Debatindlægget er bragt i Altinget Forsyning den 10. marts 2021 af Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change, Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Pernille Haagen, cirkulær økonomirådgiver, WWF Verdensnaturfonden og Naja Andersen, politisk seniorrådgiver, Oceana

Regeringens udkast til handlingsplanen for cirkulær økonomi, som også er Danmarks nye affaldsforebyggelsesplan, mangler på fundamental vis retning og initiativer, der reelt kan forebygge det uholdbare ressourceforbrug og samtidig knække den stigende affaldskurve.

Det synspunkt er allerede understreget af en lang række aktører fra ngo’er til erhvervsliv, herunder PlusPack, Dansk Affaldsforening og i vores egne tidligere indlæg fra Rådet for Grøn Omstiling, Plastic Change og WWF Verdensnaturfonden.    

Så hvad er det, vi efterlyser? Handlingsplanen har den meget opløftende vision om “mindre affald, mindre spild og mere genbrug”. Men genbrugsvisionen foldes ikke ud og underbygges hverken af konkrete initiativer eller mål.

Vi efterlyser derfor, at der fra politisk side adresseres spørgsmålet: Hvordan får vi et samfund, hvor vi i langt højere grad og på systemisk vis genbruger emballager og produkter som eksempelvis tekstiler, hårde hvidevarer, elektronik og møbler?

Hvilken infrastruktur og hvilke produktdesign bør fremmes? Og hvilke lovgivningsmæssige rammer kan skubbe denne udvikling i gang? Øget genbrug bliver kun til virkelighed, hvis der sættes politisk handling bag.  

Sæt nationale genbrugsmål for emballager 
Danmark står overfor at skulle implementere EU-krav om udvidet producentansvar for emballager og engangsplast. Det nye producentansvar rummer en unik mulighed for at sætte handling bag regeringens ”vision om mere genbrug” og fremme et grundlæggende skift fra engangsbrug til flergangsbrug.

Men det kræver, at der sættes nationale mål for genbrug af emballager. På samme vis som der findes genanvendelsesmål. Genbrugsmål kan trække markedet og drive udviklingen i den rigtige retning.  

Øget genbrug er afgørende for at nedbringe vores ressourceforbrug og affaldsmængder. Vores forbrug overgår med mileskridt jordens ressourcemæssige kapacitet – senest understreget af FN’s Inger Andersen her i Altinget.

Som det første, vigtige skridt bør regeringen sætte konkrete reduktions- og genbrugsmål for emballager og ikke afvente minimumsimplementering fra EU.

Vi bliver derfor nødt til at sænke vores ressourceforbrug og gentænke vores forbrugsmønster. Genanvendelse, som oftest indebærer en ’downcyling’ af materialerne, kan ikke løse udfordringerne alene. Jo mere et materiale kan blive ’levetidsforlænget’, eksempelvis i et lukket kredsløb hvor det bruges igen og igen, jo bedre er det.

Livscyklusanalyser viser, at genbrugelige emballager har en positiv miljøgevinst i sammenligning med engangsalternativer, når de bruges et vist antal gange. Men der er behov for, at genbrug af emballager sættes i system. 

Engangsemballager er samtidig et af de største problemer i forhold til affald i natur og havmiljø. Lukkede retursystemer, som eksempelvis pantsystemer, hvor materialerne bliver genbrugt frem for genanvendt, har ikke blot en åbenlys genbrugsgevinst, men er også et meget effektivt værktøj til at forhindre, at emballager ender i naturen.

Det viser blandt andet ny dansk forskning. Derfor bør genbrugssystemer i højere grad tænkes ind i den nye handlingsplan for cirkulær økonomi.  

Har været et foregangsland 
Før i tiden tænkte vi i langt højere grad i genbrugssystemer, når for eksempel mælkemanden samlede de brugte flasker ind, når den friske mælk blev leveret. Og flaskerne i det danske flaske-pantsystem blev også indsamlet, vasket og fyldt op igen.

Desværre er andelen af reel genpåfylding i pantsystemet i dag forsvindende lille, men da systemet blev etableret, var Danmark et foregangsland på området. Det har vi muligheden for at blive igen. Men det kræver reelle visioner for, hvordan genbrugssystemer af emballager og produkter anno 2021 kan se ud.

Og det kræver, at politikerne tør gentænke vores forbrugsmønstre og tage flere cirkulære løsninger i brug. Kan de brugte fødevareemballager tages med retur, når indkøbene alligevel leveres til døren?Tema

Regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi

9. februar var sidste høringsfrist for regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi.
På Altinget Forsyning fortsætter vi dog med vores helt egen høring, når vi spørger aktørerne: Kommer regeringen i mål med sine visioner ved at følge handlingsplanen, som den ser ud?
Hvad er godt, og hvad er skidt i handlingsplanen? 

Kan to-go kaffekoppen indgå i et pantsystem, hvor den vaskes og bruges af kaffebarerne igen, og kan indpakningen fra online-købet returneres i pakkeshoppen eller afhentes ved din dør? 

Der er allerede flere konkrete initiativer med genbrugsløsninger på bandt andet e-handel og take-away, der spirer frem i Danmark og i udlandet. Men der skal skala på disse initiativer, hvis vi for alvor skal knække ressourceforbruget og affaldskurven.

Det kræver politisk ambition og retning samt konkrete indsatser og lovgivning, der eksempelvis stiller krav om genbrugeligt service til take-away og store events, genbrugsløsninger i offentlige indkøb og integration af genbrugsløsninger i miljømærkerne. 

Som det første, vigtige skridt bør regeringen sætte konkrete reduktions- og genbrugsmål for emballager og ikke afvente minimumsimplementering fra EU. Det vil være afgørende for at få sat skub i den cirkulære økonomi og for at nå regeringens egen vision om mindre affald, mindre spild og mere genbrug.