Vi skal tage ansvar for vores eget behov for råstoffer
Minedriften skal tilbage til Europa. Kun på den måde kan vi hente nok kritiske råstoffer til den grønne omstilling og samtidig sikre, at udvindingen foregår på den bedst mulige måde i forhold til miljø og lokalbefolkning. Reportage fra en åben mine i Sydspanien
Det er som at være på en anden planet. Landskabet med den røde jord og enorme huller er både fascinerende men også overvældende. Vi er i Andalusien, en times kørsel vest for Sevilla i Spanien, for at besøge en af Europas store mineområder ved landsbyen Minas de Rio tinto. De huller, vi betragter, var før fyldt med materiale, der bliver raffineret til bl.a. kobber, guld og sølv og derefter lavet om til ingredienser til alt fra computere, køreledninger, elbiler, øreringe og cykellygter. Nogle steder er hullerne 300 meter dybe. Jeg synes ikke, at mine billeder skildrer godt nok de enorme proportioner. De kæmpe arbejdsmaskiner ligner legetøjsbiler.
Det er svært ikke at blive fascineret. De skiftende farver i jorden bærer en besynderlig skønhed i sig, der står i kontrast til den industrielle kynisme, der har frembragt den.
Det her er såkaldt ’open-pit mining’. Ikke noget med diskrete indgange til dybe mineskakter, hvor det meste foregår skjult under jorden. I stedet graves og sprænges der stadig større huller oppefra og ned. Der er ikke noget ’ude-af-øje-ude-af sind’ over det her. Mit og vores anonyme forbrug af telefoner, biler og elledninger materialiserer sig pludseligt − som store huller i jorden.
For folk udefra kan stedet virke meget fremmedartet, men for de lokale er det helt velkendt og en del af livet i området. Her har der har været minedrift i mere end 3.000 år, og minerne her var en af hovedkilderne til kobber allerede i romertiden.
Arbejdspladser er på spil
Vi bliver vist rundt af lokale aktivister, der holder øje med forurening og anden miljøpåvirkning fra minerne. De har en dobbeltrolle, fordi de selvfølgelig primært fokuserer på miljøpåvirkningerne fra minedriften, men er samtidig også tæt på lokalsamfundet. De ved, hvor meget disse miner betyder for de omkringliggende landsbyer. For her er ikke mange arbejdspladser, så hvis minen lukker, er der ikke mange muligheder tilbage.
Af samme grund er aktivisterne modløse. Det er deres erfaring, at mineselskaberne får lov til stort set hvad som helst, simpelthen fordi minedriften betyder så meget for lokalområdet. Aktivisterne rapporterer om blandt andet læk fra de kunstige søer og forurening af vandløb, men de har haft begrænset held med at føre sager om det.
I dag benyttes open-pit minedrift stadig meget i forbindelse med blandt andet kobberudvinding. For minearbejderne er det lidt mere sikkert at arbejde her end under jorden, men til gengæld påvirkes omgivelserne markant mere. Selvom det materiale, man graver op, er naturligt forekommende, kan det sagtens være giftigt og forurene miljøet. Særligt når man som i dette tilfælde bruger store mængder vand. Og selv om der i EU er lovgivning (Extractive Waste Directive), der skal forhindre forureningen i forbindelse med minedrift, er det tydeligt, at det ikke er tilstrækkeligt som f.eks. i forbindelse med denne mine i Spanien.
EU vil trække minedriften hjem
Selvom der findes minedrift i Europa, som her i det sydlige Spanien, er minedriften i mange år søgt fra Europa og ud i verden. I en stadig søgen efter flere og billigere ressourcer og til steder, hvor der er mindre miljøregulering og håndhævning af den, og hvor modstanden fra lokale og aktivister er svagere.
Men nu er der tegn på, at det skal gå den anden vej. EU vil gøre sig fri af fossile brændstoffer og dermed bremse udvindingen af kul, olie og gas. Det betyder, at der i stedet opstår et stort behov for flere kritiske råstoffer til omstillingen til vedvarende energi, som f.eks. til elbiler, vindmøller, elledninger mm. EU vurderer, at efterspørgslen på kritiske råmaterialer stiger med 500 procent i 2030 og har besluttet med vedtagelsen af med Critical Raw Materials Act, at mere udvinding skal ske på europæisk jord. Dette fører spørgsmål med sig. Hvordan vil man sikre, at udvindingen ikke går ud og miljøet og lokalbefolkningen i området? Og vil befolkningen i EU gå med til at have miner i egen baghave?
Området mellem natur og minedrift ved Riotinto minerne i Huelvo, Spanien.
Mindrift og råstofudvinding er gennem tiden blevet kritiseret for at ødelægge miljø og lokalsamfund. Det har f.eks. handlet om forurening og usle arbejdsforhold i kul- og koboltminer, bloddiamanter, og konfliktmineraler til din smartphones. Men det synes ikke at have fået store folkemængder til at droppe benzinbilen, den bærbare computer og den nyeste mobiltelefon.
Elbiler som murbrækker for transparens og sporbarhed
I forbindelse med, at vi skal elektrificere vores samfund, er kritikken mod minedrift blusset op på ny. Men her kan særligt elektrificeringen af vejtransporten spille en særlig rolle som murbrækker for at øge transparens og sporbarhed samt øget ansvarlighed i forhold til udvinding og forarbejdning af ressourcerne. For naturligvis skal den grønne industri ikke gentage den fossile industris ødelæggelse af naturen.
For verdens bilproducenter står det klart, at man i dag ikke kan slippe afsted med en lav standard til elbiler. Der opstår løbende en kritik af ressourceforbruget til batterier til elbiler, som bliver brugt til at tale elbiler ned og give en undskyldning for at fortsætte den fossile vej frem for at finde løsninger. Men indholdsmæssigt har kritikken i det store hele været berettiget. Ikke fordi råvarer til batterier var særligt slemme, men fordi man med rette kan kritisere store dele af råstofudvindingen, uanset hvilke produkter vi taler om. Elbiler kan blive det bedste eksempel, der baner vejen for mere ansvarlig udvinding af ressourcer til alle produkttyper.
Vandløb fra minedrift løber ud i Rio Tinto i Huelvo, Spanien.
Vi bliver i Europa nødt til at tage ansvar for vores behov for råstoffer. Ruslands krig mod Ukraine og en lurende konflikt med Kina gør det nødvendigt af sikkerhedspolitiske og økonomiske grunde. Derfor er det også afgørende, at vi politisk sikrer, at ressourcerne ikke bare bliver smidt væk igen, når først de er udvundet, men genanvendes. Det er netop, hvad EU vil med det såkaldte batteridirektiv, som er en god start.
Men vi kan heller ikke blive ved med at vende det blinde øje til i forhold til de ødelæggelser, den primære råstofudvinding skaber for natur, klima og mennesker over hele kloden. Hvis vi i EU har brug for ressourcerne, bør vi selv gå forrest og udvinde dem så skønsomt som muligt i Europa. Og vi skal sikre os, at de råvarer og produkter, vi derudover henter til Europa, lever op til de samme høje standarder, som vi bør kræve hos os selv.
Det er en opgave, der ikke kan løses af lokalsamfund, af Andalusien eller Spanien. Det er en opgave som EU bør tage på sig, og som Danmark og vores europaparlamentarikere bør arbejde for bliver løftet hurtigst muligst.
Jeppe Juul besøgte mineområdet i Spanien i efteråret 2023.
Øverste foto: Sprængning i Mirador Minas de Riotinto minerne i Huelvo, Spanien. Foto: Jeppe Juul
Critical Raw Materials Act
EU ønsker med Critical Raw Materials Act at sikre, at unionen i 2030 selv udvinder ti procent af de kritiske råmaterialer, som unionen har brug for i den grønne omstilling. Det drejer sig f.eks. om såsom litium, kobber, nikkel og sjældne jordarter. I EU skal vi også kunne forarbejde 40 procent og genanvende 15 procent.
Desuden foreslås det, at EU maksimalt må source 65 procent af et specifikt råmateriale fra et andet land. Det skal sikre diversificering og hermed en bedre forsyningssikkerhed inden for EU.
