Om Andela Simunovic-Pedersen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Andela Simunovic-Pedersen has created 10 blog entries.

Ny forperson for RGO’s advisory board: Dialog og samarbejde er nøglen til den grønne omstilling

Etablering af Copenhagen Cleantech Cluster. Skalering af grønne startups i Silicon Valley. Matchmaking mellem forskningsverdenen og grønne frontløbervirksomheder.

Det er blot nogle af de stjerner, som Marianna Lubanski, har på skuldrene. I dag er hun angelinvestor og rådgiver for grønne startups – og nu også ny forperson for Rådet for Grøn Omstillings nye Advisory Board. Et grønt Advisory Board, som samler frontløbervirksomheder, organisationer og eksperter i et forum for dialog, videndeling, erfaringsudveksling for at identificere og realisere muligheder på tværs af den grønne omstilling.

Hele vejen fra Silicon Valley til DTU i Lyngby har hendes karriere haft en klar grøn tråd – med fokus på grøn vækst, innovation og forretningsudvikling.

“For mig er den grønne omstilling den absolut vigtigste opgave, vi som mennesker står over for. Derfor er det også det område, som for mig er meningsfyldt at arbejde med, og der hvor jeg har forsøgt at skabe forandring,” lyder det fra Marianna Lubanski.

En anden klar tråd i hendes mangeårige karriere både i Danmark og internationalt er fokus på samarbejde og partnerskaber på tværs af forskning, erhvervsliv, politikere – og derfor er netop koblingen mellem den grønne dagsorden og det tværgående dialogforum er også grunden til, at hun har sagt ja til at sidde for bordenden, når RGO’s nyetablerede Advisory Board mødes for første gang i august.

“Jeg håber virkelig, at Advisory Boardet kan blive et vigtigt mødested for aktører på tværs af erhverv, politik, forskning og civilsamfund. Et sted, hvor vi kan mødes og lære af hinanden, blive udfordret, se nye muligheder og komme med indspil, anbefalinger og viden, som kan være med til at fremme omstillingen. Det er der i den grad brug for,” siger Lubanski.

Vi skal huske håbet

Marianna Lubanski er selv vokset op i skov og har også senere i sit voksenliv igen valgt at bosætte sig midt i naturen. Mens vi taler om hendes planer og ambitioner for Advisory Boardet, er Lubanskis 8-årige barnebarn ved at bygge en bålsted ude i haven – en have, som han efter eget udsagn lærer mere af at udforske, end når han går i skole.

“Jeg har naturen helt inde under huden, og det er så vigtigt, både for at fastholde håbet og for at beskytte alt det, vi skal passe på. Også når vi taler politik på Christiansborg, taler fremtiden vækst eller lægger nye eksportplaner. Det bliver ofte overset, og så er det vi misser gode løsninger, nye muligheder og synergier,” siger hun.

Derfor er hendes ambition også, at Advisory Boardet kan være med til at sætte nogle nye, udfordrende og nuancerende debatter i gang om vores natur, vores adfærd, vores planet, vores vækst – og dermed bidrage til at gøre os klogere på, hvordan vi kan skabe tværgående løsninger, som kan bringe os i retningen af et samfund, hvor vi lever inden for de planetære grænser.

Partnerskaber og dialog fører til next practice

Hele Lubanskis karriere har handlet om at skabe dialog og faciliterer partnerskaber, som en løftestang for at accelerere den grønne omstilling. Blandt de ting, hun selv er mest stolt af, er således også opbygningen af Copenhagen Cleantech Cluster (i dag CLEAN), som dengang var det største EU-fundede projekt Danmark nogensinde havde haft. En klynge som skulle styre det grønne Danmark – og understøtte udviklingen af et grønt erhvervsliv. Og som i dag har en klynge både for vand- og miljøteknologi, som samler virksomheder, forsyningsselskaber, videninstitutioner og det offentlige.

Netop den tankegang og måde at samarbejde på, er ifølge Lubanski afgørende, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

“Det er kun gennem samarbejde og dialog, at vi forandrer og løser noget. Derfor er det så vigtigt, at vi får samlet folk omkring bordet og får skabt et nysgerrigt og inkluderende rum, hvor vi kan få ny viden, nye erkendelser, åbner op og derfra kan komme videre.”

Risikoen uden dette er, at vi låser os fast og overser muligheder og blinde vinkler – og at vi dermed ender med at gøre tingene uklogt og uhensigtsmæssigt, påpeger hun: “Vi har ikke råd til at overse noget, når kommer til klimaudfordringen. Det er der simpelthen ikke tid til. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke låser os fast på én teknologi eller overser en mulig vej i klimaomstillingen.”

Lubanski vil som forperson således også insisterer på, at både Advisory Boardet skal være et vigtigt forum for nye indsigter, netværk, men også indflydelse i forhold til at kunne “sætte en agenda” og være med til at belyse de nye veje og muligheder” i klimaomstillingen. Og et forum, som bliver relevant både for medlemmer, RGO og det omkringliggende samfund”, påpeger hun.

Om Rådet for Grøn Omstillings Advisory Board

Det grønne Advisory Board er et rådgivende organ, hvor eksperter fra grønne frontløbervirksomheder, fagforeninger og kommuner sammen drøfter større aktuelle miljøudfordringer.

Det er et forum for levende og inspirerende dialog, hvor dyb faglig viden og erfaringer bringes i spil, og der opbygges brede alliancer og styrkes relationer på tværs af parter og medlemmer.

Sammen arbejdes der med at fokusere dagsordener og tydeliggøre muligheder for udvikling på tværs af værdikæder i den grønne omstilling.

Deltagere i Advisory boardet tæller blandt andet Velux, Coop, Better Energy, European Energy, Innargi, Hjørring Kommune, Lederne og Center for Bæredygtige Hospitaler.

Advisory Boardet kan give kvalitative input og ideer til det løbende arbejde i Rådet for Grøn Omstilling ved at identificere potentielle aktiviteter og samarbejdsmuligheder.

Curriculum Vitae

2024 – Lubanski Holding, grøn startup investor, bestyrelsesmedlem, mentor og rådgiver

2019 – 2024 Science City Lyngby, adm. direktør

2018 – 2024 Copenhagen Business School, ekstern lektor

2018 – 2018 NOISE + CO ApS, stifter og partner

2013 – 2018 Copenhagen Capacity, Director Investment Promotion

2011 – 2013 Copenhagen Capacity, Business Development Director, Copenhagen Cleantech Cluster (nuværende CLEAN)

2010 – 2011 Grundfos Management A/S, Business Development Director, Industri

2008 – 2010 Innovation Center Denmark, Silicon Valley, Executive Director

2006 – 2008 Mandag Morgen, udviklingsdirektør

2004 – 2006 Human House A/S (tidl. Gurre-gruppen), direktør og medejer

2000 – 2003 Gurre-gruppen ApS, direktør og medejer

1998 – 2000 Oxford Research A/S, senior konsulent

1995 – 1998 Mandag Morgen, udviklingskonsulent

1992 – 1995 Mellemfolkeligt Samvirke, økonomisk rådgiver

By |2024-05-22T07:59:21+01:0022. maj 2024|Artikel|Kommentarer lukket til Ny forperson for RGO’s advisory board: Dialog og samarbejde er nøglen til den grønne omstilling

Nyt grønt råd skal identificere muligheder på tværs af den grønne omstilling

Rådet for Grøn Omstilling lancerer nyt grønt Advisory Board, der samler klimaambitiøse frontløbervirksomheder, organisationer og eksperter i et forum for dialog, videndeling og erfaringsudveksling for at identificere og realisere muligheder på tværs af den grønne omstilling.

Som del af ny strategi lancerer Rådet for Grøn Omstilling et grønt Advisory Board for nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder og organisationer. Formålet med det rådgivende organ er at skabe et forum for levende og inspirerende dialog, hvor dyb faglig viden og erfaringer bringes i spil. Et forum, hvor der arbejdes med de vigtigste grønne dagsordener, udforskes muligheder for udvikling på tværs af værdikæder i den grønne omstilling – og for Rådet for Grøn Omstillings videre arbejde.

Christian Sparrevohn, bestyrelsesforperson i Rådet for Grøn Omstilling siger: ”Vi oplever at en række danske virksomheder har ambitiøse målsætninger på klimaområdet og gerne vil spille en aktiv rolle i at sikre, at den grønne omstilling lykkes, også udover deres eget, snævre forretningsmæssige fokus. Dem kan vi i RGO lære af – og de kan lære af hinanden, og af de forskere og myndigheder, som angriber klimaproblemstillingerne fra andre vinkler. De mest visionære blandt vores medlemmer inviterer vi derfor til dialog som medlemmer af vores Advisory Board.”

Deltagerne i Advisory Boardet tæller blandt andet Velux, Coop, Better Energy, European Energy, Innargi, Hjørring Kommune, Lederne og Center for Bæredygtige Hospitaler, der er medlemmer af Rådet for Grøn Omstilling, og det forventes at vokse i løbet af 2024.

Erfaren kapacitet skal lede arbejdet

Forperson for det grønne Advisory Board bliver den erfarne Marianna Lubanski som bl.a. har arbejdet med etablering af Copenhagen Cleantech Cluster, skalering af grønne startups i Silicon Valley og matchmaking mellem forskningsverdenen og grønne frontløbervirksomheder.

Christian Sparrevohn siger: ”Vi er stolte og glade for at kunne tiltrække så stor en kapacitet som Marianna Lubanski til at stå i spidsen for det. Hendes erfaring og passion rummer krydsfeltet mellem teknologi, erhvervsliv og grøn omstilling, og med hende som forperson vil Advisory Boardet være garant for såvel flyvehøjde som handlingsorientering.”

Hele vejen fra Silicon Valley til DTU i Lyngby har Marianna Lubanskis karriere haft en klar grøn tråd – med fokus på grøn vækst, innovation og forretningsudvikling: “For mig er den grønne omstilling den absolut vigtigste opgave, vi som mennesker står over for. Derfor er det også det område, som for mig er meningsfyldt at arbejde med, og der hvor jeg har forsøgt at skabe forandring.”

En klar tråd i Marianna Lubanskis mangeårige karriere både i Danmark og internationalt er fokus på samarbejde og partnerskaber på tværs af forskning, erhvervsliv, politikere – og derfor er koblingen mellem den grønne dagsorden og det tværgående dialogforum er også grunden til, at hun har sagt ja til at sidde for bordenden.

Marianna Lubanski tilføjer: “Jeg håber virkelig, at Advisory Boardet kan blive et vigtigt mødested for aktører på tværs af erhverv, politik, forskning og civilsamfund. Et sted, hvor vi kan mødes og lære af hinanden, blive udfordret, se nye muligheder og komme med indspil, anbefalinger og viden, som kan være med til at fremme omstillingen. Det er der i den grad brug for.”

“Det er kun gennem samarbejde og dialog, at vi forandrer og løser noget. Derfor er det så vigtigt, at vi får samlet folk omkring bordet og får skabt et nysgerrigt og inkluderende rum, hvor vi kan få ny viden, nye erkendelser, åbner op og derfra kan komme videre.”

Advisory Boardet vil mødes to gange årligt, og første møde er planlagt i august 2024.

By |2024-05-22T08:13:04+01:0022. maj 2024|Pressemeddelelse|Kommentarer lukket til Nyt grønt råd skal identificere muligheder på tværs af den grønne omstilling

Året der gik: gennembruddet for el-lastbiler kom i 2023

Fart på offentlig ladeinfrastruktur

En kold forårsdag i marts, blev der skrevet Danmarkshistorie. Den første offentlige ladestander til el-lastbiler blev indviet af YX i Nyborg, og vi var med. I løbet af året er der også kommet offentlige ladestandere i Horsens, Hirtshals og Fredericia, og der er mange udmeldinger om offentlige ladestandere til el-lastbiler næste år. Faktisk ser vi ind i at der kommer mere end en tredobling af ladestationer til el-lastbiler i 2024.

Samtidig har et bredt flertal i Folketinget afsat omtrent 700 millioner kroner til offentlig ladeinfrastruktur til el-lastbiler. De første fem ladeparker bliver indviet i 2025 langs de større motorveje omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge. De resterende 20 ladeparker vil blive indviet frem mod 2030, alle som opfyldning af EU-forordningen for alternative drivmidler (AFIR), der blev vedtaget i juli 2023. AFIR stiller krav om opsætning af ladeinfrastruktur hver 60. km langs hovedvejsnettet i hele Europa mellem 2025-2030. Der bliver altså inden for ganske få år rig mulighed for at lade, ikke bare i hele Danmark, men også udenfor Danmarks grænser.

Rammebetingelser på vej i EU

Kigger vi fortsat videre mod EU, så er der i 2023, foruden forordningen for alternative drivmidler, sket store fremskridt. Reguleringen CO2-reduktionskrav til tunge køretøjer har været under revision. Her har både Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet stemt for at hæve de nuværende CO2-krav for lastbiler fra 30 procent til 45 procent i 2030, såvel som nye reduktionskrav til lastbiler på 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040. Der er ikke landet en endelig aftale, men meget tyder på, at det er der vi ender. Det betyder, at forbrændingsmotorens dage er ved at være talte, og det har en stor betydning for udviklingen og salget af el-lastbiler i Europa de næste mange år.

De eksisterende CO2-krav, kræver at udledningen for nye lastbiler sænkes med 15 procent i 2025. Det har lastbilproducenterne indrettet sig efter. Derfor kommer samtlige europæiske producenter med en række imponerende el-lastbiler på markedet næste år. Blandt andet kommer der el-lastbiler med rækkevidde på mere end 500 km, der kan bruges til international kørsel, såvel som el-lastbiler på op til 64 tons, der f.eks. kan bruges til jordtransport. I dag findes der allerede el-lastbiler med rækkevidde på op til 300 km, hvilket passer godt med kørselsmønstre for omtrent halvdelen af lastbiltransporten i Danmark. Når først rækkeviddeangsten har lagt sig hos vognmænd, ligesom for elbilsejere, så bliver det klart, at der ikke er grund til at købe en el-lastbil med for stor rækkevidde; for jo større kapacitet, jo flere ressourcer og dermed også dyrere lastbil bliver det.

El-lastbilernes akilleshæl ligger i batteriet. Eller gør den? I år blev en ny forordning om batterier og udtjente batterier vedtaget i EU. For første gang nogensinde, stilles der i europæisk lovgivning krav til hele livscyklussen af et produkt; fra indkøb og fremstilling til brug og genanvendelse. Hvorimod fossil diesel eller gas kun kan bruges én gang før afbrænding, så kan batterier og dets ekstremt værdifulde råstoffer genanvendes igen og igen. Samtidig stilles der i Critical Raw Materials Act også krav til udvinding, forarbejdning og genanvendelse af kritiske råstoffer, der f.eks. bruges i batterier, for blandt andet at sikre stabile forsyningskæder internt i EU. Alt i alt har det været et stort og grønt år for lovgivning, der sikrer bedre rammer for omstillingen til el-lastbiler i EU.  

Udviklingen i Danmark

Mens rammebetingelserne over flere år er lagt godt til række i EU, så har der været lidt længere vej i Danmark. Men nu begynder det trods alt at ligne noget. På Finansloven for 2024 blev der afsat 300 millioner kroner til omstillingen af lastbiler i perioden 2024-2026, svarende til ca. 600 el-lastbiler. I og med el-lastbiler i dag er markant dyrere end diesel lastbiler, så vil en støttepulje til el-lastbiler falde i god jord hos særligt mindre vognmænd, der ellers ikke ville have mulighed for at stifte bekendtskab med den relativt nye teknologi.

Noget vi virkelig glæder os over, men som samtidig satte følelserne i kog i branchen, var, at der nu endelig skal indføres CO2- og kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler. Selvom det har stået klart i flere år, og branchen på flere måder allerede var blevet kompenseret, så var ramaskriget til at mærke. Men det var en stor dag for klimaet, da vejafgiften endelig blev vedtaget. Den giver nemlig omtrent en krones rabat til el-lastbiler pr km, når den er fuldt indfaset. I efteråret blev indfasningen dog gjort endnu langsommere, men til gengæld fik vi en længe ventet forhøjelse af dieselafgiften, der også bidrager godt i el-lastbilens favør.

Men hvordan gik året så for salget af el-lastbiler? Regeringens klimafremskrivning for 2023 forventede at der kun blev solgt de lastbiler, som der blev givet støtte til i 2022. Med de afsatte 45 millioner kroner, blev det til 69 el-lastbiler, svarende til 1,5 procent af nysalget. Men i den virkelige verden endte salget på 6 procent, svarende til at hver 16. nye lastbil i Danmark, var en el-lastbil!

Hvad skal der ske i 2024?

Der er sket utrolig meget der fremmer en hurtig udrulning af el-lastbiler i 2023. Men hvad ser vi ind i i 2024? Først og fremmest skal der landes en aftale om, hvordan Danmark når klimamålet for 2025. Dette indebærer en revision af Biobrændstofloven, hvilket er en perfekt anledning til langt om længe at få inkluderet el blandt de drivmidler, der kan bidrage til målopfyldelsen af VE-målet for transport. En inkludering vil betyde, at det pludselig får en stor værdi at bruge grøn strøm i transportsektoren, hvilket vil fremme en hurtigere opstilling af ladeinfrastruktur og omstillingen til el-lastbiler.

I 2024 skal puljen på 300 millioner kroner til omstillingen af lastbiler også udmøntes. Og her er det vigtigt, at det sker hurtigt. Salget af el-lastbiler er stort set gået i stå siden det blev udmeldt at der kommer en støttepulje, og stop-go-politik på dette område er på ingen måde hensigtsmæssigt. Af samme grund bør puljen også udmøntes som en samlet pulje fra 2024, frem for at den deles op på årlige støtteuddelinger.

2024 bliver også året, hvor vi endelig får fastlagt standarden for den nye type lynladning MCS (Megawatt Charging System). Standarden udvikles for virkelig hurtigt at kunne lade skibe, fly og lastbiler og kan overføre op til 10 gange så meget strøm som de hurtigste lynladere til elbiler. Standarden sikrer, at man kan lade hurtigt nok til at international kørsel med el-lastbiler også giver god mening.

Et lille ønske for det nye år fra vores side er, at kommunerne får lov til at lave nulemissionszoner. Selvfølgelig fordi det mindsker støj og luftforurening, men også fordi, at det er svært at få økonomien til at passe for el-lastbiler, der primært kører korte afstande i byerne. El-lastbilen er dyrere i indkøb, men markant billigere i brug. Til gengæld kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen, når den kører korte distancer. Det vil etablering af nulemissionszoner kunne rette op på. I 2023 blev vejen for alvor banet for el-lastbilerne. Mange vognmænd har allerede taget dem til sig. Danmark er på mange måder det optimale land for el-lastbiler. Så lad os have ambitionen om, at Danmark kører forrest og viser vej i den grønne omstilling til el-lastbiler.

By |2024-01-09T15:21:36+01:0028. december 2023|Artikel|0 Kommentarer

Se eller gense webinar om ETS i landbruget

Fødevareproduktion har i EU har en betydelig effekt på klimaet. Landbrugssektoren alene står for omkring 12 % af EU’s samlede drivhusgasudledninger. EU har en målsætning om at reducere sine drivhusgasemissioner i 2030 for en række sektorer, herunder landbrug med 40 % i forhold til niveauet i 2005. Fremskrivninger fra European Environment Agency tyder dog på, at medlemsstaterne, med nuværende planer, ikke når 40 % reduktionsmålsætningen for 2030. Der er derfor behov for at tage effektive og langsigtede værktøjer i brug i landbruget – især hvis EU skal nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050. 

Siden 2005 har der været et kvotehandelssystem for energisektoren og den energitunge industri. Fra 2025 bliver kvotehandelssystemet udvidet til også at omfatte fossile brændsler i forskellige sektorer.  

Men er et kvotehandelssystem også løsningen for landbruget?  Hvis ja, hvordan gøres systemet så mest effektivt?  Og hvad er udfordringerne ved at opgøre landbrugets CO2-udledninger? 

Tid: Det blev afholdt mandag den 18. december 2023

KL. 9:00-10:00

https://www.youtube.com/watch?v=RFye29AhnAI&t=13s

Program:

9.00-9.05 Velkomst v/Trine Langhede, rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

9.05-9-25 Hvilke potentialer er der ved et kvotehandelssystem for landbruget, og hvordan kan det skrues sammen? v/Erik Tang, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

9.25-9.40 Landbrugets perspektiver på et CO2-kvotehandelssystem på EU-niveau v/Erik Jørgensen, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

9.40-9.50 Perspektiver fra parlamentet, v/Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.  

By |2024-01-09T16:03:50+01:0019. december 2023|Artikel|0 Kommentarer

Erfaringer fra Lemvig: Lokalt ejerskab og økonomi til lokalområdet virker

Lokalt ejerskab, arbejdspladser og økonomi til lokalområdet. Hvis der er taget højde for dette i et vindmølle- eller solcelleprojekt, så er der god chance for, at lokalbefolkningen bakker op om projektet eller i hvert fald ikke føler stor modstand mod det.

Det er en af de erfaringer, som Steffen Damsgaard trækker frem, når han skal forklare, hvordan de i Lemvig er lykkedes med at udføre energiprojekter med succes. Han er formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen, og tidligere i år vandt Lemvig KL’s klimapris for bl.a. at have skabt lokal opbakning til energiprojekter. På konferencen ’Når borgerne siger ja til mere ren energi i deres lokalsamfund (afholdt den 27. november i Pressen, Politikens Hus) nævner han nogle eksempler på projekter, der lykkedes særligt godt.

Solcellepark Høvsøre blev skabt ved, at det lokale andelsselskab Jysk Energi, som også står bag elnettet i området, foreslog en energipark på 70 hektar solceller, hvor befolkningen er medejere. Samlet set er 50 procent, dvs. 110 mio. kroners andele, købt til kostpris af naboer og lokale i og ved byen Bøvlingbjerg i første omgang og derefter af resten af befolkningen i Lemvig Kommune. Derudover er der også økonomi, der kan søges af Bøvlingbjerg og Fjaltring, som er de nærmeste landsbyer, samt af de nærmeste naboer.

”Her var det helt afgørende for de knap 500 indbyggere i byen Bøvlingbjerg, og samlet set knap 900 i hele sognet, at man kunne få det lokale ejerskab, og at det var et solcelleanlæg, hvor man kunne købe andel til kostpris,” siger han.

Lidt længere nordpå skal verdens største produktionsvindmølle på 270 meter – en 15 MW mølle – stilles op lige ved indkørslen til Thyborøn. Og her har der ifølge Steffen Damsgaard ikke været et eneste negativ høringssvar i den forbindelse.

”Det skyldes, at den bliver 100 procent ejet af lokalbefolkningen i Thyborøn samt hele Lemvig Kommune. Anparterne er ved at blive solgt, og møllen skal sættes op snarest muligt efterfølgende. Ud over tilskuddet fra regeringens Grøn ordning, bliver der også et økonomisk tilskud til lokalområdet, samt anparter der efterfølgende kan købes af tilflyttere til kommunen. Og det er jo med til at mindske modstanden,” siger han. 

Solceller, skov og vådområder

Det tredje projekt, han trækker frem, er et område på 400 hektar, hvor der er ved at blive etableret 275 hektars solceller, kun indhegnet med levende hegn og 100 hektar ny skov. Her laver man også nogle små vådområder, der leder ud til en sjælden næringsfattig sø, der kommer miljø og biodiversitet til gavn. Endelig etableres der en ekstra sti, laves udsigtstårn i området og bidrages lidt økonomisk til de nærmeste små lokalsamfunds forsamlingshuse.

”Alle de tiltag gjorde, at der ikke var ret meget modstand mod projektet. Så det handler om at tænke flere elementer ind. Lige nu sidder vi og kigger ind i en ny række af ansøgninger om solcelleparker, som vi skal forholde os til i kommunalbestyrelsen, og her vil vi have, at aktørerne skal byde ind med endnu mere til lokalområdet.”

Ifølge Steffen Damsgaard er det et stort behov for at sikre, at energiprojekter kommer lokalområdet til gavn. Derfor arbejder Lemvig Kommune sammen med nabokommunerne for et større økonomiske bidrag i form af et kompensations- og udviklingsbidrag. Udover sit job i Lemvig Kommune er Steffen Damsgaard også formand for Landdistrikternes Fællesråd.

”Der skal være mulighed for en større bonusordning til de nærmeste naboer. Det næste er, at der skal være økonomi til de nærmeste lokalsamfund og også til kommunen. Landdistrikternes Fællesråd mener, at der skal gå cirka ti procent af produktionsværdien til disse tre områder: de nærmeste naboer, de nærmeste lokalsamfund og til kommunerne. Samtidig savner vi, at regeringen er mere ambitiøs i forhold til at understøtte de steder, hvor man vil lave have lokalt ejerskab og borgerenergifællesskaber,” siger han og fortsætter:

”Og så er det også vigtigt, at man, hvis der er planer om at fjerne boliger i det åbne land for at skabe plads til vindmøller, solceller, PTX-anlæg, transformerstationer og højspændingsmaster, kan lave boliger et andet sted i det åbne land. Det er vigtigt, så vi ikke ender med færre huse og dermed færre folk til at understøtte den lokale købmand, daginstitution og skolen.”

Skævhed kan få konsekvenser

I det hele taget er der brug for, at energianlæggene er med til at skabe ny udvikling i lokalområdet. Han ser gerne, at regeringens Grøn Ordning i stedet bliver til et årligt bidrag hvert eneste år i hele energianlæggets levetid frem. Han frygter, at for meget skævhed mellem hvem der tjener penge på energiprojekterne og de lokalsamfund, der har dem i baghaven, kan få store konsekvenser.

”I Lemvig Kommune tilbyder selskaberne, der vil udvikle energianlæggene, jordejerne 20-25.000 kroner per hektar årligt på hele solcelleanlæggets levetid. Det er jo op til 4-5 gange markedsleje hvert eneste år. Der er brug for, at også energiudviklerne arbejder for at skabe en opbakning i lokalbefolkningen, så vi ikke får de gule veste rundt i hele landet (med henvisning til tidligere opstande i Frankrig). Hvis man bare vil pløje det her ned over lokalbefolkningen, så kommer der en kæmpe modstand,” siger han.

Problemet er, at der mangler bedre rammer for alle berørte parter. Derfor bliver kommunerne kreative omkring, hvad de vil lægge vægt på, når de skal udvælge hvilke energiprojekter der må etableres.

”Vi kan som i Lemvig kommune siger til energiudviklerne, at de skal sørge for at, der ikke er lokal modstand. For ellers er det ikke attraktivt nok med flere energianlæg. Vi ønsker ikke at skulle ud i en kæmpe modstand og kamp mod lokalbefolkningen, så undlader vi hellere at give tilladelse til flere energianlæg.”

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.


Gode råd fra Steffen Damsgaard:

  • Støtte til de nærmeste naboer, de nærmeste lokalsamfund og til kommunerne  
  • Understøtte projekter med lokalt ejerskab og borgerenergifællesskaber 
  • Opretter boliger et andet sted, hvis man fjerner nogen for at skabe plads til vindmøller og solceller  
  • Grøn Ordning skal i stedet for engangsbeløb være et årligt, tilbagevendende bidrag i hele energianlæggets levetid 
  • Klare rammer, hvor energiudviklerne også skal arbejde for at skabe en opbakning i lokalbefolkningen 
By |2024-01-22T16:33:45+01:0019. december 2023|Artikel|0 Kommentarer

HOFOR´s plan om CO2-fangst på Amagerværket er spild af penge og kostbar tid 

Borgerrepræsentationen i København har besluttet at lade HOFOR bruge 50 mio. kr. til et CCS-anlæg på Amagerværket for at sikre København bliver klimapositiv kommune i 2035. HOFOR skal bruge pengene til at deltage i det kommende CCS-udbud, hvor regeringen iflg. et bredt politisk forlig planlægger at bruge op mod 27 mia. Kr. til at fange og lagre CO2. CCS-anlægget skal fange CO2 fra Amagerværkets skorsten, og denne CO2 skal senere lagres permanent i undergrunden.  

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er spild af skatteborgernes og varmeforbrugernes penge at lave et CCS-anlæg på det træfyrede Amagerværk. 

 “Varmepumper drevet af el fra sol og vind giver mere klimavenlig og formentlig også billigere varmeforsyning på sigt. Og et CCS-anlæg på Amagerværket vil tidligst blive klimapositivt om 30 år,” siger seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, Erik Tang.  

“HOFOR og Borgerrepræsentationen tror desværre fortsat, at træbaseret varmeforsyning er klimaneutral, og at lagring af CO2 udledt herfra straks trækker CO2 ud af atmosfæren. Begge dele er kostbare misforståelser – som desværre deles af Klimaministeriet.”  

Der er to enkle forklaringer på det:  

Afbrænding af træ omdanner dets indhold af kulstof til CO2, som udledes til atmosfæren, hvor det bidrager til klimaforandringer præcis som CO2 fra fossile brændsler. Iflg. FNs Klimapanel og regeringens egen rapport, Global Afrapportering, tager det en del år, før naturlig forrådnelse af affaldstræ har udledt samme mængde CO2. Fældes der stammetræ til formålet, tager det endnu længere tid, før nye træer har optaget samme mængde CO2, som bliver udledt ved afbrændingen. I den lange mellemtid har afbrænding af træet øget atmosfærens CO2-indhold og fremskyndet den globale opvarmning.   

Tilsvarende overser HOFOR og Klimaministeriet mfl., at CO2-lagring fra et træfyret anlæg uundgåeligt medfører mindre træ- og CO2-lagre i skovene. Beregninger i Rådet for Grøn Omstilling og af andre viser, at det i bedste fald tager 30 år eller mere, før et CCS-projekt baseret på træ leverer et større nettolager, end hvis træet var blevet liggende i skoven. Det har klimaet ikke tid til at vente på – og Københavns mål om at være klimapositiv i 2035 vil længst være forpasset.  

Som ansvarlig for klimaregnskabet burde Klimaministeriet være klogere: Trælagre i skovene indgår i det såkaldte LULUCF-regnskab for kulstoflagring i jord og skov, som overføres direkte til Klimaregnskabet. Afbrænding af træ til energi mindsker som nævnt træ- og kulstoflagre i skovene. Det fører til dårligere LULUCF- og Klimaregnskaber, som alene er statens ansvar.  

“CO2-fangst på træbaseret kraftvarme ligner Ebberød Bank,” siger Erik Tang med henvisning til den danske film med samme titel.  

“Staten giver først statsstøtte til at lave el fra afbrænding af træ i kraftvarmeværkerne, og dernæst giver man statsstøtte til energiselskabernes CO2-udledninger fra afbrænding af dansk træ. Og siden vil man give endnu mere for lagring af CO2, hvis det er baseret på dansk træ. Ebberød Bank var vist en bedre forretning!”  

Ca. 2/3 dele af det danske forbrug af træ til energi kommer ganske vist fra andre lande, og skovenes CO2-tab skal efter reglerne konteres i træets oprindelsesland. Det pynter i den danske stats klimaregnskab. Men klimaet er ligeglad – skaderne er uafhængige af CO2´ens oprindelsesland.   

Rådet for Grøn Omstilling erkender, at der er et bredt politisk flertal bag CCS-satsningen.  

”Hvis politikerne absolut vil have CO2-fangst nu, vil det være langt bedre for klimaet, hvis man dropper CO2-fangsten på det træfyrede Amagerværk og i stedet rykker nogle få hundrede meter til det affaldsfyrede forbrændingsanlæg ARC eller en anden affaldsforbrænding. Her vil et CCS-anlæg fange både fossil CO2 fra plastik og biogent CO2 fra mad- og papir-affald. Samlet set vil det give en betydelig større klimagevinst, fordi affaldet indtil videre vil blive brændt og CO2 udledt under alle omstændigheder,” siger Erik Tang.  

Han fastslår dog, at det samlet vil være bedst for klimaet og ressourceforbruget, hvis vi i stedet sorterer og genanvender affaldet. Det arbejdes der på, og det vil på sigt gøre CCS på affaldsforbrænding overflødig, vurderer han.  

Allerhelst så Rådet for Grøn Omstilling, at regering og forligspartier tager en tænkepause, før der bruges yderligere støttemidler på CCS. Det er stadig en dyr og umoden teknologi, der desuden er meget energikrævende. Tiden bør bruges til at studere reglerne for LULUCF- og klimaregnskaber. Og CCS-midlerne kan med fordel bruges til at udskifte klimaskadelig træenergi med sol, vind og varmepumper, som vil give en langt større klimaeffekt for færre penge.  

By |2024-01-09T15:31:04+01:0019. december 2023|Pressemeddelelse|0 Kommentarer

COP28 blev både et gennembrud og et nederlag for klimaet

Foto fra COP28 / Christopher Pike, Flickr

COP28-aftalen, der blev vedtaget i Dubai den 13. december, er blevet kaldt historisk, men hvor god var den egentlig for klimaet? Det var meget positivt, at man lykkedes med at få vedtaget en topmødeerklæring, der opfordrer landene til at omstille væk fra fossil energi, at accelerere udfasningen af kul, at nedbringe metanudslip og at sætte fart på omstillingen til nul- og lav emissions vejtransport. Og frem mod 2030 vil man tredoble den vedvarende energi og den årlige rate for energieffektiviseringer skal fordobles.

Takket være en stor indsats fra den danske minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen, den danske og europæiske forhandlingsdelegation lykkedes det at få skrottet et meget dårligt første udkast fra COP28-mødets formand, Sultan Al Jaber, hvor der blot stod, at medlemslandene kan gøre noget – f.eks. at tredoble den vedvarende energi. Og der stod intet om at omstille væk fra den fossile energi. Den vedtagne COP28-erklæring er meget tydeligere om, hvad retningen bør være. Men i sin essens er det i sidste ende blot ord, og landene har fået et tag-selv-bord med mange forskellige klimaretter, som de kan vælge at spise eller lade ligge.

Der er heller ingen FN-myndighed, der kan forpligte nationalstaterne til at gøre noget bestemt. Risikoen er, at den næste globale opgørelse af landenes ”Nationally Determined Contributions”, der skal ske på COP30-topmødet i Brasilien i 2025, vil vise, at mange lande slet ikke har løftet deres del af ansvaret.

De sidste otte år siden den historiske vedtagelse ved FN´s klimatopmøde i Paris har foreløbig været spildt, og verden har med den førte politik kurs mod 2,9 grader Celsius i dette århundrede. De globale drivhusgasudledninger er steget, fordi afbrændingen af fossile brændsler og fast træbiomasse er øget. Land- og skovbrugssektorens metangasudledninger er steget. Mareridtet er ved at indfinde sig, for forskerne advarer om, at vi er ved at overskride fem kritiske klima tipping points.

Den fossile lobby jubler

Det er dramatisk, at regeringerne med den førte politik fortsat øger deres olie-, gas- og kulforbrug frem mod 2030. Og selv om Det Internationale Energiagentur, IEA håber på, at det topper der, så er der slet ikke nogen garanti for det. OPEC-landene har ikke tænkt sig at skrue ned for blusset, og flere andre lande som bl.a. USA, Storbritannien og Norge planlægger også flere boringer efter fossile brændsler. Lige nu er prognosen, at olie- og gasproduktionen måske øges helt frem til 2050 – se figuren.

Figur 1: Prognose for produktionen af kul, olie og gas. UNEP, Production Gap Report 2023.

Hvis der også er efterspørgsel efter så meget mere olie og gas i de næste årtier, ender det i et mareridtsscenarie for vores børn og børnebørn. Så kigger vi næppe ind i blot 2,9 graders temperaturstigninger, men måske nok nærmere 4 grader eller mere. Kloden vil komme til at koge, og vi vil helt miste grebet om vores fremtid. Faktisk bør der slet ikke udvindes nye fossile felter, hvis vi skal have en fair chance for at holde os tæt på 1,5 graders målet fra Paris-topmødet for otte år siden.

COP28 topmødet var ledet af oliechefen fra en oliestat, som på det foregående topmøde og det næste. Det siger ret meget. Og der var mere end 2400 fossile lobbyister i Dubai. Nogle af dem var endda med i de officielle forhandlingsdelegationer. De fik udvandet COP28-aftalen, der – hvis den skulle være tro mod klimavidenskaben – burde have krævet håndfast udfasning af fossil energi og en slutdato for udvindingen. Det er meget sigende, at den amerikanske olieindustris stærke lobbygruppe, American Petroleum Institute efter topmødet jublede, fordi det var lykkedes af stoppe forslagene om en fuldstændig udfasning af fossile brændsler.

En række fremtrædende klimaforskere var derimod nedslået over resultatet. Professor Michael Mann fra University of Pennsylvania sagde, “at omstille væk fra fossile brændsler i bedste fald er en tynd kop te. Det svarer til, at man lover sin læge at omstille væk fra doughnuts efter at have fået en diabetes diagnose.”

At erstatte ordet udfasning med den blødere formulering omstilling væk fra er ikke det samme.

Klimavidenskaben er helt klar. Fossilerne skal væk. Vi har brug for en hård og hurtig udfasning. Det vil sige en dyb transformation af den måde, vi producerer og forbruger energi på, hvor de fossile kilder pålægges ekstra høje skatter – og/eller CO2-afgifter – mens der bør investeres i stor skala i de rene vedvarende energikilder, energieffektiviseringer, batteriteknologi, geotermi og andre rene grønne teknologier, som kan bringe os hurtigere, sikrere og billigere til nettonul udledninger.

Sol, vind og batterier rykker

Den gode nyhed er, at sol- og vindenergi allerede er billigere end den fossile energi målt på livslange omkostninger. Prisen på solceller og batterier er faldet med hele 80 pct. i det sidste årti, og prisen på offshore vind er faldet med 73 pct. og landvind med 57 pct. I de sidste ti år er den årlige udbygning med solenergi steget seks gange, og vindenergien er steget med over tre gange. Derfor er COP28 målet om en tredobling af vedvarende energi frem til 2030 faktisk i underkanten af business as usual, hvilket er ret tankevækkende. Kina men også i stigende grad EU-landene har med en offensiv strategi for vedvarende energi været med til at sætte udbygningen op i gear. Andre lande stritter i den modsatte regning eller er bange for at udfordre de gamle fossile interesser. Men det kan meget vel være en tabt kamp.

Sol- og vindenergi er ligesom batterierne granulære teknologier, der er præget af masseindustrialisering og hastigt faldende priser. Så hvis markedet alene bestemte, ville de fossile brændsler og petrostaterne formodentlig have en dyster fremtid. Desuden er mange af de gamle olie- og gasfelter ret udpinte. I de senere år har den langt dyrere og langt mere klimaskadelige udvinding af skifergas og skiferolie – herunder i USA – været med til at øge produktionen af fossile brændsler, men dette fossile after party er også snart ved at løbe ud. Fortjenesten på den energi, der investeres i at trække energi ud undergrunden, er faldende.

Hvis USA skifergas- og skiferolie eventyr er ved at peake, som flere og flere seriøse analytikere siger, så kan det i en periode give OPEC-landene og Rusland langt større indflydelse på den makroøkonomiske udvikling i lande, som er stærkt afhængige af olieimport. Det gælder mange EU-lande. Både af geopolitiske og klimapolitiske årsager har vi ekstremt travlt med at frigøre os fra fossilerne. Men forhåbentlig lysner det. I de sidste otte år har de globale investeringer i vedvarende energi da også været større end de fossile investeringer, og i 2023 viser IEA´s tal, at der er investeret 70 pct. mere i den rene energi frem for den fossile energi.

I det lys virker det ekstremt konservativt, ja ligefrem pessimistisk at nøjes med at stræbe efter en global tredobling af vedvarende energi frem til 2030, sådan som det anbefales i COP28-aftalen. En tredobling svarer til business as usual i de sidste ti år, så hvorfor har man ikke sat ambitionsniveauet endnu højere? Årsagen er nok, at de stærke og magtfulde økonomiske interesser i olie- og gasindustrien har strittet imod. Men det kan også være, at mange vestlige regeringer mangler forestillingskraft og lederskab til aktivt at udfordre den fossile æras indlejrede økonomiske interesser, eller at de frygter tilbageslag fra vælgergrupper, som har svært ved eller har dårligt råd til at udskifte fossilbilen eller olie- og gasfyret med et rent elektrisk alternativ. Er politikerne klar til at tage de hårde fravalg og vise en ny retning?

En risiko er, at tredoblingen af den vedvarende energi vil ske samtidig med, at de olieproducerende lande fortsætter med at øge deres produktion, og at den ekstra energi sluges i ekstra økonomisk vækst med et stigende samlet energiforbrug. Det hjælper ikke klimaet. Kun via en acceleration af grøn energi, der sker samtidig med en udfasning af fossile brændsler, kan vi opnå reelle fremskridt til gavn for klimaet.

Verdens lande har nu fået hjemmeopgaver for, hvis de skal levere på COP28 anbefalingerne. Selv Danmark, der ellers normalt ser sig selv som et grønt foregangsland, skal oppe sig. Følger man Energistyrelsens fremskrivning for sol og vind i frem til 2030, har Danmark i den nuværende politik faktisk kun kurs mod en fordobling frem til 2030. Skal vi nå COP28-aftalens målsætning, kræver det, at politikerne kommer op i gear og får leveret på deres løfter om at firedoble sol- og vindenergien på land frem mod 2030.

Danmark skal oppe sig på energieffektivitet

Danmark er også udfordret i forhold til COP-aftalens mål om at øge den årlige energieffektiviseringsrate fra 2 til 4 pct. I de seneste år er Danmark faldet ned i midterfeltet blandt EU-landene, hvor vi tidligere var en af topperformerne, hvad angår forbedring af energieffektiviteten. Klima- og energiministeren har i år sagt, at man i de offentlige bygninger igen kan skrue op for varmen til 23 grader, hvor vi under energikrisen i 2022 var i stand til at skrue ned for varmen til 19 grader i de fleste offentlige bygninger. Den slags skiftende meldinger skaber usikkerhed om energisparepolitikken. I maj 2023 stemte regeringen imod et beslutningsforslag i Folketinget om at lave en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser i Danmark frem mod 2030, fordi man ville vente på, at EU fik lavet en endelig aftale om revisionerne af Energieffektivitets- og Bygningsdirektiverne.

De er nu faldet på plads, så i foråret 2024 har regeringen lovet at komme med udspil til en national implementering af EU-direktiverne. I lyset af COP28-aftalen vil det være rimeligt, hvis dette udspil som minimum sikrer en forbedring af energieffektiviteten med 4 pct. om året. Danmark har en række virksomheder som bl.a. Danfoss og Grundfos, der er klar til at levere de energieffektive teknologier løsninger, og de har også reageret meget positivt på, at COP28-aftalen satte et mål om at fordoble energieffektiviseringsraten. Nu er det op til regeringen at levere på den del, og der er ingen tid at spilde.

Energieffektiviseringer og energibesparelser er en meget vigtig forudsætning for, at alle de store ligninger kan gå op i omstillingen til et fossilfrit energisystem. Og Danmark har muligheden for at blive et laboratorium for fremtidens energiløsninger, hvis politikerne tør sætte ambitiøse mål og handle hurtigt på dem med skrappe og fremsynede reguleringer. I den forbindelse kan man også finansiere noget af omstillingen ved at fjerne alle statslige subsidier til fossile brændsler og afbrænding af fast træbiomasse, der med kunstig statsstøtte konkurrerer med de rene vedvarende energiløsninger. Her vil det være logisk at forhøje dieselafgiften til det tyske niveau og at fjerne landbrugets fritagelse fra dieselafgiften.

Det ville også være rettidig omhu at fjerne statsstøtten til afbrænding af fast træbiomasse, der i kraftvarmeværkerne konverteres til el. Og man kunne passende lade de fossile selskaber betale en større del af regningen for udbygningen af det nedslidte danske elnet, så man ikke pålægger udviklere af sol- og vindenergiprojekter en ekstra stor regning via forhøjede distributions- og transmissionsafgifter.

Fossile subsidier truer klimaet

Det er ikke bare Danmark, der bør gå i gang med at ændre alle incitamentsstrukturer, så fossile brændsler frem over får lov til at betale den fulde regning for de klima-, miljø- og sundhedsskader, de påfører natur og mennesker. Samtidig bør man gøre det endnu mere attraktivt at investere i energieffektive løsninger og ren vedvarende energi, så man kan accelerere omstillingen.

Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, udgør de direkte og indirekte fossile subsidier i dag 7000 mia. dollar. Det svarer til ikke mindre end 7,1 pct. af det globale bruttonationalprodukt, og det er svimlende mange penge at bruge på noget, der forværrer de globale klimaproblemer. Endnu mere dramatisk er det, at subsidierne ventes at stige til 8200 mia. dollar i 2030.

COP28 burde have givet en klar og utvetydig opfordring til at lave en hurtig udfasning af denne form for statsstøtte. Men i aftalen opfordrer man kun landene til at udfase “ineffektive” subsidier, sådan som man også gjorde på COP26 topmødet i Glasgow.

Kun den fossile lobby kan juble over sådan noget sludder. Formuleringen åbner en ladeport for fortolkninger og klimafarlig adfærd. Ingen fossile subsidier er effektive, men kun med til at forværre klimakrisen og forsinke omstillingen til de rene vedvarende energikilder, der på livslange omkostninger er billigere end fossile brændsler.

Den fossile lobby kan også juble over at man vil accelerere omstillingen til CO2-fangst- og lagring og til lavemissions hydrogen. Det sidste er til at le af, hvis det ikke var tragisk. I dag fremstilles globalt kun 110.000 tons grøn brint via vedvarende energi. Det er usandsynligt, at man i 2030 kan skalere grøn brint – og lavemissions brint med CO2-fangstanlæg – op til 90 mio. tons, som blev drøftet på sidste års brint ministermøde i Japan, for der fremstilles kun 0,7 mio. tons i dag. Og det er komplet urealistisk at nå op på de 180 mio. tons, som Sultan Al Jaber talte om før COP28-mødet. Hovedproblemet er omkostningerne. Iflg. energieksperten Michael Liebreich vil man næppe kunne fremstille mere end 15 mio. tons i 2030, da det kræver mindst 2-3 dollars i statsstøtte pr. kg at gøre grøn brint konkurrencedygtig med brint fremstillet af gas.

Lobbyisternes hede drøm

COP28-topmødet blev et politisk gennembrud for de kræfter, der lobbyet hårdt for at få meget mere CO2-fangst. På de to foregående COP-topmøder var CO2-fangst (CCS) ikke nævnt i sluterklæringerne, men det blev den i Dubai. Ikke mindst olie- og gasindustrien har presset hårdt på for at få regeringerne til at satse mere på CCS, for de håber, at man dermed kan holde fast i business as usual. Også COP28-formanden Sultan Al Jaber har før topmødet slået varmt til lyd for meget mere CCS, så man ikke behøver at reducere produktionen af fossile brændsler, men blot kan stile efter at reducere emissionerne. Det er olie- og gasindustriens hede drøm.

Men chefen for IEA, Fatih Birol, var helt klar, da han i november lancerede energiagenturets rapport om, hvordan olie- og gasindustrien kan bidrage til omstillingen til en netto-nul fremtid: ”De skal give slip på illusionen om, at usandsynligt store mængder CO2-fangst er løsningen.”

I sit netto-nul scenarie regner IEA med, at der skal fanges omkring 7,5 mia. tons CO2 i 2050. Men hvis olie- og gasforbruget stiger så meget, som det fremgår af den allerede vedtagne politik, og man samtidig skal holde sig på 1,5 grader Celsius, vil det iflg. IEA kræve ”et helt utænkeligt” niveau på 32 milliarder tons fanget carbon, herunder 23 mia. tons fanget via Direct Air Capture. ”Den mængde elektricitet, der skal bruges til disse teknologier, vil svare til mere end verdens samlede elektricitetsforbrug,” fremgår det af IEA-rapporten, der anslår, at det vil kræve investeringer på imindre end 3200 mia. dollar hvert eneste år frem til 2050, hvis man skal skalere så kraftigt op med CO2-fangst i et scenarie, hvor olie- og gasproduktionen fastholdes, og man satser på at fange CO2´en for enden af skorstenen. Det er slet ikke realistisk.

I dag investeres der globalt cirka 4 mia. dollar om året i at bygge nye CCS, men pt. er der kun 41 fungerende værker, og der fanges cirka 47 mio. tons CO2 globalt. Det er ikke sådan, at Fatih Birol og IEA er imod CO2-fangst generelt, så han kritiserer blot den fossile industris håb om at kunne fortsætte business as usual med CO2-fangst anlæg for enden af skorsten.

CO2-fangst på biomasseanlæg er en blindgyde

Da IEA offentliggjorde sin seneste World Energy Outlook rapport i oktober, lagde agenturet op til, at man kan gerne skal fange op imod 350 mio. tons CO2 i 2030. Men det er spørgsmålet om det er realistisk, for i de sidste otte år har kapaciteten på verdens fangstanlæg ikke øget, og mange projekter er gået i sig selv igen. Fatih Birol sagde da også ved WEO-lanceringen dog også, at ”CCS har været historien om en stor skuffelse.” Sagen er, at den aldrig har leveret op til de meget hypede fremtidsmålsætninger. Det er stadig en meget umoden teknologi til at fange CO2 på industriens og kraftværkernes punktkilder. Rådet for Grøn Omstilling har her i efteråret udgivet et notat om de hidtidige internationale erfaringer, og vores vurdering er, at de stærkt hypede forestillinger om, hvor meget CO2-fangst verden skal have de næste årtier, kan meget snart blive ramt af et realitetschok. CO2-fangstanlæg er ekstremt dyrt på industrielle punktkilder, de kræver enorme mængder statsstøtte, de har indtil nu vist sig meget svære at skalere og de giver en stor ekstra energiregning.

Danmark var på COP28-topmødet med til at søsætte en global alliance for negative emissioner – der meget sigende er forkortet til (GONE). Hvis alliancen kun fokuserede på skovrejsning ville det være rigtig positivt, for det naturlige optag i skovene bør øges markant i de kommende år. Men GONE-alliancen vil også promovere mere CO2-fangst i et håb om, at man kan levere negative emissioner ad teknologisk og kemisk vej. Alliancen er bl.a. fortaler for, at CO2-fangst på biomasseanlæg (BECCS) er en del af løsningen. Det virker måske logisk, at den danske regering – hvor man allerede har givet Ørsted 8,2 mia. i statsstøtte for at fange CO2 på deres biomasseanlæg – går ind i en sådan alliance. Men risikoen er, at man kommer til at spilde en masse penge på en teknologi, der er dyr og svær at skalere op. Energiforbruget på biomassekraftværkerne vil med stige med op til 50-55 pct., når der laves CO2-fangst, og det vil øge energiregningen, hvor vi burde spare på energien.

Værre er, at BECCS anlæg først får en nettopositiv effekt på klimaet efter cirka 30 års drift. For det tager lang tid at regenerere det tabte biologiske lager i skovene, hvor træet hentes fra, og først efter mange år vil de genplantede skove kunne opsuge den samme mængde CO2, som forsvinder fra de fældede træer til kraftvarmeovnene. At skalere BECCS risikerer at ende i en aktiv politik for øget afskovning. Den vil også lægge beslag på enorme mængde landarealer. Hvis man globalt skal skalere BECCS teknologien op til at fange mellem 2-3 gigatons CO2e i 2050 ville det kræve, at man bruger et landareal svarende til hele Indien med skov, der konstant skal fældes for at holde værkerne i sving. Oveni skal der investeres meget store midler i den tilstødende infrastruktur. Skal man fange, transportere og lagre 3 Gigatons vil det kræve en lige så stor infrastruktur, som den globale olieindustri er afhængig af. Sammenlignet med den hurtige skalering og de store prisfald på verdensmarkedet af sol- og vindenergi og nye generationer af højtydende batterier, er en skalering med BECCS-anlæg verden over ikke en særlig attraktiv løsning. Lad os håbe den snart er gone.

Det ville give en meget hurtigere og sikrere klimaeffekt, hvis vi i stedet for at investere i fangstanlæg for enden af skorstenene, lagde en plan for udfasning af fossile brændsler og den omfattende fyring med fast træbiomasse i Danmarks og andre landes kraftværker. Det vil rent klimamæssigt og energiøkonomisk være langt bedre at elektrificere varmeforsyningen, og det er allerede teknologisk muligt. I stedet er risikoen, at man store statslige investeringer i CO2-fangst i de kommende år ender med at levetidsforlænge både de fossile brændsler og fyring med fast træbiomasse.

By |2024-01-09T16:00:27+01:0018. december 2023|Kommentar|0 Kommentarer

Grøn glæde over aftale om passagerafgift på flyvning

En ny aftale mellem regeringen og SF betyder at man fra 2025 skal betale en flyafgift, når man flyver fra Danmark. Pengene der kommer ind på afgiften skal dels bruges til ældrechecken og dels til grøn omstilling af blandt andet dansk indenrigsflyvning. Det glæder Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling.

”Det er virkelig glædeligt og en sejr at afgiften nu endelig kommer på plads og at omkring halvdelen af beløbet reinvesteres i grøn omstilling af blandt andet indenrigsluftfart,” siger Jeppe Juul seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Han understreger at han gerne havde set at afgifterne var større og at alle midlerne var blevet brugt på grøn omstilling af luftfarten.

”Vi er langt bagefter den grønne omstilling af luftfarten og derfor er vi rigtig glade for at vi nu kommer i gang i Danmark. Afgifter gør det ikke alene, men de kan være med til at finansiere klimahandling indenfor flyvning i form af nye grønne brændstoffer og færre kondensstriber,” siger Jeppe Juul.

Aftalen ligger op til at Danmark allerede fra 2025 kan vælge at regulere renheden af flybrændstoffer for at begrænse kondensstriber, der i sig selv har en stor klimabelastning der er lige så stor som CO2 fra fly.

”Det er fantastisk, at der nu er mulighed for at Danmark som det første land i verden begynder at tage fat på den indirekte klimabelastning fra kondensstriber fra fly. Det er et stort men meget overset problem, som Danmark nu har mulighed for at gå forrest i at løse,” siger Jeppe Juul.

Han betoner samtidig vigtigheden af, at indenrigsluftfarten omstilles med eFuels i stedet for at bruge biobrændstoffer lavet af restprodukter, da der er en begrænset tilgængelighed.

“Vi har brug for hurtigt at producere eFuels til fly, hvis vi skal kunne nå at omstille sektoren i tide både i Danmark og globalt. Her kan Danmark spille en afgørende rolle ved at udvikle og billiggøre de nødvendige teknologier,” slutter Jeppe Juul.

Rådet for Grøn Omstilling har i mange år arbejdet for flyafgifter i Danmark og EU.

By |2024-01-09T16:05:16+01:0015. december 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Webinar med fokus på EU’s bæredygtighedskrav og grønne offentlige indkøb

Den offentlige sektor indkøber herhjemme varer og tjenesteydelser for ikke mindre end 415 mia. kr. om året. Med så stor en indkøbsmuskel kan stat, regioner og kommuner spille en vigtig rolle, når det kommer til at fremme mere klimavenlige produkter og løsninger – særligt inden for byggeri og anlæg.

Rådet for Grøn Omstilling afholdte 14. december et webinar om grønne offentlige indkøb, hvor vi både sætter fokus på de kommende krav fra EU, men også zoomer ind på, hvordan vi i Danmark kan bruge grønne offentlige indkøb til at sætte skub i den grønne omstilling.

Webinaret kommer omkring vigtige politiske løftestænger, konkrete nye krav i EU’s lovgivning og desuden inddrage store danske offentlige indkøberes perspektiver. Hvordan arbejder de med grønne offentlige indkøb? Hvordan går de til kravene fra EU? Hvilke muligheder ser de for at rykke på dagsordenen, og hvilke udfordringer står de overfor?

Tid: Det blev afholdt torsdag den 14. december 2023

KL. 14:30-15:30

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Program

14:30-14:35 Velkomst v/ Ulrikke Nelboe Møllegård, Rådet for Grøn Omstilling

14:35-15:00 Hvor står vi i dag, hvilke politiske tiltag har vi brug for, for at sætte skub i grønne offentlige indkøb, og hvordan vil EU’s kommende bæredygtighedskrav påvirke grønne offentlige indkøb i Danmark? v/ Ulrikke Nelboe Møllegård, Rådet for Grøn Omstilling

15:00-15:10 Hvordan planlægger Københavns Kommune at gå fra reduktionsmål til virkelighed og hvilke virkemidler tages i brug for at reducere udledningerne fra byggeri- og anlæg?
v/Lena Riechert Evald, projektleder Bæredygtige Indkøb i Københavns Kommune

15:10-15:20 Hvordan har Metroselskabet opnået CO2-besparelser i forbindelse med den kommende M4-udvidelse og hvordan arbejder de mere generelt med grønne offentlige indkøb?
v/Nynne Bech, fagleder for LCA og metode i Metroselskabet

15:20-15:30 Q & A
Tak for i dag

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.  

 

By |2024-03-20T13:17:19+01:0015. december 2023|Artikel|0 Kommentarer

Tønders borgmester om folkeafstemninger og energianlæg: Der var brug for at prøve noget nyt

I efteråret 2023 afholdte Tønder Kommune som den første kommune i Danmark to vejledende folkeafstemninger om solcelle- og vindmølleparker. Begge afstemninger endte med et overvejende ja.

”Det viste, at folk faktisk gerne vil det her, hvis man har en ordentlig proces og lytter til dem,” siger borgmester i Tønder Kommune Jørgen Popp Petersen.

Ifølge ham er der brug for nye redskaber som f.eks. vejledende folkeafstemninger, når der skal planlægges anlæg med vedvarende energi. Det fortæller han om til konferencen den 27. november ’Når borgerne siger ja til mere ren energi i lokalsamfundet’.

Jørgen Popp Petersen deltog på konferencen: ‘Når borgerne siger ja til mere ren energi i
deres lokalområde’ i et panel med Samira Nawa (Radikale Venstre) og Steffen Husted
Damsgaard, formand for Lemvig Teknik og miljøudvalg

Han henviser til, at der stort set ikke er sat vindmøller op de sidste år, og at det især skyldes, at kommunalbestyrelser rundt om i landet siger nej blandt andet pga. af protester fra lokalbefolkningen.

”Vi har stået i stampe, også i Tønder. Med adskillige vindmølleprojekter er vi snublet i selve den afgørende beslutning. Projekterne havde politisk flertal undervejs, men når der skulle stemmes, kunne man ikke mobilisere det. Vi har også valgt at sige nej til projekter, fordi vi vil ikke være årsag til borgerkrig ude i lokalsamfundet. For hvorfor skulle man også ville det,” siger han.

Så der var brug for en anden tilgang. Da de 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen satte sig sammen i begyndelsen af en ny byrådsperiode, tog de en beslutning.

”Hvis vi var fortsat af samme spor, endte vi jo nok det samme sted igen. Så derfor blev vi enige om at prøve noget nyt. Vi lavede et kompromis med en række retningslinjer, som 29 medlemmer af kommunalbestyrelsen bakkede op om, hvor vi skal afprøve nogle utraditionelle nye værktøjer. Og et af dem er at lave nogle vejledende folkeafstemninger,” siger han og fortsætter:

”Folkeafstemningerne har virket upåklageligt og uden problemer. Jeg tror ikke, det er et værktøj, vi skal bruge i kommunal politik generelt – det er et forsøg. I sidste ende er det selvfølgelig kommunalbestyrelsen, der har ansvaret, og som skal tage nogle beslutninger, også imod nogle borgeres vilje nogle gange. Og uanset om vi når 100 procents tilslutning i et lokalområde, så vil der den aften lokalbestyrelsen skal afgøre et projekt, stadig stå en mængde mennesker uden for byrådssalen og lave spektakel”.

Tønder Kommune afholdte i efteråret 2023 en folkeafstemning om et solcelleanlæg, der planlægges
ved landsbyen Bredebro. I alt stemte 274 borgere, hvoraf 60 procent stemte ja. Satellit-foto: Skråfoto/
Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur/januar 2021.

Minds 40 procent lokalt ejerskab

Tønder Kommune er især kendt for at have opfordret kraftigt til, at energiudviklerne skal tilbyde mindst 40 procent andele til salg i lokalområdet.

”Vores tilgang i Tønder er den, at dem der har ulempe, skal i hvert fald også have en væsentlig del af de fordele, projektet fører med sig. Derfor er lokalt ejerskab helt afgørende. Når vi kigger syd over til Slesvig Holsten i Tyskland, så står der hundredvis af vindmøller, og de er alle sammen borgerejet. Det giver accept, og det giver lokaløkonomi,” siger Jørgen Popp Petersen.  

Frem til 2020 var den såkaldte køberetsordning gældende. Ifølge den skulle 20 procent af et energianlæg tilbydes som andele. Men ordningen blev kritiseret, bl.a. fordi det ikke altid lykkedes at få det solgt til lokale. I tilfælde af, at det skulle ske i Tønder, har kommunen oprettet et kommunalt VE-selskab, der kan gå ind og købe andelene.

”Vi prøver at holde så meget som muligt på lokale hænder. Når vi skal give plads til energi, så skal det ikke være investorer langt værk fra, der løber med hele kagen. Vi har også oprettet en almennyttig forening, der dækker hele kommunen, og som investorerne også kan stille økonomi i. For vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis det bare er det enkelte sogn, der får 110 ekstra shelters og guld-belægning på forsamlingshustaget, fordi de nu lige fik en energipark stående der. Vi bliver nødt til at kigge udvikling i hele området.” 

”Det kan godt lyde hårdt for investorer, men vi har et samfund, der skal fungere. Hvis vi fortsætter som vi har gjort hidtil, så bliver det jo til nej fra lokalsamfundet. Samtidig kommer staten og vil lave energiparker, og hvis man vil til at ekspropriere og diktere, så giver det først og sidst spektakel. Så det kommer rigtig meget an på, hvordan vi får grebet situationen an.”

Tønder Kommune har 21 projekter i planlægningsproces, og de består af 105 vindmøller og 1600 ha solceller.

”Vi er tæt på målstregen med de første projekter, og vi mener at have en rimelig god folkelig opbakning,” siger Jørgen Popp Petersen.

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.

Angående satellit-fotoet: Du kan finde dokumentation på Skråfoto her.


Politiske retningslinjer for tilgangen til VE-anlæg

Kommunalbestyrelsen i Tønder har vedtaget nogle politiske retningslinjer med bl.a. ønsker og transparente tilbud til og fra projektejere og investorer.

  • 40 procent lokalt ejerskab tilbydes til kostpris efter den oprindelige køberets ordning
  • Kommunalt ejet VE Selskab (for evt. indfrielse af de 40 procent)
  • Økonomisk bidrag til lokalområdet
  • Økonomisk bidrag til en almennyttig fond
  • Vejledende folkeafstemning (elektronisk) i de sidste to uger af planprocesen (2500 meter afstand til Vindmøller og 1250 afstand til solcelleparker)
  • Maks 125 vindmøller og 1600 Ha solcelle parker i denne valgperiode.
  • Maks størrelse på ca. 200 ha for det enkelte solcelleprojekt og fortrinsvis placeret på lavbundsjorde samt ekstensive landbrugsarealer.
  • Etablering af en grøn erhvervspark.

Gode råd fra Jørgen Popp Petersen, borgmester for Tønder Kommune

  • Sørg for en politisk proces med, hvis muligt, tværpolitisk enighed om tilgangen til nye anlæg med vedvarende energi. Når politikerne ikke diskuterer og bekriger hinanden om vejen frem, giver det også tryghed blandt lokale borgere.
  • Lokalt ejerskab er vigtig både for lokale erhvervsvirksomheder samt borgere.
  • Forsøget med vejledende folkeafstemninger er bl.a. også for at modgå de sædvanlige underskriftsindsamlinger, som kan virke meget provokerende, fordi at naboer ofte ikke ønsker at tage offentligt parti for nogen af fløjene.
By |2024-01-22T16:34:32+01:0014. december 2023|Artikel|0 Kommentarer
Go to Top