Frem til bygningsreglement 2018 var energikravene fastlagt, så varmeforsyning af nye bygninger med fjernvarme eller med en individuel varmepumpe med en årsvirkningsgrad på omkring 3,0, var ligestillet.

Det betød derfor, at selve bygningens energimæssige forhold var ens uanset valget af opvarmningsform. Og at valg af varmeforsyning skete under hensyn til bygningens geografiske placering og mulighed for fjernvarme eller ej.

Dette blev ændret med bygningsreglement i 2018, så en bygning forsynet med fjernvarme herefter skulle opfylde betydeligt strengere energikrav end en bygning med en god varmepumpe.

I praksis betyder det, at der for øjeblikket opereres med to forskellige krav til nye bygninger afhængigt af, hvilken øjeblikkelig forsyningsform, der vælges. Dette forventes ikke fremadrettet at være hensigtsmæssigt.

Samtidig blev det modsat gjort lettere at anvende spildvarme i fjernvarmen, hvilket ikke flugter med, at BR18 gjorde det vanskeligere at anvende fjernvarme i nye bygninger i forhold til at anvende varmepumper.

Dertil kommer, at vedvarende energi produceret på bygningen længe har været favoriseret beregningsmæssigt over for vedvarende energi produceret enten i el-systemet eller i fjernvarmen. Dette er faktisk i modstrid med intentionerne i Bygningsdirektivet.

Dette forventes at blive justeret fremadrettet, da det gældende Bygningsdirektiv giver mulighed herfor.

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

• Det forventes, at de såkaldte primærenergifaktorer ændres til vægtningsfaktorer og fastsættes, så fjernvarme og varmepumper med effektivitet på 3,0 igen ligestilles.
   
• Det forventes, at vedvarende energi produceret på bygningen eller matriklen ligestilles med vedvarende energi produceret uden for matriklen og tilført bygningen gennem el- eller fjernvarmenettet

Herved vil bygningsreglementet igen fokusere på at kræve en ensartet energieffektiv bygning stort set uanset hvilken af de to varmeformer, der anvendes.