Debatindlæg bragt i Fyns Amts Avis den 26 juli 2021 af Lone Mikkelsen, seniorrådgiver inden for kemikalier og cirkulær økonomi i Rådet for Grøn Omstilling.

Kemikalier er en stor bekymring blandt borgerne. Faktisk er 85 procent af europæerne bekymrede for, hvordan kemikalier i almindelige forbrugerprodukter påvirker dem. Ofte er det de hormonforstyrrende stoffer, som skaber bekymring. Og med rette.

For denne enorme gruppe af kemikalier kan nærmest anvendes frit. De kan derfor være i børnenes nye sommertøj, eller badebassinet der lige nu er i høj kurs.

Hormonforstyrrende stoffer er problematiske, fordi de påvirker vores hormonsystem, og det kan have store konsekvenser for vores sundhed. Særligt børn og gravide er følsomme over for disse påvirkninger, da børn og fostre er helt afhængige af de rette niveauer af hormoner i kroppen, for at deres udvikling sker korrekt. Er der uorden i systemet, er der øget risiko for alvorlige sundhedseffekter. Hormonforstyrrende stoffer sættes bl.a. i forbindelse med fertilitetsproblemer og øget risiko for kræft. Det er stoffer, som miljøstyrelsen advarer imod, og alligevel er de utroligt udbredt.

Rådet for Grøn Omstilling har i årevis arbejdet målrettet for at få disse stoffer forbudt. For én ting er, at de forekommer i et bredt udvalg af forbrugerprodukter, men det er tilmed stort set umuligt at få oplyst, hvor de bruges. Kun når stofferne er opført på EU’s liste over særligt problematiske stoffer, kan forbrugerne få det oplyst. I dag er blot syv stoffer opført på denne liste på baggrund af hormonforstyrrende effekter på mennesker. Syv! Ud af en stofgruppe på måske mere end tusinde enkeltstoffer – i værste fald mange flere.

Men endelig ser det ud til, at EU rykker på denne dagsorden. Danmark er underlagt EU’s kemikalielovgivning, hvor REACH-forordningen er et bærende element. Da REACH blev vedtaget i 2006, var der enighed om, at hormonforstyrrende stoffer kunne være problematiske, men vidensgrundlaget var utilstrækkeligt, og reguleringen af disse stoffer blev derfor udsat, til der var opbygget mere viden. Nu er der gået 15 år, og der er løbet utroligt meget vand i åen siden, både hvad angår forskningsbaseret viden, men også i forhold til den mængde af forskelligartede kemikalier der bruges i produkter. Og når først de er i brug, er det en yderst langsommelig proces at få dem forbudt og udfaset.

I 2019 ser vi for første gang en bred EU-indsats med fokus på bæredygtighed. Kommissionen lancerer EU’s Grønne Pagt, der bl.a. fastsætter ambitionen om at opnå nulforurening og et giftfrit miljø. Som led i denne ambition præsenterer Kommissionen i 2020 EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed, og netop her ser vi muligheden for en seriøs opgradering af REACH. Bl.a. er det formuleret, at hormonforstyrrende stoffer skal ud af forbrugerprodukter. Men som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen – kommissionens såkaldte køreplan for revisionen af REACH tegner ikke helt så lyst, som fremlagt i kemikaliestrategien. Så nu skal alle sejl sættes ind for at få sikret, at REACH på sigt faktisk kommer til at leve op til dets målsætning om at beskytte mennesker og miljø mod skadelige stoffer.

Vi fortsætter vores indsats med ufortrøden styrke, men også de danske politikere skal fortsat lægge pres i EU, og så skal EU-indsatsen bakkes op af en dansk indsats. Og dette er netop nu muligt via den såkaldte kemiindsats – en fireårig strategi vedtaget på tværs af de politiske partier. Strategien skal fornys ved årsskiftet, og her bør der tilføres langt flere midler, hvis indsatsen for alvor skal kunne bakke de initiativer op, som uden tvivl snart kommer fra EU. Det mener vi oprigtigt, borgerne har krav på.