Debatindlæg bragt i den grønlandske avis Sermitsiaq den 19. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

For 10 år siden blev tung bunkerolie forbudt i Antarktis for at undgå altødelæggende oliespild.

Arktisk Råd påpegede samtidig spild af tung bunkerolie som en af de største trusler fra skibe i Arktis. I 2018 meldte Grønland klart ud, at Grønland støtter et forbud imod tung bunkerolie i Arktis. Paradoksalt nok fortsatte statsejede Royal Arctic Line med at sejle på tung bunkerolie. I 2020 havde Nordisk Råd en anbefaling om et forbud imod tung bunkerolie i Arktis som første anbefaling for at beskytte Arktis.

Sidste år besluttede FNs søfartsorganisation (IMO) så omsider at forbyde tung bunkerolie i Arktis efter stort pres fra Clean Arctic Alliance. Smuthuller gør imidlertid, at forbuddet først træder i kraft i 2029. I forbindelse med diskussionen i IMO fik Danmark udført en opdateret analyse af et forbud imod tung bunkerolie.

Analysen viste, at fordelene for Grønland netto ville være en gevinst på omkring 25 millioner kroner årligt, primært grundet færre helbredsskader fra skibsfartens luftforurening. Den daglige prisstigning på vare i butikkerne ville blive 25 øre per indbygger. Prisstigningen ville primært ramme den rigeste del af befolkningen i byerne, der har det absolut største forbrug.

Ud over helbredsskadelig luftforurening og risiko for altødelæggende oliespild, så bidrager afbrænding af tung bunkerolie også til en stor udledning af sodpartikler (black carbon), der er en af de største årsager til global opvarmning – særlig i Arktis, hvor sodpartiklerne afsættes på isen og gør den mørkere og derved accelererer isafsmeltningen.

Sidste år blev målt de højeste temperaturer nogensinde i Arktis og det blev endnu engang slået fast, at isafsmeltningen og opvarmningen i Arktis foregår hurtigere end de eksisterende klimamodeller forudsiger. Paradoksalt nok gør den hurtige isafsmeltning, at blot endnu flere skibe skyder genvej igennem Arktis, så udledningen af sodpartikler tæt på isen – og den deraf følgende isafsmeltning – accelereres. Udledningen af sodpartikler fra skibsfart i Arktis steg 85 procent fra 2015 til 2019. Ved at forbyde tung bunkerolie ville emissionen af sodpartikler falde 30 procent, og der kunne monteres effektive partikelfiltre på skibe, hvilket ville nedbringe udledningen over 90 procent.

I IMO bevæger arbejdet med regulering af sodpartikler fra skibsfarten sig imidlertid i snegletempo, og der er ikke lagt op til fremgang på IMO her i uge 12, hvor emnet skal drøftes. Der er derfor behov for, at de arktiske nationer tager sagen i egen hånd for at beskytte fiskeriet, befolkningen og ikke mindst det helt fantastiske arktiske natur imod oliespild, luftforurening og klimaændringer.

Grønland kunne gøre dette ved at starte med at feje for egen dør ved at forbyde Royal Arctic Line at bruge tung bunkerolie i Arktis.

Desuden kunne Grønland give Danmark mandat til at arbejde for tiltag i IMO, der nedbringer skibenes skadelige emissioner i Arktis, herunder udledningen af sod. Det kunne for eksempel være ved at etablere et lavemissionsområde for skibsfart omkring Grønland, ligesom det der er etableret omkring Danmark, så befolkning i Grønland bliver lige så godt beskyttet som danskerne.

Måske nogle af partierne og de politiske kandidater kunne løfte sløret for deres holdning til disse helt konkrete forslag, og hvordan de mener, forureningen fra den stigende skibsfart i Arktis skal tæmmes.