I sidste uge ramte vi Earth Overshoot Day, som igen i år er en skræmmende påmindelse, om at vi bruger langt flere ressourcer, end jorden kan nå at regenerere på et år. 

En væsentlig del af ansvaret for vores overforbrug af jordens ressourcer ligger hos byggesektoren, som forbruger halvdelen af de samlede materialer, der bliver udvundet på globalt plan. Byggeriet tegner sig for omkring 30 procent af det samlede danske klimaaftryk og 40 procent af den samlede globale CO2-udledning. Alene forbruget af byggematerialer som eksempelvis stål og beton udgør hele 11 procent af den samlede globale CO2-udledning.

Hvis vi hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at markeringen af Earth Overshoot Day de kommende år vil falde langt senere på året – og i bedste fald helt udeblive – er det nødvendigt at kigge grundigt på byggeriet og få sektoren gevaldigt op i gear, når det kommer til mindre ressourceforbrug og cirkulær omstilling. 

Det bliver ved snakken

Tager man status på den danske byggebranche i dag, er vi dog langt fra et scenarie, hvor der for alvor er kommet fart på den cirkulære omstilling.

Debatten om cirkulært byggeri har kørt i mange år, men indtil nu er det i høj grad blevet ved snakken, og realiseringen af cirkulært byggeri har herhjemme fortsat karakter af enkeltstående prestigeprojekter.

Et eksempel: Tal fra Miljøstyrelsen viser, at der produceres fem millioner ton bygge- og anlægsaffald i Danmark om året, men at det i dag kun er 36 procent af det, der genbruges. 

Det cirkulære marked er endnu ikke etableret i større skala, det er småt med cirkulære partnerskaber og forretningsmodeller, og efterspørgslen lader også vente på sig. Det går med andre ord langt fra hurtigt nok. 

Pilen peger på politikerne

Lige nu peger pilen på manglende politisk handling, som den helt store barriere i forhold til at få sat fart på byggeriets cirkulære omstilling. At der i dag simpelthen ikke er de nødvendige rammevilkår og reguleringer på plads, som sætter de rette krav eller skaber de rette incitamenter, der kan få branchen til at gå den cirkulære retning. 

Vi fik godt nok for to år siden en såkaldt ’Strategi for bæredygtigt byggeri’, og vi har også fra i år fået grænseværdier i det nye bygningsreglement, som sætter krav til materialers CO2-udledning i nybyggeri. Det er vigtige skridt på vejen, men det er langt fra ambitiøst eller effektivt nok. Strategien for bæredygtigt byggeri er langt fra at blive implementeret, og de nye klimakrav i bygningsreglementet er på ingen måder høje nok til at fremme cirkularitet og til at byggeriet kan levere på klimamålene. Vi har også udsigt til en CO2-afgift, men den er ikke høj nok til at drive en reel cirkulær transformation, og de store klimaudledere netop inden for byggeriet er undtaget.

Vi har også til gode at se ’Strategien for grønne indkøb’, som kom tilbage i 2019, manifestere sig i reelle cirkulære udbudskrav på de enorme projekter, som offentlige myndigheder er bygherre på.  

Opskalér den politiske indsats

Der er derfor brug for at skalere gevaldigt op på den politiske indsats, når det kommer til at få skabt de nødvendige rammevilkår og incitamenter, som kan bane vejen for cirkulær omstilling af byggebranchen.

Der er brug for en CO2-afgift, der er mere ambitiøs og dækker hele byggebranchen. Der er brug for fokus på udvikling af cirkulære værdikæder.

Der er brug for at stramme klimakravene i bygningsreglementet, så de reelt fremmer cirkulære valg i branchen. Og til sidst er det helt afgørende, at den offentlige indkøbsmuskel kommer i spil til at drive efterspørgslen på cirkulært byggeri.

Alternativet er, at vi de næste mange år frem fortsat taler om vigtigheden af mindre ressourceforbrug, mens vi skåler til indvielsen af enkelte cirkulære prestigebyggeprojekter, samtidig med at vi år efter år fortsat vil få bekræftet vores og byggeriets overforbrug med Earth Overshoot Day.

Debatindlægget er skrevet af Anna Fenger Schefte og er også blevet bragt i Altinget den 10. august 2023.