Af Mollie Nørregaard Fenger

Gløderne knitrer, flammerne danser, og snobrødene bages hen over bålet under den overdækkede hytte. Denne udeaktivitet er normal for mange daginstitutioner landet rundt. Hensigten er at samle børnene om noget fælles og hyggeligt på legepladsen. Men hvad mange institutioner, pædagoger og forældre måske ikke tænker over, er, at bålrøg kan skade. 

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Rådet for Grøn Omstilling, er bålaktivitet en væsentlig og sundhedsskadelig forureningskilde i 28 ud af 30 undersøgte daginstitutioner. Som så mange andre vuggestuer og børnehaver laver disse bål op til flere gange om ugen. Men når der laves bål, dannes en røg, der indeholder partikler, høje mængder af giftig sod og kræftfremkaldende og hormonforstyrrende tjærestoffer og gasser. Børn tæt på bål kan indånde mange flere partikler, end hvis de stod midt på landets mest trafikerede vej i myldretiden. Institutionerne samler dermed børnene om sundhedsskadelig røg, der kan få alvorlige konsekvenser for både børnenes og medarbejdernes helbred. 

Bålrøg er værre end cigaretrøg 

Ifølge Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, er det værre at tænde et bål end en cigaret i nærheden af børnene. 

”Det er dybt paradoksalt, at man i stigende grad sætter børnene omkring et bål. Et bål frigiver de samme sundhedsskadelige stoffer, som der frigives ved rygning, bare i meget højere koncentrationer. Så det er langt værre at tænde et bål, end hvis pædagogerne gik og røg omkring børnene på legepladsen.” 

Når Kåre Press-Kristensen har været ude med sin partikelmåler hos institutionerne, har han målt forureningen omkring bålet. Selv ved en afstand længere væk end der, hvor børnene sidder, indeholder luften over 500.000 ultrafine partikler pr. cm³. Det er den maksimale koncentration, man kan måle med partikelmåleren. Til sammenligning er koncentrationen ca. 15.000 partikler pr. cm³ på landets mest forurenede vej i København, H.C. Andersens Boulevard, i myldretiden.

Bålrøgen er særlig skadelig for børn med en luftvejssygdom som astma, og det lider netop hvert femte førskolebarn af. 

”Et barn, der blot sidder en time ved et bål, kan let indånde mere af det kræftfremkaldende stof benzen, end et barn gør på en hel uge fra vejtrafik i København. Og hvis et barn med astma flere gange om ugen er tæt på et bål, så øges dets risiko for at få vejrtræknings- og lungeproblemer.”

Bål skal gemmes til særlige anledninger 

I undersøgelsen er daginstitutionerne blev spurgt om, hvor ofte de laver bål. Og her varierer svaret fra sjældent/sporadisk til ofte/flere gange om ugen. Kåre Press-Kristensen mener, at institutionerne kun sjældent bør bruge bål. Røgen er ikke kun farlig for børnene. Den forringer også luftkvaliteten for beboerne i de omkringliggende huse – for ikke at glemme medarbejderne. 

”Medarbejderne er jo også udsat for de farlige stoffer. Så hvis man virkelig skal lave en bålaktivitet, så gør det ved helt særlige anledninger som Sankt Hans og sensommerfesten. På den måde skåner man børn og voksne til hverdag, men lader dem samtidig få en båloplevelse en gang imellem,” siger han og fortsætter: ”Vi holder jo heller ikke nytårsaften med fyrværkeri flere gange om ugen.”  

En institution, der vil lave bål ofte, kan udskifte den klassiske bålplads med et gas-bålfad. 

”Med et gas-bålfad er der næsten ingen partikelforurening, hvis man undlader at lave mad over bålet, og det udleder kun få andre sundhedsskadelige stoffer. Det forbrænder meget renere, og man bevarer stadig den samme bålhygge. Hvis man insisterer på indimellem at have et normalt bål, skal det flyttes ud af bålhytten, som typisk bare koncentrerer røgen omkring børnene,” siger han.  

Der mangler oplysninger  

Han påpeger, at mange institutioner ikke er bevidste om sundhedsrisikoen ved bål.

”Selvfølgelig laver ingen pædagoger bål for at skade børnene. Men det overrasker mig alligevel, at man fortsat laver bål i daginstitutioner. Rygning er jo forbudt. Hvad enten det er tobak eller træ, du brænder af, så frigiver det jo skadelig røg. Der er akut behov for at give institutionerne grundig oplysning om, hvor helbredsskadende bålrøg er.”

Ansvaret ligger ifølge Kåre Press-Kristensen bl.a. hos kommunerne. De skal først og fremmest sikre, at de ansatte i kommunale institutioner har lavet en lovpligtig kemisk risikovurdering i tilknytning til deres APV, hvis de ofte laver bål. Det er et lovkrav, hvis man arbejder med noget, der udvikler kræftfremkaldende stoffer. 

”Så kommunerne bør oplyse om, at bålrøg er sundhedsskadeligt. Det er institutionsledernes ansvar at handle på det, mens kommunens ansvar er at bidrage med oplysning om helbredsskader fra bål. På den måde har de både et ansvar for børnene og medarbejderne, og det håber jeg, de vil tage på sig snarest.”

Mollie Nørregaard Fenger er ved at tage en kandidat i journalistik på Syddansk Universitet og arbejder som kommunikationsstudent hos Rådet for Grøn Omstilling. Artiklen er tidligere blevet bragt i Magasinet Grøn Omstilling. 

Indeklimaprojektet

Undersøgelsen af bålaktivitet i institutioner er en del af et større projekt om indeklima i daginstitutioner. Her har Rådet for Grøn Omstilling målt på niveauet af udvalgte skadelige kemikalier, CO₂, støj, radon og partikler. Man har undersøgt 30 institutioner fordelt på syv danske kommuner.  Undersøgelsen er finansieret af Realdania.

Læs mere om undersøgelsen og find resultater og anbefalinger her.