Grønne afgifter i kølvandet på Corona
Tid: Den 15. juni 2020, kl. 12.30-16.30.
Sted: Arrangementet finder steder i Politikens Foredragssal, Vestergade 28, 1456 København K. Antallet af deltagere følger corona-retningslinjerne (normalt er der plads til 130). Det er også muligt at se konferencen på Zoom.
Deltagelse er gratis, men både deltagelse fysisk eller over Zoom kræver tilmelding.
OBS: Vi har nu nået maks kapacitet på antal deltagere i Politikens foredragssal (50 deltagere), så det er nu kun muligt at tilmelde sig en venteliste, hvor man vil få svar senest fredag den 12. juni 2020, om man kan deltage fysisk i konferencen. Alternativt får man et link og guide til konferencen, der også kan ses over Zoom.
For yderligere informationer kontakt Julie Abrahams på e-mail: julie@rgo.dk
I kølvandet på coronakrisen er der en risiko for, at man på Christiansborg vælger at holde hånden under økonomien ved at fortsætte de ulogiske og ineffektive rabatter på forurenende aktivitet. Det er en farlig og unødvendig vej at gå, og det vil sætte den grønne omstilling på pause.
Er det rimeligt, at forureneren betaler, coronakrise eller ej? Hvem skal ellers betale, og er der ikke bedre måder at føre konjunkturpolitik på? Det er mere vigtigt end nogensinde, at vi nu holder kursen mod det bæredygtige samfund, og her kan en grøn afgiftsreform have stor betydning for, om det lykkedes.
Økonomer og miljøorganisationer har længe været fortalere for en omlægning af det danske afgiftssystem. En omlægning, der sætter højere afgifter på miljøbelastning og ressourceforbrug og relativt færre skatter og afgifter på andet – for at beskytte miljøet og bremse den alarmerende klimakrise.
Men hvilke grønne skatter skal vi indføre, og hvordan når vi derhen på en god måde? Det sætter Rådet for Grøn Omstilling fokus på ved denne konference.
Grønne skatter anbefales af OECD, EU-kommissionen og en lang række topøkonomer i ind- og udland. Herhjemme har 22 fremtrædende økonomer i januar i et fælles opråb anbefalet en markant afgift på CO2-udledning. Dette kan være afgørende for at kunne nå klimamålet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 på en omkostningseffektiv måde.
I 1990’erne var Danmark et foregangsland, når det gjaldt grønne afgifter. Men siden er det gået tilbage, og politikere har været bange for, at nye grønne afgifter ville være upopulære hos vælgerne. Det er uden tvivl enormt vigtigt, hvordan man gennemfører en grøn skatteomlægning. Vi skal ikke ende i en situation som med de gule veste i Frankrig, der protesterede imod en stigning i benzin- og dieselafgift.
Så hvordan indfører vi grønne afgifter på en måde, der gavner miljø, klima og befolkningen på samme tid, også nu i lyset af coronakrisen?
Program
Oplægsholdere
12.30: Sandwich.
13.00: Velkomst, Claus Ekman, Rådet for Grøn Omstilling
13.05: Christian Ege, RGO. 18 forslag til afgiftsændringer fra Rådet for Grøn Omstilling.
13.25: Mikael Skou Andersen, AU: grønne skatter og adfærdsændringer. Erfaringer med hidtidige afgifter fra ind- og udland
13.45: Peter Birch Sørensen, KU: Small Great Nation – rapport fra Kraka & Deloitte om klimaafgifter
14.05: Katerina Juselius, KU, Er grøn skattereform det økonomiske svar på klimakrisen?
14.25: Lars Gårn Hansen, De Økonomiske Råd: grønne afgifter og konkurrence/lækage
14.45: Sune Caspersen, AE-Rådet: Grønne afgifter og fordelingspolitik
15.05: Pause
15.20: Martin Collignon, Verdens Bedste klimaplan: borgerforslag om CO2-afgift
15.40-16.30 Politikerpanel
Anne Paulin, S
Carl Valentin, SF
Kathrine Olldag, R
Louise Schack Elholm, V (inviteret)