Artikel fra Magasinet Grøn Omstilling, af Helene Chéret 

”Vi har brug for håb for at løse den grønne omstilling, ellers klarer vi den ikke. Men vi skal også være hudløst ærlige om, hvor svær en opgave vi står over for. For alt det, vi har gjort hidtil, skal ændres.”  

Sådan lyder det fra Bjarke Møller, som er ny direktør for Rådet for Grøn Omstilling. Han har tidligere været direktør for Tænketanken Europa, chefredaktør hos Mandag Morgen og arbejdet på en række medier som journalist. Han befinder sig lidt i et krydsfelt mellem journalistikken, det akademiske og det miljøaktivistiske, og så beskriver han sig selv som en stifinder, en, der gerne vil finde nye løsninger.  

Bjarke Møller er overbevist om, at vi kan skabe grøn forandring over hele linjen, hvis bare vi vil. Men det kræver, at vi lytter, sætter os sammen og er modige. Og vi skal i gang nu, for det haster. FN’s seneste klimarapport viser, at vi kun har tre år til at knække CO_2–udledningskurven, og at vi lige nu har kurs mod over tre graders temperaturstigning. 

”Vi skal handle øjeblikkeligt. Vi har accelererende klimaforandringer, en biodiversitetskrise og ødelæggelser af den natur, som vores økonomi hviler på. Og vi er slet ikke på rette kurs. Det bliver vi nødt til at erkende. I over 100 år har vi ødelagt naturen, og vi støtter og investerer stadig i fossil infrastruktur,” siger Bjarke Møller og fortsætter:  

”Derfor kan vi ikke satse på små korrektioner med lidt CO₂-afgifter her og lidt anden grøn omstilling der. Det er for naivt. De små korrektioners politik fører til klimaforandringer, der bringer os ud over tipping points, hvor vi mister muligheden for at handle. Der findes en masse små løsninger derude, men det skal op i en helt anden skala.”  

For Bjarke Møller er det vigtigt, at folk forstår, hvor afhængige vi mennesker egentlig er af naturen, at vi ikke står uden for naturen som store kejsere, der kan dominere og bruge den som instrument. At vores velstand afhænger af den rigdom, der skabes i naturen. 

Han har tidligere været miljøaktivist i NOAH, hvor han i 1980’erne var optaget af de lokale vandløb, dernæst Tjernobylkatastrofen, og da FN’s Brundtlandrapport om global bæredygtighed landede i 1987, blev det hele tydeligt for ham: Klima og miljø var grænseoverskridende problemer, som havde brug for en europæisk tilgang. Imens bevægede verden sig desværre længere og længere mod, hvor vi er dag, med overforbrug, pres på naturressourcerne og EU’s afhængighed af energi fra Rusland og andre ustabile stater.  

Et mere robust samfund 

Ruslands angreb på Ukraine har på en måde revet vores skyklapper af. Vi er blevet chokerede over ødelæggelserne og brutaliteten, som vi troede hørte fortiden til i Europa. Men samtidig er det også blevet tydeligt, hvor afhængige vi er af at importere gas, olie, træ, kunstgødning og fødevarer. 

Ifølge Bjarke Møller bliver vi nødt til at gøre samfundet mere robust. Og det kræver helt nye måder at gøre tingene på. Han er fortaler for, at Europa så hurtigt som muligt omstiller energisektoren til 100 procent vedvarende energi. Ifølge en rapport fra Stanford Universitet vil det koste 5200 mia. euro. 

”Det lyder af meget, men i coronaepidemiens første år lykkedes det EU at finde 4800 euro til de statslige nødplaner. Samtidig er denne løsning ifølge rapporten markant billigere end det fossile spor. Desuden kan det europæiske samfund undgå mange af de 400.000 dødsfald om året, der i første række skyldes luftforurening fra afbrænding af fossile brændsler,” siger Bjarke Møller.  

”Med krigen i Ukraine har vi pludselig opdaget, at vi bliver nødt til at gøre noget ved den energiafhængighed, som vi som narkomaner har lullet os ind i de senere år.

Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling 

“Og samtidig ved vi nu, at den fossile økonomi er blevet den dyreste vej, man overhovedet kan vælge. Den ødelægger vores miljø og klima, og den koster næsten lige så mange menneskeliv, som coronaepidemien pga. af luftforurening. Det sikkerhedsmæssige og økonomisk rationelle valg i dag vil være at satse massivt på vedvarende energi. Og under coronaepidemien fandt vi pengene, så vi kan også gøre det nu,” siger han.  

Håb er afgørende 

Når Bjarke Møller skal beskrive sig selv, tager han afstand til ord som optimist, pessimist eller idealist. Han vil hellere tale om håb.  

”I øjeblikket er det populært at sige, at håb ikke er en strategi. Det er noget pladder. Håb er den afgørende del af enhver strategi for samfundsforandring. Hvis ikke folk har en følelse af håb for, at vi kan komme ud på den anden side, så er der ingen strategier og ingen samfundsforandringer, der kan lykkes. Vi har brug for en følelse af, at vi faktisk godt kan klare det,” siger han og fortsætter:  

”Nu har vi erfaringerne fra coronakrisen, hvor vi i Danmark kom nogenlunde helskindede igennem, og hvor man i Europa skaffede milliarder af vacciner, så vi kunne få vores frihed til at bevæge os tilbage. Historien har vist, at når vi rykker sammen på tværs af forskelle, kan vi godt klare det. Og derfor er jeg håbefuld, også for klimaet.” 

Men Bjarke Møller mener ikke, vi blot kan sætte vores lid til eksperter og politikere. Borgerne skal være med, ellers vil det ikke lykkes. Derfor ser han borgerting som en god mulighed. 

”Grøn omstilling er ikke kun en opgave for politikerne. Det er også dig og mig. Vi kan sammen gøre en forskel. Derfor er der brug for borgerting, som involverer folk tidligt i processen, så vi kan få alle de gode ideer frem. Samtidig ved vi fra adfærdspsykologien, at hvis folk oplever, at de bliver påtvunget noget, så reagerer de imod det. Samfundsforandringer skabes med folk. Hvis de føler medejerskab, så får du adfærdsændringer med det samme. Når man sætter sig omkring et bord, så sker der noget. Det har vi set i Frankrig og i Danmark med klimaborgerting. Der ligger en enorm vilje til at være med til at løse de her problemer. Folk skal kunne se sig selv i forandringen, og at der er nogle konkrete måder at gøre det på. Og så er det, du ser forslag som i Frankrig, hvor de vil nedlægge indenrigsflyruter for at få folk over i tog – meget mere radikale ting, end politikerne turde foreslå.” 

I det hele taget mener Bjarke Møller, at den grønne omstilling kan bringe mange gode ting med sig.  

”Det er jo et kæmpeproblem, at biodiversiteten er truet og temperaturerne stiger. Men måske kan det også være en frigørende katastrofe, dvs. vi har her mulighed for at skabe et bedre samfund med balance i forhold til naturen, men som også er socialt bæredygtigt.

Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling 

“Dvs. et samfund, hvor mennesker trives, har det meget bedre og ikke går ned med stress. Så for mig handler den grønne omstilling om en større transformation af vores samfund, hvor vi får en ny relation til naturen og til hinanden. Vi kan kun glæde os til den fremtid.” siger Bjarke.

Denne artikel er fra vores sommernummer af Magasinet Grøn Omstilling. Du kan blive medlem eller abonnent, så sender vi bladet til dig med posten.