EU bør anvende forsigtighedsprincip for glyphosat

9. september 2020
Litteraturen om glyphosat er tvetydig, men man bør agere ud fra et forsigtighedsprincip, når man vurderer kemikalier. Landbrugets frikendelse af glyphosat er derfor yderst tvivlsom

Debatindlæg bragt i Altinget den 9. september 2020 af Leif Bach Jørgensen, seniorrådgiver for landbrug og Lone Mikkelsen, seniorrådgiver for kemikalier

Det er foruroligende at læse indlægget om glyphosat fra Anne Louise Gimsing fra Landbrug & Fødevarer, bragt i Altinget 4. september.

Det, som vi finder mest foruroligende, er den måde, som vi oplever, at hun underkender al den videnskabelige litteratur, der faktisk viser, at glyphosat har skadevirkninger på mennesker og miljø, og lader litteraturen, der frikender glyphosat, veje tungest. Helt grundlæggende mener vi, at man bør agere ud fra et forsigtighedsprincip, når man vurderer kemikalier.

Det vil altid være muligt at finde videnskabelige artikler med argumenter både for og imod en problemstilling som for eksempel brugen af glyphosat.

Og vi anerkender til fulde, at der findes litteratur, der frikender glyphosat for miljø- og/eller sundhedsskadelige effekter.

Grønne incitamenter
Derfor forstår vi også den frustration, som Anne Louise Gimsing fremlægger i sit indlæg.

En frustration, der bunder i usikkerheden om den fortsatte mulighed for at anvende glyphosat i landbruget efter EU’s genvurdering i 2022 med henblik på en mulig fornyelse af den nuværende godkendelse. Vi er dog langt fra enige i hendes synspunkter i forhold til muligheden for fortsat brug af ukrudtsmidlet.

Som Anne Louise Gimsing jo også ved, foregår en større og større del af fødevareproduktionen faktisk helt uden brug af stoffer, der på samme måde som glyphosat kan sættes spørgsmålstegn ved – nemlig hele den økologiske produktion.

Ingen tvivl om, at en udfasning af glyphosat vil være en udfordring for mange landmænd indenfor den konventionelle del af erhvervet, men samtidig er der også mange eksempler på, at konventionelle landmænd tager økologiske dyrkningsmetoder til sig og på den måde allerede nu begrænser brugen af pesticider væsentligt.

For eksempel er en del producenter, som arbejder med conservation agriculture, allerede godt på vej mod en sundere og mere afbalanceret dyrkning, hvor behovet for brug af pesticider mindskes.

Der er i dag alt for mange kemikalier på markedet, hvor man først alt for sent har erkendt de skadelige effekter. Det har medvirket til, at det nu er usandsynligt svært og tidskrævende at trække dem tilbage, fordi de er blevet en så integreret del af markedet, at der er en række økonomiske hensyn at tage i forhold til industrien.

Hensyn, som kommer til at overskygge miljø- og sundhedsaspekter. Det er helt forkert og meget problematisk i vores optik.

Forsigtighed kan fremme innovation
En tidligere rapport fra Det Europæiske Miljøagentur konkluderer efter en gennemgang af videnskaben, at der igennem tiden har været meget få eksempler på såkaldte “falske positive” konklusioner i forhold til miljø- og sundhedsskadelige effekter ved et givent kemikalie sammenlignet med antallet af “falske negative”.

Eller sagt på en anden måde: Det har kun meget sjældent vist sig at være forkert at forbyde et stof, hvorimod det oftere har vist sig at være forkert, at man ikke gjorde det.

Desuden konkluderer samme rapport, at omhyggeligt designede forsigtighedsforanstaltninger kan stimulere innovation, selv hvis risikoen viser sig ikke at være reel eller så alvorlig som oprindeligt frygtet.

Ganske kort kan vi eksemplificere fortidens fejltrin med insekticidet DDT og pesticidet dibromochloropropane (DBCP).

To kemikalier, der stadig forårsager store miljø- og sundhedsproblemer den dag i dag, på trods af at de blev (delvist) forbudt i henholdsvis 1969 og 1977.

Det må være på tide, at vi tager ved lære af disse fejltrin og for alvor får implementeret det forsigtighedshensyn, der ligger i EU’s lovgivning.

Der er for meget videnskabelig litteratur, der peger på foruroligende konsekvenser ved brugen af glyphosat, til at det kan overses.

Så vi er i virkeligheden helt enige i Anne Louise Gimsings udsagn om, at EU’s vurdering og den efterfølgende afstemning i EU-Kommissionen skal baseres på fakta og ikke på følelser og skræmmekampagner.

Man skal bare passe på, at det ikke kommer til at fremstå som “alle videnskabelige data, som peger i en anden retning end den, jeg ønsker”, er “følelser og skræmmekampagner”.

Ja, der er videnskabelige udsagn, som peger i flere retninger – netop derfor er der grundlag for, at der i forhold til glyphosat gøres brug af forsigtighedsprincippet.

For yderligere information:

Leif Bach Jørgensen

Seniorrådgiver, Landbrug

(+45) 3318 1935
leif@rgo.dk

Lone Mikkelsen

Seniorrådgiver, Kemikalier og cirkulær økonomi (på barsel)

(+45) 3318 1934
lone@rgo.dk