Det er vigtigt, at dansk landbrug bidrager til kampen for at få nedsat Danmarks udledning af drivhusgasser, hvis vi skal leve op til de nationale og internationale aftaler, vi har indgået. Landbrug dækker mere end 60 pct. af vores landareal, hvilket gør Danmark til Europas mest intensivt dyrkede land, og landbrugssektoren står for mere end 25 pct. af de danske drivhusgasudledninger.

Regeringens ekspertudvalg har netop foreslået tre mulige modeller for en afgift for landbruget, og Rådet for Grøn Omstilling har følgende kommentarer til udvalgets anbefalinger:

Citater, Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for Fødevarer og bioressourcer:

”Dansk landbrug skal op af det hul, erhvervet længe har gravet sig dybere ned i med satsningen på intensiv animalsk produktion. Derfor er det glædeligt, at Svarer-udvalget fremlægger et bud på en model med en afgift på 750kr/ton CO2, som faktisk fører til de ændringer og nye muligheder, der er brug for. Kombinerer vi modellen klogt med EU’s landbrugsstøtte og en acceleration af den plantebaserede sektor, kan vi øjne et dansk landbrug, der opererer inden for de planetære grænser.”

”Ekspertudvalget har lavet et flot stykke arbejde og vi hæfter os særligt ved, at man har sat sig ud over 2030-målene og kigget på, hvordan vi bedst skaber en model, der holder hele vejen til 2045, hvor vi skal være klimaneutrale.”

”Det er enormt vigtigt, at vi har fokus på at skabe en afgifts-arkitektur, der fremtidssikrer landbruget længere end til 2030. Det har udvalget heldigvis haft stort fokus på. Vi skal nemlig være klimaneutrale i 2045 – og samtidigt har vi store udfordringer med et dødt havmiljø og en presset biodiversitet. Derfor er afgiften på 750kr/ton CO2 den klart bedste vej frem, da vi her får udstukket en ny og mere fremtidssikker kurs for landbruget.”

Citater, Trine Langhede, rådgiver for Fødevarer og bioressourcer:

”Det er vigtigt at vi ikke gambler med satsninger på teknologiske løsninger for at kunne fortsætte ufortrødent som i dag. Hvis køer skal have fodertilsætningsstoffer, låser det dem til staldene, i stedet for at lade dem komme på græs, hvor de kan gavne biodiversitet og økosystemet på marken.”

”Vi har endnu ikke set et eneste fuldskala-pyrolyseanlæg i drift. Derfor er det ekstremt usikkert, hvor stor effekt, teknologien rent faktisk kan levere. Vi mangler også stadig svar på mange vigtige spørgsmål om pyrolyse og biokul. Vi ved for eksempel ikke, hvilke langsigtede konsekvenser det kan have på jord og biodiversitet at bringe biokul ud på markerne. Eller om der kan dannes giftige stoffer i pyrolyseprocessen. Derfor håber vi ikke, at politikerne laver en pyrolysepulje på en milliard kroner. De penge er bedre brugt andre steder.”