Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, skrevet af Helene Chéret 

”At være med til at plante ålegræs giver så meget mening, og derfor skal jeg ud i Vejle Fjord i juni.”  

Sådan lyder det fra Katrine Larsen. Hun er frivillig i organisationen Os Om Havet og skal koordinere et event i juni, hvor frivillige mødes ved Vejle Fjord for at udplante ålegræs. Det sker som led af et større naturgenopretningsprojekt under Syddansk Universitet og Vejle Kommune.   

Os Om Havet blev startet op af tre biologistuderende, der efter en rejse vendte hjem med et ønske om at gøre noget ved alt det affald, der flyder i havet. Sammen med andre frivillige arrangerer de såkaldte clean up-events rundtom i landet, hvor dykkere og andre frivillige samler skrald fra havbunden og stranden. Katrine Larsen har været frivillig i organisationen i halvandet år.  

”I flere år har vi fjernet noget, der er rigtig skidt for havet, nemlig skrald. Men med ålegræsudplantningen i juni kan vi også være med til sætte noget tilbage i havet, der kan forbedre forholdene under vand. Og så kan vi samtidig hjælpe med at fortælle, at man faktisk kan gøre noget. Vi mærker stor opbakning, og folk fra alle steder i Danmark har meldt sig som frivillige til ålegræsudplantningen,” siger Katrine Larsen, der også er ansvarlig for organisationens sociale medier.  

Katrine Larsen studerer biologi ved Københavns Universitet, er vokset op i Hornbæk, har sejlet som barn og dykket meget i udlandet. I Os Om Havet har hun fundet et fællesskab omkring sin passion – at dykke og samtidig hjælpe havmiljøet.   

”En dykker ved, hvilken betydning ålegræs har. Hvis man dykker et sted, hvor der vokser ålegræs, er det bare en anden oplevelse. Du ser fiskestimer og et smukt undervandslandskab. Men desværre er havbunden mange steder i dag mudret og livløs. Vi ved, at ålegræs har betydning og er forsvundet, men ikke mange ved, hvordan de kan hjælpe. Og det er der mulighed for her,” siger hun.  

Tidligere voksede store ålegræsenge under vand, men siden 1900 har Danmark mistet hovedparten af de marine bede, der sikrede et væld af liv og høj biodiversitet. I ålegræsset lever småfisk, yngel og mange andre organismer, der også er føde for større dyr. Før i tiden kunne man nemt fange fladfisk, ål og torsk ved kysterne, og det skyldtes, at deres yngel kunne vokse op i ålegræsset.  

I dag ser situationen helt anderledes ud. Det fortæller Mogens Flindt, som er forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense og koordinerer projektet Sund Vejle Fjord, der genopretter ålegræs, stenrev og muslingebanker.   

”Det står skidt til for havet. Når min forskningsgruppe er ude i felten, støder vi på det hele tiden; denne her mudderbund med meget få dyr og lav biodiversitet. Kommer man ud på nøgen sandbund, er der mere liv, og finder man noget ordentligt makroalgesamfund og endda ålegræs, så er det fuld af liv,” siger han og fortsætter:    

”Vi har tabt store arealer af ålegræs gennem de sidste mange år. F.eks. var 50 procent af arealet i Odense Fjord dækket med ålegræs i 1960’erne, og i dag står der et par spredte totter tilbage. På tilsvarende måde er det mange andre steder langs vore kyster og fjorde.”    

Presset fra agerlandet    

Opfiskning af sten til veje og byggeri, fiskeriets brug af trawls og skraberedskaber hen over bunden, forureningen fra skibsfarten og udledning fra byernes spildevand. Det har alt sammen gennem tiden skadet havmiljøet. Men ifølge Mogens Flindt er næringsstofferne fra landbruget den altoverskyggende årsag til havets dårlige tilstand.     

”Før i tiden havde byerne ikke god rensning af deres spildevand, så de dårlige forhold stammer også fra dengang. Men vi skal ikke fjerne fokus. De sidste rigtig mange år er det helt klart afstrømningen fra agerlandet, der presser havmiljøet mest,” siger han.     

Selv langt op i 1960’erne, hvor man begyndte at intensivere landbruget med kunstgødning, var der pæne forekomster tilbage af ålegræs, siger Mogens Flindt. Ålegræsset kunne håndtere belastningen, fordi de er gode til at optage næringsstoffer og vokse. Lyset trængte stadig ned til bunden ved de lavvandede kyster. Men på et tidspunkt blev koncentrationen af næringsstoffer for stor. Under 1980’ernes store iltsvind med den massive fiske- og jomfruhummerdød i Kattegat og de mange døde fisk ved Limfjorden gik ålegræsset også til i stor stil.    

De dårlige miljøforhold i dag går ud over biodiversiteten, fiskebestande og dermed også de små kystsamfund. Men hvis man kunne få ålegræsset tilbage, kunne det gøre en stor forskel.   

Et skud ad gangen    

Man starter på land nær kysten. Her står et hold og binder ålegræsskud rundt om et jernsøm. Når skuddene er klar, tager dykkere et bundt med ud i vandet og ned til nøje udvalgte områder. Her er niveauet af næringsstoffer ikke for højt, og vandet er forholdsvist klart, så lyset kan trænge ned. De frivillige sætter et ålegræsskud ad gangen fast i havbunden. Derefter er det bare om at krydse fingre for, at skuddene danner nye rødder, så de for alvor kan holde fast i havbunden. Og så vokser de ved at danne sideskud – lidt som  skvalderkål.  

”Det er et fantastisk økosystem. I et projekt ved Horsens Fjord plantede vi dem ud i lav tæthed i 2017 i form af skaktern. Ud fra kortmateriale er det tydeligt at se, hvordan de i 2019 er blevet de flotteste, tætteste skaktern, der er ved at vokse sammen. Og i 2020 og 21 er vi ved at være i mål,” siger Mogens Flindt.   

Efter to års udplantning i Horsens Fjord er der i dag 70 gange flere ålegræsskud, end der blev udplantet. Både ved Horsens Fjord og Vejle Fjord har frivillige hjulpet til med ålegræsset.  

”Folk vil gerne hjælpe, helt almindelige folk fra dykkerklubben, gymnasieelever, lystfiskere eller kajakroere. Og det er dejligt, for så sikrer man også medejerskab i lokalområdet,”

Mogens Flindt, forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense

I Sønderjylland mærker Erik Haar Nielsen også, at lokalsamfundet gerne vil hjælpe havmiljøet. Han er marinbiolog og arbejder hos Danmarks Sportsfiskerforbund, der har hovedkontor i Vingsted ved Vejle. Han er leder af projektet Kysthjælper, der skal gøre det muligt for frivillige at skabe et bedre havmiljø ved kysterne. Det skal bl.a. ske ved at udplante ålegræs. Projektet koncentrerer sig om fire lokaliteter i Aarhus, Horsens, Aalborg og Assens.   

Erik Haar Nielsen har mødt mange frivillige, der gerne vil gøre noget for havmiljøet. Både så de kan fange flere fisk og for miljøets skyld.   

”En del har allerede været med til at forbedre vandløbene i deres lokalområde. Så nu giver vi dem mulighed for at komme ud på kysten. Samtidig skal projektet også gøre folk opmærksom på, hvilke problemer havet står over for, og hvordan de kan være med til at løse dem,” siger han.   

Projektet skal udvikle en online værktøjskasse, der kan gøre det enkelt for frivillige at gå i gang, hvis de gerne vil gøre noget godt for f.eks. deres vig. Hvad skal man gøre fra a til z? Hvordan udvælger man det rigtige område? Hvordan laver man en ansøgning til kystdirektoratet, hvordan høster man et skud fra et sundt ålegræssted, hvordan planter man ud, hvad er vandkvaliteten, hvordan ser bunden ud osv. Hvis den er mudret, kan skuddene ikke overleve, og hvis der er for uklart eller for stort et iltsvind, vil de ikke kunne vokse.   

Ud over ålegræs vil projektet Kysthjælper også arbejde med andre naturgenopretninger, som at lægge muslinger ud, der gør vandet klart, og genoprette stenrev. Det har de gode erfaringer med fra tidligere.   

”I Horsens fik vi sten fra de lokale landmænd, da stenene var i overskud fra markerne. Det er jo ikke altid, at vi i de grønne organisationer er enige med landmændene. Men det her var et eksempel på et rigtig godt samarbejde,” siger Erik Haar Nielsen.  

En skrøbelig klimahelt  

Ålegræs er lidt af et vidundermiddel. Det binder store mængder næringsstoffer, men også kulstof. Nogle steder binder ålegræs lige så meget CO₂ som en skov og holder på det i mange år i stængler og rødder.    

”Ålegræsset er det eneste af de naturlige virkemidler, som både kan siges at være ægte naturgenopretning såvel som at være klimagevinst, nærringsstofgevinst og styrke biodiversiteten i havet,”

Mogens Flindt, forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense

Men samtidig er ålegræs skrøbeligt. Dets frø vejer meget lidt, og de skal igennem vinterstorme, bølger og strøm og blive liggende et sted med gode bund- og lysforhold, før de kan spire og blive til nye bede, og det sker sjældent. Derfor er udplantningen den bedste vej at gå lige nu. Målet for Mogens Flindts forskerhold er at udplante nogle sunde ålegræsbede i alle små vige inde i fjordene, for så producerer de deres egne frø. Hvis de har en heldig sæson, kan en del af frøene måske lave nye ålegræsbede.   

“Der er dog lang vej endnu. Lige nu kan man kun udplante ålegræs i de yderste dele af fjordene, hvor næringsstofbelastningen er blevet fortyndet af havvandet. Når vi går i gang med et ålegræsprojekt, laver vi testtransplantationer ud gennem fjordene. I de indre dele af fjordene, tæt på belastningskilderne, dør skuddene. De kan ikke klare sig. Miljøtilstanden er så forarmet, at ålegræsset ingen chance har for at retablere sig. Derfor er det også vigtigt, at man gør noget ved næringsstofbelastningen fra landbruget,“ siger han.   

Både Mogens Flindt, Erik Haar Nielsen og Katrine Larsen ville ønske, at politikerne fik øjnene op for alvoren og fik bremset udledningen fra markerne, men også engagerede sig i ålegræsudplantningen. For lige nu kan det være svært for trængte kommuner at prioritere naturgenopretning i havet over ældrepleje og daginstitutioner.    

”Vi bliver kontaktet af rigtig mange kommuner, som gerne vil i gang. Men faktisk er de ikke myndighed på den marine miljøtilstand, det er staten. Jeg synes, det har knebet for staten at engagere sig tungt nok i det. Nogle kommuner tager det ud af egne budgetter, mens andre ikke har samme indtægtsmuligheder. Så det kunne jo være fair om staten hjalp med en pulje, som kommunerne kunne bruge,” siger Mogens Flindt.   

Mogens Flindts forskningshold har dog for nyligt fået projektmidler af Miljøministeriet til at måle ålegræssets økosystemtjenester. Hvis resultaterne er gode, bliver retablering af ålegræs formentlig et virkemiddel i de kommende planer for forbedring af havmiljøet. Mogens Flindt håber, at Miljøstyrelsen så rækker ud efter kommuner og frivillige organisationer for at hjælpe med udplantningerne.  

Ifølge Erik Haar Nielsen er der også brug for folkelige opbakning.  

“Der burde afsættes flere midler fra staten. Men for at påvirke politikerne kan man også skubbe på nedefra. Vi vil gerne have, at almene danskere får øjnene op for problemet: at havudsigten på din gåtur eller fra dit sommerhus muligvis er rigtig flot, men havet har det bare ikke særlig godt under overfladen. Og du kan faktisk gøre noget, der har en effekt. På den måde kan vi få folk til at engagere sig,” siger han.  

Katrine Larsen ser frem til eventet i juni.   

”Vejle Fjord var nærmest helt død før, og man kunne nærmest ikke se en fisk. Men nu skal vi være med til at genetableret disse habitater for biodiversiteten og fiskeynglen. Så det er megafedt. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at komme havet til undsætning,” siger hun.    

Denne artikel er fra temaet ’Grønt håb for det blå ocean’ i vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Læs mere om Magasinet Grøn Omstilling og bliv abonnent her, så sender vi bladet til dig med posten.