Det er for tidligt at planlægge infrastruktur for transport af rørført CO2

Det er alt for tidligt at begynde at planlægge en national infrastruktur for rørført transport af CO2 i Danmark. Planerne om at etablere en samlet værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring hviler på en forestilling om, at det vil være en blandt flere vigtige klimaløsninger. Men der er grund til at stoppe op og lave en grundigere tænkepause, inden der bindes betydelige økonomiske og administrative ressourcer på at udvikle denne carbon-værdikæde.

Derfor har Rådet for Grøn Omstilling skrevet et høringssvar, hvori vi anbefaler, at lovforslaget sættes på pause indtil 2030, så der er tid til at lave en grundig evaluering af erfaringerne fra Ørsteds CCS-anlæg og til at vurdere, om de internationale erfaringer med CCS og etablering af en større infrastruktur er en økonomisk bæredygtig og omkostningseffektiv vej sammenlignet med investeringer i og opskalering af andre grønne teknologier.

Rådet for Grøn Omstilling er generelt skeptisk overfor ideen om allerede nu at åbne op for etableringen af en national infrastruktur for CO2-transport via rør. Det kan føre til et carbon lock-in, der bl.a. kan gøre det ekstra attraktivt for kraftvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, cementfabrikker og andre industrivirksomheder at investere i CO2-fangst anlæg, selv hvor der findes mere klimaeffektive grønne teknologier, som kunne få en langt større klimaeffekt og bidrage til en hurtigere nedbringelse af luftforureningen.

By |2024-01-26T13:57:30+01:0018. januar 2024|Høringssvar|0 Kommentarer

Rørført transport af CO2

Høringssvar til lov om rørført transport af CO2

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

Vi mener generelt, at det er alt for tidligt at begynde at planlægge en national infrastruktur for rørført transport af CO2 i Danmark og at binde økonomiske og administrative ressourcer i at transportere store mængder CO2 gennem rør på tværs over landet. Rådet for Grøn Omstilling har en række grunde til at anbefale, at lovforslaget ikke tiltrædes.

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at der allerede findes et udviklet CCS-marked i Danmark, men det er alt for præmaturt at konkludere dette. Der findes en række demonstrations- og pilotprojekter, erhvervsinitiativer, men der findes ikke et reelt marked eller en samlet værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring. Det kan tage mange år, før dette har en realistisk mulighed for at blive til virkelighed.

Det hævdes, at lovforslaget ikke har direkte klimamæssige eller miljømæssige konsekvenser, men selve anlægget af en stor infrastruktur med rørføring af CO2 vil have en negativ klimaeffekt under anlæg, det vil lægge beslag på betydelige naturarealer, og der må påses en negativ effekt for klima og miljø under anlæg. Der er et ekstra energi- og materialeforbrug forbundet med anlæg af en ny CO2-infrastruktur, som bør tages med i vurderingen. Eller som Rambøll har konkluderet i et notat for Energistyrelsen: Planen for udbuddet med geologisk lagring af drivhusgasemissioner vil ”i sig selv indebære et energiforbrug og CO2-udslip. Materialer, anlægsarbejde, transport og pumper i drift og senere dekommissionering af anlæggene vil direkte og indirekte lede til udledning af drivhusgasudledninger.”

Der må også forventes, at lovforslaget kan lægge større beslag på forvaltningens tid og ressourcer. Dette anerkendes også i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger vil blive forøget af den foreslåede regulatoriske rammesætning af dansk CO2-infrastruktur. Varetagelsen af medfølgende tilsyn af den udvidede CO2-infrastruktur vil tillige medføre øgede omkostninger, da tilsynskompetencen foreslås tildelt til Energistyrelsen. Disse ekstra sagsomkostninger bør ideelt set betales af de operatører og konsortier, der ønsker at etablere en CO2-infrastruktur, så de skal dække de fulde omkostninger ved etableringen, og derfor får ekstra incitamenter til at foretage omkostningseffektive løsninger. Men der er en ekstra risiko i denne proces: At myndighedernes begrænsede administrative ressourcer i større omfang vil blive brugt til at sagsbehandle nye projekter om CO2-infrastruktur, hvor de administrative ressourcer kunne være anvendt langt mere effektivt på at sikre en hurtigere sagsbehandling for anlæg af solcelleanlæg, vindmøller, industrielle varmepumper og en nødvendig udbygning af Danmarks nedslidte elnet. Det er langt vigtigere at få accelereret omstillingen til et vedvarende energisystem og at få elektrificeret mest mulig af samfundet, så elektronerne kan transporteres hurtigere, end at bruge de begrænsede ressourcer på at fremme en fremtidig molekyletransport, som måske slet ikke vil være omkostningseffektiv eller rentabel på markedsvilkår, endsige hjælpsom i forhold til at nå Danmarks klimamål.

I lovforslaget lægges der op til, at der kan laves eksproprieringer for at fremme rørføringen over land, og dette kan også lægge beslag på betydelige administrative og økonomiske ressourcer, der bedre kunne være anvendt på andre og mere klimaeffektive formål. Det må f.eks. forventes, at der også kan komme lokale protester mod mere CO2-infrastruktur, transport og lagring, som man allerede har set det i Havnsø kommune, hvor lokale borgere føler sig utrygge ved, at der kan komme lækage fra CO2-lagre i undergrunden.

Vi noterer, at lovforslaget garanterer, at der bliver lavet VVM-undersøgelser ifm. etablering af rørledninger, og det er godt. Men der bør også sikres skærpede sikkerhedsforanstaltninger under drift og ved transporten af CO2 med rør over land. Man bør i videst mulige omfang undgå rørføring i bynære områder. Der har været enkelte tilfælde af læk fra CO2-rørledninger i udlandet, og i høje koncentrationer er CO2 farlig for borgere og miljø i lokalområdet, samt det kan føre til ekstra udledning af CO2 til atmosfæren. Derfor er det vigtigt, at der også afsættes de fornødne ressourcer til at føre tilsyn med operatører af rørledningerne, samt at operatørerne får pligt til øjeblikkelig at advare lokale borgere og myndigheder ved læk på rørledninger.

I lovforslaget § 29, stk. 1, 1. pkt. er det foreslået, at man ved afgørelser i henhold til § 28 erstatter repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsrådet, så de udskiftes med et 1 medlem med særlig sagkundskab inden for etablering og drift af gastransporterende rørledninger og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for miljø.

Rådet for Grøn Omstilling er enig i, at det er en god ide. Det er vigtigt, at den korrekte sagkundskab tages med på råd ved behandling af klagesager over afgørelser vedrørende rørledningsanlæg til transport af CO2.

Generelle bemærkninger til lovforslaget:

Rådet for Grøn Omstilling er generelt skeptisk overfor ideen om allerede nu at åbne op for etableringen af en national infrastruktur for CO2-transport via rør. Det kan føre til et carbon lock-in, der bl.a. kan gøre det ekstra attraktivt for kraftvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, cementfabrikker og andre industrivirksomheder at investere i CO2-fangst anlæg, selv hvor der findes mere klimaeffektive grønne teknologier, som kunne få en langt større klimaeffekt og bidrage til en hurtigere nedbringelse af luftforureningen.

De hidtidige internationale erfaringer med CO2-fangst giver ikke anledning til at tro, at der vil ske den store opskalering i de næste 10 år, som kan gøre det økonomisk attraktivt eller klimamæssigt meningsfuldt at fange CO2 på punktkilder for derefter at transportere CO2´en over store afstande og lagre den i undergrunden.

Der er mange forskellige teknologiske former for CO2-fangst under udvikling rundt omkring i verden, men CO2-fangst på biomasseanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, cementfabrikker og den energikrævende industri er stadig meget umoden og har været svær at skalere op på en omkostningseffektiv måde. De internationale CCS-erfaringer har indtil nu været ret nedslående i forhold til CO2-fangst i industrien og på kraftværker.

Vi er klar over, at Det Internationale Energiagentur og andre aktører som bl.a. Global CCS Institute stadig er fortalere for CO2-fangst, men vi noterer samtidig, at chefen for IEA, Fatih Birol, er begyndt at nedtone forventningerne til, hvor meget CCS der kommer i de kommende år. Ved lanceringen af World Energy Outlook i oktober, sagde han således, at ”CCS har været historien om en stor skuffelse.”

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at staten udskyder de planlagte udbud for CO2-fangst, transport og lagring i 2024 og 2025. Det er vores vurdering, at det vil være meget bedre at tage en tænkepause. Se også vores udførlige notat om samme emne.

Staten løber en stor risiko for skatteborgernes penge, hvis man binder store offentlige midler på at udvikle en samlet værdikæde med statsstøttede CO2-fangstanlæg, rørført transport og lagring. Og man risikerer samtidig at binde betydelige administrative ressourcer i at virkeliggøre dette projekt, som med langt større og hurtigere klimaeffekt kunne være brugt på andre grønne teknologier.

Vi noterer, at det foreliggende lovforslag om rørført transport af CO2 ikke giver direkte adgang til at give statsstøtte til rørføringen, da denne påtænkes overladt til operatørerne, som selv skal skaffe sig finansiering til anlæg af infrastrukturen. Hvis der laves en CO2-infrastruktur, bør den fulde regning dækkes af forurenerne, så de får incitamenter til også at nedbringe deres forurening eller at overveje omkostningseffektive alternativer til at lave CO2-fangst, transport og lagring. Enhver form for statsstøtte til CO2-fangst, transport og lagring bør undgås. Det vil være langt bedre at indføre en højere CO2-afgift, der kan give markedets aktører stærkere incitamenter til at fremme effektive og omkostningsbevidste klimaløsninger.

Det foreliggende lovforslag bør ses i sammenhæng med det brede politiske forlig, der blev indgået den 20. september 2023, hvor aftaleparterne blev enige om at afholde to udbudsrunder i 2024 og 2025 om CO2-fangst, transport og lagring. Disse udbud kan føre til, at staten alligevel ender med at give direkte eller indirekte støtte til konsortier, som vil have staten til at dække noget af risikoen/regningen ved at etablere rørledninger til transport af CO2. Dette bør undgås.

Hvis private selskaber eller konsortier ønsker at etablere rørledninger mellem CO2-fangst anlæg og f.eks. CCUS-anlæg, mener Rådet for Grøn Omstilling, at det er vigtigt, at staten ikke giver penge til dette, hverken direkte eller indirekte. De totale udgifter til anlæg, drift, vedligehold og ekstra sikkerhedsforanstaltninger bør afholdes alene af markedet og brugerne. Det skal ikke være staten, for den bør i overensstemmelse med klimaloven vælge de mest omkostningseffektive tiltag for at sikre en reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. frem mod 2030. CO2-fangst, transport og lagring er et af de dyreste tiltag, der kan vælges, og det er ikke omkostningseffektivt i forhold til de andre grønne teknologiske løsninger, som findes.

Desuden kan det anføres, at der stadig er en vis usikkerhed, om CO2-fangst på punktkilder vil være effektivt. Det er langt fra sikkert, at man kan nå at fange 3,2 mio. tons i 2030, som en bred kreds af Folketingets partier har sat som et mål. Der er reelle tekniske udfordringer, som ikke bør ignoreres. Energistyrelsen regner i deres teknologikatalog med, at fangsteffektiviteten ligger på mellem 85-99 pct. (på store biomasseanlæg) eller 90-99 pct. på andre anlæg. I virkeligheden viser de hidtidige internationale erfaringer, at effektiviteten er langt lavere. Kun under helt optimale forhold og i meget korte perioder kan CO2-fangstanlæg på punktkilder nå op på at fjerne mellem 75-90 pct. af CO2´en. Men deres nedetid er langt højere, end hvad Energistyrelsen regner med i deres teknologikatalog, og den reelle effektivitet i fangstanlæggene rundt omkring i verden ligger i realiteten på mellem 20-80 pct. om året. Man er nødt til at medregne driftsforstyrrelser og en betydelig nedetid, hvor fangstanlægget er ude af drift. Lad os antage, at det i løbet af nogle år lykkes af fjerne nogle af børnesygdommene, men det vil næppe bringe den gennemsnitlige effektivitet over 65-75 pct.

I teorien er transport af CO2 via rør billigere end at transportere den med lastbiler og skibe, men rørledningen kan først hvile i sig selv, hvis der kommer større skala i den samlede CO2-fangst i Danmark. Og det er stadig et stort hvis. Endnu ved ingen om Ørsteds statsstøttede fangstanlæg på værkerne i Avedøre og Asnæs kan fange den lovede mængde CO2, ingen ved om Aalborg Portlands pilotprojekt nogensinde kan skaleres op, og selv om der er fjernvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg, som håber på en dag at kunne fange CO2 for enden af skorstenen, er det højest usikkert, om der vil være et markedsøkonomisk grundlag for at satse på det i længden. Sker skaleringen ikke, risikerer man, at der spildes rigtig meget tid, energi og økonomiske ressourcer på at få opbygget en ny CO2-infrastruktur, der ikke vil være rentabel på markedsvilkår, og der vil undervejs også være spildt en masse tid og penge i forvaltning og sagsbehandling, der meget bedre kunne være anvendt til at fremme en hurtigere sagsbehandling og anlæg af vedvarende energiprojekter, varmepumper og energieffektive teknologier.

Planerne om at etablere en samlet værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring hviler på en forestilling om, at det vil være en blandt flere vigtige klimaløsninger. Men der er grund til at stoppe op og lave en grundigere tænkepause, inden der bindes betydelige økonomiske og administrative ressourcer på at udvikle denne carbon-værdikæde. Det kan også være dybt problematisk i forhold til klimaet at skalere for meget og for hurtigt op med CCS og den tilknyttede infrastruktur.

Det er særligt problematisk, hvis en fremtidig rørføring gør det billigere for træfyrede kraftvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg at satse på CO2-fangst. Dette kan absolut ikke anbefales, da det tager op til 30 år, før CO2-fangst på et kraftvarmeanlæg med dansk træ kan blive nettopositiv. Se RGO´s notat om dette for den konkrete beregning.

CO2-fangstanlæg har et meget stort energiforbrug, og i energisystemer som det danske (hvor fossile brændsler stadig udgør 53 pct. af bruttoenergiforbruget) vil det ekstra energiforbrug føre til øgede CO2-udledninger. Det internationale klimapanel, IPCC, vurderer på baggrund af forskningslitteraturen, at CO2-fangstanlæg koster 13-44 pct. ekstra på energiregningen på de værker, der installerer det. CO2-fangst på biomassekraftværker sluger dog endnu mere energi, fordi det kræver 25-55 pct. ekstra energi, end hvis kraftværket ikke lavede CO2-fangst.

Hvis dette ekstra energiforbrug dækkes af fossile brændsler eller ekstra biomasseforbrænding, udledes mere CO2 og metangas i forbindelse med udvinding, transport og brug af disse brændsler. Når man regner disse ekstra udledninger med, og tillægger energiomkostningerne forbundet med transport, bortskaffelse og lagring af den fangede CO2, falder den reelle effektivitet af CO2-fangst i nogle tilfælde til mellem 0 og 25 pct. Den ekstra regning kan løbe op i flere hundrede kroner pr. ton CO2. Det er en energiregning, der i sidste ende vil ende hos borgerne, og da regningen til el og varme relativt fylder mest i husholdningen for de laveste indkomster, kan det også have en social slagside.

Rådet for Grøn Omstilling vil ikke afvise, at CO2-fangst måske i løbet af 2030-40´erne kan komme til at spille en rolle i klimapolitikken, men staten skal ikke fremme en sådan teknologi, der har ringe perspektiver for at løse klimaproblemerne på kort og mellemlangt sigt.

Vi opfordrer samtidig til, at der bør regnes mere grundigt på de bredere klima- og miljømæssige omkostninger, som knytter sig til at etablere en samlet CO2-værdikæde fra CO2-fangst på industrielle punktkilder, transport via rør til CO2-lagre på land og til havs. Disse regnestykker bør medtage økonomiske opportunity cost i form af alternative investeringsmuligheder i konkurrerende klimaløsninger såsom ekstra opstilling af solcelleanlæg, vindmøller, varmepumper, elektrificering af varmeforsyning, industri og transport, samt energispareteknologier, der kan give en langt større, hurtigere og mere sikker klimaeffekt pr. investeret krone.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er vigtigt at undgå en alt for stor carbon lock-in til kostbar infrastruktur, der vil udløse ekstra store klimaregninger. Den store satsning på CO2-fangstanlæggene og en hurtig etablering af en ny CO2-infrastruktur kan i værste fald føre til bevarelse af fossilbaseret produktion og infrastruktur og/eller føre til anlæg af ny infrastruktur til at bortskaffe den indfangede CO2, der skal transporteres med lastbiler, skibe og rør for at blive lagret i undergrunden eller for at blive brugt i diverse CCUS-følgeindustrier. De lange rørføringer og det permanente transportbehov ved bortskaffelsen vil påføre samfundet ekstra omkostninger, det vil lægge beslag på ekstra naturarealer, og det kan i anlægsfasen øge Danmarks energi- og ressourceforbrug i stedet for at mindske det.

Vælger politikerne alligevel – trods alle de ovennævnte indvendinger – at satse på fangst, transport og lagring af CO2 i større skala, er det bedre, hvis det sker lokalt i kystnære områder, hvor CO2-transporten kan ske med skib og den fangede CO2 eventuelt kan indgå i et kredsløb, hvor den anvendes til produktion på nye Power-to-X fabrikker, hvor der fremstilles f.eks. e-kerosen til luftfarten. I givet fald må man tænke erhvervspolitisk i udvikling af særlige CO2-klynger, som man f.eks. forsøger i Fredericia. Men en større fast CO2-infrastruktur med rørledninger i hele landet kan ende med at blive kontraproduktivt, føre til ekstra CO2-udledninger i anlægsfasen og føre til for store investeringer i CO2-fangstanlæg i industrien, på kraftværker og forbrændingsanlæg, der ellers burde satse på en grøn og energieffektiv omstilling af alle processer.

Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling, at det foreliggende lovforslag sættes på pause indtil 2030, så der er tid til at lave en grundig evaluering af erfaringerne fra Ørsteds CCS-anlæg og at vurdere, om de internationale erfaringer med CCS og etablering af en større infrastruktur er en økonomisk bæredygtig og omkostningseffektiv vej sammenlignet med investeringer i og opskalering af andre grønne teknologier.

By |2024-01-15T15:45:23+01:0020. december 2023|Høringssvar|Kommentarer lukket til Rørført transport af CO2

PFAS restriction proposal

Green Transition Denmark (Rådet for Grøn Omstilling) warmly welcomes and support the proposal to restrict all PFAS as a group.

PFAS is a group of chemicals that are well documented to harm both environment (water, soil, air and ecosystems) and human health. Furthermore, these chemicals are a huge economic burden for society, by far exceeding profits for the industry[1]. Thus, this restriction proposal is necessary to mitigate the ongoing crisis caused by PFAS.

Only to a small extend is it possibly to clean up this pollution. Furthermore, PFAS are cleaned very poorly in Danish treatment plants; some of the substances even become more concentrated in the process, so that the level is higher in the outlet than in the inlet water[2]. The only solution is to stop the production, use and discharge.

Circular economy

In a circular economy, products and materials are kept in circulation, today mainly through recycling. Recycling involves various treatments e.g., mechanic treatment, heat, solvents to separate parts and to reform them into new materials and products. In these processes, PFAS can be emitted[3],[4] adding to the increasing burden of PFAS. Moreover, since PFAS is difficult to remove, the recycled material will be contaminated by PFAS, making it less desired on the market. With the large amount of waste containing PFAS today (e.g., consumer products, building materials, sludge, electronics) these waste streams should be treated as hazardous waste. But then there will not be much left to recycle. Therefore, this PFAS restriction is a cornerstone and a decisive starting point to make a clean circular economy possible in the future.

The Danish Consumer Council has been testing for PFAS in consumer goods for years[5] and these tests confirm that these substances are used in a wide variety of products that consumers are in daily contact with. On the other hand, the tests also show that there are many similar consumer goods that do not contain PFAS, confirming that alternatives are available and/or PFAS can be omitted in these productions.

Derogations in the dossier

Green Transition Denmark acknowledges that some derogations from the PFAS restriction are necessary where the PFAS substance is crucial for the product or process and no alternatives for the same function exist AND that the product/process is essential for society. It is nevertheless of uttermost importance that a derogation is allowed only when no alternatives fulfil the same function, and that the performance is left outside the derogation criteria. Performance may not be 100 % of what PFAS can offer, since the wanted qualities of PFAS are also what make them extremely problematic in the environment, but if the function is reached the alternative should be deemed a good alternative. A very clear definition of ‘essential for society’ must be made.

A derogation should only be given under certain criteria:

  1. Only for a limited time period and with requirements to develop/support the development of alternatives.
  2. Requirements for preparing full LCA’s for the PFAS use.
  3. Full disclosure of use (substances and amounts) and emissions.
  4. Products containing PFAS should be labelled, to enable consumers to make an informed choice and ensure proper waste management.
  5. Use case specific requirements for zero emission to the environment and zero exposure to workers, since the extreme persistency will allow even low levels of emissions to build up in the environment/human body.
  6. Extended product responsibility, to ensure that the waste is treated responsibly, without any emissions.

Transitional period

We acknowledge the great work already done in making the proposal, and that it will take some time to adjust to the new legislation, however, the progress envisioned in the proposal is way too slow.

Not until 2025 a legislative proposal is foreseen to be presented to the member states, and then it may take some time (depending on the extent of the changes after consultation and trialogue negotiations in the Council, Parliament, and Commission) before the PFAS restriction is published in the Official Journal.

On top of that, there are transition phases, which are proposed to be between 18 months and 13½ years. The most optimistic scenario is that the substances will be phased out in 5-6 years. Realistically, it will likely take 7-10 years, and there is a risk and concern that there will be more derogations introduced after the consultation. This will have significant effects on the environment and societal costs will follow. This is not in line with the aim of the proposal to protect environment and safety for human health.

The restriction proposal presents two scenarios:

1) RO1: a ban with exceptions for 18 months for everything, and

2) RO2: a ban with exceptions for 18 months, 6½ years, or 13½ years.

Green Transition Denmark supports scenario 1 or at least exceptions that have shorter time limits than in scenario 2.


[1] https://chemsec.org/reports/the-top-12-pfas-producers-in-the-world-and-the-staggering-societal-costs-of-pfas-pollution/

[2] https://pro.ing.dk/watertech/artikel/pfas-niveauer-stiger-igennem-renseanlaeg-graensevaerdi-overskredet-med-mere-end

[3] End-of-life circulation of PFAS in metal recycling streams: A sustainability-focused review; Bulson et al., Resources, Conservation and Recycling; July 2023

[4] Lithium-ion battery recycling: a source of per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS) to the environment?; Rensmo et al., Environmental Science: Processes and Impacts; Apr 2023

[5] E.g., Cosmetic products – 91 products identified containing PFAS (2022) (https://taenk.dk/kemi/english/avoid-cosmetics-and-personal-care-pfas) and Carpets (2023): 4 of 15 products contained PFAS (https://taenk.dk/kemi/english/avoid-pfas-carpets)

By |2024-01-15T12:15:44+01:0026. september 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Høringssvar: EU-strategi for CO2-fangst og -lagringsteknologier

Rådet for Grøn Omstilling insisterer på, at emissionsreduktioner bør have højeste prioritet i EU’s klimapolitik, men anerkender at teknologierne kan være nødvendige i CO2-reduktionen på visse områder. Men det vil kræve skærpede EU-krav og de rigtige incitamenter for ikke at gå på kompromis med den grønne omstilling.

Derfor anbefaler vi:

Fokus på emissionsreduktioner

RGO mener, at man bør prioritere her-og-nu reduktioner samt et yderligere fokus på at reducere de ‘hard-to-abate’ emissioner, da det vil reducere det fremtidige behov for CO2-fangst og –lagring. Ellers kan man risikere at bygge overdimensioneret CCS-infrastruktur, som kan skabe et teknologisk lock-in i produkter og produktionsprocesser med høje udledninger af drivhusgasser.

RGO mener, at anvendelsen af CO2-fangst og –lagring kun bør overvejes i de sektorer, der har aller sværest ved at reducere deres udledninger såsom stål- og cementindustrierne samt til reduktion af CO2-koncentrationen i atmosfæren.

Skærpet og udvidet lovgivning

RGO mener, at fokus bør være på overordnede regulatoriske rammer, som bedst sikrer en omkostningseffektiv og klimavenlig kombination af emissionsreduktioner, CO2-fangst og negative emissioner. Her er det helt afgørende at udvide EU’s kvotehandelssystem (ETS) til også at inkludere landbrugssektoren og de resterende emissioner uden for det eksisterende system. Desuden skal der oprettes en robust certificeringsordning for negative emissioner baseret på BECCS og DACCS.

RGO mener, at kvoterne til naturlig kulstoflagring bør være strengt reguleret og i begrænsede mængder, da det er svært og dyrt at monitorere samtidig med, at det kan være problematisk at sikre additionalitet. Derudover er naturlig kulstoflagring ikke permanent, så negative emissioner bør ikke gælde for midlertidig og reversibel oplagring i f.eks. skove og på landbrugsjord. Naturlig kulstoflagring bør kun agere som supplement til andre reduktionsstrategier.

Økonomisk ansvar

RGO mener, at omkostningerne vedrørende CO2-fangstteknologierne bør placeres ved den private industrielle energisektor og lagringsoperatørerne til fulde. Offentlig statsstøtte bør minimeres, da det ellers kan forsinke eller forhindre forskningen, udviklingen og udrulning af vedvarende teknologier.

Find vores fulde høringssvar (på engelsk) forneden.

By |2024-01-23T16:36:48+01:0025. september 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Energien i datacentre skal udnyttes bedst muligt

Datacentre er forbundet med et stort energiforbrug, der fortsat stiger. Men med konkrete, målrettede tiltag kan Danmark gå forrest ved at sætte ind med energieffektivisering og udnyttelse af overskudsvarme.

I øjeblikket er et lovforslag i høring, der netop tager fat i dette emne (’Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion). Ifølge den nuværende tekst vil det blive lovpligtigt for datacentre over 500 kW at indrapportere deres energiforbrug. Dette støtter Rådet for Grøn Omstilling op om. Men vi ser det samtidig som vigtigt at sikre energieffektivisering og den grønne omstilling undervejs.

Derfor anbefaler vi:

  1. Udnyt spildvarmen – anvend den grønne energi
    • Danske datacentre producerer enorme mængder overskudsvarme, som kan bruges i fjernvarmen, hvilket reducerer behovet for biomasse til opvarmning. Den nuværende udnyttelse af overskudsvarmen fra tech-giganterne Google, Microsoft, Meta og Apple er yderst begrænset. Derfor bør der sættes krav til, at datacentrenes spildvarme udnyttes effektivt i takt med den stigende efterspørgsel på internettjenester og intelligent teknologi fra borgere og virksomheder, hvis stigende behov forventes at drive et øget elforbrug fra datacentre frem mod 2030. Danmark har en unik mulighed for at vise vejen for andre EU-lande på energieffektiviseringsområdet og udnytte en allerede eksisterende ressource.
  2. Placer datacentre strategisk – forberedt til fremtidens forbrug
    • Ved at stille krav til placering af nye datacentre tæt på fjernvarmenettet kan man maksimere den mulige effektivitet af varmegenvinding. Tendensen viser, at fremtidens datacentre vil med større sandsynlighed blive placeret nær deres slutbrugere, hvilket betyder, at krav bør stilles til deres fysiske placering for at undgå fremtidig spild af varme. På denne måde kan Danmark være på forkant med fremtidigt forbrug, og samtidig sørge for, at overskudsvarmen fra datacentrene kommer danskerne og danske virksomheder til gode.
  3. Opdater afregningsreglerne – fjern potentielle barrierer
    • I forbindelse med indrapportering af energiforbrug og yderligere krav vil det være passende at undersøge, om reglerne for udnyttelsen af overskudsvarmen er tidssvarende. Dette bør undersøges for at sikre sig, at det er økonomisk fordelagtigt for fjernvarmeselskaberne og datacentrene at udnytte overskudsvarmen. Der kunne undersøges, om der er behov for en justering af prisloftet for overskudsvarme eller en mulig etablering af en tilskudspulje, som kunne medvirke til at fremme den videre udnyttelse af overskudsvarmen.
By |2023-11-24T09:22:58+01:004. september 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Bedre rensning af spildevand

Bedre rensning for miljøfarlige stoffer, flere næringsstoffer skal fjernes inden udledning og overløb fra kloakker skal i højere grad overvåges. Det er blot nogle af de positive indsatser, som er medtaget i forslaget til det revidere direktiv om byspildevand. Det er meget positivt, at Danmark overordnet set støtter forslaget, men vi ser enkelte bekymringspunkter.

Kort oversigt:

  • RGO mener, at ansvaret for en overvågning for resistente bakterier er meget velplaceret hos renseanlæg. Den danske regering ønsker ansvaret skal ligge et andet sted.
  • RGO mener, at der er behov for akut handling ift. at sikre bedre rensning for miljøfarlige stoffer. Den danske regering ønsker mere viden – det er uklart om de mener handling kan foregå sideløbende med yderligere dataindsamling.
  • Det er helt afgørende, at det meget tydeligt bliver defineret, hvad et ’MFS følsomt vandområde’ er ift. at kunne udarbejde en national liste over de mest følsomme vandområder. Desuden skal der, i en sådan liste, være krav til løbende opdatering, da miljøforhold ændrer sig over tid.

Find vores fulde høringssvar forneden.

By |2023-11-23T14:46:39+01:004. september 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Forbud mod hormonkemi i legetøj på vej

Legetøjsdirektivet fastsætter de sikkerhedskrav, som legetøj skal opfylde, før det kan markedsføres i EU. Dette initiativ har derfor til formål at beskytte børn bedre mod risici i legetøj, navnlig mod kemikalier. Det bygger bl.a. på kemikaliestrategien for bæredygtighed.

RGO’s holdning i korte træk:

  • Vi støtter op om forbuddet mod hormonforstyrrende og mistænkt hormonforstyrrende stoffer, der kan forårsage allergiske reaktioner i luftvejene og STOT’s på linje med CMR-stoffer
  • Vi støtter forslagets oplæg til, at de stoffer, der i dag er forbudt i produkter til 0-3 årige børn, også skal forbydes i legetøj til børn i alle aldre
  • Forslaget lægger op til, at der kan laves undtagelser for brug af disse stoffer. Vi mener principielt, at stoffer, der har de ovenstående egenskaber, ikke bør anvendes i produkter til børn. Derfor understreger vi bl.a. vigtigheden af, at det tydeligt mærkes på produktet eller emballagen, hvis legetøjet indeholder kemikalier, som har fået godkendt brugen på baggrund af en undtagelse.
  • Vi mener, at forordningen bør kræve obligatorisk mærkning af det kemiske indhold i legetøjet.

Vi har indsendt fælles høringssvar med Forbrugerrådet Tænk og Plastic Change.

Find det fulde høringssvar forneden.

By |2023-11-23T14:47:21+01:0030. august 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Høringssvar på Heat Pump Action Plan

Mere end 70 % af opvarmningen i EU er stadig baseret på fossile brændstoffer, hovedsagelig naturgas. Hurtig udrulning af varmepumper er altafgørende for at sænke CO2-udledningen fra opvarmning af vores bygninger. Derfor har vi lavet et høringssvar, der gør opmærksom på barriererne i Danmark samt kommer med forslag til mulige løsninger.

By |2023-11-23T14:51:14+01:0013. juni 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Feedback til EU-Kommissionens CRCF-forslag

Green Transition Denmark (GTD) welcomes the opportunity to provide feedback on the Commission’s proposal for CRCF.

CARBON FARMING IS ILL-SUITED FOR CERTIFICATION
The definition of carbon farming needs to be clarified. Emission reductions from the land sector can be certified as removals under the current definition of carbon farming, which is counterfactual and goes against the findings of the Impact Assessment. It is essential that emission reductions and avoided emissions are not to be included in CRCF since reductions are not removals.

Carbon farming is ill-suited for certification as the storage is not permanent, highly reversible and dependent on weather and farming techniques which makes it difficult to quantify and verify. Carbon farming should instead be addressed through a holistic policy package such as CAP or SHL.

OFFSETTING ENCOURAGES GREENWASHING INSTEAD OF CLIMATE ACTION
The CRCF should not be used for offsetting emissions, as this would discourage real emissions reductions. Offsetting GHG emissions through certifications will incentivise greenwashing by concealing emissions behind removals under the false pretence of climate action. This could lead to greenwashing such as corporate claims of carbon neutrality based on trading of removal certificates without proper action to reduce own emissions and/or emissions related to own value chain. The EU’s policy should set separate targets for emissions reductions and GHG removals as well as requirements for separate accounting.

LINKAGE WITH OTHER EU LEGISLATION ON CLIMATE AND BIODIVERSITY
The proposal makes no link to other related regulation such as LULUCF, CAP, ETS, NRL, SHL and GCI.

The CRCF should not be a standalone framework and thus its relation to other targets and regulations needs to be clarified. The CRCF should support MS and EU targets for nature and climate action set in other EU legislation.  

UNADDRESSED QUESTIONS
Several key decisions that are essential for real climate actionare postponed to the future and central aspects of the proposal is delegated to a closed expert group. In order to establish a reliable CRCF the basic act must assess and include rules on the minimum duration of storage – i.e. a definition of permanence, liability in case of reversals, and requirements for monitoring and reporting.

CARBON STORAGE IN PRODUCTS SHOULD NOT BE INCLUDED
Carbon stored in products diminishes over time and the carbon is eventually released back into the atmosphere from either incineration or decay at landfills. Therefore, carbon storage in products should not be considered a removal, but rather delayed emissions.

SUSTAINABILITY CRITERIA TO INCLUDE BIODIVERSITY
Sustainability criteria are essential for reliable carbon certification. The proposal requires a neutral impact on biodiversity, which is inadequate. The framework should require activities to improve ecosystem integrity, which is a prerequisite for high-quality removals and vastly increases the resilience of land.

CONCERNS REGARDING BECCS
BECCS poses a range of concerns, most importantly that combustion of wooden biomass is not carbon neutral. BECCS from combustion of wooden biomass is associated with issues related to land-use, biodiversity and food security. Therefore, BECCS on combustion should not be included in the CRCF, and the potential of non-combustion BECCS is limited.

By |2024-01-23T16:37:36+01:007. juni 2023|Høringssvar|0 Kommentarer

Sæt højere CO2-krav til nye lastbiler

Vi har brug for hurtig klimahandling. Og vi har brug for at fremrykke vores klimamål. En lang række virksomheder erkender dette, løber en risiko og investerer massivt i den grønne omstilling; herunder i elektriske lastbiler. Men der er også brug for at samfundet sikrer rammerne, der fremmer en hurtigere omstilling, og understøtter indsatsen fra de mange virksomheder, der har valgt at gå forrest. Dette gælder også i forhold til CO2-krav til nye tunge køretøjer. 

”Den grønne omstilling af lastbiler kommer ikke til at ske af sig selv. Det er en tredeling mellem teknologisk udvikling, pris og i særdeleshed også ambitiøs lovgivning, der sætter rammerne og dermed også kommer til at drive omstillingen til el-lastbiler,” siger Daria Rivin, rådgiver inden for Klima & Transport i Rådet for Grøn Omstilling. 

Rådet for Grøn Omstilling er gået sammen med Mærsk, DSV, IKEA, DFDS, Brintbranchen, Danske Fragtmænd, Grundfos, Lantmännen Schulstad, Coop og Blue Water Shipping, om at skrive høringssvar til EU-Kommissionens forslag til forordning om styrkede CO2-emissionsmål for nye tunge køretøjer, mere specifikt vedrørende CO2-krav til nye lastbiler. I forslaget fra EU-kommissionen lyder CO2-reduktionskravet for nye lastbiler på 45 procent i 2030, 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040.  

Sammen anbefaler Rådet for Grøn Omstilling og virksomhederne følgende: 

  • at CO2-reduktionskravet for nye lastbiler forhøjes til 65 procent i 2030 
  • at alle nye lastbiler der sælges, skal være nulemission i 2035 (med undtagelse af specialkøretøjer) 

Vores fælles anbefalinger er sendt ind til Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 

I Rådet for Grøn Omstilling arbejder vi med at lægge pres på EU’s Ministerråd og EU-Parlamentet for at gøre lovgivningen mere ambitiøs. 

Læs høringssvaret forneden.

   

By |2023-11-23T12:40:14+01:0024. marts 2023|Høringssvar|0 Kommentarer
Go to Top