”Vi glæder os over den stærke støtte til en høj generel CO2-afgift fra vismændene, samtidig med at de – i lighed med Klimarådet – peger på at det meget omtalte problem med konkurrenceudsatte virksomheder kan løses”, siger Christian Ege, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, som repræsenterer Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd.

Problemet med konkurrenceudsatte virksomheder, det såkaldte lækageproblem, som ofte politisk bruges som argument for at udskyde handling, kan løses ved hjælp af et bundfradrag i CO2-afgiften, som så modsvares af en afgift på det produkt, som pågældende virksomheder producerer.

Prisen for opnåelse af 2030-målet

Rapportens analyser når også frem til en pris for opnåelse af 2030-målet. Såfremt alle sektorer medvirker til målopnåelsen via en høj CO2-afgift, vil det medføre et meget begrænset velfærdstab – på 0,15% af BNP. ”Det er meget positivt, at den solide økonomiske analyse, som vismændene her lægger frem, giver en så begrænset omkostning for opnåelse af 2030-målet. Det er så billigt, at en CO2-afgift burde være en meget let beslutning for politikerne,” siger Christian Ege.

Effekt på landbruget

Vismændenes analyse viser også, at velfærdstabet stiger til ca. det dobbelte, hvis landbruget undtages fra at medvirke. Rapporten viser, at CO2-afgiften vil ramme landbruget relativt hårdt. Det skyldes, at dansk landbrug i høj grad har specialiseret sig i husdyrbrug, som netop har det højeste drivhusgasudslip. Men det er vigtigt at understrege, at dansk landbrug samtidig besidder mange kompetencer, som også vil muliggøre en omstilling. Der ligger store muligheder netop i omstilling til at producere mere plantebaseret kost.

”Vi ser store muligheder i, at den danske fødevaresektor kan omstille sig til mere bæredygtig produktion, herunder mere plantebaserede fødevarer. Dermed vil dansk landbrug globalt set kunne brødføde flere mennesker, samtidig med at der bliver mere plads til natur i Danmark. I dag vi bruger 80 % af landbrugsarealet på at producere foder til dyrene,” siger Christian Ege.

Afgifter, tilskud og biomasse?

DMØR fremhæver endvidere, at det bliver langt dyrere at nå 70%-målet, hvis vi bruger tilskud i stedet for CO2-afgift. Også dette er Rådet for Grøn Omstilling enige i, generelt set. Rådet noterer dog, at det kan være nødvendigt at supplere med tilskud på områder, hvor der trods CO2-afgiften stadig vil optræde markedsfejl.

Vismændene fremhæver derfor også muligheden for en afgift på biomasse til energiformål. Dette støtter Rådet for Grøn Omstilling, som dog noterer, at en sådan afgift ikke kun bør lægges på dele af biomassen afhængig af de såkaldte bæredygtighedskriterier. Det vil ifølge rådet ikke kunne garantere et skifte væk fra vores nuværende ikke-bæredygtige brug af biomasse, og i så fald bliver der stadig behov for støtte til alternativerne til biomasse.

Energieffektivisering

Rådet for Grøn Omstilling er kritisk over for, at DMØR nedtoner behovet for energieffektivisering og ligefrem siger, at Danmark skal modarbejde, at EU opererer med målsætninger for energieffektivitet. Vi skal satse rigtig meget på vedvarende energi, men forudsætningen er, at vi samtidig nedbringer energiforbruget. Det kræver trods alt også ressourcer at fremstille vedvarende energianlæg, og en del af dem kræver plads i landskabet, og en CO2-afgift retter ikke op på de markedsfejl som energieffektiviseringsindsatsen lider under,” siger Christian Ege