebaseret fødevarevirksomhed, der producerer convenience-produkter, og Danica Pension har ekskluderet animalske fødevareselskaber grundet deres forbindelse til afskovning. Så der er altså ikke så lang vej fra tanke til handling, men der skal gøres meget mere.

Invester grønt

Pensionsselskaberne har en unik mulighed for at ændre situationen – derfor er vi kommet med ti konkrete anbefalinger. Selskaberne bør blandt andet gøre brug af aktivt ejerskab til at skubbe på for en plantebaseret fødevaretransition, stoppe nye investeringer i den intensive animalske produktion og i stedet prioritere investeringer i plantebaserede fødevarer. Derved kan de relativt små beløb investeret i fødevaresektoren nemt omlægges fra den skadelige animalske produktion til den plantebaserede produktion. For det kræver et langt mindre areal at brødføde befolkningen med plantebaserede fødevarer frem for animalske. Dette vil ikke kun være godt for klima og biodiversitet, men også for danskernes økonomi, da den plantebaserede fødevaresektor er i kraftig vækst og kan give gode investeringsafkast, som vil gavne danskernes pensioner. Samtidig bidrager selskaberne også til at reducere den intense foderproduktion, så der potentielt kan blive endnu mere plads til naturen i fremtiden for de danskere, hvis penge bliver forvaltet af pensionskasserne. Derfor bør pensionsselskaberne vise resten af finanssektoren, hvordan man tilpasser økonomien til fremtidens klima- og miljøkrav.

Denne kronik er blevet bragt i Børsen. Afsenderne er: 

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Clara Drenck, projektleder, finans og foodservice, Dansk Vegetarisk Forening

Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace

Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark

Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse

By |2024-08-15T12:19:10+01:0015. august 2024|Kronik|Kommentarer lukket til Pensionsselskabernes sorte investeringer er dårlig forvaltning af danskernes penge
Læs mere

Energifællesskab i Skårup vil have alle byens borgere med

En for en går de op til væggen og sætter deres sedler op: Styrke fællesskabet. Gøre det nemt at handle på klimaproblemer. Skabe overskud til lokalsamfundet. Få fælles ejerskab til vedvarende energi. Indflydelse. Øget klimabevidsthed. Gennemskuelig energikæde. Bosætning. God fornuft. Ansvarlig energiproduktion. Sikker forsyning.

Folkene bag det nye Skårups Bæredygtige Energifællesskab samles om de gule lapper. De er blevet bedt om at sætte ord på, hvad det kan give borgerne i deres by at blive en del af projektet. Vi finder os i et lokale på Svendborg Rådhus og er med til en workshop, som forskere fra DTU har sat i værk. Her skal spørgsmål og ideudvikling gøre de nuværende medlemmer skarpere på, hvad kerneværdien af energifællesskabet er. Det skal de bruge, når de skal ud for at informere om energifællesskabet i deres landsby, hvor der i dag bor 1.840 indbyggere.

”Det er rigtig brugbart,” siger forperson for energifællesskabet Stine Skøtt Thomsen over telefonen nogle dage efter. ”Der er kommet en masse ord og mange nuancer op, og det er med til at skabe en fælles forståelse af, hvad vi vil i bestyrelsen,” siger hun og fortsætter:

”Det bliver helt tydeligt for os, at et energifællesskab er meget mere end elpriser, kilowatt-timer og tariffer. Det handler om at gøre noget i samlet flok for klimaet og dermed for vores børn og børnebørn. Og samtidig udvikle byen, så det er et godt sted at bo. På sigt håber vi på at få alle byens borgere med,” siger Stine Skøtt Thomsen, der normalt arbejder som konsulent og også er forperson for byens lokalråd.

De første solceller er sat op

Det første skridt i planerne om det nye energifællesskab i Skårup er blevet realiseret. Skårup Kultur og Idrætscenter, som er et af de vigtige samlingspunkter i byen, har i juni sat solceller op på taget. Og efter sommerferien bliver der også her sat en ladestander op til elbiler. Betalingen for strømmen føres tilbage til energifællesskabet.

”Det er vores første solceller i energifællesskabet, og de gør hele projektet mere konkret. Så det er et vigtigt skridt,” siger hun.

Tilbage i 2022 tog Svendborg Kommune kontakt til Skårup lokalråd. Svendborg Kommune har i deres klimaplan som mål at etablere mindst et energifællesskab med kommunen som deltager. Her havde de Skårup i kikkerten. Samtidig ønskede Svendborgs Forsyningsselskab Vand og Affald også at stable et energifællesskab på benene.

”Vi har som landsby en stærk tradition for at finde fælles løsninger. Vi har et fælles fjernvarmeværk, vandværk og et meget velbesøgt idræt- og kulturcenter. Vi er vant til at organisere os og har meget foreningsliv med sport og kultur. Så for os gav det også mening at se nærmere på forslaget om at lave et energifællesskab,” siger Stine Skøtt Thomsen.

Ideen om et lokalt energifællesskab vakte interesse i byen. I dag består bestyrelsen bl.a. af Skårup Kultur og Idrætscenter, Boligforeningen FAB, Skårup Lokalråd og Svendborg Kommune, der driver plejehjem, tre skoler og børnehaver i byen. Også godsejeren ved Klingstrup Hovedgård gik med i projektet. Det er ifølge Stine Skøtt Thomsen et stærkt hold. Planen er, at der skal sættes solceller op på de tage, hvor det er muligt. Derudover har godsejeren tidligere opsat vindmøller, der også skal levere grøn strøm til projektet. Medlemmerne skal så kunne dele den grønne strøm mellem hinanden, når der er brug for det, og samtidig levere ind til det kollektive net, når de producerer mere end de forbruger.

”I lyset af energikrisen og de stigende priser er det et vigtigt projekt. Vi har alle set, hvor sårbare vi er og afhængige vi er af andre lande. Så vi vil gerne prøve at producere vores egen strøm, være mere selvforsynende og styre det selv,” siger hun.

Stine Skøtt Thomsen håber, at de på sigt kan få alle borgerne i byen med i energifællesskabet.

Ifølge Stine Skøtt Thomsen er der også brug for at se værdien af de initiativer, der kommer nedefra i samfundet.

”Der er brug for at skabe en mere demokratisk energiomstilling. Vi er nabo til et område, hvor en kapitalfond vil opstarte et vindmølleprojekt uden at give folk medindflydelse. Det har ført til modstand og klager, som indtil videre har bremset projektet”, siger hun og fortsætter:

”Her kommer det til at fremstå som om, at folk i området ikke vil have vindmøller og solcelleanlæg. Men det er fejlagtigt. Folk vil gerne selv tage beslutninger, drive det og høste fordelene, så vi kan udvikle vores lokalsamfund, frem for at storkapital langt væk tager overskuddet fra det lokale område. Vi skal have mere vedvarende energi, men det skal også opbygges nedefra – også selv om det er lidt mere besværligt.”

Knasterne undervejs

Projektet har været hjulpet godt på vej i starten, fordi Svendborg Kommune og Vand og Affald har sat tid af til, at et par af deres medarbejdere kunne fokusere på sagen. De har også fået midler fra Energistyrelsens Puljen for Energifællesskaber til rådgivning, indkøb af software og formidling. Idræts- og kulturcenteret havde allerede planer om at sætte solceller op og har selv købt dem.

Energifællesskabet i Skårup havde stiftende generalforsamling i november 2023. Foto: Stine Skøtt Thomsen.

Men der har også været nogle knaster på vejen. Det har bl.a. været uklart, hvordan de skulle stifte energifællesskabet. De gik først efter at lave en andelsforening, så et anpartsselskab, men det viser sig, at de skal oprettes som AMBA, så nu skal deres vedtægter ændres. Den lokale brugs, der ellers gerne vil lægge tag til projektet, kan ikke være med, fordi kun små- og mellemstore virksomheder kan tage del i et energifællesskab. Samtidig har tagene på børnehaverne, plejehjemmet og skolen vist sig at være i for dårlig stand til, at de kan bære solceller.

Og sidst men ikke mindst, så er software-løsningen til energifællesskabet ikke færdigudviklet. Sammen med konsulentfirmaet EBO Consult skal de i et pilotprojekt udvikle en løsning, der passer til dem.

”Det tekniske har vist sig at være en udfordring. For hvordan deler vi den energi, vi producerer? Men hvis alt går efter planen, kan energifællesskabet være oppe at køre i starten af efteråret. Det glæder vi os meget til.”

På trods af de forskellige bump på vejen, så holder folkene bag energifællesskabet fast.

”Det har været helt afgørende, at kommunen er så engageret, fordi de har en stor viden, og at Vand og Affald også har sat meget tid af til det. Jeg selv arbejder jo frivilligt, så der er grænser for, hvad jeg kan lægge af timer. Hvis vi som lokalråd skulle have gjort det hele selv, så havde det taget meget længere tid,” siger Stine Skøtt Thomsen.

Energifællesskaber og EU

Ideen med energifællesskaber er, at man som borgere, myndigheder og virksomheder kan gå sammen om at dele den strøm, man producerer i fællesskab eksempelvis via kollektivt ejede vindmøller og solceller.

EU har erklæret det som indsatsområde i arbejdet med opsætning af vedvarende energi. I EU’s Direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet ((EU) 2019/9) er det fra 2020 blevet muligt at etablere lokale energifællesskaber.

I Danmark er der forskellige eksempler på projekter, hvor folk går sammen for at skabe energifællesskaber. Det kan være en landsby, en bydel eller et helt nye boligområder som f.eks. Fælledby på Amager. Men herhjemme støder en del projekter på udfordringer bl.a. i forhold afgifter og tariffer og softwareløsninger. I dag findes et fungerende energifællesskab, hvor man deler strøm mellem anlæg (Energifællesskab Avedøre).

Læs mere om borgere, der selv sætter gang i energiomstillingen af deres lokalområde her.

By |2024-07-02T12:15:58+01:002. juli 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Energifællesskab i Skårup vil have alle byens borgere med
Læs mere

Kontakt

Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3
1208 København K
Danmark

CVR: 15428376

Find medarbejder

Persondatapolitik

info@rgo.dk

Støt den grønne og bæredygtige omstilling

Disclaimer: This website has been translated using automated translation software powered by third-party services. We will continuously make efforts to improve the translations from Danish.

Vil du følge vores arbejde?

En hurtig vej til grøn viden!

Go to Top