Den danske CO2-afgift på landbruget sætter en ny standard og viser, hvordan det er muligt at prissætte landbrugets CO2-udledninger. Det kan inspirere EU til at implementere lignende tiltag på tværs af medlemslandene, skriver Erik Tang og Trine Langhede

Traditionelt har landbrugssektoren været undtaget fra de samme krav og afgifter, som resten af samfundet har været underlagt for at nedbringe drivhusgasudledningerne.

Med den grønne trepartsaftale bryder Danmark nu den barriere. Den nye aftale betyder, at landbrugene skal betale for deres CO2-udledninger, og det betyder, at Danmark bliver første land i verden til at indføre en CO2-afgift for landbruget.

Men hvordan ser fremtiden ud for en lignende afgift på EU-niveau?

EU har taget betydelige skridt med målsætningen i EU’s klimalov om at være klimaneutral inden 2050. Alligevel har landbrugssektoren stadig en særstatus, hvor den ikke er underlagt det samme direkte pres for CO2-reduktion som energisektoren eller transportsektoren.

Kvotehandelssystem for landbruget

Det er her, Danmarks CO2-afgift kan være et eksempel for resten af EU på, at det kan lade sig gøre at prissætte landbrugets CO2-udledninger.

I mange år har energisektoren i EU været omfattet af Emissions Trading System (ETS), som blev indført i 2005. Ved at sætte stadigt lavere loft over tilladte udledninger og tillade handel med CO2-kvoter har ETS skabt en pris på CO2.

Det giver et økonomisk incitament for energiproducenter til at investere i renere teknologier og reducere deres afhængighed af fossile brændstoffer.

Systemet var ikke perfekt fra dag ét, men over tid har resultatet været en betydelig nedgang i CO2-udledningerne i sektoren, hvilket har bidraget til at drive den grønne omstilling og fremme udviklingen af vedvarende energikilder såsom vind og solenergi.

Spørgsmålet er, om et kvotehandelssystem for landbruget på samme måde kan være med til at reducere sektorens udledninger på den lange bane?

Modstanden mod regulering af landbruget er stor.

Særligt bruges Holland ofte som eksempel, hvor landmænd har protesteret kraftigt mod miljøregulering. Derfor er det nødvendigt, at et kvotehandelssystem for landbruget indrettes på den rigtige måde.

Model for kvotehandelssystem

I de kommende år handler det om at fastlægge arkitekturen for fremtidens klimapolitik for 2050. Det er tiltag, der har lang sigte, men hvis ikke de skridt tages nu, kommer landbruget til at stå tilbage som den eneste sektor, der ikke leverer nogen klimahandling for at nå EU’s klimamål.

Indretningen af et kvotehandelssystem for landbruget er væsentlig for, om det kommer til at have en effekt, og for om det kommer til at møde modstand.

Rådet for Grøn Omstilling foreslår, at et såkaldt agriETS for landbruget indrettes med størst mulig klimaeffekt og mindst muligt bureaukrati. Det kan gøres ved at:

Leverandører af kunstgødning og fossile brændstoffer til landbruget pålægges at købe kvoter fra EU’s kvotesystemer for de udledninger, som brug af disse inputs forårsager. Kvoteomkostninger sendes videre i salgspriserne.

EU’s arealtilskud til organiske lavbundsjorde skal fremover kun udbetales, hvis disse jorde vådlægges, så deres høje CO2-udledninger stopper. For ikke-vådlagte jorde skal der købes mindst 10 kvoter fra EU’s kvotesystem. Ejerne kompenseres for driftstab via EU’s landbrugsstøtte.

Store husdyrbrug skal opgøre og købe kvoter fra EU’s eksisterende kvotesystem for udledninger fra husdyr og husdyrgødning. Mindre husdyrbrug kan vælge at lade mejerier og slagterier forestå rapportering og kvotekøb for husdyrenes udledninger.

Dansk landbrug ligestilles i konkurrencen

Denne model sikrer stort set samme pris på landbrugets udledninger som øvrige udledninger i EU og dermed et effektivt incitament til at reducere dem.

Landbruget kan sende kvoteomkostningerne videre i deres salgspriser, så forbrugerne får signal om at ændre deres forbrug mod mindre klimabelastende fødevarer.

Desuden vil kun de største husdyrbrug og ejere af ikke-vådlagte lavbundsjorde samt olie- og kunstgødningsleverandører få ekstra papirarbejde.

Endelig vil et fælles EU-system sikre, at danske landbrug stilles lige i konkurrencen med øvrige europæiske bønder.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 6. marts 2025 og er skrevet af Erik Tang & Trine Langhede.