For at sætte gang i en retfærdig og effektiv omstilling af landbruget skal sektoren flettes ind i det europæisk kvotehandelssystem. Landbrugets store klimapåvirkning er i dag ikke omfattet af fælles og ensartede EU-krav. I stedet er landbrugets udledninger reguleret gennem vidt forskellige nationale klimamål, som skaber store konkurrenceforvridninger mellem landbrug i forskellige EU-lande og ringe incitamenter til udvikling af nye fødevareteknologier. Det er uholdbart. I 2040 ser landbruget ud til at udgøre knap halvdelen af EU´s samlede drivhusgasudledninger.

”Der er brug for et fælles EU-system med lige konkurrencevilkår, der fremmer omstillingen af landbruget. Det kan fælles kvotesystemer, og det ser EU også nærmere på i disse år. Foreløbige udmeldinger fra EU Kommissionen peger desværre i retning af et både uambitiøst og komplekst system. Derfor kommer vi nu med en ny model for, hvordan landbruget kan indgå på lige fod med øvrige sektorer, når det kommer til EU’s klimaindsats,” siger Erik Tang, der er seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling, og som står bag rapporten.

Helt centralt i Rådet for Grøn Omstillings model er, at landbrugets udledninger fremover integreres i EU’s eksisterende kvotesystemer. Derved sikrer modellen både samme priser på landbrugets udledninger som på øvrige udledninger i EU og lige konkurrencevilkår for landbrug på tværs af alle EU-lande.

Minimerer administrativt bøvl

Den overordnede tilgang i modellen er, at landbrugets klimaudledninger sænkes mest effektivt med et ’forureneren betaler’ princip. Og at det bedst kan opnås ved at inkludere landbruget i EU’s eksisterende kvotesystemer. Grundprincippet i kvotesystemer er, at forurenere skal anskaffe og aflevere én kvote per ton CO2 udledt. Kvotemængden reduceres gradvist til besluttede udledningsmål, og tiltagende knaphed på kvoter betyder stigende kvotepriser på udledningerne.

”Modellen minimerer det administrative bøvl for langt de fleste landbrug. Leverandører af fossil olie og kunstgødning til landbruget pålægges at købe og aflevere kvoter for drivhusgasser fra disse kilder og sende omkostningerne videre i priserne til landbrugerne. Lavbundsjorde med store udledninger opretholder kun EU’s arealtilskud, hvis de oversvømmes. Det klares via den eksisterende administration af EU-støtten. Samlet friholder det den store andel af rene planteavlsbedrifter fra nye administrative byrder,” siger Erik Tang.

Store husdyrbedrifter skal selv stå for indberetninger og kvotehandel for udledninger fra husdyrene og deres gødning. Det gør mange af dem allerede. ARLA har længe haft et indberetningssystem for mælkebedrifters drivhusgasser uden større problemer. Indberetninger og kvotekøb kan dog være udfordrende for små husdyrbrug. For deres husdyr-udledninger åbner modellen for at overlade kvotepligten til forarbejdningsindustrien, som for eksempel slagterier og gødningsproducenter.

”Den måde, man beslutter at indrette et kvotesystem på, bliver afgørende for, om det bliver en succes. Rådet for Grøn Omstillings model viser, at de administrative byrder for landbruget kan minimeres uden at skære på klimaambitionerne. Lykkes det at få det vedtaget, vil det markere et afgørende skift mod en mere klimavenlig landbrugssektor i EU,” siger Erik Tang.

Rådet for Grøn Omstillings model kan fint fungere sammen med en dansk CO2-afgift for landbruget. Derudover foreslår Rådet for Grøn Omstilling også, at der indføres klimaskat på landbrugsvarer, der importeres til EU, for at undgå at landbrugsproduktionen flytter ud som følge af kvotesystemet.

Læs mere om Rådet for Grøn Omstillings forslag i notatet ’Emissions trading for agriculture’ og en opsummering af modellen i et dansk policy brief ’Et kvotehandelssystem for landbruget.’