Vores pensionspenge former fremtidens samfund

1. juli 2019
Milliarder af danske pensionskroner investeres i kul, olie og gas. Men efter pres fra medlemmer og en stigende klimabekymring i befolkningen begynder pensionsselskaberne at ændre kurs

Artikel bragt i Global Økologi, sommer 2019, af Sussanne Blegaa, cand.scient., Ph.d. og aktiv i AnsvarligFremtid.

En vigtig beslutning blev taget på MP Pensions generalforsamling i april i år. Med 893 stemmer for og 838 stemmer imod vedtog pensionskassen som den første i landet at udvide beslutningen fra 2018 om at frasælge aktier i olie, kul og tjæresand til også at gælde obligationer i kul, olie og tjæresand. MP Pension gør sig dermed fri fra denne type klimabelastende aktier og obligationer. Og andre pensionsselskaber er også begyndt at frasælge dele af deres sorte investeringer.

Vores pensionskroner er forbundet med et ansvar. Vi betaler store beløb, og den samlede pensionsformue i Danmark er omkring 4000 milliarder kroner eller knap 1 million kroner per dansker. Pengene står ikke uvirksomme på en konto i banken; de bliver investeret globalt i kulminer og vindmøller, medicin og våbenproduktion og meget mere. De virksomheder, som vi gennem vores pensionspenge er medejere af, former det globale samfund på kort og langt sigt og dermed den fremtid, som vi, vores børn og børnebørn skal leve i. Klimaet bliver afgørende for den fremtid.

Store investeringer i olie
Ifølge FN’s klimapanel skal olieforbruget nedbringes med mellem 13 og 37 procent i 2030 i forhold til forbruget i 2010, hvis vi vil begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader uden at satse på tvivlsom og dyr teknologi til at støvsuge atmosfæren for CO2. Men de store olieselskaber planlægger efter et øget olieforbrug i 2030 og investerer derfor i nye oliefelter, samtidigt med at de siden Paris-aftalen i 2015 har investeret 1 milliard dollars i lobbyvirksomhed for at blokere for effektiv klimapolitik. Det understøtter vi med olieaktierne i vores pensionsformuer. En gennemgang af pensionsselskabernes investeringer, lavet af Dagbladet Information i april, viser, at danske pensionsselskaber har aktier i olieselskaber for 16 milliarder kroner. Mange har et beløb af samme størrelsesorden i obligationer.

Investeringer i olie er investeringer i forældede løsninger, som vil miste værdi, ligesom kul allerede har gjort det. Kul og tjæresand har pensionsselskaberne droslet gevaldigt ned for de senere år. Befolkningernes engagement i klimaet vokser nu hurtigt, og det påvirker politikerne. I EU er man for eksempel i gang med at udarbejde en stor lovpakke, som skal sikre, at finanssektoren bidrager til en bæredygtig omstilling. For nylig har Verdensbanken taget initiativ til en global koalition af finansministre, som skal integrere klima i alle aspekter af finans og planlægning. I den sammenhæng udtalte den tidligere Nobelprisvinder og cheføkonom for Verdensbanken, Nicholas Stern: “På langt sigt er det krystalklart. Ethvert forsøg på vækst baseret på fossile brændsler vil være selvdestruktivt.”


Pensionsselskaberne lytter
Lærernes Pension bekendtgjorde i 2018, at de ikke længere ville investere i kul, tjæresand og tobak. Det var en reaktion på en meningsmåling blandt medlemmerne, der viste, at godt halvdelen af lærerne ikke ønskede, at deres pensionsselskab skulle investere i fossile brændsler, og kun 5 procent delte selskabets hidtidige holdning om at investere i kul, olie og gas. Pensionskassen lyttede faktisk her til sine medlemmer.

I andre pensionsselskaber ventede medlemmerne ikke på at blive spurgt. I 2014 blev netværket AnsvarligFremtid dannet, og netværkets medlemmer i tre pensionsselskaber – Magistrenes, Ingeniørernes og Djøfernes – fremsatte forslag på generalforsamlingerne om at frasælge alle aktiver i fossil energi. Forslaget faldt med en lille overvægt af nejstemmer, og bestyrelserne viste i første omgang ikke megen forståelse. Senere er medlemmer af pensionsselskaberne ISP, PJD, AP, LP og i år også PKA kommet til, og der er hvert år siden 2014 stillet forslag om frasalg af dele af de fossile investeringer og om øget transparens. Samtidigt har medlemmerne en løbende dialog med pensionsselskaberne, og man støtter klimavenlige kandidater ved bestyrelsesvalg.
I dag er alle pensionsselskaber klar over, at deres investeringer burde være i overensstemmelse med Paris-aftalen, og adskillige arbejder aktivt med det. Flere offentliggør nu aktie- og obligationslister og oplyser om, hvordan de prøver at påvirke fossilselskaberne til en mere klimavenlig forretningsmodel. Mange har frasolgt aktier i kul og tjæresand. I foråret 2018 sagde MP Pension ‘Farvel til kul, olie og tjæresand’ i helsides avisannoncer, og i år er flere pensionsselskaber begyndt at frasælge olieselskaber som f.eks. ExxonMobil, som direkte modarbejder Paris-aftalen.

De største formuer ligger i pensionsselskaberne her i Danmark. Men kommuner, universiteter, forsikringsselskaber og diverse fonde har også væsentlige formuer, som ligger i sorte investeringer. Det har engagerede borgere reageret på, og 26 af landets kommuner sætter i dag ikke længere penge i fossile brændsler. Københavns Kommune var blandt de første, og deres pres medførte, at bankerne for første gang tog initiativ til at udbyde fossilfrie investeringsforeninger. Også Københavns Universitets formue er investeret fossilfrit, efter at hundrede studerende og medarbejdere i 2016 skrev under på en henvendelse.

Det går den rigtige vej.