Kommentar bragt i Berlingske den 16. april af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening og Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk

Det presser natur, miljø, klima, biodiversitet og dyrevelfærd.

Fødevareproduktionen spiller en afgørende rolle for at nå Danmarks målsætninger for klima og biodiversitet. Landbruget anvender over 60 procent af det danske areal til produktion. Cirka 80 procent af det areal bliver brugt til at producere dyrefoder, og landbruget står samlet set for 22,4 procent af Danmarks CO2e-udledninger, ifølge Aarhus Universitet.

Midlerne fra landbrugsfondene bliver primært kanaliseret til projekter, som sigter imod at fortsætte de nuværende type produktion. Og det er blandt andet takket være midlerne fra disse fonde, at udviklingen af dansk landbrug er fortsat i en forkert retning i alt for mange år.

Promilleafgiftsfonden for Landbrug har målrettet flere af fondenes midler til klimatiltag, men vi mangler den grundlæggende forandring af fondene, som er nødvendig for at sikre en bæredygtig fødevaresektor. Vi mangler svar på, hvordan samfundets interesser kan varetages bedre i fondene, og svar på, hvordan fondene kan være med til at sikre en større produktion af plantebaserede fødevarer.

Vi mener derfor, at fondene bør gentænkes.

De 14 landbrugsfonde investerer i dag i alt fra kartofler og gartnerier til svin og kvæg. Flere af landbrugsfondene har gennem de seneste år været i mediernes søgelys for en række skandalesager, der endte med en alvorlig kritik fra Rigsrevisionen. En del af kritikken er blevet imødekommet, men på trods af positive takter er der stadigvæk ikke sket nogle grundlæggende forandringer af fondenes strukturer.

Danmark går dermed glip af en oplagt mulighed for at fremskynde landbrugets udvikling i en grønnere retning gennem en modernisering af landbrugsfondene. Det har vi tre forslag til at gøre noget ved.

Forslag 1: Bedre styring af midler

Fondene udarbejder en strategi hvert fjerde år. Disse strategier bør suppleres med etårige handleplaner, der godkendes direkte af fødevareministeren. Handleplanerne skal afspejle de strategiske målsætninger og skabe øget gennemsigtighed for tildelingskriterierne for ansøgerne til den årlige uddeling af midler fra fondene. Fødevareministeren bør desuden sikre, at min. 80 procent af midlerne bliver anvendt til gavn for den grønne omstilling.

Forslag 2: Bredere repræsentation

Flertallet i fondenes bestyrelser består i dag af medlemmer udpeget af erhvervet.

Derudover er et mindretal af medlemmer udpeget til varetagelse af bredere samfundsinteresser. Disse bliver i dag udpeget af Forbrugerrådet Tænk, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Frie Forskningsfond. Denne udpegeret bør udvides med Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening.

Der bør sikres en ligelig repræsentation af erhvervets og samfundets interesser i samtlige af fondenes bestyrelser – seks af hver i de større fonde – ved siden af hvilke Fødevareministeren bør udnævne en uafhængig formand.

Forslag 3: Uafhængig administration

Fondene bliver i dag administreret af brancheorganisationerne selv. For at sikre uafhængighed bør der oprettes et selvstændigt sekretariat som en selvstyrende enhed, finansieret af fondsmidlerne, med den ene opgave at administrere fondene.

Dette skal understrege fondenes uafhængighed og fokus på at uddele midler til projekter, som er til gavn både for erhvervet og for samfundet.

Grønnere investeringer

Fondene kan spille en vigtig rolle for at sikre den grønne omstilling og målsætningerne om 70 procent CO2e-reduktion inden 2030 og CO2e-neutralitet i 2050.

Men det kræver ændringer i den struktur, som er med til at opretholde det bestående landbrug. Samfundets interesser skal spille en større rolle, og landbrugets fonde bør derfor moderniseres, så der kommer en bred samfundsmæssig forankring i udviklingsarbejdet.