Vi har i mange år arbejdet målrettet på at reducere luftforureningen fra brændefyring via afgifter og oplysning. Målet er at motivere til i stedet at efterisolere og anvende miljørigtige varmekilder som fjernvarme og varmepumper. Vi har forestået en række målinger af luftforurening fra brændefyring, der tydeligt viser, at brændefyring kan forurene luften både inde i boligen og i villakvarteret udenfor boligen til sundhedsskadelige niveauer.
Vores arbejde dækker både luftkvalitetsmålinger, kurser for miljøsagsbehandlere, rådgivningsarbejde for kommuner, information til grundejerforeninger f.eks. publikationer, foldere, artikler og oplæg.
Rådet for Grøn Omstilling har indgået en aftale med Miljøstyrelsen, der giver os mulighed for at holde oplæg gratis om, hvordan forurening fra brændefyring kan reduceres i grundejerforeninger og kommuner. Det kræver mindst 10 deltagere. Udenfor København skal I dog dække kørsel og evt. ophold. Oplægget er for brugere af brændeovne og folk der er generet af røg fra brændeovne.
Video om forurening fra brændefyring
Rådet for Grøn Omstillings arbejde med at reducere luftforureningen fra brændefyring finansieres af European Climate Foundation, Birdlife Europe, EU, Miljøstyrelsen og samarbejdsprojekter med f.eks. kommuner.
Yderligere information:
Se vores internationale projekthjemmeside her
Læs Det Økonomiske Råds rapport om brændefyring her
Læs om Kræftens Bekæmpelses undersøgelser af brændefyring her
Læs om Astma-Allergi Danmarks undersøgelse af brændefyring her
Læs Lungeforeningens ord om røg fra brændeovne her
Læs om Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening her