I 2020 var iltsvindet meget tæt på at nå det højeste niveau i 20 år. Det viser en rapport fra Aarhus Universitet. Når ilten forsvinder, har det store konsekvenser for livet i havet. For uden ilt kvæles både fisk, bunddyr og planter. Derfor er det vigtigt at reducere næringsstofudledning for dermed at mindske udledningerne til havmiljøet.

Rådet for Grøn Omstilling har igennem mange år lavet en stor indsats for reducering af næringsstofudledning ved brug af helhedsorienterede løsninger, som tager hånd om kvælstof og fosfor i sammenhæng med løsninger for landbrugets øvrige udfordringer. 

I projekt Rent Hav har vi mere specifikt fokus på at fremme løsninger, der understøtter recirkulering og effektiv anvendelse af både kvælstof- og fosfor-ressourcerne, for dermed at mindske udledningerne til havmiljøet. Vi fokuserer på at løse problemerne ved kilden via en mere bæredygtig håndtering af næringsstofferne, frem for opsamling af de tabte næringsstoffer udenfor dyrkningsfladen.  

Vi har bl.a. fokus på tiltag som behandling af husdyrgødning i biogasanlæg, udbredelse af præcisionslandbrug, samt en mere målrettet regulering, bl.a. via anvendelse af fosfor-risikokort og tæring på fosforpuljer i jord, hvor der er sket stor fosforophobning. Et andet fokusområde er implementering af det fosforloft, som Danmark selv har været med til at vedtage inden for Helsinki-konventionen, som omfatter Østersø-området (i denne sammenhæng også Kattegat og andre indre danske farvande).  
 
Vi vil som i Fremtidens Landbrug-projekterne arbejde for at udnytte synergier, således at flere af landbrugets udfordringer løses under ét. Vi ser 3. generations vandplaner, klimaplaner og naturplaner, samt udviklingen af EU’s landbrugsstøtte (CAP), som de primære reguleringskomplekser, hvorigennem vi skal søge at fremme de nødvendige synergiløsninger.  

En væsentlig del af den nødvendige regulering af landbruget kan hensigtsmæssigt implementeres via krav, som opstilles som betingelse for modtagelse af støtte fra CAP, eller via støtteordninger til f.eks. miljøteknologi og bæredygtige produktionsformer. Derfor vil vi fortsat følge og påvirke den danske implementering via Strategiske Planer og Ecoschemes, samt via øget dansk overflytning af midler til søjle 2.  
Vi vil sikre en reel effekt og en fortsat udvikling af planerne, bl.a. via opstilling af relevante milepæle og en hensigtsmæssig monitering og kontrol, når EU-Kommissionen skal følge de reelle aktiviteter og effekterne deraf. 

Målet med arbejdsspor 1 er, at udledningerne af næringsstoffer fra landbruget reduceres til et niveau, der flugter med målsætningen i vandrammedirektivet om god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027.