Folkesundheden har højest prioritet
Det er ikke småting vi skal høre for i Århus Stiftstidende d. 8. april i indlægget fra skorstensfejermester Henrik B. Jensen, fordi vi påpeger brænderøgens helbredsskader.
Debatindlæg bragt i Århus Stiftstidende den 18. april 2021 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling
Først skriver Henrik B. Jensen, at de folk der dør for tidligt grundet brænderøg er folk der i forvejen er syge. Det er fuldstændig korrekt, at risikoen for at dø af brænderøg selvfølgelig er størst for danskere, der allerede er syge. Det gælder den million danskere, der lider af en hjerte-kar sygdom, åreforkalkning, KOL og/eller astma. Men hos Rådet for Grøn omstilling mener vi også, at syge danskere har ret til et langt liv med færrest mulig sygedage. En holdning, som corona-restriktionerne tydeligt har vist, at er bredt flertal af politikerne deler, og som befolkningen langt hen ad vejen bakker op.
Dertil kommer, at luftforurening – herunder brænderøg – i sig selv kan gøre danskere alvorligt syge. Og også forværre symptomerne hos de 7-10 % af vores børn, der har astma. Ligesom risikoen for at blive alvorlig syg og dø af luftvejslidelser som lungebetændelse og corona øges grundet luftforureningen. Så mindre brænderøg er både en fordel for kronisk syge og raske danskere.
Henrik B. Jensen skriver, at der ikke er ”registreret” et eneste for tidligt dødsfald i Danmark på grund af brænderøg under henvisning til, at for tidlige dødsfald beregnes. Der er skam heller ikke ”registreret” et eneste for tidligt dødsfald grundet tobaksrøg. Betyder det så, at rygning og brænderøg er uskadeligt ? Nej. Det betyder, at ”registrerede” dødsårsager er de sygdomme folk dør af f.eks. blodpropper, hjertekar-sygdom og kræft. Hvorimod opgørelse af for tidlige dødsfald grundet risikofaktorer fokuserer på, hvor mange danskere, der netop dør af kræft, blodpropper, hjertekar-sygdom m.v. grundet rygning, brænderøg m.v. Her kigger man således på, hvad der forårsager, at folk bliver syge og dør, da det jo er årsagerne (f.eks. brænderøg og rygning) man kan gøre noget ved fra samfundets side.
At benægte at røg er skadeligt er useriøst. Uanset om røgen kommer fra cigaretter eller brænde.
Henrik B. Jensen mener, at jeg prøver at spå tvivl om brændeforbruget er faldet. Tværtimod. Jeg skriver, at jeg håber dette er korrekt og bl.a. skyldes, at den massive oplysning om helbredsskader af brænderøg har fået folk til at skifte til renere varmekilder, som det for øvrigt også påpeges i notatet fra Danmarks Statistik.
Henrik B. Jensen skriver, at nye brændeovne udleder væsentligt færre partikler end ældre. Det er korrekt. Men han glemmer at nævne, at nye brændeovne til gengæld udleder næsten dobbelt så mange af de særlig helbreds- og klimaskadelige sodpartikler. Derfor ved man ikke, hvor stor helbredsgevinsten er ved at skifte til en ny brændeovn. Rent klimamæssigt er det til gengæld noget møg. Det rigtige er derfor at anvende renere varmekilder dvs. fjernvarme i byerne og støjsvage varmepumper udenfor byerne, der incl. værkernes forurening udleder 50-100 gange færre partikler pr. varmeenhed end nye brændeovne. Det vil samtidig få røgen ud af vores tætte boligområder.
Henrik B. Jensen mener kun partikeludslip til indeklimaet i boliger med brændeovne er pletvist. Men både Statens Byggeforskningsinstitut, Rådet for Grøn Omstilling og flere internationale projekter har målt høje koncentrationer af partikler i huse med brændeovne. Også med nye brændeovne. Samtidig viser vores målinger fra denne vinter, at naboens brænderøg kan skabe højere koncentrationer af ultrafine partikler i nye huse med mekanisk ventilation end på landets mest forurenede veje i myldretiden. Ovenpå offentliggørelsen, har vi fået rigtig mange henvendelser fra folk, der er nødt til at slukke den mekaniske ventilation grundet naboens røg. Særligt i nye tætte huse er dette noget, der forringer indeklimaet. Det viser samtidig, at brændeovne skaber helt nye problemer i den grønne omstilling.
Det er som om Henrik B. Jensen slet ikke tror på landets førende luftforureningseksperter og læger. Enhver kan jo selv læse de rapporter jeg tidligere har refereret her i Århus Stiftstidende og se, at helbredsskaderne fra brænderøg er større end luftforureningen fra vejtrafik. Men for os er det ikke et spørgsmål om, hvilken forurening, der giver størst skader. Vi arbejder på at reducere begge typer forurening. Forskellen er, at brændeovnene kunne forbydes i byerne her og nu uden de store udfordringer.
Henrik B. Jensen henviser til en publikation, som jeg selv har skrevet i 2013, der refererer til data, der er fra før dieselbilerne fik partikelfiltre og effektiv NOx-rensning. De tal kan jo ikke bruges i dag, hvor bilerne jo netop har effektiv røggasrensning. Det er som om Henrik B. Jensen slet ikke har fulgt med i det voldsomme fald der er sket i trafikkens forurening de sidste 10 år selv om det tydeligt fremgår af de målerapporter DCE ved Aarhus Universitet udgiver hvert år. Vejtrafikken har nemlig, modsat brændeovnene, fået effektive filtre og katalysatorer, og forureningen vil fortsat styrtdykke. En udvikling elbilerne kun vil accelererer.
Henrik B. Jensen mener, at det gør en stor forskel, at vejtrafikken udleder i lavere højde end skorstene. Her tager han helt fejl. Hvis han havde sat sig lidt ind i emnet ville han vide, at risikoen jo primært er knyttet til lang tids udsættelse for lave koncentrationer af luftforurening og ikke den korte tids eksponering, som vi får ved vejene, hvor vi ikke opholder os særlig lang tid.
Henrik B. Jensen mener ikke, at der kommer et forbud mod brændefyring. Der tror jeg nu, at han tager fuldstændig fejl. Der kom også forbud imod rygning i tog, daginstitutioner, restauranter m.v. Det er vigtigt, at få røgen væk fra områder, hvor vi bor tæt sammen. I København koster en gennemsnitlig brændeovn ca. 15.000 kr årligt i helbredsskader ifølge Aarhus Universitet. Vi kan simpelthen ikke tillade den slags helbredsskader i et moderne samfund. Dertil kommer klimaproblemerne.
Henrik B. Jensen antyder, at det er spil for galleriet, når vi fremhæver helbreds- og klimaproblemer ved brænderøg. Det giver jo ingen mening. Hvorfor skulle vi dog som grøn organisation opdigte et miljøproblem? Og hvorfor skulle landets forskere, myndigheder, det Europæiske Miljøagentur, FN m.v. udsende den ene rapport efter den anden, der fremhæver brænderøg som et af de helt store helbreds- og klimaproblemer ?
Henrik B. Jensen mener, at Rådet for Grøn Omstillings arbejde med brænderøg bliver finansieret af staten. Her tager han fejl. Jeg får ikke en eneste krone fra staten. Vores arbejde med skaderne fra brænderøg finansieres af Birdlife Europe og European Climate Foundation, der støtter arbejdet, netop fordi afbrænding af træ har store konsekvenser for biodiversiteten, klimaet og folkesundheden.
Men det er en god anledning til at fortælle kort om Rådet for Grøn Omstilling. Vi er en grøn non-profit medlemsorganisation, der ud over luftforurening, klima og ren energi arbejder for færre skadelige kemikalier, mere miljørigtigt landbrug, grøn transport, bæredygtigt byggeri, cirkulær økonomi og FN’s verdensmål. Luftforurening fylder ca. 10 % af vores arbejde (en ansat) – heraf er en tiendedel – dvs. ca. 1 % af vores arbejde fokuseret på at reducere luftforureningen fra brænderøg.