Konference: Energi indenfor planetære grænser

Dette er hovedspørgsmålet på en stor energikonference, som Rådet for Grøn Omstilling afholder den 30. september i København i samarbejde med otte danske frontløbervirksomheder.

Flere førende internationale eksperter deltager i konferencen. Det er bl.a. Stanford-professor Mark Z. Jacobson, der er forfatter til en række internationalt anerkendte bøger om, hvordan man kan bygge et 100 % vedvarende energisystem – senest bogen ”No Miracles Needed.”

En anden af hovedtalerne er topchefen i den store tyske energitænketank, Agora Think Tanks, Frauke Thies, der bl.a. har været udnævnt af Euractiv som en af de mest indflydelsesrige eksperter ift. EU´s energipolitik. På konferencen kan du også møde Oxford-professoren, Nick Eyre, der bl.a. er kendt for sin analyser af, hvordan man kan spare 40 pct. af alt energiforbrug, hvis man erstatter fossile brændsler med direkte grøn strøm.

Den danske klima- og energiminister, Lars Aagaard, og en stribe topchefer i danske energivirksomheder har også meldt deres ankomst til konferencen, hvor RGO præsenterer en ny rapport om, hvordan Danmark og EU kan bygge et nyt naturpositivt energisystem, der holder sig indenfor planetære grænser.

Rapporten er udarbejdet af RGO efter grundige drøftelser med projektets partnere COWI, Danfoss, European Energy, Google, Grundfos, Innargi, Norlys og Vestas.

Konferencen afholdes i Det Ny Teater i København den 30. september kl. 9-16, og du kan se programmet her.

 

Deltagelse i konferencen er gratis. De samlede omkostninger til forplejning, talere og andre udgifter er opgjort til 814 kr. pr. deltager. Efter støtte fra diverse partnere er nettoudgiften bragt ned til 493 kr. pr. deltager.

RGO er en uafhængig non-profit miljøorganisation med begrænsede økonomiske midler, og vi vil derfor være taknemmelige, hvis du som deltager vælger at give en donation til RGO. Hvis du giver f.eks. 500 kr. – så kan vi dække vores udgifter og også sikre, at bl.a. unge med færre midler kan deltage gratis i konferencen. Større donationer til støtte af vores arbejde vil også blive modtaget med glæde.

Bemærk: Donationer til RGO kan trækkes fra i skat. Donationer gives via dette link rgo.dk/giv-et-bidrag/

By |2024-09-25T13:26:33+01:0020. august 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Konference: Energi indenfor planetære grænser

RGO har fået endnu et stærkt bestyrelsesmedlem

Esther har solid viden om klimaforandringer, grøn omstilling og ikke mindst grøn aktivisme. I 2018 var hun med til at tage initiativ til Den Grønne Ungdomsbevægelse, og i 2023 var hun med til at starte bevægelsen Fossilfri Fremtid, der kæmper for en fremtid, hvor fossile brændsler bliver i jorden i overensstemmelse med den gældende klimaforskning og internationale aftaler. Hun er også forfatter til bogen ’Vi er sammen om at mærke det’ og tidligere vært på programmet ’Ungdomsmagt’ på radio 24syv.

“Som bestyrelsesmedlem i Rådet for Grøn Omstilling vil jeg arbejde for, at de mange grønne organisationer i Danmark understøtter hinandens arbejde endnu bedre, så vi kan skabe et endnu stærkere grønt civilsamfund på tværs af generationer og demografi,” sagde Esther Michelsen Kjeldahl i forbindelse med valget til bestyrelsen.

Esther overtager bestyrelsesposten fra Peter Bach, der efter mange år som bestyrelsesmedlem i RGO har valgt at træde tilbage. Sekretariatet og bestyrelsen vil i den forbindelse gerne takke Peter for hans mangeårige engagement og bidrag til organisationens udvikling, ligesom vi vil sige et stort velkommen til Esther Kjeldahl.

Esther Michelsen Kjeldahl

By |2024-06-06T07:17:37+01:006. juni 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til RGO har fået endnu et stærkt bestyrelsesmedlem

Mød os på Folkemødet 2024

Torsdag den 13. juni går Folkemødet 2024 i gang i Allinge på Bornholm. Rådet for Grøn Omstilling er naturligvis med og deltager i en lang række spændende arrangementer og debatter – nogle arrangerer vi selv, andre er vi med til som debattører eller oplægsholdere. Her får du et overblik over, hvor du kan møde os.

Torsdag den 13 juni

Tid Sted RGO-deltager Titel
12:00-12:45 G21 – TDC NET Jeppe Juul, transport politisk chef Trafiktrængsel! Kan den nedbringes med kunstig intelligens?
14:00-14:45 H2 – Nature Base Niklas Sjøbeck, seniorrådgiver, fødevarer & bioressourcer Beton, biler og bynatur
14:30-14:55 C35 – Klima- og Energi Lille Scene Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver, Energi Kan energisystemet tilpasses de planetære grænser?
15:00-15:25 C34 – Klima- og Energiscenen Bjarke Møller, direktør Hvordan skal en Grøn Grundlov se ud i Danmark?
15:30-16:15 B2 – Den Grønne Plads Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver, Energi Kan elnettet holde til den grønne omstilling?
15:45-16:45 F33 – Geelmuyden Kiese Jeppe Juul, transportpolitisk chef Realitycheck på debatten om grøn omstilling af luftfarten

Fredag den 14. juni

Tid Sted RGO-deltager Titel
10:30-10:55 C34 – Klima- og Energiscenen Niklas Sjøbeck, seniorrådgiver, Fødevarer og Bioressourcer Fra landbrugsstøtte til klimastøtte
11:00-12:00 A15 – Foreningen Atomkraft Ja Tak Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver, Energi Biomassens bagside – Er Danmark et grønt foregangsland?
12:00-12:25 C35 – Klima- og Energi Lille Scene Trine Langhede, rådgiver, Fødevarer og Bioressourcer Fra petriskål til tallerken – Skal vi spise laboratoriekød?
12:00-12:45 A14 – Drikkevandsteltet Christian Ege, Seniorkonsulent Fortidens synder – løsninger på fremtidens rene drikkevand
12:00-13:00 F18 – Scenen for Samfundsansvar – ESG Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver, Energi Hvorfor lever Danmark ikke op til klimaloven?
12:30-12:55 C34 – Klima- og Energiscenen Bjarke Møller, direktør Danmark har akut brug for en cirkulær økonomi-strategi
12:45-13:15 B2 – Den Grønne Plads Jens Dahlstrøm Iversen, seniorrådgiver, Energi Fjernvarme og Varmepumper: Hvor kommer fremtidens varme fra?
13:00-14:00 F17 – Teknologisk Institut Bjarke Møller, direktør Kære brevkasse: Hvordan bakker jeg op om cirkulær økonomi?
14:30-14:55 C35 – Klima- og Energi Lille Scene Trine Langhede, rådgiver, Fødevarer og Bioressourcer Kan landbruget blive en CO2-støvsuger?
15:00-15:45 C38 – Verdensmålenes Telt Bjarke Møller, direktør Biodiversitet på bundlinjen

Lørdag den 15. juni

Tid Sted RGO-deltager Titel
9:00-9:30 C34 – Klima- og Energiscenen Jeppe Juul, Transportpolitisk chef Danske dødssejlere eller fremtidens flagskibe?
10:00-11:00 A22 – Pavillonen

Julie Bangsgaard Abrahams, seniorrådgiver, Energi

Bjarke Møller, direktør

Fremtidens cirkulære cement- og betonbranche
10:15-11:15 H5 – Vandkantsscenen Jeppe Juul, transportpolitisk chef Kommer vi til at flyve grønt i 2025?
11:00-11:25 C35 – Klima- og Energi Lille Scene Niklas Sjøbeck, seniorrådgiver, Fødevarer og Bioressourcer Hvordan producerer vi mere mad på mindre plads?
13:00-13:45 J20 – Den Danske Europabevægelse Jeppe Juul, transportpolitisk chef EU’s grønne pagt – hvad rager det mig?
By |2024-09-16T10:49:28+01:0030. maj 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Mød os på Folkemødet 2024

Kom med til debat på Klima- & Energiscenen på Folkemødet

Folkemøde på Bornholm nærmer sig med hastige skridt. Efterhånden som Allinge bliver fyldt med debatlystne danskere, vil Klima- & Energiscenen rette fokus mod klima, energi og den grønne omstilling. Her er 14 private og offentlige aktører, på tværs af branchen, igen gået sammen om at afholde flere end 60 debatter og aktiviteter for at sætte en grøn dagsorden.

I fællesskab vil de i løbet af Folkemødets tre dage (13-15. juni) drøfte alle afkroge af energi, klima og grøn omstilling. Publikum kan glæde sig til at debattere og udvide deres horisont om alt fra energisikkerhed, Danmark som grønt foregangsland, en grøn Grundlov, mangfoldighed i energibranchen, Europas brintinfrastruktur og til lokal biodiversitet.

Foruden de faglige debatter og aktiviteter vil Folkemødets deltagere også kunne opleve daglig underholdning på Klima- og Energiscenen med både eksperimenter, koncerter, DJ battles, quizzer, live madlavning med Claus Meyer og en masse nye netværksmuligheder.

Om Klima- og Energiscenen

Klima- & Energiscenen er debatscenepartner på Folkemødet og er placeret centralt på Cirkuspladsen, hvor de vigtigste debatter om grøn omstilling og klima gennemføres. Klima- & Energiscenen består af en stor scene og en lille scene, hvor store og små temaer debatteres med vigtig inddragelse af publikum. TV2 Bornholm sender dagligt live fra den store scene.

Find os på Cirkuspladsen ved nr. C34 og C35

Se alle debatter på Klima- & Energiscenen (C34)
Se alle debatter på Klima- & Energiscenen, lille scene (C35)

Se alle de debatter, som Rådet for Grøn Omstilling organiserer og deltager i her.

Bag Klima- & Energiscenen står:

By |2024-06-05T12:03:23+01:0030. maj 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Kom med til debat på Klima- & Energiscenen på Folkemødet

Skriv under på ny grøn pagt for Europas fremtid – en grøn og social pagt for økonomi indenfor de planetære grænser

Det er hovedbudskabet i en ny pagt, som Rådet for Grøn Omstilling har skrevet under på sammen med en række europæiske miljøorganisationer. Pagten, der er udarbejdet under ledelse af European Environmental Bureau i Bruxelles. Den er samtidig en klar opfordring til, at der bør stemmes grønt ved Europaparlamentsvalget her i juni.

Det er vigtigt at mange borgere, organisationer og grønne frontløbervirksomheder skriver under på pagten, der har 12 forslag til, hvordan vi kan løse de forbundne klima-, biodiversitets- og forureningskriser, som skaber bekymring fra fremtiden. Pagten anbefaler, at EU i de næste fem år lægger en ny kurs: En dyb økologisk omstilling af økonomien væk fra afhængigheden af fossile brændsler og over til ren vedvarende energi, cirkulær økonomi og økologisk fødevareproduktion.

Et grønt alternativ til industriens Antwerpen-erklæring
Den grønne fremtidspagt blive overleveret til det næste EU-topmøde i midten af juni, hvor stats- og regeringscheferne mødes. Den grønne pagt er samtidig et klart alternativ til den Antwerpen deklaration, som Europas industri søsatte i foråret på kemikoncernen BASF´s fabrik i Antwerpen. Business Europe, en række af de store europæiske industrivirksomheder, herunder fra olie- gas- og kemiindustrien, men også nogle fagforbund og brancheforeninger har skrevet under på Antwerpen-erklæringen, der vil have EU til at lave en ny industriel pagt, som skal gøre det nemmere at drive virksomhed, forenkle reglerne på det indre marked, og styrke EU´s råvaresikkerhed. Der er således markante forskelle mellem de grønne organisationers fremtidspagt og industriens Antwerpen-erklæring.

Skriv under på den grønne fremtidspagt
Rådet for Grøn Omstilling ser gerne, at EU i de næste fem år fører en mere offensiv industripolitik, der også kan sætte ekstra fart på den grønne omstilling. Men det skal gøres med forpligtende krav. Det er vigtigt, at der stilles bindende miljøkrav og opstilles høje grønne målsætninger, så Europas virksomheder ikke konkurrerer ned til en lavere fællesnævner, eller at der slækkes på miljøkravene i EU´s indre marked. Derfor anbefaler vi i Rådet for Grøn Omstilling stærkt alle til at skrive under på den nye grønne fremtidspagt.

Du kan læse hele pagten her. Skriv under, hvis du bakker op bag den grønne fremtidspagt så vi inden EU´s næste topmøde kan samle flere underskrifter ind end hos dem, der bakker op bag Antwerpen-erklæringen.

By |2024-06-03T07:59:36+01:0029. maj 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Skriv under på ny grøn pagt for Europas fremtid – en grøn og social pagt for økonomi indenfor de planetære grænser

Åbent brev: Revidér Nordsøaftalen for en retfærdig, fossilfri fremtid

Regeringen bør fremrykke slutdatoen for fossil produktion til 2031 og lukke de fortsatte muligheder for fossil ekspansion, som den nuværende aftale tillader gennem såkaldte ’minirunder’ og ’naboblokke’. Sådan lyder det i et fælles opråb til regeringen, som RGO sammen med 16 ngo’er og knap 100 forskere er med i.

Brevet er sendt til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S), miljøminister Magnus Heunicke (S) og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Læs brevet her:

By |2024-05-28T09:59:18+01:0028. maj 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Åbent brev: Revidér Nordsøaftalen for en retfærdig, fossilfri fremtid

Otte organisationer opfordrer klimaministeren til at sikre, at gasfyrene bliver udfaset

Rådet for Grøn Omstilling har sammen med CONCITO, Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark, Intelligent Energi, SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Varmepumpeindustrien sendt et brev til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren Lars Aagaard.

Brevet sendes i lyset af Klimastatus og -fremskrivning 2024, der viser, at der i 2035 fortsat vil være 110.000 husholdninger, som opvarmes med gasfyr. Det er problematisk, fordi der med en politisk ambition om, at der fra 2035 ikke skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr.

Der er mange gode argumenter for at få udfaset gasfyrene så hurtigt som muligt.
Vi kender alternativerne i form af fjernvarme og varmepumper, og de er både grønnere og bedre samfundsøkonomisk. Det vil ydermere være dyrt som tilbageværende gaskunde at skulle vedligeholde et gasnet med meget få tilkoblede.

Men der mangler et klart signal om, at gassen ikke hører hjemme i opvarmningen. Derfor bør man politisk sætte en slutdato for, hvornår gas ikke længere må bruges til rumopvarmning, samtidig med at der igangsættes initiativer, så der ikke bliver installeret nye gasfyr, der kan have en levetid på tyve år.
Disse initiativer skal komme med en håndsrækning til sårbare husstande, der kan få hjælp til at konvertere til fjernvarme eller varmepumpe.
Det er en bred koalition af organisationer, der arbejder med omstillingen af varmeforsyningen, enige om.

Brevet er sendt til klimaministeren på vegne af Rådet for Grøn Omstilling, CONCITO, Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark, Intelligent Energi, SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Varmepumpeindustrien den 3. maj 2024.

Læs brevet til klimaministeren her

By |2024-05-03T14:07:29+01:003. maj 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Otte organisationer opfordrer klimaministeren til at sikre, at gasfyrene bliver udfaset

Nyt manifest: Spar på ressourcerne i EU

Klimaet og kloden kan ikke bære en fortsat stigende efterspørgsel efter energi, ressourcer og materialer. Derfor skal der fokus på ressourcebesparelser i den økonomiske og politiske dagsorden i EU

I fremtiden skal vi holde os indenfor de planetære grænser, og det kræver også, at EU i den næste valgperiode bringer ressourcebesparelser ind i hjertet af den økonomiske og politiske dagsorden. Klimaet og kloden kan ikke bære en fortsat stigende efterspørgsel efter energi, ressourcer og materialer. Derfor har Rådet for Grøn Omstilling sammen med 74 andre europæiske organisationer skrevet et manifest, hvor vi opfordrer EU´s beslutningstagere til at gøre sufficiency – det vil sige tilstrækkelighed – til en central strategisk indsats i de kommende år. Manifestet hedder: A resilient and resource-wise Europe. Sufficiency at the heart of the EU´s future.

Det er muligt at gøre hele EU klimaneutralt og udfase alle fossile brændsler i 2040, at gøre kontinentet selvforsynende med ren vedvarende energi og at reducere energi- og ressourceforbruget markant i alle sektorer af økonomien. Vi anbefaler i manifestet bl.a. bindende mål for reduktion i energi- og materialeforbruget.

Ressourcevisdom er billigere end frås

Den gode nyhed er, at det faktisk også er billigere end et business-as-usual scenario. Husholdninger og virksomheder kan spare mange penge på det løbende forbrug. Økonomiens miljø-, klima- og sundhedsomkostninger kan nedbringes markant. Og tænkes sufficiency ind fra starten af og nytænkes den måde, vi designer, forbruger og producerer på, vil vi også kunne sænke de løbende omkostninger til nye investeringer.

Der vil givet være mange, der har svært ved at forestille sig noget, der afviger fra business-as-usual og den gammeldags mainstreamøkonomi, men i Rådet for Grøn Omstilling ser vi et kæmpe potentiale for at nytænke den måde, som vi indretter økonomien på i Europa. Der er brug for nye incitamentsstrukturer, der sætter pris på naturen i stedet for at behandle den som noget billigt skidt, der ikke er taget ordentlig højde for i de økonomiske modeller.

By |2024-04-15T13:28:26+01:003. april 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Nyt manifest: Spar på ressourcerne i EU

Klimaafgift for landbruget: Rådet for Grøn Omstilling roser ekspertudvalg

Det er vigtigt, at dansk landbrug bidrager til kampen for at få nedsat Danmarks udledning af drivhusgasser, hvis vi skal leve op til de nationale og internationale aftaler, vi har indgået. Landbrug dækker mere end 60 pct. af vores landareal, hvilket gør Danmark til Europas mest intensivt dyrkede land, og landbrugssektoren står for mere end 25 pct. af de danske drivhusgasudledninger.

Regeringens ekspertudvalg har netop foreslået tre mulige modeller for en afgift for landbruget, og Rådet for Grøn Omstilling har følgende kommentarer til udvalgets anbefalinger:

Citater, Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for Fødevarer og bioressourcer:

”Dansk landbrug skal op af det hul, erhvervet længe har gravet sig dybere ned i med satsningen på intensiv animalsk produktion. Derfor er det glædeligt, at Svarer-udvalget fremlægger et bud på en model med en afgift på 750kr/ton CO2, som faktisk fører til de ændringer og nye muligheder, der er brug for. Kombinerer vi modellen klogt med EU’s landbrugsstøtte og en acceleration af den plantebaserede sektor, kan vi øjne et dansk landbrug, der opererer inden for de planetære grænser.”

”Ekspertudvalget har lavet et flot stykke arbejde og vi hæfter os særligt ved, at man har sat sig ud over 2030-målene og kigget på, hvordan vi bedst skaber en model, der holder hele vejen til 2045, hvor vi skal være klimaneutrale.”

”Det er enormt vigtigt, at vi har fokus på at skabe en afgifts-arkitektur, der fremtidssikrer landbruget længere end til 2030. Det har udvalget heldigvis haft stort fokus på. Vi skal nemlig være klimaneutrale i 2045 – og samtidigt har vi store udfordringer med et dødt havmiljø og en presset biodiversitet. Derfor er afgiften på 750kr/ton CO2 den klart bedste vej frem, da vi her får udstukket en ny og mere fremtidssikker kurs for landbruget.”

 

Citater, Trine Langhede, rådgiver for Fødevarer og bioressourcer:

”Det er vigtigt at vi ikke gambler med satsninger på teknologiske løsninger for at kunne fortsætte ufortrødent som i dag. Hvis køer skal have fodertilsætningsstoffer, låser det dem til staldene, i stedet for at lade dem komme på græs, hvor de kan gavne biodiversitet og økosystemet på marken.”

”Vi har endnu ikke set et eneste fuldskala-pyrolyseanlæg i drift. Derfor er det ekstremt usikkert, hvor stor effekt, teknologien rent faktisk kan levere. Vi mangler også stadig svar på mange vigtige spørgsmål om pyrolyse og biokul. Vi ved for eksempel ikke, hvilke langsigtede konsekvenser det kan have på jord og biodiversitet at bringe biokul ud på markerne. Eller om der kan dannes giftige stoffer i pyrolyseprocessen. Derfor håber vi ikke, at politikerne laver en pyrolysepulje på en milliard kroner. De penge er bedre brugt andre steder.

Rådet for Grøn Omstilling af for nyligt præsenteret vores eget bud på, hvordan en klimaafgift for landbruget skal se ud:

By |2024-02-21T13:12:47+01:0021. februar 2024|Nyhed|Kommentarer lukket til Klimaafgift for landbruget: Rådet for Grøn Omstilling roser ekspertudvalg

Grøn glæde over aftale om passagerafgift på flyvning

En ny aftale mellem regeringen og SF betyder at man fra 2025 skal betale en flyafgift, når man flyver fra Danmark. Pengene der kommer ind på afgiften skal dels bruges til ældrechecken og dels til grøn omstilling af blandt andet dansk indenrigsflyvning. Det glæder Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling.

”Det er virkelig glædeligt og en sejr at afgiften nu endelig kommer på plads og at omkring halvdelen af beløbet reinvesteres i grøn omstilling af blandt andet indenrigsluftfart,” siger Jeppe Juul seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Han understreger at han gerne havde set at afgifterne var større og at alle midlerne var blevet brugt på grøn omstilling af luftfarten.

”Vi er langt bagefter den grønne omstilling af luftfarten og derfor er vi rigtig glade for at vi nu kommer i gang i Danmark. Afgifter gør det ikke alene, men de kan være med til at finansiere klimahandling indenfor flyvning i form af nye grønne brændstoffer og færre kondensstriber,” siger Jeppe Juul.

Aftalen ligger op til at Danmark allerede fra 2025 kan vælge at regulere renheden af flybrændstoffer for at begrænse kondensstriber, der i sig selv har en stor klimabelastning der er lige så stor som CO2 fra fly.

”Det er fantastisk, at der nu er mulighed for at Danmark som det første land i verden begynder at tage fat på den indirekte klimabelastning fra kondensstriber fra fly. Det er et stort men meget overset problem, som Danmark nu har mulighed for at gå forrest i at løse,” siger Jeppe Juul.

Han betoner samtidig vigtigheden af, at indenrigsluftfarten omstilles med eFuels i stedet for at bruge biobrændstoffer lavet af restprodukter, da der er en begrænset tilgængelighed.

“Vi har brug for hurtigt at producere eFuels til fly, hvis vi skal kunne nå at omstille sektoren i tide både i Danmark og globalt. Her kan Danmark spille en afgørende rolle ved at udvikle og billiggøre de nødvendige teknologier,” slutter Jeppe Juul.

Rådet for Grøn Omstilling har i mange år arbejdet for flyafgifter i Danmark og EU.

By |2024-01-09T16:05:16+01:0015. december 2023|Nyhed|0 Kommentarer
Go to Top