Methane Matters

Metan er en kortlivet, men kraftig drivhusgas, der er årsag til cirka en tredjedel af den totale globale opvarmning, vi oplever i dag. Metan opvarmer planeten omkring 30 gange mere end CO2 beregnet over en 100-årig periode, men over 80 gange mere over en 20-årig periode. Jo mere bekymrede vi er for global opvarmning på den korte bane, jo mere bør vi derfor fokusere på at reducere metan-udledningen.

I 2021 lancerede EU sammen med USA the Global Methane Pledge (GMP) på COP26, hvis primære mål er at reducere de globale metan-udledninger med 30% i 2030 i forhold til 2020. I marts 2024 havde 158 lande skrevet under på GMP, herunder Danmark. The Global Methane Pledge understreger vigtigheden af hurtigt at reducere metan for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Paris-aftalen.

I projektet Methane Matters arbejder vi sammen med en lang række europæiske organisationer for at reducere metan-udledningerne markant i de relevante sektorer i Europa og øge det europæiske lederskab i implementeringen af the Global Methane Pledge. De europæiske metan-udledninger kommer fra henholdsvis landbrugs-, affalds-, energi- og LULUCF-sektoren, hvor landbruget i en dansk kontekst står for klart den største andel af udledningerne.

Methane Matters projektet er opbygget som et atom, hvor kernen består af Deutsche Umweltshilfe, Changing Markets Foundation, European Environmental Bureau (EEB), Environmental Investigation Agency (EEA) og Zero Waste Europe, mens Rådet for Grøn Omstilling sammen med en lang række ikke-statslige organisationer fra forskellige europæiske lande udgør elektroner udenom.

Med projektet vil vi sætte fokus på kilderne til metan-udledningen i Danmark, samt hvordan udledningen kan reduceres. Vi vil arbejde for at bane vejen for en politisk implementering af en national metan-reduktionsplan, der sigter mod at reducere metan-udledningen med 40-45% i 2030, og dermed levere en plan til opfyldelsen af GMP-målet.

Hovedprojektpartnerne bag ‘Methane Matters’ er:

Projektet er finansieret af Global Methane Hub

Kontakt projektleder

Lærke Kjærbye-Thygesen

Rådgiver

Del på sociale medier