Debatindlægget er bragt i Århus Stiftstidende den 14. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

DEBAT: Det er ikke småting, man skal lægge ører til, når man prøver at skabe ren luft i villaområderne, og der derfor er nogle skorstensfejere, der føler deres levebrød truet. Oldermanden i skorstensfejerlauget, Keld Lützhøft Jensen, er ingen undtagelse og er åbenlyst utilfreds i Århus Stiftstidende 10. marts.

Keld Lützhøft Jensen synes ikke om, at brænderøg er årsag til ca. 400 dødsfald årligt og store helbredsskader. Men det er altså opgørelsen fra landets førende luftforureningseksperter og læger, som også landets myndigheder benytter. Hvis Keld Lützhøft Jensen er utilfreds med det, så må han henvende sig til forskerne og påpege eventuelle fejl.

Interesserede kan læse den seneste opgørelse over dødsfald fra luftforurening i den nye videnskabelige rapport fra DCE ved Aarhus Universitet (rapport nr. 410 fra 2021). Citeret fra resumeet (s. 10): “De vigtigste danske kilder til for tidlige dødsfald er ikke-industriel forbrænding (navnlig boligopvarmning med brænde), som er ansvarlig for omkring 440 tilfælde svarende til omkring 39 procent af antal tilfælde af for tidlige dødsfald fra danske kilder. Landbrug og vejtransport bidrager med omkring 20 procent og 19 procent og er dermed de næst vigtigste danske kilder”.

Udfasning af brændeovne i de større byer må siges at være en lavthængende miljø- og klimagevinst, som flere og flere politikere heldigvis får øjnene op for.

I forskningsnotatet “Sparede helbredsomkostninger fra luftforurening kan reducere omkostningerne ved den grønne omstilling” (fra 2020) konkluderer landets førende forskerne direkte: “Private brændeovne (og træpillefyr) koster det danske samfund omkring otte milliarder kroner om året i helbredsomkostninger fra luftforurening”. (Her skal for en god ordens skyld nævnes, at også privat brændefyring i kedler, pejse, masseovne m.v. er medtaget i kategorien brændeovne).

Både i FN og ved præsentationen af Det Europæiske Miljøagenturs seneste rapport om luftforureningen bliver brændefyring fremhævet som et af de helt store miljøproblemer. De danske forskningsresultater vedrørende helbredsskader fra brænderøg er således helt i tråd med al international viden på området.

Endelig begår Keld Lützhøft Jensen en fodfejl. Han sammenholder brænderøgspartikler med dieselpartikler og bruger det som et argument for, at en brænderøgspartikel er mindre skadelig end en gennemsnitlig partikel. Her overser Keld Lützhøft Jensen bare helt, at en gennemsnitlig partikel ikke er en dieselpartikel.

Dieselpartikler udgør en ufattelig lille del af partikelforureningen. Endda en hurtigt aftagende del, da fortsat flere dieselbiler har filtre. En stor del af partikelforureningen er til gengæld uorganiske sekundære partikler. Og i forhold til disse er brænderøgspartikler med et højt indhold af sod, tjærestoffer og dioxiner bestemt ikke mindre skadelige – tværtimod tillægges de en væsentlig større skadevirkning i følsomhedsberegninger.

Den grønne omstilling handler i høj grad om at overgå til et røgfrit samfund, hvor afbrændingen af både fossile brændsler og biomasse er minimeret. Derfor er fokus på elbiler, og ligeledes er fokus på at få omstillet el- og varmeforsyningen til miljø- og klimarigtige energikilder som sol, vind, varmepumper og geotermi.

Udfasning af brændeovne i de større byer må siges at være en lavthængende miljø- og klimagevinst, som flere og flere politikere heldigvis får øjnene op for.