Om Julie Abrahams

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogle detaljer.
So far Julie Abrahams has created 633 blog entries.

Acceleration af vedvarende energi uden at gå på kompromis med naturhensyn

Rådet for Grøn Omstilling kommer med anbefalinger til, hvordan man kan accelerere opstillingen af vedvarende energi på land uden at gå på kompromis med naturhensyn.

Behovet for ren, vedvarende energi forventes at stige kraftigt de kommende år. Alligevel er udbygningen af vedvarende energi nærmest gået i stå, og der er stort set ikke sat nye vindmøller op på land de seneste år. Det tager i gennemsnit 4-6 år at få godkendt nye landbaserede VE-projekter i EU.

Samtidig findes der også en betydelig politisk bekymring for, at miljøgodkendelser og hensyn til natur og biodiversitet er en stor barriere for udrulningen af VE-projekter. Denne bekymring skal adresseres, så hensynet til natur og biodiversitet ikke behøver at blive en stopklods for udrulning af vind og sol.

Det er ikke frugtbart at opstille klima- og biodiversitetskriserne som indbyrdes konkurrenter. Man bør ikke anse de to hensyn som et nulsumsspil, hvor der kun kan være én vinder. For kriserne er forbundne, og de skal løses i fællesskab. Hvis vi skal vende det nuværende tab af biodiversitet til fremgang og samtidigt sikre den grønne omstilling, er der behov for ny lovgivning på området.

Download positionspapiret længere nede på siden og læs vores anbefalinger.

By |2024-02-06T14:26:08+01:0025. januar 2024|Artikel|0 Kommentarer

Rørført transport af CO2

Høringssvar til lov om rørført transport af CO2

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

Vi mener generelt, at det er alt for tidligt at begynde at planlægge en national infrastruktur for rørført transport af CO2 i Danmark og at binde økonomiske og administrative ressourcer i at transportere store mængder CO2 gennem rør på tværs over landet. Rådet for Grøn Omstilling har en række grunde til at anbefale, at lovforslaget ikke tiltrædes.

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at der allerede findes et udviklet CCS-marked i Danmark, men det er alt for præmaturt at konkludere dette. Der findes en række demonstrations- og pilotprojekter, erhvervsinitiativer, men der findes ikke et reelt marked eller en samlet værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring. Det kan tage mange år, før dette har en realistisk mulighed for at blive til virkelighed.

Det hævdes, at lovforslaget ikke har direkte klimamæssige eller miljømæssige konsekvenser, men selve anlægget af en stor infrastruktur med rørføring af CO2 vil have en negativ klimaeffekt under anlæg, det vil lægge beslag på betydelige naturarealer, og der må påses en negativ effekt for klima og miljø under anlæg. Der er et ekstra energi- og materialeforbrug forbundet med anlæg af en ny CO2-infrastruktur, som bør tages med i vurderingen. Eller som Rambøll har konkluderet i et notat for Energistyrelsen: Planen for udbuddet med geologisk lagring af drivhusgasemissioner vil ”i sig selv indebære et energiforbrug og CO2-udslip. Materialer, anlægsarbejde, transport og pumper i drift og senere dekommissionering af anlæggene vil direkte og indirekte lede til udledning af drivhusgasudledninger.”

Der må også forventes, at lovforslaget kan lægge større beslag på forvaltningens tid og ressourcer. Dette anerkendes også i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger vil blive forøget af den foreslåede regulatoriske rammesætning af dansk CO2-infrastruktur. Varetagelsen af medfølgende tilsyn af den udvidede CO2-infrastruktur vil tillige medføre øgede omkostninger, da tilsynskompetencen foreslås tildelt til Energistyrelsen. Disse ekstra sagsomkostninger bør ideelt set betales af de operatører og konsortier, der ønsker at etablere en CO2-infrastruktur, så de skal dække de fulde omkostninger ved etableringen, og derfor får ekstra incitamenter til at foretage omkostningseffektive løsninger. Men der er en ekstra risiko i denne proces: At myndighedernes begrænsede administrative ressourcer i større omfang vil blive brugt til at sagsbehandle nye projekter om CO2-infrastruktur, hvor de administrative ressourcer kunne være anvendt langt mere effektivt på at sikre en hurtigere sagsbehandling for anlæg af solcelleanlæg, vindmøller, industrielle varmepumper og en nødvendig udbygning af Danmarks nedslidte elnet. Det er langt vigtigere at få accelereret omstillingen til et vedvarende energisystem og at få elektrificeret mest mulig af samfundet, så elektronerne kan transporteres hurtigere, end at bruge de begrænsede ressourcer på at fremme en fremtidig molekyletransport, som måske slet ikke vil være omkostningseffektiv eller rentabel på markedsvilkår, endsige hjælpsom i forhold til at nå Danmarks klimamål.

I lovforslaget lægges der op til, at der kan laves eksproprieringer for at fremme rørføringen over land, og dette kan også lægge beslag på betydelige administrative og økonomiske ressourcer, der bedre kunne være anvendt på andre og mere klimaeffektive formål. Det må f.eks. forventes, at der også kan komme lokale protester mod mere CO2-infrastruktur, transport og lagring, som man allerede har set det i Havnsø kommune, hvor lokale borgere føler sig utrygge ved, at der kan komme lækage fra CO2-lagre i undergrunden.

Vi noterer, at lovforslaget garanterer, at der bliver lavet VVM-undersøgelser ifm. etablering af rørledninger, og det er godt. Men der bør også sikres skærpede sikkerhedsforanstaltninger under drift og ved transporten af CO2 med rør over land. Man bør i videst mulige omfang undgå rørføring i bynære områder. Der har været enkelte tilfælde af læk fra CO2-rørledninger i udlandet, og i høje koncentrationer er CO2 farlig for borgere og miljø i lokalområdet, samt det kan føre til ekstra udledning af CO2 til atmosfæren. Derfor er det vigtigt, at der også afsættes de fornødne ressourcer til at føre tilsyn med operatører af rørledningerne, samt at operatørerne får pligt til øjeblikkelig at advare lokale borgere og myndigheder ved læk på rørledninger.

I lovforslaget § 29, stk. 1, 1. pkt. er det foreslået, at man ved afgørelser i henhold til § 28 erstatter repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsrådet, så de udskiftes med et 1 medlem med særlig sagkundskab inden for etablering og drift af gastransporterende rørledninger og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for miljø.

Rådet for Grøn Omstilling er enig i, at det er en god ide. Det er vigtigt, at den korrekte sagkundskab tages med på råd ved behandling af klagesager over afgørelser vedrørende rørledningsanlæg til transport af CO2.

Generelle bemærkninger til lovforslaget:

Rådet for Grøn Omstilling er generelt skeptisk overfor ideen om allerede nu at åbne op for etableringen af en national infrastruktur for CO2-transport via rør. Det kan føre til et carbon lock-in, der bl.a. kan gøre det ekstra attraktivt for kraftvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, cementfabrikker og andre industrivirksomheder at investere i CO2-fangst anlæg, selv hvor der findes mere klimaeffektive grønne teknologier, som kunne få en langt større klimaeffekt og bidrage til en hurtigere nedbringelse af luftforureningen.

De hidtidige internationale erfaringer med CO2-fangst giver ikke anledning til at tro, at der vil ske den store opskalering i de næste 10 år, som kan gøre det økonomisk attraktivt eller klimamæssigt meningsfuldt at fange CO2 på punktkilder for derefter at transportere CO2´en over store afstande og lagre den i undergrunden.

Der er mange forskellige teknologiske former for CO2-fangst under udvikling rundt omkring i verden, men CO2-fangst på biomasseanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, cementfabrikker og den energikrævende industri er stadig meget umoden og har været svær at skalere op på en omkostningseffektiv måde. De internationale CCS-erfaringer har indtil nu været ret nedslående i forhold til CO2-fangst i industrien og på kraftværker.

Vi er klar over, at Det Internationale Energiagentur og andre aktører som bl.a. Global CCS Institute stadig er fortalere for CO2-fangst, men vi noterer samtidig, at chefen for IEA, Fatih Birol, er begyndt at nedtone forventningerne til, hvor meget CCS der kommer i de kommende år. Ved lanceringen af World Energy Outlook i oktober, sagde han således, at ”CCS har været historien om en stor skuffelse.”

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at staten udskyder de planlagte udbud for CO2-fangst, transport og lagring i 2024 og 2025. Det er vores vurdering, at det vil være meget bedre at tage en tænkepause. Se også vores udførlige notat om samme emne.

Staten løber en stor risiko for skatteborgernes penge, hvis man binder store offentlige midler på at udvikle en samlet værdikæde med statsstøttede CO2-fangstanlæg, rørført transport og lagring. Og man risikerer samtidig at binde betydelige administrative ressourcer i at virkeliggøre dette projekt, som med langt større og hurtigere klimaeffekt kunne være brugt på andre grønne teknologier.

Vi noterer, at det foreliggende lovforslag om rørført transport af CO2 ikke giver direkte adgang til at give statsstøtte til rørføringen, da denne påtænkes overladt til operatørerne, som selv skal skaffe sig finansiering til anlæg af infrastrukturen. Hvis der laves en CO2-infrastruktur, bør den fulde regning dækkes af forurenerne, så de får incitamenter til også at nedbringe deres forurening eller at overveje omkostningseffektive alternativer til at lave CO2-fangst, transport og lagring. Enhver form for statsstøtte til CO2-fangst, transport og lagring bør undgås. Det vil være langt bedre at indføre en højere CO2-afgift, der kan give markedets aktører stærkere incitamenter til at fremme effektive og omkostningsbevidste klimaløsninger.

Det foreliggende lovforslag bør ses i sammenhæng med det brede politiske forlig, der blev indgået den 20. september 2023, hvor aftaleparterne blev enige om at afholde to udbudsrunder i 2024 og 2025 om CO2-fangst, transport og lagring. Disse udbud kan føre til, at staten alligevel ender med at give direkte eller indirekte støtte til konsortier, som vil have staten til at dække noget af risikoen/regningen ved at etablere rørledninger til transport af CO2. Dette bør undgås.

Hvis private selskaber eller konsortier ønsker at etablere rørledninger mellem CO2-fangst anlæg og f.eks. CCUS-anlæg, mener Rådet for Grøn Omstilling, at det er vigtigt, at staten ikke giver penge til dette, hverken direkte eller indirekte. De totale udgifter til anlæg, drift, vedligehold og ekstra sikkerhedsforanstaltninger bør afholdes alene af markedet og brugerne. Det skal ikke være staten, for den bør i overensstemmelse med klimaloven vælge de mest omkostningseffektive tiltag for at sikre en reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. frem mod 2030. CO2-fangst, transport og lagring er et af de dyreste tiltag, der kan vælges, og det er ikke omkostningseffektivt i forhold til de andre grønne teknologiske løsninger, som findes.

Desuden kan det anføres, at der stadig er en vis usikkerhed, om CO2-fangst på punktkilder vil være effektivt. Det er langt fra sikkert, at man kan nå at fange 3,2 mio. tons i 2030, som en bred kreds af Folketingets partier har sat som et mål. Der er reelle tekniske udfordringer, som ikke bør ignoreres. Energistyrelsen regner i deres teknologikatalog med, at fangsteffektiviteten ligger på mellem 85-99 pct. (på store biomasseanlæg) eller 90-99 pct. på andre anlæg. I virkeligheden viser de hidtidige internationale erfaringer, at effektiviteten er langt lavere. Kun under helt optimale forhold og i meget korte perioder kan CO2-fangstanlæg på punktkilder nå op på at fjerne mellem 75-90 pct. af CO2´en. Men deres nedetid er langt højere, end hvad Energistyrelsen regner med i deres teknologikatalog, og den reelle effektivitet i fangstanlæggene rundt omkring i verden ligger i realiteten på mellem 20-80 pct. om året. Man er nødt til at medregne driftsforstyrrelser og en betydelig nedetid, hvor fangstanlægget er ude af drift. Lad os antage, at det i løbet af nogle år lykkes af fjerne nogle af børnesygdommene, men det vil næppe bringe den gennemsnitlige effektivitet over 65-75 pct.

I teorien er transport af CO2 via rør billigere end at transportere den med lastbiler og skibe, men rørledningen kan først hvile i sig selv, hvis der kommer større skala i den samlede CO2-fangst i Danmark. Og det er stadig et stort hvis. Endnu ved ingen om Ørsteds statsstøttede fangstanlæg på værkerne i Avedøre og Asnæs kan fange den lovede mængde CO2, ingen ved om Aalborg Portlands pilotprojekt nogensinde kan skaleres op, og selv om der er fjernvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg, som håber på en dag at kunne fange CO2 for enden af skorstenen, er det højest usikkert, om der vil være et markedsøkonomisk grundlag for at satse på det i længden. Sker skaleringen ikke, risikerer man, at der spildes rigtig meget tid, energi og økonomiske ressourcer på at få opbygget en ny CO2-infrastruktur, der ikke vil være rentabel på markedsvilkår, og der vil undervejs også være spildt en masse tid og penge i forvaltning og sagsbehandling, der meget bedre kunne være anvendt til at fremme en hurtigere sagsbehandling og anlæg af vedvarende energiprojekter, varmepumper og energieffektive teknologier.

Planerne om at etablere en samlet værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring hviler på en forestilling om, at det vil være en blandt flere vigtige klimaløsninger. Men der er grund til at stoppe op og lave en grundigere tænkepause, inden der bindes betydelige økonomiske og administrative ressourcer på at udvikle denne carbon-værdikæde. Det kan også være dybt problematisk i forhold til klimaet at skalere for meget og for hurtigt op med CCS og den tilknyttede infrastruktur.

Det er særligt problematisk, hvis en fremtidig rørføring gør det billigere for træfyrede kraftvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg at satse på CO2-fangst. Dette kan absolut ikke anbefales, da det tager op til 30 år, før CO2-fangst på et kraftvarmeanlæg med dansk træ kan blive nettopositiv. Se RGO´s notat om dette for den konkrete beregning.

CO2-fangstanlæg har et meget stort energiforbrug, og i energisystemer som det danske (hvor fossile brændsler stadig udgør 53 pct. af bruttoenergiforbruget) vil det ekstra energiforbrug føre til øgede CO2-udledninger. Det internationale klimapanel, IPCC, vurderer på baggrund af forskningslitteraturen, at CO2-fangstanlæg koster 13-44 pct. ekstra på energiregningen på de værker, der installerer det. CO2-fangst på biomassekraftværker sluger dog endnu mere energi, fordi det kræver 25-55 pct. ekstra energi, end hvis kraftværket ikke lavede CO2-fangst.

Hvis dette ekstra energiforbrug dækkes af fossile brændsler eller ekstra biomasseforbrænding, udledes mere CO2 og metangas i forbindelse med udvinding, transport og brug af disse brændsler. Når man regner disse ekstra udledninger med, og tillægger energiomkostningerne forbundet med transport, bortskaffelse og lagring af den fangede CO2, falder den reelle effektivitet af CO2-fangst i nogle tilfælde til mellem 0 og 25 pct. Den ekstra regning kan løbe op i flere hundrede kroner pr. ton CO2. Det er en energiregning, der i sidste ende vil ende hos borgerne, og da regningen til el og varme relativt fylder mest i husholdningen for de laveste indkomster, kan det også have en social slagside.

Rådet for Grøn Omstilling vil ikke afvise, at CO2-fangst måske i løbet af 2030-40´erne kan komme til at spille en rolle i klimapolitikken, men staten skal ikke fremme en sådan teknologi, der har ringe perspektiver for at løse klimaproblemerne på kort og mellemlangt sigt.

Vi opfordrer samtidig til, at der bør regnes mere grundigt på de bredere klima- og miljømæssige omkostninger, som knytter sig til at etablere en samlet CO2-værdikæde fra CO2-fangst på industrielle punktkilder, transport via rør til CO2-lagre på land og til havs. Disse regnestykker bør medtage økonomiske opportunity cost i form af alternative investeringsmuligheder i konkurrerende klimaløsninger såsom ekstra opstilling af solcelleanlæg, vindmøller, varmepumper, elektrificering af varmeforsyning, industri og transport, samt energispareteknologier, der kan give en langt større, hurtigere og mere sikker klimaeffekt pr. investeret krone.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er vigtigt at undgå en alt for stor carbon lock-in til kostbar infrastruktur, der vil udløse ekstra store klimaregninger. Den store satsning på CO2-fangstanlæggene og en hurtig etablering af en ny CO2-infrastruktur kan i værste fald føre til bevarelse af fossilbaseret produktion og infrastruktur og/eller føre til anlæg af ny infrastruktur til at bortskaffe den indfangede CO2, der skal transporteres med lastbiler, skibe og rør for at blive lagret i undergrunden eller for at blive brugt i diverse CCUS-følgeindustrier. De lange rørføringer og det permanente transportbehov ved bortskaffelsen vil påføre samfundet ekstra omkostninger, det vil lægge beslag på ekstra naturarealer, og det kan i anlægsfasen øge Danmarks energi- og ressourceforbrug i stedet for at mindske det.

Vælger politikerne alligevel – trods alle de ovennævnte indvendinger – at satse på fangst, transport og lagring af CO2 i større skala, er det bedre, hvis det sker lokalt i kystnære områder, hvor CO2-transporten kan ske med skib og den fangede CO2 eventuelt kan indgå i et kredsløb, hvor den anvendes til produktion på nye Power-to-X fabrikker, hvor der fremstilles f.eks. e-kerosen til luftfarten. I givet fald må man tænke erhvervspolitisk i udvikling af særlige CO2-klynger, som man f.eks. forsøger i Fredericia. Men en større fast CO2-infrastruktur med rørledninger i hele landet kan ende med at blive kontraproduktivt, føre til ekstra CO2-udledninger i anlægsfasen og føre til for store investeringer i CO2-fangstanlæg i industrien, på kraftværker og forbrændingsanlæg, der ellers burde satse på en grøn og energieffektiv omstilling af alle processer.

Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling, at det foreliggende lovforslag sættes på pause indtil 2030, så der er tid til at lave en grundig evaluering af erfaringerne fra Ørsteds CCS-anlæg og at vurdere, om de internationale erfaringer med CCS og etablering af en større infrastruktur er en økonomisk bæredygtig og omkostningseffektiv vej sammenlignet med investeringer i og opskalering af andre grønne teknologier.

By |2024-01-15T15:45:23+01:0020. december 2023|Høringssvar|Kommentarer lukket til Rørført transport af CO2

Regeringen har valgt en ekstremt risikabel og dyr klimastrategi ved at satse på CO₂-fangst

En bred koalition af mere eller mindre grønne kræfter presser på for at investere vildt i CO₂-fangst og -lagring. Og jo mere man udskyder dybtgående reformer i klima- og energipolitikken, jo mere stiger drømmen om CO₂-fangst op som varm luft i det politiske landskab.

Det sker i Danmark og i EU. Et bredt flertal i Folketinget har foreløbig afsat intet mindre end 38,7 milliarder kroner til CO₂-fangst, transport og lagring (CCS). De kalder det en klimamæssig kerneteknologi, og de håber på at fange 3,2 millioner ton CO₂ om året fra 2030. Det skorter ikke på store ord, men CO₂-fangst direkte på kraftværker, cementfabrikker og affaldsanlæg er en meget dyr og umoden teknologi, der måske slet ikke kan levere, hvad tilhængerne håber.

Vi trænger til en mere seriøs og kritisk debat om CO₂-fangst og -lagring, men tør politikerne justere kursen, inden man i 2024 og 2026 vil uddele over 26 milliarder kroner i to nye udbudsrunder?

Erhvervslivets interesseorganisationer i CCUS-alliancen hepper fra sidelinjen på, at der kan skabes et nyt stort dansk erhvervseventyr, der målt på indtjening og arbejdspladser kan blive lige så stort som vindenergi. Det lyder fristende. Men det ligner mere håb som strategi end realistisk og omkostningseffektiv klimahandling.

Fangst er den fossile æras sidste krampetrækninger

Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor folk hepper på CO₂-fangst efter mange års forsinket og langsom klimahandling. Vi befinder os i det varmeste år i moderne tid, og der er kun seks år til mindst at få halveret de globale udledninger af drivhusgasser. Vi er ved at miste kontrollen over vores fremtid, de globale CO₂-udledninger stiger i takt med et voksende forbrug af fossile brændsler. Og det får mange til at drømme om et teknologisk fiks.

CO₂-fangst og -lagring ser også ud til at blive et af de store hovedtemaer på COP28-klimatopmødet i Dubai.

Den fossile industri og de olieproducerende lande er varme fortalere for CCS, og i de seneste mange årtier har olie- og gasindustrien indfanget CO₂, hvilket har været rentabelt, fordi den bliver brugt til at skyde ind i nedslidte olie- og gasfelter for at hive endnu flere fossile brændsler op ad undergrunden. Det er den fossile æras sidste krampetrækninger, men set i lyset af den accelererende klimaophedning ligner det en moderne tragedie.

Det er heldigvis ikke denne form for CO₂-anvendelse, som danske politikere lægger op til. For de vil have CO₂-fangst på den tunge industris skorstene, biomassekraftværker og affaldsanlæg. De tror, at disse CO₂-tunge sektorer er nødt til at have et rensningsanlæg for enden af skorstenen, fordi de er svære at fjerne udledningerne fra på anden vis. Men det er slet ikke sikkert.

Op imod 99 procent af Europas industri kan elektrificeres, og selv højtemperaturprocesser på op til 1.500-2.000 grader kan drives med grøn strøm. Og i USA har en innovativ cementfabrik vist, at man via elektrolyse kan fremstille højkvalitetscement i Aalborg Portland-klassen uden at bruge fossile brændsler.

Giver man fangst en fremtrædende rolle, er det udtryk for et nederlag

Tilhængerne af CO₂-fangst og -lagring er så forelskede i at fikse problemerne for enden af skorstenen, at de let ignorerer løsninger, der kan fjerne årsagerne tidligere i værdikædenDesuden har de en blind vinkel i forhold til muligheden for en massiv elektrificering af industrien. De bruger ofte Det Internationale Klimapanel som et angiveligt figenblad og siger, at IPPC har slået til lyd for CO₂-fangst som en nødvendig klimaløsning. Således også tænketanken CONCITO, for hvem CCS ligner en slags fetich.

»Teknologier, der fjerner CO₂ fra atmosfæren, såkaldt negative udledninger, kommer til at spille en vigtig rolle i klimakampen, hvis verden skal lykkes med at overholde Parisaftalen,« hævder CONCITO, der mener, at Danmark bør satse på meget mere CO₂-fangst og -lagring på meget kort tid.

Tænketanken har i flere år slået til lyd for en både-og-løsning, hvor en markant udbygning med vindkraft og solceller kombineres med en stærkere satsning på CCS. Og nu presser tænketanken på for endnu større ambitioner. Mange klimabekymrede borgere vil sikkert være til fals for den slags argumenter. Og de har måske hørt, at IPCC i seks ud af syv hovedscenarier slår til lyd for mere eller mindre CCS. Men i det mest ambitiøse 1,5-graders-scenarie fra IPCC spiller CCS ikke nogen rolle. Det er der gode grunde til.

IPPC anbefaler kraftigt, at man først reducerer på efterspørgselssiden: »Energieffektivitet er en kritisk strategi i en netto-nul-omstilling og kan fremme en ren elektrificering. At øge energieffektiviteten kan reducere behovet for materialer til den intensive energiforsyning, energilagring, CCU- og CCS-infrastruktur og kan begrænse behovet for at udvide kraftværker og transmissionsnettet,« fastslår IPPC. De tilføjer, at »CCU og CCS i større skala også vil udløse et ekstra materialebehov for at bygge den tilhørende infrastruktur og energi til at drifte dem, hvilket igen vil reducere den samlede materiale og energieffektivitet.«

I det mest ambitiøse klimascenario er det i højere grad naturbaserede løsninger som blandt andet skovrejsning og ekstra optag af kulstof i landbrugsjord og hav, der lægges vægt på, mens de teknologiske og kemiske tiltag spiller en mere marginal rolle.

IPPC’s rapporter udtrykker flere steder en betydelig skepsis over for CCS-teknologier, der betegnes som prækommercielle og svære at skalere op. IPPC siger klart, at »mere øjeblikkelige reduktioner i udledningerne begrænser behovet for CDR (at fjerne CO₂, red.)«.

Skåret ind til benet: Jo langsommere klimahandling, der leveres, og jo større udledning af drivhusgasser, desto mere øges behovet for CO₂-fangst i fremtiden.

Så når politikere og tænketanke begejstret slår til lyd for mere og hurtigere CO₂-fangst, er det udtryk for et nederlag. For ellers ville de presse langt hårdere på for de nødvendige energibesparelser og en accelereret udbygning med sol- og vindenergi, der hurtigere og billigere kan trænge de fossile brændsler ud af vores energisystem.

I stedet har de valgt en bleggrøn, lunken strategi, hvor man laver lidt af det hele og dermed ender med at blive ekstremt afhængig af CO₂-fangst som et teknologisk fiks.

Fangst vil øge Danmarks energiforbrug, når vi har brug for at reducere det

I Rådet for Grøn Omstilling har vi grundigt undersøgt de hidtidige internationale erfaringer med CO₂-fangst på punktkilder, og de er ret nedslående. Ingen af anlæggene kan over længere tid nå op på de fangstrater på 85-95 procent, som Energistyrelsen regner med. De ligger snarere nede på 65-75 procent, og de er endnu lavere, når man medtager nedetid, CO₂-effekt ved transport og lagring med videre. Klimaeffekten er altså meget lavere, end tilhængerne postulerer.

Et andet alvorligt problem er, at CO₂-fangstanlæg typisk øger energiforbruget på værkerne med 13-44 procent. Det udløser en højere energiregning, og det er ikke en gratis frokost. Det vil gøre det dyrere at producere i Danmark, og højere energiregninger ender hos forbrugerne. CO₂-fangst vil øge Danmarks energiforbrug i stedet for at reducere det.

53 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug er stadig fossile brændsler, så bruges der mere energi på CCS, vil det alt lige gå langsommere med at udfase de fossile brændsler i resten af samfundet.

Endelig er den store satsning på CO₂-fangst i strid med klimalovens krav om, at vi bør vælge de mest omkostningseffektive løsninger. Det vil være billigere, bedre og give større klimaeffekt på den korte bane, hvis staten i de næste få år investerer meget mere i energieffektiviseringer, ren vedvarende energi, varmepumper, en hurtig udbygning af elnettet, en systemisk transformation med elektrificering af alle sektorer og øget skovrejsning. Det vil langt hurtigere og med større sikkerhed reducere forbruget af fossile brændsler og nedbringe Danmarks CO₂-udledninger.

Også derfor anbefaler vi, at regeringen udskyder de planlagte CCS-udbud i 2024-25 og holder en CCS-tænkepause indtil 2030. I mellemtiden bør man satse på de grønne teknologier, der allerede virker, i stedet for at satse hele butikken på en umoden og prækommerciel teknologi som CO₂-fangst på punktkilder.

Debatindlægget er skrevet af direktør Bjarke Møller og blev bragt i Information den 10. november 2023

By |2023-12-14T13:36:52+01:0010. november 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Høringssvar: EU-strategi for CO2-fangst og -lagringsteknologier

Rådet for Grøn Omstilling insisterer på, at emissionsreduktioner bør have højeste prioritet i EU’s klimapolitik, men anerkender at teknologierne kan være nødvendige i CO2-reduktionen på visse områder. Men det vil kræve skærpede EU-krav og de rigtige incitamenter for ikke at gå på kompromis med den grønne omstilling.

Derfor anbefaler vi:

Fokus på emissionsreduktioner

RGO mener, at man bør prioritere her-og-nu reduktioner samt et yderligere fokus på at reducere de ‘hard-to-abate’ emissioner, da det vil reducere det fremtidige behov for CO2-fangst og –lagring. Ellers kan man risikere at bygge overdimensioneret CCS-infrastruktur, som kan skabe et teknologisk lock-in i produkter og produktionsprocesser med høje udledninger af drivhusgasser.

RGO mener, at anvendelsen af CO2-fangst og –lagring kun bør overvejes i de sektorer, der har aller sværest ved at reducere deres udledninger såsom stål- og cementindustrierne samt til reduktion af CO2-koncentrationen i atmosfæren.

Skærpet og udvidet lovgivning

RGO mener, at fokus bør være på overordnede regulatoriske rammer, som bedst sikrer en omkostningseffektiv og klimavenlig kombination af emissionsreduktioner, CO2-fangst og negative emissioner. Her er det helt afgørende at udvide EU’s kvotehandelssystem (ETS) til også at inkludere landbrugssektoren og de resterende emissioner uden for det eksisterende system. Desuden skal der oprettes en robust certificeringsordning for negative emissioner baseret på BECCS og DACCS.

RGO mener, at kvoterne til naturlig kulstoflagring bør være strengt reguleret og i begrænsede mængder, da det er svært og dyrt at monitorere samtidig med, at det kan være problematisk at sikre additionalitet. Derudover er naturlig kulstoflagring ikke permanent, så negative emissioner bør ikke gælde for midlertidig og reversibel oplagring i f.eks. skove og på landbrugsjord. Naturlig kulstoflagring bør kun agere som supplement til andre reduktionsstrategier.

Økonomisk ansvar

RGO mener, at omkostningerne vedrørende CO2-fangstteknologierne bør placeres ved den private industrielle energisektor og lagringsoperatørerne til fulde. Offentlig statsstøtte bør minimeres, da det ellers kan forsinke eller forhindre forskningen, udviklingen og udrulning af vedvarende teknologier.

Find vores fulde høringssvar (på engelsk) forneden.

By |2024-01-23T16:36:48+01:0025. september 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

#BuildBetterLives: Rådet for Grøn Omstilling er med i kampen for bedre boliger

I et samlet opråb fra europæiske social- og miljøorganisationer understreges behovet for et ambitiøst og socialt afbalanceret Bygningsdirektiv (Energy Performance of Buildings Directive – EPBD). Fællesudtalelsen, med overskriften “Better buildings today, for better lives tomorrow” bliver lanceret i dag den 29. august med en Twitterstorm under hashtagget #BuildBetterLives i optakten til de aktuelle trilogdiskussioner mellem EU’s Ministerråd, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Europas bygninger er en central del af EU’s energiproblematik. Europæiske bygninger står for 40% af EU’s samlede energiforbrug, og 75% af disse bygninger er i dag energiineffektive, hvilket sætter millioner af europæere i en udfordrende situation pga. stigende energiudgifter til fossil opvarmning.

Better buildings today, for better lives tomorrow” betyder:

  • Energipotentialet i vores boliger og bygninger skal maksimeres. Dette kan opnås ved at kombinere isolering med installation af grøn opvarmning, hvilket vil medføre energibesparelser og sænke klimabelastningen.
  • Rimelig og tilstrækkelig støtte til de mest sårbare og lavindkomsthusstande. Design af finansielle ordninger til energirenovering og varmepumper for udsatte borgere uden for områder udpeget til kollektiv varmeforsyning. Derudover bør medlemslande sænke omkostningerne ved indgåelse af lån og ydelse af statsgarantier.
  • EU bør støtte beslutningstagere på national og lokal plan, og forberede dem på energiudfordringerne. Med en køreplan der er i overensstemmelse med Paris Aftalen, vil regeringer, såvel som regionale og lokale myndigheder, have de nødvendige forudsætninger for at kunne levere på fremtidens energiinfrastruktur, energieffektive boliger, udfasningen af fossile brændsler og fremme grøn beskæftigelse i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, energifælleskaber, fagforeninger og finanssektoren.

Rådet for Grøn Omstilling mener derudover, at det er essentielt, at EPBD har et klart fokus på at mindske klimaaftrykket fra byggematerialer, især den indlejrede CO2, der stammer fra materialer som beton og stål. Med en stigende andel af byggeriets klimaaftryk fra indlejret CO2 er det nødvendigt med et klart politisk rammeværk, der adresserer dette problem.

Rådet for Grøn Omstilling støtter fuldt ud dette initiativ som et naturligt led i vores løbende arbejde for et grønnere Europa. Vi er forpligtede til at fortsætte vores dialog med beslutningstagere i Bruxelles og at formidle vigtig grøn viden, mens vi skaber forandring både i Danmark og i hele EU.

By |2023-08-29T08:38:58+01:0029. august 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Opråb fra samlet NGO-kreds: Akut brug for handling fra regeringen, hvis 2025-klimamål skal nås

Dette debatindlæg blev udgivet 22. juni 2023 på Altinget.dk

Det er godt, men også på høje tid, at klimaminister Lars Aagaard har bebudet politiske forhandlinger her inden sommerferien for at finde nye klimatiltag. For tiden er ved at løbe ud, og det bliver sværere og sværere at pege på virkemidler, der kan nås og vil have effekt i 2025, skriver NGO-aktører.

Danmark har i Klimaloven ikke alene et klimamål om 70% reduktion i 2030, men også et lovfæstet mål om en reduktion på 50-54% i 2025.

Baggrunden for at indføje et 2025-mål, var at undgå den værste klimahockeystav, og Klimarådet rådgav dengang, at 50% måske nok ville være det mest omkostningseffektive, men 54% var det mest rigtige for klimaet, hvis Danmark skal yde sit for at holde Paris-aftalen

Overdreven optimisme

Siden er klimakrisen forværret, det globale CO2-budget formindsket, og Danmark er ikke kommet så hurtigt fra start, som vi burde, så 54% burde være et absolut minimum for et land som Danmark.

Ikke desto mindre er det åbenlyst, at den tidligere regering og også den nuværende styrer efter de 50% som tilstrækkeligt succeskriterium. Nu viser det sig så, at vi ikke engang er på vej mod dette mål.

Godt nok viste Klimafremskrivningen fra april, at vi kun ville være 0,2 millioner ton fra de 50% i 2025. Men en gennemgang af Klimafremskrivningen viste hurtigt, at det var overdrevent optimistisk.

LÆS OGSÅ: Klimarådet revser regeringens beregninger: Mangler mange flere CO2-reduktioner for at nå klimamål 

Det påviste vi fra 92-gruppen, allerede da Klimafremskrivningen kom, og siden har CONCITO, ved en grundig gennemgang vist, at mankoen til de 50% nærmere er 2,4 millioner ton CO2e, svarende til at vi kun når 47% i 2025. 

Senest er Klimarådet så kommet frem til samme konklusion: At reduktionsbehovet for 2025-målet med god sandsynlighed er over 2 millioner ton CO2e, og som Klimarådets formand Peter Møllgaard udtalte:

”Det er en meget væsentlig forskel. Vi vidste godt i forvejen, at regeringen har travlt, hvis den skal opfylde 2025-målet, men nu må vi sige, at regeringen altså har rigtig, rigtig travlt, hvis den vil have sikkerhed for at nå målet.”

Politisk handling nu!

Ind til nu har regeringen og klimaminister Lars Aagaard peget på at øget iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel skal lukke hullet. Men som en enigt kor af eksperter, senest på en eksperthøring på Christiansborg den 13. juni, har påvist, er det en rigtig dårlig ide.

Så kort sagt: Det haster i den grad med nye tiltag, hvis vi skal nå et tilstrækkeligt klimamål i 2025

Troels Dam Christensen, Helene Hagel, Frederik Sandby m.fl. 

Øget brug af biobrændstoffer leder med stor sandsynlighed til et meget begrænset eller ligefrem negativt resultat for klimaet, samtidig med at det lægger massivt pres på andre hensyn som fødevareforsyning og fører til ødelæggelse af natur og fældning af skov inklusiv regnskov.

Øget brug af biobrændstoffer bidrager heller ikke til den nødvendige omstilling af den danske vejtransport til eldrift, tværtimod.

Så kort sagt: Det haster i den grad med nye tiltag, hvis vi skal nå et tilstrækkeligt klimamål i 2025. Derfor er det godt, men også på høje tid, at klimaminister Lars Aagaard har bebudet politiske forhandlinger her inden sommerferien for at finde nye tiltag.

For tiden er ved at løbe ud, og det bliver sværere og sværere at pege på virkemidler, der kan nås og vil have effekt i 2025. Ikke desto mindre har både Klimarådet, CONCITO og vi fra 92-gruppen peget på en række virkemidler, som regeringen og Folketinget kan anvende.

Vi kom fra en lang række organisationer i 92-gruppen allerede i april med en akut-pakke af mulige tiltag, der tilsammen kan bringe os ikke bare på kurs mod de 50%, men også til de mindst 54% i 2025.  

Så der er muligheder, vi behøver blot politisk handling. Nu!  

Se 92-gruppens forslag til en akut-pakke for at nå 2025-målet her.

Afsendere af dette debatindlæg: Troels Dam Christensen, Sekretariatsleder, 92-gruppen, Helene Hagel, Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark, Frederik Sandby, Sekretariatsleder, Klimabevægelsen, Daniel Hauberg, Klima- og landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Julie Bangsgaard Abrahams, Rådgiver Energi & Klima, Rådet for Grøn Omstilling, Gunnar Boye Olesen, Politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Gry Bossen, Teamleder af Politik og Engagement, Verdens Skove, John Nordbo, Senior klimarådgiver, CARE Danmark, Katrine Ehnhuus, Rådgiver bæredygtig finans, Mellemfolkeligt Samvirke, Elise Sydendal, Klimaaktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mads Busck, Politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark, Kjeld A. Larsen, Næstformand, Rådet for bæredygtig trafik, Jacob Bjelskov Jørgensen, Politisk rådgiver, Nyt Europa, Esben Sloth, Kampagne- og programchef, World Animal Protection Danmark, Morten Nielsen, Kampagne og policy, Global Aktion, Janice G Førde, Forkvinde, KULU

By |2023-06-23T07:08:19+01:0023. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Der er flere grønne frugter på træet – men virksomhederne mangler hjælp til at høste dem


En survey fra SMV Danmark viser, at mere end 2 ud af 3 virksomheder oplever barrierer i forhold til at energieffektivisere. Virksomhederne peger bl.a. på manglende viden og kompetencer som bump på vejen mod et lavere energiforbrug. Samme konklusion når Energistyrelsens Grøn Industrianalyse frem til.

Det er ærgerligt. For potentialerne er store. De er endda økonomisk rentable. Ifølge en undersøgelse kan produktionsvirksomhederne skære knap en femtedel af energiforbruget gennem investeringer, der alle her en tilbagebetalingstid på mindre end ti år. 

Sparede energiudgifter stryger direkte ind på virksomhedernes bundlinjer. Og med førnævnte rentable investeringer kan virksomhederne skære 10 pct. svarende til tre mia. kr. af deres samlede energiudgifter i 2030, viser nye, endnu ikke offentliggjorte tal fra konsulenterne Viegand Maagøe. 

Energieffektivitet er afgørende for store virksomheder i hård, global konkurrence. Især i en energikrisetid styrker høj energieffektivitet den danske konkurrenceevne, når produktionsomkostningerne er lavere end hos udenlandske, mindre effektive konkurrenter. Nationalbanken regnede sig tilbage i 2014 frem til, at en førerposition i dansk industri på energieffektivitet gav en fordel i lønkonkurrenceevnen på ca. 9 pct. svarende til en lønbesparelse på 27 kr. pr. time.                                         

Også i mindre virksomheder og butikker er energieffektivitet afgørende. Et lavt energiforbrug er et stærkt værn mod energipriser på himmelflugt. Det er desværre langt fra utænkeligt, at vi til næste vinter havner i en ny energikrise. Her kan energieffektivitet afbøde effekten, så vi forhåbentlig kan afværge nye rekorder i konkurser, lukninger af lokale Brugserrestauranten i Korsør, bageren i Glumsø og alt for mange andre. 

Så hvordan får vi banet vejen for de nødvendige investeringer? Staten har allerede stillet finansiering til rådighed – men der mangler et led i kæden mellem grønne ambitioner og resultater: Viden.

Udvid muligheden for statsstøtte 
Omdrejningspunktet i de seneste to regeringers ambitioner for den grønne omstilling af erhvervslivet er den såkaldte Erhvervspulje. Her kan virksomhederne søge om økonomisk støtte til deres individuelle klimatiltag. Puljen er grundlæggende et godt redskab – men den har behov for en ekstra dimension. For i dag er det ikke muligt at få tilskud til rådgivning og forundersøgelser, som ikke er bundet op på en egentlig investering. Det er ikke hensigtsmæssigt. Gennem puljen bør virksomheder i hele Danmark kunne få støtte til at gennemgå sine processer og lægge en samlet plan for energieffektivisering og grøn omstilling. For de bedste resultater kommer gennem en grundig, holistisk tilgang til energisparepotentialet snarere end en spredt ad hoc-tilgang. Særligt for små og mellemstore virksomheder kan den øvelse kræve assistance udefra.

Erfaringen fra andre ordninger peger desuden på, at tilskud og rådgivning i kombination kan være et meget effektivt virkemiddel. Evalueringer har også vist, at rådgivning er et virkemiddel, som i høj grad baner vejen for investeringer, som ikke var blevet til noget uden rådgivning. 

Bolden ligger hos politikerne
”Uden virksomhederne når vi ikke de 70 procent.” Så klar var meldingen fra daværende klimaminister Dan Jørgensen, da han tilbage i 2019 indledte forhandlingerne om en klimalov. Da loven landede nogle måneder senere, blev det i lovteksten bl.a. slået fast, at ”dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles” på trods af kravene om grøn omstilling.

Det er en stor opgave, virksomhederne står overfor. Overgangen fra fossil til vedvarende energi i virksomhederne kan være en dyr og besværlig proces. Til gengæld er den en gevinst for ikke bare klimaet og den enkelte virksomhed, men også for dansk eksport og økonomi generelt. 

Staten bør derfor hjælpe med at stille de nødvendige værktøjer til rådighed for virksomhederne. Vores forslag om at udvide mulighederne i Erhvervspuljen er ganske gratis. Det kan holdes inden for puljens eksisterende økonomiske ramme. 

Dermed er bolden kastet. Forhåbentlig er forligskredsen bag energiaftalen på Christiansborg klar til at gribe den, så vi kan få sat endnu mere skub i den grønne omstilling af erhvervslivet. 

Debatindlægget er skrevet af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, samt SMVdanmark, Landdistrikternes Fællesråd, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, IDA og CONCITO. Debatindlægget er også bragt i Børsen d. 16. juni 2023.

By |2023-06-19T10:32:22+01:0019. juni 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Brug for gennemsigtighed og kontrol med kemikalier i vores produkter

I dag reguleres kemikalier i EU under den såkaldte REACH-forordning. Denne lovgivning, som blev vedtaget i 2006, er desværre mangelfuld og er nu ved at blive revideret. Det er dog ikke tilstrækkeligt udelukkende at lade REACH regulere kemikalier – slet ikke set i lyset af de kemikaliekriser vi står overfor. En anden lovgivning kan nemlig også gøre en stor forskel. Det er Ecodesign for Sustainable Product Regulation (ESPR) (Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter).

En række NGO’er, herunder Rådet for Grøn Omstilling, har nu adresseret problemet til ENVI Komiteen i Europa-Parlamentet. I et fælles brev beskriver de behovet for, at ESPR-lovgivningen sikrer, at der er gennemsigtighed og kontrol med stoffer i de produkter, som vil blive reguleret herunder.

Ifølge Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, har vi slet ikke styr på hvilke og hvor mange skadelige kemikalier, mennesker og miljø udsættes for. 

”Forbrugerne bør ikke udsættes for skadelige kemikalier, der fx kan forårsage kræft, forringe vores reproduktionssystem eller hæmme fertiliteten, ligesom disse stoffer ikke må ende i vores miljø. Desværre har vi for længst overskredet den planetære grænse for forurening med kemikalier. Der er hårdt brug for gennemsigtighed og kontrol med kemikalier i vores produkter. Det kan EU’s kommende ESPR-lovgivning være med til at sikre,” siger hun.

Formålet med ESPR er at sætte nye og mere ambitiøse krav til produkters klimaaftryk og pålægge virksomheder at stille information om deres produkters klimaaftryk til rådighed for os forbrugere, herunder bl.a. forventet levetid og reparationsmuligheder. 

Mere om ESPR

Ecodesign for Sustainable Product Regulation (ESPR) hedder på dansk Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR). Den foreligger som udkast fra Kommissionen og er under forhandling. Kommissionen forventer at kunne forberede og vedtage op til 18 nye delegerede retsakter mellem 2024 og 2027 og 12 nye delegerede retsakter mellem 2028 og 2030. En delegeret retsakt er lovgivning vedtaget af Kommissionen, som vil fastsætte kravene til miljøvenligt design og information for en specifik produktkategori. Tanken er, at de delegerede retsakter på produktniveau muliggør, at gennemførelsen af ​​krav og tiltag i den nye forordning bliver skræddersyet til specifikke produktgrupper, afhængigt af hver enkelt sektors særlige forhold. Produkter, der er omfattet af de delegerede retsakter, må kun markedsføres i EU, hvis de opfylder disse krav.

By |2023-11-23T14:50:55+01:0013. juni 2023|Nyhed|0 Kommentarer

Skal vi løse klima-, energi- og forsyningskriserne, skal vi spare på energien nu!

Af Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i Energi & Klima, Rådet for Grøn Omstilling

Danmark og resten af EU har befundet sig i en dyb energi- og forsyningskrise, siden Rusland invaderede Ukraine. Alle EU-lande har været under et historisk hårdt pres for at fylde gaslagrene op og sikre alternativer til samfundets energiforsyninger. Derfor har EU-landene i løbet af 2022 forsøgt at sætte ekstra fart i udbygningen af sol- og vindenergi, og aldrig før har der været installeret så mange varmepumper. 
  
Men selv med en hurtigere udrulning af vind- og solenergi, vil den samlede ligning ikke gå op uden markante energieffektiviseringer. Hvis der ikke spares på energien, vil omkostningerne til den grønne omstilling forøges betydeligt på grund af et meget højt energiforbrug. Det hurtigste og mest omkostningseffektive svar på krisen er at spare på energien og vil desuden sænke Danmarks CO2-udledninger, fordi forbruget af fossile brændsler vil falde. I 2022 udgjorde olie, naturgas og kul knap 53 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug og stod for udledninger på 29 millioner tons CO2e. Der er derfor stadig behov for at reducere energiforbruget – både for klimaet og forsyningssikkerhedens skyld.

Den danske indsats er utilstrækkelig
Den danske indsats for at sikre energibesparelser er dog stadig helt utilstrækkelig, og regeringen ser ikke ud til at ville samle stafetten op foreløbig, selvom energieffektiviseringer kan være med til at løse både klima-, energi- og forsyningskriserne.Regeringen stemte den 16. maj imod Enhedslistens forslag til en national strategi for energieffektivisering med timing som begrundelsen. 

Vi har ikke tid til at vente. Derfor fremlægger vi i Rådet for Grøn Omstilling vores eget bud på en national handleplan for energieffektivisering, som vi håber, at regeringen og mange andre vil finde inspiration i.

Rådet for Grøn Omstillings hovedanbefalinger til en national handlingsplan er:

  • Regeringen bør inden for de næste fire måneder fremlægge en ambitiøs handleplan for energieffektiviseringer, der kan bane vej for en bred politisk aftale inden udgangen af oktober 2023. 
  • Danmark bør sætte markant højere mål for energieffektivisering end EU, og spare mindst 23 pct. af energien i 2030 ift. 2019. 
  • Den danske CO2-afgift – inklusive EU´s kvotepris – bør hæves til 1500 kr./ton CO2e i 2030 for at hæve de økonomiske incitamenter til at spare på den fossile energi.
  • Sæt fart på elektrificeringen af transporten, opvarmning og industrien, da det over tid kan sænke energiforbruget med op til 40 pct.
  • Indfør forbud mod salg af nye fossilbiler fra 2025 og udfas alle olie- og gasfyr.
  • Lemp anlægsloftet for kommuner og regioner, og stil samtidig krav om, at mindst 4 pct. af de offentlige bygninger skal energirenoveres hvert år.
  • Indfør krav om energiforbedringer i bygninger, så de laveste energiklasser mindst løftes en klasse op inden salg.

Læs hele RGO’s handleplan for energieffektivisering i Danmark nederst på siden.

By |2024-01-23T16:31:01+01:0023. maj 2023|Debatindlæg|0 Kommentarer

Bål i børnehaven skal være til særlige anledninger

Af Mollie Nørregaard Fenger

Gløderne knitrer, flammerne danser, og snobrødene bages hen over bålet under den overdækkede hytte. Denne udeaktivitet er normal for mange daginstitutioner landet rundt. Hensigten er at samle børnene om noget fælles og hyggeligt på legepladsen. Men hvad mange institutioner, pædagoger og forældre måske ikke tænker over, er, at bålrøg kan skade. 

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Rådet for Grøn Omstilling, er bålaktivitet en væsentlig og sundhedsskadelig forureningskilde i 28 ud af 30 undersøgte daginstitutioner. Som så mange andre vuggestuer og børnehaver laver disse bål op til flere gange om ugen. Men når der laves bål, dannes en røg, der indeholder partikler, høje mængder af giftig sod og kræftfremkaldende og hormonforstyrrende tjærestoffer og gasser. Børn tæt på bål kan indånde mange flere partikler, end hvis de stod midt på landets mest trafikerede vej i myldretiden. Institutionerne samler dermed børnene om sundhedsskadelig røg, der kan få alvorlige konsekvenser for både børnenes og medarbejdernes helbred. 

Bålrøg er værre end cigaretrøg 

Ifølge Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, er det værre at tænde et bål end en cigaret i nærheden af børnene. 

”Det er dybt paradoksalt, at man i stigende grad sætter børnene omkring et bål. Et bål frigiver de samme sundhedsskadelige stoffer, som der frigives ved rygning, bare i meget højere koncentrationer. Så det er langt værre at tænde et bål, end hvis pædagogerne gik og røg omkring børnene på legepladsen.” 

Når Kåre Press-Kristensen har været ude med sin partikelmåler hos institutionerne, har han målt forureningen omkring bålet. Selv ved en afstand længere væk end der, hvor børnene sidder, indeholder luften over 500.000 ultrafine partikler pr. cm3. Det er den maksimale koncentration, man kan måle med partikelmåleren. Til sammenligning er koncentrationen ca. 15.000 partikler pr. cm3 på landets mest forurenede vej i København, H.C. Andersens Boulevard, i myldretiden.

Bålrøgen er særlig skadelig for børn med en luftvejssygdom som astma, og det lider netop hvert femte førskolebarn af. 

”Et barn, der blot sidder en time ved et bål, kan let indånde mere af det kræftfremkaldende stof benzen, end et barn gør på en hel uge fra vejtrafik i København. Og hvis et barn med astma flere gange om ugen er tæt på et bål, så øges dets risiko for at få vejrtræknings- og lungeproblemer.”

Bål skal gemmes til særlige anledninger 

I undersøgelsen er daginstitutionerne blev spurgt om, hvor ofte de laver bål. Og her varierer svaret fra sjældent/sporadisk til ofte/flere gange om ugen. Kåre Press-Kristensen mener, at institutionerne kun sjældent bør bruge bål. Røgen er ikke kun farlig for børnene. Den forringer også luftkvaliteten for beboerne i de omkringliggende huse – for ikke at glemme medarbejderne. 

”Medarbejderne er jo også udsat for de farlige stoffer. Så hvis man virkelig skal lave en bålaktivitet, så gør det ved helt særlige anledninger som Sankt Hans og sensommerfesten. På den måde skåner man børn og voksne til hverdag, men lader dem samtidig få en båloplevelse en gang imellem,” siger han og fortsætter: ”Vi holder jo heller ikke nytårsaften med fyrværkeri flere gange om ugen.”  

En institution, der vil lave bål ofte, kan udskifte den klassiske bålplads med et gas-bålfad. 

”Med et gas-bålfad er der næsten ingen partikelforurening, hvis man undlader at lave mad over bålet, og det udleder kun få andre sundhedsskadelige stoffer. Det forbrænder meget renere, og man bevarer stadig den samme bålhygge. Hvis man insisterer på indimellem at have et normalt bål, skal det flyttes ud af bålhytten, som typisk bare koncentrerer røgen omkring børnene,” siger han.  

Der mangler oplysninger  

Han påpeger, at mange institutioner ikke er bevidste om sundhedsrisikoen ved bål.

”Selvfølgelig laver ingen pædagoger bål for at skade børnene. Men det overrasker mig alligevel, at man fortsat laver bål i daginstitutioner. Rygning er jo forbudt. Hvad enten det er tobak eller træ, du brænder af, så frigiver det jo skadelig røg. Der er akut behov for at give institutionerne grundig oplysning om, hvor helbredsskadende bålrøg er.”

Ansvaret ligger ifølge Kåre Press-Kristensen bl.a. hos kommunerne. De skal først og fremmest sikre, at de ansatte i kommunale institutioner har lavet en lovpligtig kemisk risikovurdering i tilknytning til deres APV, hvis de ofte laver bål. Det er et lovkrav, hvis man arbejder med noget, der udvikler kræftfremkaldende stoffer. 

”Så kommunerne bør oplyse om, at bålrøg er sundhedsskadeligt. Det er institutionsledernes ansvar at handle på det, mens kommunens ansvar er at bidrage med oplysning om helbredsskader fra bål. På den måde har de både et ansvar for børnene og medarbejderne, og det håber jeg, de vil tage på sig snarest.”

Mollie Nørregaard Fenger er ved at tage en kandidat i journalistik på Syddansk Universitet og arbejder som kommunikationsstudent hos Rådet for Grøn Omstilling. Artiklen er tidligere blevet bragt i Magasinet Grøn Omstilling. 


Indeklimaprojektet

Undersøgelsen af bålaktivitet i institutioner er en del af et større projekt om indeklima i daginstitutioner. Her har Rådet for Grøn Omstilling målt på niveauet af udvalgte skadelige kemikalier, CO2, støj, radon og partikler. Man har undersøgt 30 institutioner fordelt på syv danske kommuner.  Undersøgelsen er finansieret af Realdania.

Læs mere om undersøgelsen og find resultater og anbefalinger her.

By |2023-09-08T14:19:57+01:0027. april 2023|Artikel|0 Kommentarer
Go to Top