Oplysning er vejen frem til et røgfrit samfund
Oldermand i Skorstensfejerlauget, Keld Lützhøft Jensen, anklager os i Århus Stiftstidende 23. marts ligefrem for at misinformere om brænderøgens helbredsskader.
Debatindlæg bragt i Århus Stiftstidende den 29. marts 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Først er han utilfreds med, at jeg ikke specificerer tydeligt nok, at der er tale om “for tidlige” dødsfald grundet brænderøg. Men alt indenfor sundhedsvidenskaben regnes jo i “for tidlige” dødsfald – også dem, der dør af andre store risikofaktorer som rygning, alkohol m.v. Et for tidligt dødsfald er i gennemsnit ca. 10,5 tabte leveår, som jeg for øvrigt har forklaret i et tidligere indlæg. Brænderøg er derved ansvarlig for ca. 400 for tidlige dødsfald og derved ca. 4.200 tabte leveår. Dertil kommer, at alt for mange bliver alvorligt syge af brænderøg. Tabet af raske leveår er derved væsentligt større.
Det er korrekt, at Danmarks Statistik har offentliggjort en ny undersøgelse, der tyder på, at forbruget af brænde er faldet de seneste år og kan ligge op mod 35 procent lavere end i 2016. Vi håber selvfølgelig, at dette er korrekt og skyldes, at den massive oplysning om helbredsskader af brænderøg har fået folk til at skifte til renere varmekilder.
Vi har ikke nogen beregning af, hvad dette betyder for dødsfald og sygdom grundet brænderøg endnu. Men alt andet lige reducerer det antallet af for tidlige dødsfald fra brænderøg til ca. 250 danskere årligt, og brænderøg vil derved kun forårsage lidt flere helbredsskader end partikler og gasser fra trafikken.
Men det er fortsat alt for store helbredseffekter – særlig i lyset af, at brændefyring som opvarmningsform er helt overflødig, særligt i de store byer.
Jeg er enig med Keld Lützhøft Jensen i, at der er usikkerheder i den måde, vi opgør for tidlige dødsfald på i sundhedssektoren. Men usikkerheden går begge veje – dvs. det kan lige så godt være flere dødsfald, som det kan være færre dødsfald. Samtidig er der jo en lang række helbredseffekter, der ikke inkluderes i helbredsskaderne endnu, f.eks. sammenhængen imellem luftforurening og diabetes, lungebetændelse, reproduktionsskader, demens, udvikling af astma hos børn m.v. Dette vil kun forværre skaderne og de tilknyttede helbredsomkostninger af luftforureningen – herunder skaderne af brænderøg.
Noget, der endnu ikke har fået så stor opmærksomhed herhjemme, er dødsfald og sygdom som følge af indeklimaforurening fra brændefyring. Brændeovne adskiller sig fra vejtrafikken ved, at brændeovne kan udlede høje koncentrationer af helbredsskadelige partikler direkte til indeklimaet, hvor vi opholder os størstedelen af vores liv. Partikelkoncentrationer meget højere end på landets mest trafikerede gader – også for de ultrafine partikler, som Keld Lützhøft Jensen netop fremhæver som særlig skadelige.
For tidlige dødsfald fra indeklimaforurening med brænderøg kommer oveni dødsfaldene nævnt ovenfor.
Vi er ikke ude på at udskamme brændeovnsbrugerne, som Keld Lützhøft Jensen skriver. Men vi er ude på at oplyse om helbredskaderne af brænderøg og de mange miljørigtige alternativer til brændefyring – ligesom vi igennem mange år har oplyst om skader af forurening fra trafikken, landbruget, skibsfarten m.v. Vi tror på, at oplysning er vejen frem.
Keld Lützhøft Jensen mener ikke, at dieselpartikler udgør en lille del af partikelforureningen. Men selv i København udgør dieselpartikler fra alt byens trafik under en procent af partikelforureningen, hvilket altså må siges at være en lille del. Han mener, vi overser NO2 fra trafikken. Her tager han fejl – NO2 fra vejtrafik er medregnet i tallene for dødsfald, alligevel ligger brænderøg højest. Og alle nye dieselbiler har skam effektive filtre og katalysatorer. Det gælder ingen brændeovne.
Keld Lützhøft Jensen mener, at nye brændeovne er renere, men her glemmer han helt at nævne, at nye brændeovne udleder mere sod og NOx end ældre brændeovne. Dertil kommer hele klimaproblematikken relateret til sod og CO2 fra brændefyring.
Der er således mange grunde til, at brændefyring ikke er en del af den grønne omstilling – tværtimod handler den grønne omstilling om at overgå til et røgfrit samfund.